Angaaende
Scheens Bye og Lavdømme.
Scheen eller Skien, ligger lidet over 59 Grader, er en af Norges ældgamle og tillige betydelige Kiøbstæder. Den skal have faaet sit Navn af Elven forhen Skiene kaldet, kommende fra det Vand Nordsøen, som nedløber i trende store Fieldstyrtninger, og udgiør disse store, Skot-Fossen og Lange-Fossen. Byen er beliggende saaledes at den er ved Broer lænket til Solum Sogn og er landfast med Gierpen Sogn, den Vestre Del indholdes i Lunde og flere Gader Smide-Øen med deres Huse og Saver som ved Lange-Foss Broe er Byen tilføyet; den Østre Del bestaaer af Søe-Bode og Huse-Bygninger, Adkomsterne dertil i Øst er fra Gierpen Sogn igiennem Kleve og Bakker, ligesaa paa den Nordre Kandt fra Gierpen Sogn og Fossum Jern-Værk, og fra Solum Sogn og Giemsøe Kloster over Broer og Klipper, dog ligesom der nu i Almindelighed sørges for en god Orden, saa viser samme sig og nu i smukke, lige og Steenlagt Gaders Indretning og Vejenes Forbedring. Adkomsten til Vands er kuns for middelmaadige Skibe, Baade og Jagter, da de store Skibe laddes og losses i Forstæderne og i Graaden losses Salt-Skibene og Skibe af svær Drægtighed som ligger en kort fierdendel Mil fra Scheen.
Scheen ligger en dierdendel Mil Sønden fra Fossum Jern-Værk, tre fierdendel Mil Norden for Porsgrund, en fierdendel Mil Østen for Fierestranden og Nord-Søen og strax ved Giemsøe Kloster.
Bradsberg, Breche,Falcum og Mela-Gaarderne omringer Byen, og naar man først er indkommet i Byen som nu meget zirligen er opbygget, er dens Beliggende ikke u-behagelig. Savernes Gang giver et nyt Liv i Scheen, og de Danskes Adkomst med Levneds Midler giør denne Skue-Plads endnu mere munter, da man seer en Vrimmel af Kiøbende og de Bedrøvedes Miner, der sukkede efter Brødet, oplivede, og begge disse anførte Dele give de Arbejdende baade Fortienester og Underholdning. Man seer og paa den Tid Flaademændene i lutter Bestræbelser med sine smaae Pramme, der med Fyrighed bemægtige sig de ligesom udspyede Tømmer-Stokker af de skummende og brusende Fosser.
I Nærheden her af ligger og det gamle Hagesteen Faret, hvorom paa sit Stæd er meldet.
At Byen formedelst sin Ælde er Navnkundig bevidner Snore Sturlesen og Ramus med flere, og blant de mange Beskrivelser finder man og denne: I denne Bye hvoraf Scheen Syssel kaldes boede Anno 1206 Gunni Lare en Bagle som der lod bygge tvende Skibe til Erling Steenveeg, da Birkebenerne forfulgte dem ved Jomfrue-Land. Anno 1613 blev her holdet Herredag eller Høyeste Ret, hvori Canceler Christian Friis præsiderede, Snore Sturlesen ansaae alt i den Tid denne Bye for vel bebygt, endskiønt ikke stoer, og denne da alt at have haft nogenledes velhavende Borgere. 1619 holdtes Herredag i Scheen, paa Kongens Vegne vare de 2de Rigs-Raader Christian Høegh og Anders Bilde, som med Stadtholderen Jens Juul og Norges Rigs-Canceller Iver Bielke skulle foretages. Kirken, der sluttelig endnu staaer paa samme Stæd som da, mælder han stoed paa en Klippe.
Vaabenet ligner Kragerøes, det bestaaer af tvende opreiste Skier immellem hvilke er en Bielke, hvorpaa findes et sexkandtet Kryds som en Stierne med et lidet Blomster-Træe paa hver Side samt omringet i Randen med disse Ord: Schienensis Insignia Urbis. Man er i Uvished om hvilken af disse Byer er den ældste, enten Tønsberg, Stavanger, Stafanger før kaldet eller Scheen, og, naar man alt fra 1206 finder om Scheen en fuldstændig Beskrivelse, og naar man læser samme Byes første Privilegiers Datum af 1346, saa indseer man Scheens Ælde og derom ingen Tvivl kand bære, og var det at ønske, at alle Byer i Norge vilde med denne gamle tiltage i Anseelse, i en udvidet Handel, og dets Beboere ligne disse i Virksomhed og Tarvelighed.
