BEMERKNINGER OM NAVNET TELEMARK.

I historielagets aarsskrift for 1918 har professor Alexander Bugge i en meget interessant avhandling om navnet Telemark og Grenland git en saa grundig utredning av oprindelsen til disse navne, at det kanske kan synes at være liten grund til at opta herhenhørende spørsmaal til yderligere behandling. Den slutning professor Alexander Bugge kommer til med hensyn til navnet Grenland, at første del av navnet stammer fra gron, gran, vil sikkerlig ogsaa komme til at staa uimotsagt, og likesaa tør Bugges utredning av oprindelsen til ordet mork, mark i navnet Telemark bli anset for fuldt fyldestgjørende. Derimot føler jeg mig ikke sikker paa at forklaringen av første del, tel, i navnet Telemark er helt tilfredsstillende. Professor Bugge støtter sig her til en utredning av professor Hesselmann i Gøteborg, og jeg finder det ønskelig at denne utredning blir optat til yderligere drøftelse. Jeg citerer derfor hvad professor Bugge anfører herom, for at spørsmaalet nærmere kan granskes:

Vanskeligere at tyde er navnet Telemark, (þelamork) Det er let at se at første led kommer av folkenavnet þilir, som i genitiv flertal heter þela (uten i-omlyd), like ens som Rygir og Rogaland, Háleygir og Hálogaland. Men hvad betyr þilir? Den rimeligste forklaring som professor Magnus Olsen har gjort mig opmerksom paa, er git av professor Bengt Hesselmann i Gøteborg.[1] Han sætter det i sammenhæng med gl. norsk þel. som betyr »grund, underlag, bund«, og som findes i en mængde betydninger, som er avledet derav og som han anfører:

I. »Grund, underlag i den egentlige væv i et klædningsstykke (i motsætning til det som sættes paa for at gjøre det smukkere, saasom brodering, flop eller frynse), norsk tel« (Ivar Aasen).

II. Grunfarven i et maleri, i motsætning til bilderne derpaa, isl. þel.

III. Den mørkeste delen av natten, gl. n. nátlarþel, jfr. norsk maane tel 2den mørke del av maanen som viser sig kort før og efter ny (Ivar Aasen).

IV. Grundstykket i en plog, norsk tel Ross).

V. Stof, materie, ogsaa mod, sindsstyrke; »Det er godt Tel i den Guten« (Aasen).

VI. Sind, gemyt, isl. þel i þeli niðri »i sindets inderste«.

VII. Skogmark eller fjellmark av et vist slag, norsk tel, m. (eller oftere tele, svagt m.), svensk tjäl, m.

Ifølge Geijer (Språk och stil VI, s. 239) synes tjäl i Jemtland at »tendera till at beteckna stora skogsmarker i hela deras utsträckning, vari då myrar, moar, ensliga berg och annat betraktas ungefär som öar i en sjø”. Denne betydning erindrer om betydning I og særlig om II, sier Hesselmann. »Hit hör väl« fortsætter hall »þel det gamle namnet paa Telemarken, och så þilska »den telska« (aa þilskunne D. N. I n. 576), substantiverad adj. med underförstått iord (enligt O. Skulerud, Arkiv f. nordisk filologi VIII, 235). Men þel kunde möiligl. ochså betyde inlandet (vårt: djupt in i landet) i motsats til kusttraktterna«. Denne forklaring synes mig slaaende rigtig, og jeg har intet at føiet til den. Jeg skal bare nævne at i Fridtjof Nansens »Nord i taakeheimen (s. 45 anm.) har avdøde professor Alf Torp git en nærliggende forklaring av navne Telemark som, heter det, »kanske maa avledes fra det norske ord þele: oldnorsk þeli frossen jord«. Hesselmanns forklaring passer dog, synes jeg, endda bedre. Ser en fra et høit fjeld ut over Telemark, ser en ikke andet end fjeld og hei og skog med elver og vand indimellem; menneskenes boliger fremtrær bare som smaa, lysgrønne flekker i ødemarken. En kan godt tænke sig dette navnet gi av folk som kom fra de brede, store bygdene i Grenland og Vesttold.

Betydningen av ordet þel, tel i Hesselmanns punkt I og II stammer formentlig fra det latinske tela fl. telæ = vævet stof, ogsaa = grundstof og mulig stammer ordet tel i Hesselmanns punkt III, IV, V og VI fra samme oprindelse, om end uttalen har været noget forskjellig, cfr. Johan Fritzner þel og þél. Derimot maa det antas at þel i Hesselmanns punkt VII i betydning av skog, mark eller fjeldmark av et vist slag, er av samme oprindelse som det gammelnorske þelli, þoll = ung furu. Det angelsaksiske ord tæl, keltisk tal, engelsk tall = høi, slank, tør muligens være beslegtet hermed.

