ET BIDRAG TIL BREKKE GAARDS

HISTORIE

 

av

 

Cato Aall

 

Udvendig antages hovedbygningen paa Brekke — det nuværende Fylkesmuseum — i det væsentlige at have faaet sit endnu existerende udseende ca. 1780 i Jochum Adtzlews eiertid.

 

I 1810 blev raadmand senere statsraad Niels Aall eier af Brekke. Han bygget fra 1810 og udover de to fløibygnin­ger og udhusbygningerne, som de staar der idag og foretog større forandringer ved hovedbygningen, ialfald ved dennes indredning.

 

I de efterfølgende ca. 125 aar har bygningerne paa Brekke været praktisk talt uforandret bevart til vore dage.

Det kan kanske derfor være af interesse at samle bl. a. hvad regnskaberne i arkivet paa Ulefos oplyser om byggearbeiderne på Brekke fra 1810 og udover.

 

Kjøbesummen for Brekke var rd. 12500.00, som i 1810 blev betalt til Andr. Wessel og Christian Monrad.

BREKKE EFTER NIELS AALLS OMBYGNING 1810-1813
Akvarel på Ulefos, antagelig malt av Paul Linaae

 

Niels Aall gik strax igang med «Reparationer paa Brekke» hvortil allerede 31/12 1810 er medgaaet rd. 1865.00, i mai 1811 er anført en lignende sum til arbeidspenge.

 

Det synes som at Aall har været meget ivrig paa at komme igang med byggearbeiderne kanske endog lidt for ivrig.

 

I mai 1811 er der nemlig betalt Brangstrup rd. 20.0.0. for odelsbesigtigelse, saa han er altsaa begyndt at bygge, før han var sikret mod odelssøgsmaal.

 

At bygge var Niels Aalls store liebhaben. Efter sit første ægteskab i 1794 boede han om sommeren paa sin landgaard Menstad ved Porsgrund og om vinteren i den endnu bevarede saakaldte Floodgaard i Porsgrund. Hans regnskaber viser, at han bygget og forandret paa begge disse gaarde og satte istand ganske omfattende haveanlæg paa Menstad. Fra 1800 og udover bygget han hovedbygningen og udhuse paa Ulefos foruden nybygninger ved Ulefos brug, fra 1810 bygger han paa Brekke og fra 1814 paa Lille Ulefos. Byggelysten var kanske en arv helt fra bedstefaderen Niels Aall kaldet den ældre. Han havde omkring 1759 været med paa at bygge Porsgrunds kirke og havde omkring 1750 aarene bl. a. bygget «tre anseelige Gaarde» i Porsgrund. Den ene af disse eiedes og beboedes senere af datteren og hendes mand kammerherre Severin Løvenskiold efter hvem gaarden fik navn af Kammerherregaarden. Gaard no. 2 fik en anden datter gift med sognepræst Jeremias Hagerup og blev kaldt Præstegaarden, senere Sømoegaarden, no. 3, senere kaldt Floodgaarden eiedes og beboedes ahtsaa af søn­nesønnen Niels Aall fra 1793 og udover. Alle 3 gaarde laa ved siden af hinanden med fasade til Porsgrundselven og omgivet af store løkker.

 

For at vende tilbage til Brekke, saa har det hedt sig, at Niels Aall under sin ombygning ikke brugte anden arkitekt end byggelederen Aasmund Norgaard, en oplysning som ogsaa har fundet vei til Fylkesmuseets «Fører» af 1927.

 

Pudsig nok har der holdt sig en lignende tradition med hensyn til bygningen af Ulefos. Aall skulde her ikke brugt andet end en dansk haandværkssvend.

 

Det faktiske er imidlertid, at først tegnet bergraad Christian Collett, som var en ganske dygtig arkitekt for sin tid, en skitse til bygningen paa Ulefos. Denne blev saa forelagt professor ved Kunstakademiet i Kjøbenhavn, J. H. Rawert, som bistod under hele byggearbeidet og sendte en dansk byggeleder Johan Gotlieb Fischer, som opholdt sig paa Ulefos i flere aar til byggearbeidet var fuldt færdig.