Angaaende
Scheens Byes Privilegier.
Det første Privilegium som meldt, udgav Kong Hagen 1346, samme Confirmerede Kong Magnus Smech Anno 1359, og Confirmerede Kong Christian den Første samme med Tillæg, at Scheen skulde beholde samme Friheder som Tønsberg og Opslo.
Anno 1548 Confirmerede Kong Friderich den Første samme 21 Julii paa Aggershuus, ligesaa Kong Christian den Tredie i Viborg. Kong Christian den Fierde ligesaa, som sees af Kong Friderich den Tredies Confirmation paa Aggershuus den 25de Aug: 1648.
Kong Friderich den Tredie haver paa Pergament givet Byen, som den første Souveraine Konge Privilegium, og deri tilladt, i Byen aarlig at holdes et Market hver 20de September, underlagt Byen al Trælast-Handel paa Tre Miles Omkreds, dog uden at fornærme de ældre berettigede; alle Skibene der allene og ej i Udhavnene at sælge sine Vahrer; alle Strandsiddere i Amtet at tage Borgerskab i Scheen, skreven Kiøbenhavn den 30te Julii 1662.
Disse Privilegier Confirmerede Kong Christian den Femte den 25de April 1682, hvori blev tilføyet, at Kragerøe til Scheen skulde give en aarlig Kiendelse, Scheens Byes Fattig-Huus fra den Tid at kaldes et Hospital lige berettiget med andre Hospitaler.
Byen fik Indløsnings Ret fra Grunde-Mænds Arvinger at indløse Kierlingtein til Fae-Drift, Borgerskabet allene at Kiøbe al Last i Ejdanger,Bamble og Gierpen Sogner og ingen Skippere, alle Udliggere og Strandsiddere inden 11te Junii at tage Borgerskab, og med ingen uden med Scheens Borgerskab at handle, dog ej Fiskere, Skydsfærds-Folk og Geistgivere; Magistraten paalagt Brand-Ordning at forfatte.
Kong Christian den Siette confirmerede samme den 23de Septembr. 1735, med Tillæg, at Christiansands Bye aarlig skal svare til Scheen 10 Rdlr. De Danske Sælgende maatte allene i 8te Liggedage sælge til andre end Scheens Borgerskab, alle Korn-Ladninger og Vahrer allene at sælges i Scheen og ej i Forstæderne; ingen Haandværks-Mand maae handle uden en Gros eller at maae indskrives til Handel og Kiøbmandskab imod Lovens 3 Bogs 7 Capitul 1 Articul uden til eget Huus behov; al Slagt og Fede-Vahre at falholdes paa Torvet uden med Forprang at opkiøbes uden for Byen.
Kong Christian den Femte confirmerede samme den 14de Novembr. 1749, grundet paa Stiftamtmand Rappes Forestillinger, deri bevilgedes, at i de 8te Liggedage ej ringere Partier maatte sælges end af Hvede og Rug 1 Qvarter, Byg og Malt 2 Qvarter, Erte og Gryn 1/8 Tønde, en halv Side Flesk, Ost Stykkeviis, tør Fisk 1 Bpd., og saltet Torsk 1 Qvarter, Smør i hele og halve Qvarter med videre, fik Udstæderne Frihed at kiøbe en Trædie Part af de til Scheen opgaaende Ladninger at imodtages ved Udsejlingen, Lugerne at forseiles under 20 Rdlrs. Mulct om Aabningen skeer før i Scheen; Ingen bleve Borger af Fremmede uden først oplærte paa Kiøbmands Contoirer paa visse Aar; Ingen Fremmet sælge smaae Partier uden til Kiøbmændene; Magistraten blev paalagt at bestemme hvem der maatte handle en Gros og hvem en detaille, hvem med Trælast og Kornvahre, samt hvem at drive Høkerie og Husnæring; Borgerne at holde en Betient for at paasee alle deres Rettigheder handthævede, hvilken Betient af den aarlige Bye-Skat skal lønnes; Her forbydes Kongsbergs Leverandeurer at sælge til dette Amts Bønder som er Scheens Opland under 10 Rdlrs. Bøder for enhver Forbrydelse, og her sørges bestandig for det som kan sætte Byen i en blomstrende Tilstand. De om de sande Fordele vel oplyste tvende deputerte Borgere forsømme intet Skridt hvor Forestillingerne ere fornødne, Magistraten bidrage med disse i at udarbejde Planer, og, naar vare ikke vore Enevolds store Konger tillige bønhørede og milde Fædre, naar det gjeldede Landets Vel og Folkets Lyksalighed.
