UTDRAG
af C. D. F. Reventlows ”Dagbog
paa en Reise i Norge 1811”

 

 

 

[Dagboken, hvis original findes i Riksarkivet, Kjøbenhavn[1], gjengis her i utdrag, nemlig den del av reisen som vedkommer Bratsberg amt.]

 

Den 23de Augusti. Vi forlode Christiansand, hvor ieg har nydt megen Høflighed og gjort nøiere Bekjendtskab med endeel værdige Mænd, iblandt hvilke ieg her vil opregne Admiral Lütken og Oberst Ahrenfeldt, der begge have viist sig Hadere af Misbrug, <capitaine Stibolt, som forestaar Verftet, den russiske Consul Brunet og hans Formand Aderkast, Capitaine Bille, som har gjort Forslag til Gjennemgravningen ved Spangerud, Politiemesteren Lahn, der skal være meget virksom og duelig, Assessoren i Stifts-Overretten Dircks, der fleere Gange har været constitueret Stiftamtmand, Rector Amberg, der tilligemed alle Lærerne ved Latinskolen meget roses. Stiftamtmanden og Amtmanden over Mandals Amt have begge megen Iver for den Kongelige Tjeneste og Stiftamtmanden er og Amtmanden bliver meere og meere duelig og øvet i Forretnin­gerne. De fleeste Eege fra Christianssand til Ahrendal ere styvnede, men af dem, som ikke ere styvnede findes de fleeste toptørre og ingen af betydelig Størrelse. Spørgsmaal vil det derfor være, om det ikke vilde være fordeelagtigst at forandre Eege-Skoven til Rodskuds-Skov, da endog de styvnede Træer skyde stærke Skud, og de fleeste Steder Grunden synes meere skikket til Fyr end til Eeg. De fleeste Eege ere Vinter-Eege. Om deres hensigtmæssige Behandling og om deres Vegetations Kraft har ieg ingen Erfaring, men Overførster Wiinholt bør paalægges at søge at erhverve Kundskab herom. De fleeste af disse Eege vare opvoxne med Fyrretræerne og havde der­for uforholdsmæssig høie Stammer til deres Kroner, hvilket, om de følge samme Regler i deres Vegetation som andre Eege, hvorom næsten ingen Tvivl kan være, maae have standset dem i deres Væxt.

 

Nær ved Christianssand har en Lieutenant Jeeger, der selv ingen Formue skal eje, men har megen Virksomhed og Ret­skaffenhed, gjort adskillige Industrie-Anlæg, bygget Møller, anlagt en Kalkfabrik og staaer i Begreb med at anlægge et Kniv-Smederie og skal ved sit gode Navn finde Credit til det Alt. Temmelig sildig om Aftenen ankom vi paa Næs.

 

Den 24de Augusti. Herr Aalls nye Saug var nu sat i Gang; den kan i mine Tanker aleene svare Regning derved, at han ved den, ved et ordentligt Vandhjul, sparer Vand, fremfor ved de saakaldte Kulle-Hjul, der aleene omdrives ved det Stød, som Vandet giver imod dem, og ikke ved Vandets Vægt. Hjulværket ved Saugen var ikke ganske concentrisk. Saugen befæstes og stilles ved en Skrue, hvilket synes at være bedre end ved Kiiler, som sædvanligen bruges. Ingen Stopper var anbragt ved Saugen, hvorved Snittene blev ulige. Aarringerne paa Timmeret fandt ieg meget store, og omtrent 80 Aar til en Tømmer-Stok. Her er et Snedker-Værksted, i hvilket der forfærdiges meget skjønne Meubler, især furnerede med Linde-træe, som man veed at give forskjellige Farver ved Beitzing. De styvnede, hule Lindetrær, af hvilke her findes mange, bruges fortrinlig hertil, og en vis ufuldkommen Grad af Forraad­nelse giver samme en skjøn naturlig grøn Farve, der, naar Arbeidet er ferniseret, viser sig meget smuk.