 

Niels Aall brugte til Lille Ulefos Boydler som arkitekt, den samme som bygget hovedbygningen paa Fossum.

 

At han skulde have gaaet igang med et saa stort byggearbeide som det paa Brekke uden kyndig assistance lyder ikke meget sandsynlig. Han var sikkert levende interesseret i at bygge og havde under et 2.½ aars ungdomsophold i England, Frankrige og Holland og senere reiser havt anledning til at se god byggeskik ude i verden, saa han har nok selv forstaaet, at der maatte kyndig assistance til.

 

At Norgaard kan have leveret de foreløbige skitser er rimelig nok, men disse har sikkert senere været forelagt andre mere kyndige til bedømmelse.

 

Man kan kanske gjette paa Collett, som den gang boede paa Vold eller Boydler, som muligens var søn af skibskaptein Gottfried Severin Boydler i Porsgrund, eller professor Rawert, som foruden til Ulefos ogsaa havde leveret tegnin­gerne til Skiens gamle kirke, som blev indviet i 1793. Hvor­om alting er, saa er det sikkert nok, at Norgaard var byggeleder paa Brekke, idet regnskaberne viser, at han 1/4 1812 udbetales rd. 1500.0.0 «For Tilsyn med Bygningen i et Aar» og 16/10 1813 en «Gratification» for 1812 og et halvt aar af 1813.

 

Denne Aasmund Saamundsen Norgaard var forøvrig en ganske interessant personlighed, som bl. a. var medlem af det overordenthige storthing i 1814.

 

Han var født i Brunkeberg og havde i sin tid bl. a. lavet en døbefont, som han forærte Brunkeberg kirke. I denne

døbefont har man i senere tid fundet hans selvbiografi, hvori det bl. a. heder:

 

«Ung reiste jeg til Kjøbenhavn for at lære noget og blandt andet var der en Englænder, der var Manikus og lærte paa Akademiet at tegne, hvorved vandt jeg nogen Færdighed i Smidning og Dreining og Gjørtlerarbeide og Grundene i Bygnings og Maskinvæsenet. Efter min hjemkomst blev jeg 1801 antaget af Jacob Aall, eier af Næs Jernværk som Værksmester, mod at saavel denne som hans Broder Niels Aall skulde bekoste Reiser i Udlandet for enmere at perfektionere mig, som skeede ved Reiser mest i Sverige. 1806 blev jeg færdig med Opførelsen af Ulefos Saugbrug og som jeg ikke kunde tiene toe Herrer, blev det besluttet, at jeg fremdeles skulde blive hos Hr. Niels Aall .

 

Som vi ser, havde altsaa Norgaard gaaet paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn, hvor han kanske har havt profes­sor Rawert til lærer.

 

Dette kan kanske være en grund mere til at antage, at professor Rawert ogsaa har havt en finger med under ombygningen af Brekke?

 

At Norgaard slutter paa Brekke i midten af 1813 er vel fordi det væsentlige byggearbeide paa den tid var fær­dig. Dette synes ogsaa at fremgaa af regnskaberne, idet arbeidslønningerne i 1811 beløber sig til rd. 10931.2.20 og i 1812 til rd. 11617.6.16 medens arbeidslønningerne senere er meget lavere.

 

Paa slutten af 1812 har der kanske været krandselag i anledning af, at enten udhusbygningerne eller fløibygningerne eller begge dele har været under tag. Der findes nemlig en post 31/12 1812: «2 Potter Spiritus Viin m. m. og Drikkepenge til Arbeiderne rd. 93.1.12.»

 

Jeg noterer et par poster fra regnskabet. som viser, at udhusene og ialfald sydfløien maa have været praktisk talt færdig i 1812. Der er saaledes anført som udbetalt Ole Nielsen 5/9 1812 rd. 800.0.0. «For at indrede 4 Værelser i Contoirbygningen» og Hartvig Andersen 12/8 1812 rd. 45.0.0. «For at opsætte 11 Spiltoug». I november 1813 er anskaffet 17000 tag og mursten antagelig til udhusene.