Den ulykkelige Ildebrand den 29de November 1766, da Scheens Raadstue brændte, borttog alle de gamle og rare Documenter, hvoraf Scheens Byes Mærkværdigheder skulde uddrages; Vi veed allene at erindre os denne Byes beklagelige Skiæbne Tiid efter anden ved Ildebrand.
1652 den 14de Fabruarii brændte Kirken med 48 Gaarder.
1671 Pintze-Dag brændte Kirken og et Hundrede Huse, Ilden begyndte i President Barnholts Gaard.
1732 Novembr. 10de om Natten brændte 44 Gaarder, og Kirken blev med megen Nød reddet; Ilden begyndte i Casper Bechers Gaard i Nummer 28.
1766 den 29de Novembr. brændte Raadstuen og Under-Fogden Usgaard, hvorved tillige bestandig bliver at beklage de derved af Ilden fortærede mange gamle og rare Breve og Documenter.
1777 den 24de Novembr. om Morgenen Klokken halv Otte opkom igien en ulykkelig Ildebrand som lagde i Aske Et Hundrede og To og Halvfierdesindstive Gaarder, Kirken, Raadstuen, 32 Saver og 2de Vand-Møller ved et Quinde-Menneskes ugudelige Uforskigtighed; Ilden begyndte i Tobakspinderen Halvor Nielsens Huus, hvor hun tiente.
1779 den 2de Novembr. Klokken halv Fem om Eftermiddagen, blev den for det meste opbygde Bye atter sadt i den yderste Forskrækkelse ved en nye Ildebrand som optæntes i bemelte Halvor Nielsens Baghuus No. 19, som dog kun afbrændte hans Baghuse og en Felbereders Gaard, og det selv samme ulyksalige Qvinde-Menneske, som enten af Vaade, eller Gud veed ellers, havde været Aarsag til den næst forrige store og almindelige Ildebrand, hun havde nu med frie Forsæt denne sidste Gang sat Ild for at stiæle 500 Rigsdaler, som hun vidste hvor de laae forvarede; hun blev grebet, halshugget og brændt.
Begge disse saa nyeligen tildragne Begivenheder der vidne om de Ulykkeliges Elendigheds Forøgelse, og om et eneste ugudeligt Menneskes Umenneskelighed og fast uhørte Misgierninger, maae endnu udpræsse Taare af Øynene og Rørelse i det inderste Hierte, og hvor sporedes ikke ved disse Ruiner den Kongelige Naade og Gavmildhed i et Faderligt Hierte over sine lidende Børns og Undersaatteres Nød og Elendighed, den kolde og gysende Vinter var alt for Haanden den 24de Novembr:, enhvers indsamlede Vinter-Forraad fortærede Ilden og dens skræksomme Luer, den Nødlidende blev Betle-arm, og den Fattigste var i Fortvivlese der var udsat for Hunger, Kulden og Nøgenhed; Nærings-Vejene laae hendøde og Machinerne laae i Aske der skulde give Handelen sine Kræfter og de Handlende Evne til at inderholde deres Medmennesker; Enkerne bære paa sine Faderløse Børn omringede af Luerne; Suk, Graad, Forvirrelse, Bedrøvelse og en heel Rad af Elendigheder rakte hinanden forgiæves Haanden; de Husvilde søgte Lye i Ulmen og Ruinerne, de Fornuftige vare raadvilde og udøste Vee-Klager, og de Ufornuftige, der med Nød undgik den fortærende Ild, brølede ud sine vilde og rasende Toner, kort sagt: her var en af de bedrøveligste Skue-Pladse og en Skam for Menneskeligheden, at et Menneske, en Christen, en blant de Christne opdragne, kunde være og blive et Middel først ved Skiødesløshed imod Lovene, og tilsidst imod den selve Naturens Lov og den Selskabs Lov de de vankundigste Hedninger end ikke torde overtræde, kunde anrette saa skræksomt et Syn en saa fortvivlet Handling, saa følende Sørge-Spil og saa overdrevet fast u-menneskelig Voldsomhed imod Dyden og Forvovenhed imod nogle Tusinde uskyldige Med-mennesker, dog denne angrede sine Synder og leed for sine Forbrydelser.