 

Ved Hammeren smedes, ligesom i Laurvig, Ankere; men ikke sværere end af 1800 Punds Vægt. De smedes ligesom der, ikke af Stang-Jern, men sveises sammen af heelt Jern. Man smedede her rundt Jern i Sink til Stiftamtmand Rosen­krantzes Traadtrækkerie, som bedre vil svare til Øiemedet, end det paa Bærum smedede firkantede. Om Eftermiddagen saae vi de ikke ubetydelige Jordstrækninger, som Herr Aall har sat under Kultur, og den Maade, han bruger at forøge Gjødnin­gen ved at blande den med Grannebar. Besynderligt er det, at Fyrrebar der er: Naale, aldeles ikke skulde være gjødende. Vi saa Formerne til Kakkelovnerne, som man meget søger at forbedre, og hvortil herr Aall holder et Menneske paa Tegne­academiet i Kjøbenhavn, der skal danne sig til at modellere. En meget god Meel-Mølle har herr AaIl ogsaa indrettet med fleere gode Sigter, men uden Børster, hvilket er en Mangel i Fuldkommenheden.

 

Den 25de Augusti. Jeg begyndte min anden Reise til Vands og til Hest.

 

Fra Næs til Fladen er skjøn Skov. Jeg fandt der to Træer, som var angrebne af Dermestes typographus. Her saa ieg ogsaa den gamle Maade at brænde Tjære. Man tager nemlig Fyrre-Rødder og bedækker dem ligesom Kulmiler med Jord, men med meget mindre Jord. De lægges sammen i en Brede af 2 á 3 Alen og i en Længde af 8 á 9 Alen. Derefter sætter man en Blæsebælg for den øvre Ende, som man antænder, og efterhaanden, som man avancerer med Brændingen, flytter man Blæsebælgen nedefter. Milen anlægges paa en Skrente, og Tjæren løber da til den nederste Ende, i hvilken er anbragt et Hul, igjennem hvilket Tjæren nedløber i et dertil indrettet Kar. Ploven er her meget maadelig. Undervejs fandt vi store Strækninger af Fyr, af hvilke alle Naalene havde været afædt af Larver, af hvilke nu ingen meere vare at finde. Fyrrene begyndte igjen at skyde nye Naale, og man maa derfor haabe at om disse Orme næste Aar ikke skulde komme i lige saa stor Mængde, Træerne vil kunne conserveres. Jeg frygter, at det maatte være Phalena pini perda, og Norge skulde angribes af nye, hidindtil næsten ukjendte, Fiender. Vi satte os i meget slette Pramme med meget maadelige Roersfolk, som i godt Vejr roedde meget slet og langsomt. Vi saae meget cultivabelt ucultiveret Land, og et skjønt Vandfald og skjønne Skove, for­inden vi gik til Baads, og ankom om Eftermiddagen i Omblie hos Provst Diurendahl, en Mand, der har de bedste Testimo­nia fra Universitetet og selv omhygeligen danner sine Skole­holdere, men beklager sig at være glemt af Cancelliet paa dette Befordrings-Kald i nogle og tyve Aar, da andre Præster efter faa Aar pleiede at befordres herfra, hvorover han er ble­ven ganske mismodig. Vi forefandt i Omblie Fogden Florentz, som var inderlig glad over sin Ansættelse.

 

Den 26de Augusti. Igjennem en god Skov kom vi paa en meget jevn og god Vej til Øen. Fra Øen til Hauksiasundet havde vi meget slem Vej, steile Bakker med Fladbierg og Rullesten. Vi embarquerede os paa Nisservandet. Vejr og Veje vare gode, og 8 Mand roede Prammen, men den tog strax Vand ved den tiltagende Storm og Søegang, og vi holdt det derfor raadeligt at lade os sætte i Land 1/2 Miil fra Fione, en Gaard, som Herr Aall har kjøbt, for at anlægge et Jern­værk paa samme, og vi ankom der i Storm og Pladsk-Regn ganske vaade. Gaarden er forsynet med god Jordvej, en skjøn Skov og godt Vandfald til Maskiners Anlæg. Præsten Musius var i vort Følge, en meget brav Mand, som hidindtil har været Cappelan, men nu, da Kaldet er bleven deelt, er bleven Sogne-prest for endeel af Anexerne, men har tabt derved i sine Indkomster, og Deelingen er desuden gjort saaledes, at disse Anexer ikke støde sammen. Han er i stor Gjæld, men med Kone og 5 Børn, uden Tag og Fag altid glad. Den værdige Justitsraad Cloumann var ogsaa i vort Følge, men blev i Prammen, da han ikke kunde utstaae at gaae saa lang Vej. Lensmanden, som har solgt Fione til Herr Jacob Aall var vores Vært, er en usædvanlig adret Mand og derved brav og duelig. Han har opspurgt en Morder over vilde Fjelde, og ene ført ham bunden tilbage over een ham næsten ukjendt Vej.