 

Samtidig med opførelsen af fløjene og udhusene har der ogsaa været arbeidet i hovedbygningen, men desværre er der ikke tilføjet i regnskaberne, hvad der er gjort.

 

Kun ved en enkelt post, nemlig 31/12 1811 er det tilføiet, at beløbet rd. 3193.2.6. er medgaaet til arbeidslønninger i 1811 i hovedbygningen.

 

Hvor meget der er anvendt ellers paa hovedbygningen af de store beløb, som er udbetalt til arbeidslønninger i 1811 og 1812, kan ikke sees.

 

Det maa ialfald være gjort betydelige forandringer ved hovedbygningen, bare forannævnte rd. 3193.2.6, som vides anvendt paa hovedbygningen maa med de daværende lave lønninger repræsentere mange dagsværk. Gjennem Westtye Egeberg er der 17/8 1811 anskaffet 100 stk. glasruder, som sandsynligvis er anvendt i hovedbygningen. De andre bygninger var nemlig paa det tidspunkt neppe saa færdige, at der kunde indsættes vindusruder i dem.

 

Den 20/3 1813 er anskaffet nye 200 glasruder, som antagelig har været til udhusene og fløiene.

 

Hvis det er rigtig, at hovedbygningen var sat i fuld stand og givet sit nuværende exteriør omkring 1780, saa er det lidt paafaldende, at Niels Aall skulde behøve at ind­sætte nye vindusruder allerede 30 aar efter. Har han gjort det, saa maa grunden hertil have været den, at han vilde have vinduerne forandret. f. ex. gjort dem større end de før var.

 

Baade i hovedgaarden paa Ulefos og paa Lille Ulefos har Aall sat ind betydelig større vinduer end brugelige paa den tid, han vilde have lys og luft i sine rum. Kanske han ogsaa har sat ind større vinduer paa Brekke?

 

Snedker Christian Nielsen faar 22/5 1812 rd. 70.0.0. «For arbeide med to Overværelser» som vel maa have været i hovedbygningen, da fløierne jo kun har en etage.

 

NIELS AALL f. 1769, d. 1854
Eier af Ulefos og Brekke, statsraad
Maleri af H. P. Dahl 1849

Den 6/11 1812 udbetales Halvor Levorsen rd. 98.0.0. «For Arbeide paa den Øvre Gang», altsaa gangen over hovedindgangen.

 

Det ligger nær at tro, at arbeidet paa den Øvre Gang er foranlediget ved forandringer med trappen op fra hovedindgangen nedenunder eller andre forandringer som er gjort med denne.

 

Knapt et aar efter gjøres der igjen forandringer paa den Øvre Gang, idet snedker A. Thygesen 3/9 1813 faar rd. 63.0.0 for to altandører, som ikke kan være andet end dører ud fra den Øvre Gang til altanen paa gaardssiden af huset.

 

Samtidig bliver selve altanen sat op og for arbeidet hermed faar snekker O. Nielsen 2/10 1813 rd. 100.0.0.  

Høsten 1813 er det noteret, at Aalls forvalter paa Ule­fos, leverer «8 Stk. Tømmer til Collonaden.»  

Det lyder svært storartet at kalde søilerne, som bærer verandaen mod gaardsrummet for en collonade, men det faar staa for bogholderens regning. Paa det gamle billedet af Brekke, som bl. a. er gjengivet paa titelbladet til Museets »Fører» af 1927, sees 8 søiler, som bærer verandaen og taget over denne.

 

I 1814 er der ikke arbeidet nævneværdig paa Brekke, hvilket naturligvis hænger sammen med, at Niels Aall var fraværende og sagtens havde vigtigere ting at tænke paa som medlem af regjeringen.