Angaaende
Byens Indeling i Torv og Gader,
da findes:
1. Kongens Gade
2. Printzens Gade
3. Løve-Strædet
4. Dronningens Gade
5. Tellemark Gade
6. Skie-Strædet
7. Princessens Gade
8. Kirke-Strædet
9. Lunde-Gaden
10. Gielde-Gaden
11. Tvær-Gaden
12. Vand-Gaden
13. Tater-Bakken
14. Lie-Gaden
15. Qværnedals-Gaden
16. Pustervig-Gaden
17. Kamperhoug Strædet
18. Snibetorp-Gaden
19. Sandvigen
20. En Gade neden for Saugerne, nu sløyfet.
21. Øen
22. Blege-Bakken
En Plads uden for Raadstuen, som kaldes Torvet.
En saa kaldet Mønster-Plads paa Lie.
En ved Søe-Boderne opmudret Plads, hvor Markedet holdes.
Angaaende
Scheen før den sidste Ildebrand 1777
og som de nu befindes:
Førend den sidste Ildebrand bestod Scheen af 339 nummererede Gaarde som tilhobe med tvende andre Tomter udgiorde 341 Huse.
Men efter Branden, ved det at adskillige Stæder tvende angrændsede Tomter under et blev bebygget, er derved tabt Gaarder og Famillier i Byen 30, altsaa er Gaardernes Antal nu 311 Gaarder- Dog ere af de tabte Tomter nogle som kan ventes begygt, og her ere nu 28 Søe-Boder.
De offentlige Bygninger
Kirken angaaende
Af tvende Protocoller som hvile hos Kirke-Værgeren Hr. Hesselberg for nærværende Tid, sees en Inventarie Liste optagen den 9de Decembr. 1712, hvori findes saaledes indført:
No. 1. En stor Klokke givet af Laugmand Claus Andersen 1683, støbt i Helsingør.
No. 2. En Ditto givet af David Davidsen og Iver Jonsen 1675.
No. 3. Den mindste Klokke af Stie Tønsberg givet 1686.
A: Landskyld i Gierpen Sogn:
I Nordre Bræche 2 Huder uden Bøxel.
Egaasen 2 Huder med Bøxel.
I Høymyr 1 Tylt hugne Bord
I Luxefield 1 Hud uden Bøxel.
B: I Bamble Sogn:
I Berg 1 Hud uden Bøxel.
I Giersta 1 Hud uden Bøxel
C: I Solum og Mælum Sogne:
I Søndre Schielbred med 2 underliggende øde Pladser.
Grimsholt og Nyehuus 7 Huder med Bøxel.
Dal 1 Hud med Bøxel.
Siørholt 1 Hud med Bøxel.
D: I Holden Sogn:
I Namløs 5 Mæhler uden Bøxel
I Søve 1 Hud uden Bøxel
E: I Seude og Næss Herred:
Gunnem 8 Huder med Bøxel
Sunshvalen 1.1/2 Hud med Bøxel over 2.1/2 Hud
F: I Hitterdal:
I Rui 2 Huder med Bøxel.
Nordre Ramberg 1.1/2 Hud uden Bøxel
G: Leje af 3de Tomter aarlig 2 Rdr 24 Sk.
H: Rente af 200 Rdr som Byen skylder Kirken, 10 Rdr.
I: Tavle-Penge af To Tavler.
K: Af Begrevelser.
L: For Klokkerne ved Begravelserne.
M: For Liig-Klædernes Brug
N: Af den aarlige Stoleleje
1709 er kiøbt af Lunde-Jordet et Stykke til Begravelser 10 Alen bred og 200 Alen lang.
Kirkens Indtægt var 1711: 356 Rd 2 sk.
Samme Aars Udgift: 296 Rd 1 Mk. 2 sk
Den havde Rente av 100 Rdr. aarlig som Thomas Sommer gav til Kirken.
1769 kostede Kirkens nye Taarn 3098 Rdr 3 Mk. 17 sk.
Da Kirken 1777 brændte, havde den i Behold den Capital 1584 Rdr., ved Hielp af Legata og andre Indkomster, uagtet Kirken kostede meget paa Præstegaardens Vedligeholdelse.
Foruden de mange zirlige Ornamenter til den nu nye opmurede smukke kirke, nemlig en prægtig Alter-Tavle og Orgels-Værk med mere, haver den trende nye velklingende Klokker støbte i Christiania af Rønning, og kostede 1323 Rdr. 24 sk., vejer 10 Skpd. 19 Lpd. 14 Pd
Af Lunde Gaard haver Præsterne endnu Jord at bruge, og tilforn havde Grundleje af Huserne i Gilde og Lunde Gaderne, Tangen, Kirkegaards Strædet og den Vestre Side af Tatter-Bakken, hvorom Præsten Hr. Iver Hesselberg den 1te Julii 1726 ladet Tinglyse de gamle Hiemmels-Breve af 10de Octobr. 1663, for at fornye den forsømte Rettighed, men en Kongelig Resolution at 15de Maji 1741 giorde denne Rettighed aldeles ophævet.
