Beretning om Skien og Ladestederne ved Skiensfjorden.
Av Mathias Lyche.
Etter
en original i Skiens Arkiv, antagelig forfattet ca 1730.
(Hvor originalen befinner seg nå er ikke kjent, men øverst på første side av
avskriften står skrevet ”pakke V, No 8a” og romertallet LVIII).
SCHEEN
Er først kaldet Skeede
eller Skeede Bye og har
Ao 1346 – Faaet Privilegium
af Kong Haagen, hvilket af Hands Hr.
Fader Kong Magnus Smeek,
som med forbemelte sin Søn Kong Haagen havde fælles Regiering,
er
1359 – bleven confirmeret, og siden af de succederende Konger. Er en af de ældste Byer i Stiftet, men kand ey udfindes,
naar og hvad Tid den er
anlagt, saasom derom ikke findes
noget monument ved Raadstuen.
Har i Begyndelsen, ligesom
de fleste Byer, været et Vest (?) og sorteret under
2de Gaardes Grunde, den eene
kaldet Lunde Gaard, hvilken Borgemester Rose
1533 – Har besiddet og af Øvrigheden sluttligen er bleven udlagt til Residence for Sognepræsten, ligesom den endnu er. Den 2den kaldet Lie Gaard, hvilken
1568 d. 6 Februerij – af Kong Friderich
den 2den efter Byens allerunderdanigste
Ansøgning til Udrast og almindelig Fædrift er Regaleret, med al dens Rente og rette Tilliggelse, qvit og frie, foruden Afgift, intet undertagendes.
Ao 1652 – Overgik Byen en
stor og skadelig Ildebrand.
1660 d. 13 Decembr.
– Har Kong Friderich
den 3die Salig og Høylovlig Ihukomelse
allernaadigst Bevilget og Tilladt.
1.
At bemelte Skeen maa Nyde al Handel og vandel,
Brug og Kjøbmandskab saa
vide Borgerlig Næring angaar, som der i Bratsberg Lehn og des underliggende Havner udi de Priviligerede Frieheds Miile med Bønder,
Fremmende og andre falde Kand.
2.
Skal ingen enten Bønder, Bisse Kremmerer, Strandsidderer eller andre, som ikke er af
Skeen Byes Borgerskab,
langt mindre fremmede eller andre Kiøbstæders Indvaanere være Tilladt inden den Priviligerede Circumfirence, til Lands, Søeverts
eller i Havnene noget, i hvad
det er eller være Kand, Byen eller Borgerskabet til prejuditz at maa handle eller forhandle, mens Skeen
Bye saadant allene at tilkomme.
Samme Privilegium med alle de Frieheder og
andet, som fremfarne Konninger
Skieen forundt haver, har Høystbem.te Konge
Ao 1662 d. 30 Julij
– Allernaadigst confirmeret,
saa vidt de ey var
stridende med den souveraine Arve Regiering,
og derhos Bevilget og paabudet
[Her følger 5 punkter af Rescriptet]
Ao 1662 d. 27 Apr – Har Kong Friderich
den 3die Soldt, Skiødet og afhændet
til Jørgen Bielche,
Kongl. May.ts Raad, General Lieutenant udi Norge og Assessor udi Krigs Collegio ey allene de Otte Hands Kongl: May.t didindtil
Selv havde ladet bruge,
mens endog alle andre Hands Kongl: May.ts Sauger, Saugstæder og Damstokker, som nogen
Rettighed til Høystbem.te Kongl: May.st afgaar,
og Borgerskabet i Skeen saavelsom andre havde havt udi Leye
og Brug, hvilke Sauger, saavidt
Borgerskabet og andre didindtil
udi Leye og Brug havt haver, Hr. Jørgen
Bielche igien til dennem
d. 25 November – Haver afstaaet, Solt og afhændet efter derom skriftlig Contractes medfør, udi hvilken Contract er Sluttet og Forafskædiget,
at Hr. Jørgen Bielche,
eller hands Fuldmægtig tillige
med dennem, som Saugerne
have kiøbt og bruger, Hand
med dennem og de med Hannem paa
Kongl: May.ts Naadigste Behag og Ratification
skulle giøre en Vedtægt,
hvorledes med Skouge-Hug, Tømmerkiøb
og andre til Saugbrugets Consumtion
fornøden skulle holdes, og har Laugmanden samt Borgemestere og Raad med endeel
Borgere udi Hr. Jørgen
Bielches Fuldmægtig Severin Christensen Hands overværelse
Ao 1663 d. 2 Maij – Været
Forsamlet paa Skeens
forordnede Raadstue, til at forfatte samme Vedtægt, hvis Indhold fornemmeligen er denne, Neml: at
Hr. Geheime Raad Jørgen
Bielcke til forbemelte
Otte Sauger, som paa Kongl: May.ts vegne af Lehnsherrerne udi Bratsberg Amt havde været brugt, skal følge hvis Tømmerkiøb
udi Tinds Præstegield, Grandis
Herrit og Lille
Herrit er at faae, og Kand komme til Tind-Elven fra Hitterdal Vandet og op ad, og samme
Elve at være frie for al indpas og Handel af alle andre Deris Skouge-Hug og Tømmer-Kiøb, saa og have Tømmer-Kiøb for Hands
Kongl: May.ts, Kirckernes Provsternes og Træstebolernes Bønder, item frie Kiøb for Odels Bønder og andre i Tingtaget ligesom Borgerskabet.