 

Han havde været med paa Eidsvold som regjerings­raad og været i England som chef for Christian Frederiks ambasade, havde sammen med statsraad Collett sluttet freden med Sverige ved den saakaldte Mossekonvention og været medlem af interimsregjeringen, som styrtede landet i maanederne efter at Christian Frederik havde forladt lan­det og inden den svenske konge blev valgt i den vanskeligste tid nogen norsk regjering har oplevet.

 

Saa det var rimeligt, at byggingen paa Brekke fik staa hen. Allerede i 1815 gaar han forresten igjen igang, men da gjenstod vel bare indredningen af nordfløien med festsalen og gjæsteværelserne. Enkelte regnskabsposter

giver os en del oplysninger om, hvad der er gjort i 1815, saa­ledes er der 27/6 1815 betalt for 10,000 blaa tagsten fra Weddik & Wendel i Amsterdam, til tagene paa hovedbyg­ningen og fløiene.

FRU CHRISTINE JOHANNE AALL
født Blom, f. 1782, d. 1868
Maleri af Jacob Munch 1817

 

Til firmaet Lash, Wilson & Bell, remitteres 21/6 1815 £ 37.9.8, efter dagens kurs omregnet til rd. 1245.8.10, for trappesten og skibet Ambrosia, som var et af Aalls egne skibe, er krediteret for fragt af stenen, som efter alt at dømme maa være indkjøbt i England. Mon det er de samme trappestene, som endnu ligger ved fløibygningerne? Det har kanske ikke været saa let at faa stenen hugget i omegnen af Skien og skulde den tages langveisfra, saa var det kanske lige let at tage den hjem som ballast i Ambrosia som med datidens komunikationer at; hente den fra en anden kant her tillands.

 

Festsalen maa vel ogsaa være gjort istand paa denne tid, idet der er anført rd. 50.0.0 9/9 1815 betalt «Dreierens Regning for Søiler til Orchesteret.»

 

De fleste nye kakelovne blev anskaffet fra Næs Jernværk, som tilhørte Niels Aalls broder, Jacob Aall.

 

I 1812 faar han saaledes 4 kakelovne fra Næs, hvoraf 2 fiirkantede samt «en Skorstensindsætning med Beslag» samt fra Fossum 2 etageovne, 1 cabinetovn og 4 skorstens­plader.

 

Skorstensindsætningen fra Næs og skorstenspladerne fra Fossum er kaanske de samme som staar i skorstenen i kjøkkenet den dag idag?

 

I 1815 kommer fra Næs 6 ovne: 2 stk. no. 1 og 1 stk. af no. 4, 5, 15 og 16, i 1817 en kamin og 3 ovne no. 1, 6, 14.

 

Jeg har noteret nummerne, idet de gamle kataloger vistnok er bevaret paa Næs, saa ovnene om ønskes kan identificeres.

 

De 6 ovne i 1815 har sikkert været til nordfløien.

 

Foruden de haandværkere, som før er nævnt i forbin­delse med arbeidet paa Brekke, maa i første række nævnes Porsgrundssnedkeren Lars Glose, som forøvrig i flere aar før havde arbeidet for Niels Aall paa Menstad, i bygaarden i Porsgrund og paa Ulefos.

 

Han nedstammet fra en saxer, Hans Glaser, som paa 1500 tallet var berghauptmand i Norge. Selv havde Lars Glose en ypperlig uddannelse som snedker, kanske særlig møbelsnedker, idet han i flere aar havde arbeidet i England, hvor han ogsaa var bleven gift med den engelske Cathrine Farron.

 

I 1815 arbejder han 164 dage paa Brekke sikkerlig med indredningen af nordfløien.

 

Brekke after at Niels Aall 1810-1813 har opført de to fløie og
nye adhusbygninger. Akvarel paa Ulefos antagelig af Paul Linaae
Brekke som gården uforandret har været bevaret i ca 125 aar.


