NOGLE GAMLE DØDSBOER I GJERPEN

 

Anders Klausson, en søn av den rike lagmand Klaus Anderssøn, var gift med Karen Tonsberg, en datter av stiftamtmand Matias «de»   Tonsberg. Anders bodde paa sin fars tidligere gaard nordre Brække, og her døde hans hustru i ung alder vaaren 1697. 17de, 18de og 19de mai holdtes der skifte efter hende paa Brække. De hadde

hat 2 born, sønnerne Matias og Klaus, opkaldt efter bedstefædrene; men den lille Matias var alt død før sin mor.

 

I boet var der meget jordegods. Der var eiendomme i Eidanger, Saude, Bø, Seljord og Kviteseid samt helt op til Skafse foruten i Gjerpen selv, hvor boet eiet 2 bruk i Løberg og 2 bruk i Luksefjeld, Bestul og Gromstul. Brukene paa Løberg taksertes, det ene til 270 riksdaler, det andet til 200. De to eiendomme i Luksefjeld, som vel nærmest var sætrer, taksertes til 10 riksdaler hver. Dertil kom flere sagbruk. Alt i alt taksertes det faste gods til 15118 rdl. 1 mark » skil. «Mobilia», d. e. løsøren, værdsattes til 1890 rdl. 1 mark 6 skil. Men det er «den salig frues» smykker og klær, som jeg her særlig vil vække interesse for. Av guld eiet hun 2 ringer, den ene taksert til 120 rdl., den anden til 90 rdl., altsaa tilsammen til mer end det mindre av brukene i Løberg, 1 armbaand paa 10.1/2 lod til 84 rdl., et andet paa 10 lod til 80 rdl. og et halsperlebaand til 60 rdl. Av sølv hadde hun hat en hel masse, baade smykker og bordtøi. Blandt den salig frues gangklær kan merkes:

 

1 hvit silkekjole med guldrender og med guldgarnering paa rød taft, taksert til 14 rdl.; et underskjørt av samme «ty», taksert til 7 rdl. En anden kjole med sølvgarnering til 10 rdl., et skjørt av samme tøi til 8 rdl., et hvitt silkeskjørt med bred guldgarnering nedenom til 14 rdl. o. s. v.

 

Ikke længe efter, i 1698, døde manden, der var assessor i overhofretten i Kristiania, kun 36 aar gammel, og der holdtes da ny registrering paa Brække den 15de mars 1698 og følgende dage. For stiftamtmand Tonsberg møtte denne gang bergraad Nils Mechlenburg. Sønnen, den lille Klaus, var nu eneste arving.

 

Av assessorens guldsaker kan nævnes en signetring, et signet, en guldkjæde o. s. v. Den salig mands gangklær var rikt prydet med guldknapper, do. render, do. frynser, do. agramaner, -‑ røde klædesbukser, sorte silkestromper, sort fløielsgehæng til hirschfænger, 1 gammel brun peruqve, taksert til 4 rdl., et par puntlærs støvler med sporer o. s. v.

 

Det samlede jordegods taksertes nu til 10032 riksdaler 23 skil., hvorav synes fremgaa, at en betydeligere del var solgt i mellemtiden. Av løsøren, hvis værdi derimot nu var meget betydeligere, blev solgt ved auktion i alt til et beløp av 652 rdl. 2 mark 19 skil., mens man beholdt til sønnen for 2138 rdl. 1 mark 10 skil. Boets samlede sum utgjorde 19506 rdl. 1 mark 15 skil., tilgodehavende, visst og uvisst, 2819 rdl. 3 mark 22 skil.

 

Den foran omtalte foged Herkules Weyer, der som foged hadde bodd paa Romnes i Holla, kom senere til at bo paa nordre Brække, da han var blit borgermester i Skier. Anders Klausson hadde været en svoger av ham, da Weyer var gift med hans yngste søster Anniken. Som foran fortalt, blev heller ikke hun gammel. Registreringen efter hende holdtes 26de ‑ 29de mars 1700, kun to aar efter registreringen i hendes bror assessorens dødsbo. Denne avdøde unge frue hadde det heller ikke manglet paa kostbare smykker og staselige klær. Jeg skal regne op nogle av de første: 1 ring med 6 store og 6 smaa rosenstene udi taksertes til 50 riksdaler, 1 sort ameleret do. til 40 rdl., 1 liter rund ring med 12 diamanter til 3 rdl., 1 liten do. med 5 smaa demanter 6 rdl., 1 smykke med krone samt en liten «poile» (?) til 45 rdl., 2 armbaand tilsammen 146 rdl., 21 dobbelte dukater 84 rdl., 1 liten hodevandsflaske 5 rdl. m. m. m. Den rike lagmand hadde ikke sparet paa sin yngste datters utstyr; men noget var vet ogsaa git av andre, f. eks. av manden. Likeledes var der meget sølvstas. Den unge frue, som hadde været gift paa det 7de aar, var ikke mer end 25, da hun døde.