Lunde og Lie Gaarder bleve af den Tids Konge da Scheen blev bygget givne til Byens Bygnings-Pladser og Fæedrift, men ved de forrige Tiders Øvrigheds Personers Ligegyldighed og u-forsigtige Forhold, haver Byen misted alle disse Marker som nu ere adskildte og u-igienkaldelige Ejendomme.
I de senere Tider er der nøye undersøgt alle de Anledninger der vare muelige for at faae det tabte tilbage til det almindelige Byens Beste, men den Hævd den Norske Lov giver enhver Ejere, forbød videre derved at udrette end en blot Undersøgelse, og dette Skrit giør denne aarvaagne Øvrighed ligesaa megen Ære som Ligegyldighed giør den over Pligterne slumrende Øvrighed Skam og Efterkommerne saa store Fornærmelser, da Folkemængden maae understøttes ved Beqvemmeligheder, og naar Disse uddeles fra Tronen bør de være alt for hellige til at forsvinde formedelst deres Skiødesløshed som bør vaage over Folke-Retten og alle lovlige Rettigheder.
Kirke-Tomten blev givet af Giemsøe Closters da værende Priorinde til Kirkens Opbyggelses Stæd og samme Skiær eller Tomt kaldtes Biørne-Skiær. Sogne-Præsten haver blandt de offentlige Bygninger sin frie Bolig.
Angaaende
Skolerne.
Uagtet her er ikkuns en offentlig Dansk Skole, haver dog Skoleholderen Navn af Rector fra den Tid den fra en offentlig Latinsk til en Dansk blev forandret, som for nærværende Tid tillige er Klokker.
For Fattig-Skolens Opkomst drog Sogne-Præsten Magister Peder Nyeborg en nidkiær Omsorg, og den 20de Octobr: 1722 fik Han en omgaaende Spare-Bøsse paa Pulpitrerne tilsammen først til Hielp for Klokkeren, men siden til fattige Børns Skolegang; Ligesaa indsamlede Fogden Schweder i en Sparebøsse Penge hertil paa Tingene, blev og hertil tahet 3 Rd Aarlig af Kirke-Blokken foruden andre sendte Gaver. 1723 Aars Indtægt var 49 Rd. 4 sk. og Udgiften 29 Rd. 3 Mk. 8 sk., som bestod i Skole-Løn for 30 Børn.
1723 gav Ole Pettersen Cudrio for Befrielse fra andre Byens Personelle Onera at være Præstens Medhielper 100 Rd., og da Skolen var færdig gav han dertil den 24 Julnii 1733, 300 Rd., den ligger Lunde Præstegaards Jordes Grund. Arild Gram var den første Skoleholder og siden Henrich Hals under 4 Forholds-Poster, imod frit Huus, fri Brænde, 50 Rd. Aarlig Løn, hvoraf Hospitalet giver de 24 Rd., Ugentlig Kost-Dage hos Borgerne og en Uge-Dag hos Sogne-Præsten.
1734 den 24de October udvirkede Præsten Hr. Hesselberg følgende Hielp til denne Skole: at det i Spare-Bøssen indsamlede allene skulde være til denne Skole, at for samme en Tavle skulde omgaae ved Uge-Prædikerne og en Blok sættes ved Bryggerne for de Søefarendes Gavmildhed.
1733 den 28de Januarii gav Capitaine Barnholt og Frue Indkomsten af et Stykke Jord paa Ballestad til Aarlig Beløb 6 Rdr. efter Gave-Brev. Hr. Hesselberg gav sin Aarlig Afgift af tvende Huse-Tomter i Sandvig, som og skeer af Efterkommerne; ved Bye-Tinget idømmes og Bøder her til, og for denne Skole ombæres en Bøsse i Brylluperne.
1750 den 2den Januarii, gav Hr. Realf Boyesen her til 50 Rd. Ligesaa Hr. Petter Boyesen 50 Rd.
1779 den 13de November havde denne Skole paa Rente 3157 Rd.
1761 den 13de Julii gav atter Hr. Realf Boyesen her til 100 Rd. 1761 den 14de Aug: gav Sal: Hr. Ole Spurres Enke efter Testamente ligesaa 50 Rd. og 1763 den 7de Januarii gav Hr. Diderich von Cappelen til denne Fattig-Skole 200 Rd.; Her er nu Hr. Provsten Monrads Søn Skoleholder.