Man støter ikke saa sjelden paa gaardsnavne som synes at ha sin oprindelse fra ordet þelli, þoll, saaledes antar O. Rygh at gaardsnavnet Telnes i Seljord oprindelig er þelliness, sammensat med þelli, og at det er samme navn som Telnes i Fjeld, Tellenes i Sogndal og Telnes i Rødø. Telnes i Seljord er i 1602 skrevet Tholdenes, i 1612 Tellennis, i 1665 Tholdnæs, i 1723 Toldnes. Nutidsskrivemaaten er Telnes, og uttalen Tellnes.

Navnet Telemark uttales i øst-Telemark og Grenland med kort rotvokal (tell), mens det i Vest-Telemark uttales med lang rotvokal (tel). Skrivemaaten har været yderst forskjellig. Dr. Olai Skulerud sier at de vanlige former av navnet i gamle Skiensbrever er þila- eller þelamork cfr. anm. side 27 i Skuleruds »Telemaalet«. Jeg har gjennemgaat Diplomatarium Norvegicum og finder at navnet har været skrevet som nedenfor, idet jeg tilføier numret i D. N., utstedelsessted og aarstal for hvert brev:

Navnet skrevet	Diplomatarium	Nr.	Utstedelsessted	Aarstal
þilamork	I	95	Skien	1303
þelamorkenne	V	230	Aaseland	1359
þelamork	I	635	Moland	1412
-"-	III	316	Brunkeberg	1360
þilamorkene	XIII	23	Igulfsthveit, Siljord	1360
þelamark	XI	51	Siljord	1361
-"-	I	684, 685	Moland	1422
þælamorkenne	VII	300	Skien	1377
-"-	IX	248	(uten stedsangivelse)	1428
þelamorkke	I	420	Tveit, Nissedal	1372
þælamorkennæ	IX	188	Berge, Morgedal	1397
þællaamarkænæ	V	444	Thveit, Treungen	1405
þælamorkkennæ	XV	57	Atrod, Tinn	1429
þelamarkene	XIII	76	Sauland	1415
Telamarkennæ	I	718	Flateland	1427
þælamarkennæ	VII	404	Hiterdal?	1436
þellamork	X	134	Kilene, Moland	1421
Thælamarkinæ	III	752	Gerpen	1439
Thelarnarkinne	III	752	Gerpen	1439
Thælamorkine	XI	139	Hjartdal	1423
Thælamarkinne	I	741	Tveit	1433
Tælamark	IX	337	Aaseland	Ca. 1450
Tilamarken	X	222	Moland	1459
Thelamarkinne	IX	327	Marheim, Tinn	1457
Thylmarke	VII	273	Berge?	1471
Telemarkænne	X	253	Frodaland	1479
Thelamarkænne	IX	414	Bergland	1493
Thelamarken	VIII	384	Horneid	1465
Tælamark	XI	241	Langlem	1476
Tellemarkene	IX	307	Skien	1448
Tælamarken	IX	186	Gimsøy	1395
þelamarkkennæ	I	668	Gøysdal	1420
Thelamarkenne	XIII	110	Roalt, (Roholdt)	1444
Thele marken	VIII	256	Tvethen	1416
-"- -"-	IX	495	Momrak	1519?
þilalmarkenne	IX	228	Oslo	1419
þalamark	IX	318	(Eidsborg)	1433
Tælamarkene	VI	560	Gransherred	1464
Thalamorkinne	I	779	Bø	1442
Tilamarkin	I	857	Moland	1462
Tellamarken	I	862	Skien	1463
Tellæmarken	I	887	Vinje	1469
Thelamarkinne	III	751	Oslo	1439
Telemarkinne	I	967	Moland	1490
þælamarken	I	785	(uten stedsangivelse)	1443
-"-	X	174	Høidalsmo	1441
Thele markenn	X	730	Thveit, Laurdal	1547
Telemarkæn	XI	260	(Moland)	1459?
þælamarkenne	XIII	89	Sande, Flatdal	1423
-"-	IX	301	Eidsborg	1447
þilamorkennæ	X	42	Tinborgubø, Tinn	1426
Thællæmarken	IX	309	Aasland