Saa skal og Hr. Geheime Raad
Bielche paa nogle visse Dage after
Advarsel have frit for alle og af
hvad Slags Tømmer det Kand
være, at Skyde sit Tømmer igiennem
Skaad Fossen, ligesom
altid tilforn have været, hvorudi
hannem ingen forhindring skal skee.
VEDTÆGTER
bestaaer ellers i alt af 19
Poster, som concernerer saa
vel de 8te Cron-Sauger, som alle andre Borgerskabets Sauger, tillige med Skouge Hugsten og
hvorledes dermed skal forholdes.
Ao 1663 – Er denne Vedtægt underskreven og forseglet af
følgende
d. 4 Maij
- neml. Jørgen
Bielke Geheime Raad, Claus Andersen Laugmand,
Casper Barnholdt og
Peder Jensen Borgemestre,
Anders Giermundsen,
Peder Rasmussen, Cornelius Jansen og Oluf Nielsen Raadmænd,
Severin Christensen fuldmægtig
samt Isach Hendrichsen,
Arne Bartholomaissen, Madtz
Bastiansen, Jacob Jacobsen, Hans Tideman,
Gierdt Brachtisandt og Jacob Rasmussen Borgere.
1664 d. 26 Januarij – Er forbem.te Vedtægt udi alle dens Ord, Clausuler og Puncter allernaadigst confirmeret
De Otte Sauger er derefter
Kommen udi Hands Excell.ce Hr. Stadtholder Christopher Gabels possession, og hand har igien
Solt og Afhændt dem til Hr. General Cort Sivertzen
Adaler, men man har ingen underretning om, naar alt dette er skeet, men Vedtægten er
1669 den 12 Aug. – Paa General Admiral Adaler og hands Arvinger udi
alle dens Ord og Puncter, Articuler
og Indhold confirmeret og stadfæstet.
1669 d. 14 Aug. – har Hr. General Admiral Cort
Sivertsen Adaler atter faaet kongl: Confirmation
paa samme Vedtægt, udi de samme og uforanderlige Terminis som næstforrige Confirmation, men med dette Allernaadigste
Tillæg og dictered Straff
for Selgende og Kiøbende Bonde og Borger, som modte understaae Sig imod omrørte Contract
eller Bevilling at Hugge eller Hugge lade, Kiøbe
eller Kiøbe lade at de skal bøde
1ste gang for Hver Tylt Tømmer Ti Rixdaler,
og Bonden, som det hugger, ligesaa meget, for hver
Mast Tiuge Rixdaler, anden
gang for hver Slags dobbelt saa meget. Skeer det udi 3die Gang da som
Hands May.ts Mandats Overtrædere at være forfalden
under Høyeste Unaade og Straff, og af samme Straff kongen tilkomme Tredie
Part, den Anden Part til Angiveren og den Tredie Part
til de fattige Bønder der i Byerne.
1670 d. 29 April – Har Kong Christian den 5te Sal: og Høylovlig Ihukommelse allernaadigst
confirmeret Vedteægten.
Ao 1670 d. 18 Nov. – Har Kong Christian den 5te allernaadigst confirmeret alle de Privilegier, Frieheder
og andet, som Skeen af fremfarne Konninger saa og Deris May.ts
Elskelig Kiære Hr. Fader Sal: og Høylovlig
Ihukommelse har været forundt, at blive udi deris Ord, Puncter og Articuler, som de i
alle maader i sig selv udviser,
saa vidt de icke stride imod Jura Majestatis, absolutum Dominium, Souverainitet
og Arve Rettighed.