Angaaende
Hospitalet
Man seer af det foregaaende, at denne Indretning af Kong Christian den Femte den 15de April 1662 blev berettiget til at bære Navn af Hospital; Der er nu 12 fattige Fruentimmer, tvende om et kammer; enhver nyder til Underholdning og Brændeved 22 Rdr. Ved Aarets Udgang 1780 var Hospitalets Capital 8936 Rd. 11 sk.; Her er en Hospitals-Forstander som iblant Byens Borgerskab udvælges. Bygningen er anseelig og beqvem, og Stiftelsen er skeed med et got og vel understøttet Overlæg.
Uden for Gade-Døren staaer en Fattig-Basse, hvori Veltænkende og Gavmilde giver ved indfaldende Lejligheder og de som paa Guds Vegne ansee Enkernes og de Faderløses Omstændigheder med følsomme Hierter. Jeg tror at min Far-Fader givet med andre til denne Stiftelse en Capital, og at Hans Arvinger og Afkom haver ved givne Lejligheder en Slags Ret til at foreslaae en fattig-Lem der at imodtage.
a) I Vestre Præstholt i Næss Herret 4 Mæhler, heraf Aarlig 1 Rd ” ”
Ilille Meelfald i Mælum Sogn, 1 Td: med Bøxel 2 Rd 1 Mk. ”
b) Husmands-Pladser 3 Stykker, deraf Aarlig 2 Rd ” 1 sk
Af Torvet samler Byen Aarlig 10 Rd ” ”
c) Kakkeloven-Leje Aarlig 2 Rd ” ”
d) Renter af udestaaende Capitaler
e) For Ægteskabs-Bevilgninger
f) Af Kirke-Blokken
g) Af Hospitals-Blokken
h) Af Toldbod-Blokken
i) Idømmende Bøder
1766 var kuns 10 Lemmer, af hvilke de 3 nød Maanedlig hver 1 Rd og 7 Stykker hver 48 sk.
1767 var kuns 8 Lemmer, 2 nød Maanedlig 1 Rd, 6 hver 48 sk.
Afgangne Justicie-Raad, Lavmand og Borgemester Greger drog for denne Stiftelse al muelig Omsorg, og blev i Hans Tid fastsat:
1) At 12 Lemmer bestandig skulde underholdes og nyde:
a: Hver Maanedlig 1 Rd 48 sk
b: Til Brændeved Aarlig 3 Rd ”
c: Til Slagt Aarlig 1 Rd ”
Derimod ophørte, hvad de forhen fik af Blokkerne, som nu tages til Indtægt. Denne Indretning skede den 1te Januarii 1768.
1766 den 22de Julii blev den første Grund-Steen lagt til det nye Hospital.
1766 den 31te December, var Hospitalets beholdne Fond 4963 Rd. 2 Mk. 16 sk.
1766 & 67 byggedes det nye Hospital som i alt kostede 2667 Rd. 1 Mk. 1 sk.
Det er En Etagie Bygning af 12 Værelser med en Gang tvers igiennem Huset; her ere tvende Skorstene og de fornødne Bager-Ovne; 9 Værelser med 2 Etagie Kakkelovne udi, beboes; Et er til Prædiken og Bønholdelse og 2 til Kiøkkener; oppe i Gavlen kan indredes Værelse; her er et Vedeskiul og en Urter-Have.
Justicie-Raad Greger fik, ved et bevægeligt Brev til Borgerne den betalte Baraque-Skat som ellers Byen skulde betales tilbage og nu blev givet til Hospitalet, som beløb sig til: ----- 3353 Rd 1 Mk 22 sk
1767 var Fonden 7359 Rd. 1 Mk. 13 sk
1768 ligesaa 7432 Rd. ” 23 sk
1780 var ligesaa 8936 Rd ” 11 sk
Man seer heraf dette Hospitals Vigtighed og store Nytte, og, at denne Stiftelses Vedligeholdelse er sørget for med et got Overlæg og med den tilbørlige Aarvaagenhed, og da bemeldte afgangne Borgemester Greger ved den ovenmeldte Bevægelige og rørende Forestilling fik indsamlet en Capital til denne Stiftelses Understøttelse af 3553 Rd 1 Mk 22 sk, bør Hans Navn med Erkiendtlighed altid erindres.