Malerarbeidet udførtes af Weidenauer, Jens Gran og Bjørn. Finn C. Knudsen opfører i sin bog «Eidanger-Porsgrund» to malere Weidenauer, nemlig Johan Henrich og sønnen Bernt.

 

Den første havde dekoreret et af rummene i Nicolai Benjamin Aalls hus: Aallgaarden i Porsgrund, hvorom Jacob Aall paa Næs i sin optegnelser siger: «En daarlig maler i Porsgrund, Weidenauer klattede nogle hæslige Fi­gurer paa dette Betræk, som vi Børn betragtede som det høieste Mesterstykke af den menneskelige Kunst.»

 

Om Weidenauer ikke finder naade for Jacob Aalls Øine, saa har han kanske ikke været saa ueffen som maler alligevel.

 

Ialfald er en af de mange portrætter af Niels Aall den Ældre signeret Weidenauer 1776 og temmelig sikkert malt af den samme mand.

 

Det er kun en kopi af et billede malt af Hofman og signeret med hans navn, men som kopi betragtet er det ikke saa daarlig.

 

Ogsaa svenske arbeidere blev brugt paa Brekke, det fremgaar af, at der i regnskaberne er anført 21/10 1813. «For de svenske Arbeideres Befordring til Hvaløerne Rd. 33.2.0». De er altsaa da blevet sendt tilbake til Sverige.

 

Det var ikke smaa summer Niels Aall anvendte paa Brekke. Ved udgangen af 1813 er der efter regnskaberne anvendt rd. 67806.2.16. og 31/12 1817 er værdien opført med rd. 105087.4.11.

 

Heraf er naturligvis ikke saa lidet medgaaet til gaards­bruget, som den gang var ganske stort, hvad udhusenes dimensioner viser. Der var, som før nævnt, spiltaug til 11 hester, foruden et større fjøs.

 

Ogsaa paa haven ofret Aall meget og indkaldte en tysk gartner, Pries, til at forestaa anlægget af haven og parken og denne var beskjæftiget hermed fra 1816 til 1820.

 

Havebrugslærer Torfinn Skard har i sine afhandlinger om norske haver, som bl. a. har været indtaget i Norsk Havetidende ogsaa behandlet haven paa Brekke og henvises hertil.

 

Da Niels Aall omkring 1805 skulde møblere Ulefos og omkring 1810 Brekke, har han naturligvis først og fremst flyttet med sig, hvad han havde af møbler og indbo paa Menstad og i sin bygaard i Porsgrund.

 

Lidt oplysning om, hvad der fandtes af møbler o. s. v. i disse huse har man i en paa Ulefos endnu bevaret

«Specificeret Regning for S. T. Velædle Herr Niels Aall over indkjøbte og hjembragte Commissioner fra

London 1793».

 

Denne indeholder ikke mindre end 170 forskjellige poster af møbler og indbo og er altsaa, hvad Aall har anskaffet i anledning sit første bryllup i januar 1794.

 

 

Imidlertid var jo baade Ulefos og Brekke større huse, end de han havde havt før, saa der maatte anskaffes en hel del nyt til disses møblering.

 

Regnskaberne viser, at der er gjort større indkjøb, særlig fra London og Kjøbenhavn fra 1800 og udover til Ulefos og fra 1810 antagelig til Brekke.

 

Det var Aalls kommissionærer i London, Wolff & Dorville, og i Kjøbenhavn etatsraad N. L. Reiersen, som sammen med Aalls skippere foretog det meste af indkjøbene.

 

Fra regnskaberne hitsættes en del poster, som viser dette:

 

3/7 1810 Wolff & Dorville for Meubler ved Hals ......................Rd.1956.0.0

i Juli 1811, £ 97.16.5 ........................................................................ 489.0.