1671 1ste Pintze
dag
– Er den største Part af Byen ved en ulyckelig Ildebrand lagt i Aske,
og Hands Høye Excellence Hr. Stadtholder Guldenlev har efter Magistratens Ansøgning
d. 8 Julij – Befalet
General Quartier Mester og Obr. Ingenieur Wilhelm Cucheron,
samt Thomas Bandtzbild
Raadmand i Tonsberg og Søfren Hercules
Foged over Brunlaug Amt, som Commissarier at regulere
Gader og Tomter saaledes at
de Kunde blive afmaalte, afdeelte
og lige anlagt, og om nogle
formedelst deris Platzers Kumhed og ulighed ey Kunde Tilstædes igien at bebygge, da dennem saa store Tomter igien paa andre Beqvemmelige Stæder ved Byen at udvises, etc.
Til hvilken Befalings underdanigste efter Kommelse Commissarierne sig til Byen forføyede
og i President samt Borgemester og Raads med Borgerskabet, deris hos- og overværelse først anlagde
og afdeelte Gaderne udi visse Længde og Bredde og gav
dem navne, dernest afmaalte alle Platzer
for enhver, og i Vedkommendes nærværelse afpælede hvad enhver efter nøyeste overvejelse og billigste befindende Kunde til Komme og uden
Fortræd Bebygge og Nyde.
De afmaalte Tompter
og Platzer var ved No ansadte,
tilsammen 73.
Efter denne Afmaaling,
som saaledes Enhvers Platz ved Alen og Maal forklarer,
har Commissarierne udi deris Forretning Erindret vedkommende at holde sig den efterredtlig, og ey ved nogen uroelighed at give Aarsage til Uenighed og derhos Eragtet.
1
At ville til Enhvers Gode nøye dennem rigtige Tompte-Breve paa deris Platzer under deris Hænder og Signeter meddeele, og derudi forklare alle de misligheder,
som Kunde findes, udi den forhaabning, at Byens Øvrighed
holder derover som ret og forsvarligt,
og ingenlunde Tilstæder nogen
at bygge anderledes end til Gaderne,
efter en lige Linie, uden hver andres Fortrængsel eller Fortræd i alle Maader.
2
Inger sal. Peder Gundersens, som boer ved Søeboderne,
Hendes Huus at være skadeligt for Søeboderne, og at
hun bør afstaae samme til Byens beste, naar hun tilbørligen med penge for
samme Hendes Gaard og Platz er fornøyet, saa og til en
anden beleylig Platz at paaboe og bebygge af Magistraten
er befordret, og saa ingen Huuser
der siden Søeboderne til Skade at maa
opsedtes.
3
At Eyeren under No. 65 skal af sin Tomt miste et Stykke, som afgaar
til Byens Torv, Saugbruget og andet beste, og at
Magistraten af Byens Midler og penge, som de i hænde Kunde haves eller faaes,
Hannem at betale 300 rd inden
Eet aars forløb.
4
Michel Lübeche Oremester[1], hvis Platz til Kirckens befrielse og Gaderom gandske afgaaer, igien at fornøye med 130
rd, som Presidenten belovede
af Byens penge og middel at erlægge.
Ao. 1671 d. 16 Aug – Er denne Forretning af Commissarierne Willem Cucheron, Thomas
Bandtzbild og Søfren Hercules underskreven
og forseglet.
1682 d. 25 April – Har Kong Christian den 5te efter President, Borgemester og Raads allerunderdanigste Ansøgning, allernaadigst for got befunden Skeen med efterskrevne Privilegier at benaade,
nemlig
[6 punkter af Rescriptet]
1682 – Er igien en Part af Byen, nemlig Hielden kaldet, afbrendt, og Hands Høye Excellence Hr. Stadtholder Guldenlev har
d. 25 April – Udstæd ordre til Anders
Cornish og Philip Adolph Paulli at regulere de afbrendte gader, Tomter og Platzer, som de tid efter anden
in Maio og Junio har lagt Haand paa at forrette og efter overleg med Magistraten
samt udi Vedkommendes Nærværelse angaaet
samme deris Forretning med Platzer
og Stædernes afmaaling og afdeling, ligesom om næstforrige 3de Commissarier er
forklaret.
De afmaalte Platser
er 38 i tallet.