Her er nu et meget got Apoteqve. Den ældste Apoteqver Wulf Apoteqver Johan Wulfes Broder var her den første Apoteqver, det var tilforn ikkuns i maadelig og aftagende Forfatning og manglede det Almindeliges Tillid, hvorpaa dog et Apoteqves hele Velstand beroer, men samme blev ved den afdøde brave Apoteqver Kofods Flid og Vindskibelighed sat paa en god Fod. Hans Enke, som været gift med denne og hans Formand, lader nu ved en Provisor som er en duelig mand Apoteqvet bestyre.
Her er et Borger-Compagnie med sine Officerer som baade tiener til Parade og i andre Begivenheder er nyttigt og Byefogden er tilligemed Politie-Mester, og her er en vel anordnet Brandt- og Patroulerende Natte-Vagt, som med Vægterne biedrage til Byens og Indvaanernes Sikkerhed, og Forbryderne de forsætlige Onde og de Skiødesløse undgaae ikke Straf og Tiltale efter Omstændighed.
Her er dessuden en Raadstue-Tiener med Betient, 3 Vægtere, udvalde Brandt-Anstalter samt Brandt-Redskaber, vel afrettede Brandtfolk, under Brandt-Inspecteurens Anførsel.
Scheen er ansat for sine Nummererede 341 Bygninger og for sine Nummererede 28 Søe- og Pak-Boder i Brand-Assurance-Cassen for 180450 Rdr., og Kirken No. 15. skal ansettes for 12000 Rdr. og blev Brandt-Indretningen bestemt den 8 Martii 1779.
Angaaende
Den brændte 1766 og 1777 atter, er nu opmuret rommelig og anseelig med en smuk Marmor Trappe til, der boer Under-Byefogden, der holdes Bye- og Lav-Tinget og Kiælderne ere Arrest-Forvaringer. Paa Raadstuen holdes Guds-Tienesten for nærværende Tid indtil Kirken bliver færdig og indviet.
Og da jeg formedelst mangel af Oplysninger udsat mit Udgave til trykken til denne Tid, saa meldes at Scheens Kirke blev af hans Høyærværdighed Hr. Biskop Schmidt indviet den 19de Februarii 1783. Klokken 9 begyndte Tienesten; da der var ringet blev musiceret til Biskoppen var ikæd, den yngste Præst Hr. Lund Capellan pro Persona i Kragerø læste i Chors-Døren da de øvrige knælede ved Alter-Foden, og da blev under Orgelets Lyd, udsiunget: Alleneste Gud, tillige med anden Instrumental Musiqve; derefter intimerte Provsten Monrad for ved Alteret, Biskoppen mæssede Veni Sancte Spiritus, derefter læste een af Præsterne den gamle Hr. Lund fra Kragerø i Chors-Døren 1 Reg: 8 til 21 Vers, hvorpaa blev siunget et Vers af Psalmen: Hvor stor dog den Glæde, under fuld Musiqve, derefter læste Hr. Bøker 1Reg: 8,22 til 30 Vers, saa blev synget 2det Vers af samme Psalme; derefter læste Hr. Mow det 54 Vers af 1 Reg: 8, saa blev det 3die Vers af samme Psalme synget; saa læste Hr. Hagerup Esræ 6 Capit: fra 4 Vers til Enden, saa blev 4de Vers af samme Psalme synget; saa læste Hr. Mechlenborg det 10de Capit: af Johannes Evang: fra 22 til 30 vers, saa blev samme Psalmes 5te Vers siunget, saa læste Hr. von der Lippe Psal: den 122de fra Begyndelsen til Enden, da det 6te vers blev udsiunget; alle Versene bleve accompagnerede af Orglet og andre Musicalske Instrumenter. Saa blev synget: I Jesu Navn! ved hvis Slutning Biskoppen gik paa Prædikestoelen og indviede Kirken, da Præsterne ved Bøn for og efter Prædiken knælede ved Alter-Foden; saa blev siunget: O! store GUD! under fuld Musiqve; derefter blev ofret af Provsten og af Præsterne, og de Tvende Stiftamtmænder over Aggershuus og Christiansands Stift og af den talrige Forsamling, da Psalmen: Af Høyheden oprundet er blev siunget under fuld Musiqve: saa mæssede Biskoppen en Collect og lyste Velsignelsen da Præsterne knælede ved Collectens Mæsning; og endelig blev til Slutning siunget: Al Verden fryde sig denn Tid. Ved Udgangen fuld Musiqve. Den gandske høye og ellers nærværende Forsamling bevertedes af Hr. Diderich von Cappelen, hvor Kongens og anden Høy og Vedkommende Øvrigheds Velgaaende under Pocaler, canoner og Musiqve blev erindret og om Aftenen var en smuk Concert paa Raadhuset.