 

Man kan komme til at tænke paa Kingos salme, som just skriver sig fra disse tider, specielt 2det og 3die vers av salmen: «Sorgen og glæden, de vandre tilhobe»:

 

Alle ting har sin foranderlig lykke,

alle kan finde en sorg i sin barm,

tidt ere bryst under dyrebart smykke

fulde af sorger og hemmelig harm.

Alle har sit,

stort eller lidt,

himlen alene for sorgen er kvit.

 

Vælde og visdom og timelig ære,

styrke og ungdom i blomstrende aar

høit over andre kan hovedel bære,

falder dog af og i tiden forgaar.

Alle ting maa

enden opnaa,

himmelens salighed ene skal staa.

 

Endnu et dødsbo vil jeg ta med. Paa nordre Løberg bodde et par mandsaldre senere en konditioneret gaardbruker, som maa antages at ha været av foged og borgermester Weyers slegt; det var en, som het Klaus Henrik Weyer. Han var ugift og sykelig og hadde en husholderske, som het Mette Holmgreen. Klaus Weyer døde 23/2 1774, og neppe var han sluknet, i alle fald ikke endnu begravet, da den tarvelige prokurator Fermann paa kammerraad forhenværende foged Hansens vegne (en ikke mere respektabel person) styrtet sig over hans efterladenskaper, som gribben paa aadslet, for at gjøre «indførsel» i boet. Lensmanden Kristen Lund indfandt sig ogsaa og gjorde indførsel for Joakim Adtslew paa søndre Brække. De to foretok da en «forseiglingsforretning». De var kanske bange for, at husholdersken eller andre ellers skulde nytte leiligheten til at stikke noget tilside av den dødes eiendele.

 

Weyers kjør het:

1. Gyldenstjerne, taksert for 8 rdl.

2. Spangelin,         ‑»‑             6    »

3. Løbergros          ‑»‑           6     »

4. Weyerros          ‑»‑           4     »

5. Kindros [1]         ‑»‑             5    »

6. Brandros            ‑»‑           4     »

7. Drople                ‑»‑           3     »

 

Weyers boksamling bestod av følgende bøker:

1. Bibel, 1 rdl.

2. Fornøielige tanker, 10 skil.

3. Hybners geografi, 2 rdl. 1 mark.

4. Bedendes kjæde, 8 skil.

5. Salmebok, 8 skil.

 

7 kjør og 5 bøker! Med undtagelse av geografien har bøkerne vistnok dertil været fillete. En belæst mand har ikke denne peppersvend fra Skien været. Videre opskreves i boet, tilhørende hans personlige utstyr: 1 peruqveblok med 3 peruqver, alt taksert til 2 mark, 1 par pistoler 6 riksdaler, 1 sølvlommeur 10 rdl., 1 porcellæns snusdaase 1 rdl. 2 mark, 1 tambaks do. 1 mark, 1 grøn klædeskjole og vest 4 rdl., 1 brun do. med rødt damask 4 rdl., 1 rød klædeskjole med vest 3 rdl., 1 violet kjole med blaat damaskfor 10 rdl., 1 sort silkefløils vest og bukser 6 rdl., 1 blaa atlaskes vest 2 rdl. -‑ det blir alle kamæleonens farver ‑-, 1 sort moringsvest 1 rdl., 2 blaa sydde vest-forstykker 1 rdl., 1 hvit nankinstrøie 1 mark 16 skil., 1 rød silke‑ eller grasittes(?)vest 1 rdl., 1 par sorte tor de mains (?) bukser 2 mark, videre 1 manchetskjorte med kniplings manchetter 3 rdl., 1 hat med «galuner» 2 mark, 1 «fin» hat 3 mark; 5 hvite halsbaand og 1 par sorte silkestrømper er ikke værdsatte, men 9 par brune handsker er tilsammien takserte til 6 skilling! De maa ikke ha været rare.



[1] Kaldt saa, fordi hun hadde røde kind, staar der!

Tilbake til oversiktenNeste kapittel