20/4 1811 J. Reiersen for Meubler og Klædevarer.......................»....251.0.0

30/5 1811 for Meubler ved Hals...................................................»....2272.1.14

31/12 1812 Cassa betalt Capt. Funnemark for Stoler...................»....231.3.12

3/2 1813 Med Skibet Emanuel Meubler.......................................»....795.2.0

4/8 1813 Capt. Johan Plesner for Meubler....................................»...306.2.10

 

Imidlertid har ogsaa distriktets snedkere, som ansaaes at staa ganske høit paa den tid, leveret møbler til Brekke og vi treffer i Regnskaberne flere kjendte navne saaledes:

 

17/12 1810 betalt Watner for Meubler ..................................Rd. ..........76.0.0

31/12 1810 Lars Glose for Meubler.........................................».............       495.1.0

26/8 1812 for paa Jens. Hanssen Bloms Auktion  kjøbte 8 Birkestole ..»....61.0.0

   1 Speil med hult Glas............................................................»..............       225.0.0

23/10 1812 Snedkermester Arne Berg for 36 Stole à 24 .........».............864.0.0

30/1 1813 Ole Nielsen for et Skrivebord..................................».............75.0.0

8/6 1815 Plesners 2den Auktionsregning 2 Speile 12 Stole, et Slagbord og et Sengested......»......126.3.0

Foruden altslags indbo anskaffes der heste, vogne og malerier.

 

I 1812 faar maleren Vogt rd. 300.0.0 for portrætter af Niels Aall og frue, men de har antagelig ikke været fornøiet med disse, for i 1817 maler Munch dem og faar herfor rd. 1500.0.0.

 

Af malerier anskaffes i 1813 for rd. 4000.0.0 og i 1817 for rd. 2000.0.0.

 

Som følge af de mange anskaffelser forhøies værdien af indboet i regnskaberne. I 1810 opføres værdien til rd. 8000.0.0, 1/1 1812 opføres «Inventarium for 1811 rd. 33893.0.0», 31/12 1812 er «Overført fra Huusholdningen de tilkjøbte Meubler og Equipager rd. 18453.2.3», 31/12 1817 er Indbo og Løsøre bogført med rd. 41103.0.2.

 

I 1817 havde Niels Aall i sin afdøde moders bo overtaget møbler m. m. for rd. 4299.4.8.

 

I 1817 forekommer forøvrig ogsaa en mere interessant post, nemlig 1/12 1817 «Pr. Den Tvungne Bank i Trondhjem for 770.½ Lod Sølv à 11 Rbd. Rbd. 8475.3.0.

 

Foruden et betydelig kontantbeløb har altsä Niels Aall til oprettelsen af Norges Bank maattet bidrage med ikke mindre end 11.½ kilo af sit sølvtøi. Da hans brugssølv som skeer, gafler o. s. v. er bevaret til vore dage, maa det alt­saa have vært andet slags sølvtøi som vaser og lignende som er blevet smeltet op.  

BLAAVÆRELSET PAA ULEFOS
med e møbler som i 1813 stod i "Prinseværelset" paa Brekke.

Desværre kan vi ikke sige med nogen sikkerhed. hvor­ledes hvert rum paa Brekke har været møbleret, naar undtages det saakaldte «Prinseværelse», det nordligste hjørne­værelse i 2. etage, som var stillet til Christian Frederiks disposition under hans besøg paa Brekke i 1813.

 

Dette værelse ved man var møbleret med de møbler, som nu staar i det saakaldte Blaa værelse paa Ulefos.

 

Disse møbler blev som antagelig alt andet indbo paa Brekke i 1830 flyttet til Ulefos, da statsraad Niels Aall solgte Brekke til sin søn, kammerherre Hans Aall. Denne var fra 1830 til 1836 bosat i Stockholm som fuldmægtig ved den norske statsraadsafdeling og hverken han eller nogen af hans slægt kom nogensinde til at bo paa Brekke, som i 1863 blev solgt til fremmede, af statsraad Aalls sønnesøn, godseier Nils Aall.

 

 

Rettelser:

Side 23, siste avsnitt, 2. linje står Claus Anderssøn, skal være Oluf Anderssøn. I 4. linje står svigerfaren, skal være Claus Anderssøn.