Angaaende Indbyggernes Antal,
Fødde, Døde og Copulerede.
Efter den anordnede Undersøgning af 9de Aug: 1769, var Mandtallet da i Byens Vestre og Østre Deel:
Mand-Kiøn: 1183
Qvinde-Kiøn 1561____________I alt da 2744 Mennesker.
Fødde Dødde Copulerede
1780 64 75 13 Par
1781 64 94 12 Par
Angaaende Geistlige, Verdslige og
andre Priviligerede i Scheens Bye
1) En Sogne-Præst, en Residerende Capellan, en Rector som nu er tillige Klokker og en Skoleholder i fattig-Skolen.
2) Laste-handlere i Scheen – 7 Stykker
Deraf 2de Deputerede Borgere for Scheen
3) Kramboed-Handlere 23
4) Ditto, som tillige ere Giestgivere 2
5) Skippere og Kramboed-Handlere 12
6) Apoteqvere 1
7) Organist og Stats-Musicanter 1
8) Tobaks-Spindere 2
9) Høkere 3
10) Vertshuusmænd 6
11) Transporteurer af Bøndernes Gods til Fiære-Stranden 1
12) Stemplet-papirs Forhandlere 1
13) Smede 8
14) Snedkere 16
15) Skoemagere 16
16) Skrædere 9
(Disse 4 Professioner have Laug for sig selv.)
17) Guldsmede ere i Lauget i Christiania 4
18) Chirurgus 1
19) Sadelmagere 1
20) Hattemagere 2
21) Feldberedere 3
22) Murmestere 3
23) Garvere 2
24) Peruqvemagere 3
25) Møllere 1
26) Bogbindere 2
27) Mahlere 2
28) Glasmestere 1
29) Bagere 2
30) Bundtmagere 1
31) Uhrmager 1
32) Skiærslipper 1
33) Skorsteensfejere 1
34) Tømmermærkere 4
35) Skotmænd 14
36) Flaademænd 24
37) Fragtemænd 2
38) Savmestere 16
39) Sav-Drenge 10
40) Fahrdrenge 4
41) Lods 1
42) Handske- og Buxe-Skrædere 1
Foruden endeel Huggere, Bryggebærere og Arbejds-Folk.
Folket under forbemelte Classe i Forstæderne:
A) I Porsgrund
1) Laste-Handlere 3
2) Viin og Brændeviins Handlere haver en Fransk-Farer 1
3) Kramboe-Handlere 7
4) Skippere 18
5) Høkere 2
6) Skoemagere 4
7) Skrædere (som har Laug i Scheen) 4
8) Smede ---”--- 4
9) Snedkere ---”--- 1
Herforuden boer i Scheen Consumptions
Betientere og Toldbetientere 2
Foruden Røyerter og Under-Betientere 2
Postmester 1
Procurator 2
Herforuden boer i Scheen og Forstæderne
Consumptions Betientere 3
Ditto Under-Betientere 22
Toldbetientere, Tolder og Controlleur 2
Kryds-Inspecteur 1
Ditto Betient 1
Taxadeur 1
Ober-Toldbetientere 3
Under-Betientere 4
Røyerter 16
Syge-Huus Tilseer 1
Giestgivere i Scheen 1
I Graaden 1
I Porsgrund 1
I Brevig 1
Paa Stathelled 1
Her findes og Deputerede i Scheen 2
I Porsgrund 1
For Brevig og Langesund 1
Lods-Oldermænd er for Langesund 1
Brevig 1
Porsgrund og Scheen 1
(Lønnes efter Forordningen af 9de Maii 1763)
Vejere og Maalere for Scheen og Graaden 1
For Porsgrund og Langesund 1
Postmestere i Brevig 1
I Scheen 1
I Porsgrund Postaabner 1
Havne-Foged 1
Skibs-Clarerer som den første her, Hr. Ditlef Rasch
efter Bestalling af 24de Novembr. 1777 1
Endnu som sorterer under Scheens Jurisdiction:
A) Paa Tveten Gaard
1) Skipper Qvist
2) Lars Rolfsen paa Herøen
3) Jens Larsen, Skipper
4) Niels Trog, Skipper
5) Christen Trog, Skipper
6) Thomas Sørensen Tangevald, Skipper
B) I Stathelled og Brevig
1) Trælast-Handlere 6
2) Kramboed og Kornhandlere 2
3) Skippere 8
4) Høkere 2
5) Fragtemænd 1
6) Peruqvemagere 1
7) Guldsmed, har Laug i Christiania 1
8) Lods-Oldermand