 

Den 27de Augusti. Vejret havde forbedret sig Natten igjen­nem, og vi toge med godt Vejr over Nisservandet til Nisse­dals Gruber eller rettere Schurfer. De er meget rige, og udgjøre et Malm-Fjeld over Vandet, næsten som Torbiørns Grube; men de Malme, som i Malmelageret falde nederst i Fjeldet, ere strengflydende, de Øverste derimod letflydende og bruse lidet med Skede-Vand, men man troer, at de ville afgive kold­skjørt Jern, som dog vil blive tjenligt til Støbegods. Vi toge tilbage til Fione, derfra over Nisser-Vandet til Eistone, derfra til Lands til Hvidsøe, hvor vi gjorde Bekjendtskab med Herr Zetlitz, Sognepræsten der, som har gjort sig bekjendt ved sine Poesier, og derfra til Vands igjen til Justitsraad Cloumann i Moe. Paa Vejen til Hvidsøe fandt ieg mange Træer angrebne af Dermestes typographus, som ieg lærte Fogden og Bønderne at kjende. Justitsraad Cloumann bruger en temmelig god Plov og har oparbeidet Gaarden til mere end det dobbelte i Udsæd og Indbringende. Gaarden ligger i en meget skjøn og frugtbar Egn.

 

Den 28de Augusti. Med meget skjønt Vejr og Vind toge vi fra Moe paa en Pram over Bandak og Hvidesøe-Vandene til Fjaagesund og Saltevie, i alt 3.1/2 norske Mile til Vands. Prammerne vare bedre dannede, skjønt mindre store. Undervejs saae vi nogle, dog ikke betydelige Spor af Dermestes typographus ved udgaaede Graner. Fjeldene vare de fleeste Steder beklædte med skjøn Skov, som afvexlede med Gaarde og Pladser. Et Sted stod høje Fjelde næsten lodrette ud af Søen og dog vare alle Afsatser og Revner beklædte med Træer eller Grønt. Vi passerede Torrisdals-Elven igjennem en lille Foss, der dog var langt mindre, end den ved Vigelands Værk. Tilsidst kom vi til den dejlige Flaabøyde, der bestaaer af frugtbare skjønne Sletter og er ganske opdyrket. Flaabøyde, som er 3 Mile til Vands fra Hvidesøe, hører dog til dette Præste­gjeld. Nogle af Skyds-Hestene i Saltevie havde Træbidsler. Vi fandt der ved Landingsstedet en stor Mængde Brynesteen, som bruges i England til at vette. De koste 1 Rd. 1 Mk. 8 Sk. Hundredet. Gjæstgiverens Plov besaae ieg, og fandt den tem­melig god, men Ahl bruges ikke i denne Egn. Derimod brugte Gjæstgiveren og fleere den Maade, at lade Jorden hvile; men Kartoflerne planter alle i Rader, omtrent 1/2 Alen fra hinanden, og hyppe dem lidet. Herfra tage vi til den bekjendte Vrang­fos i hvilken, efter Herr Niels Aalls, Raadmandens sigende, omtrent ligger 18000 Tylvter Tømmer, og det som aarlig pas­serer Vasdragene er 6000 Tylvter, følgelig ligger her Tømmeret omtrent 3 Aar og nogle Aar gaae hen, for fra Vasdragene at bringe Tømmeret til Vrangfossen, hvorfor en saa lang Tid til Fremdrivten medgaar, at ingen, uden den, som er indviet i Handelen, tør vove at speculere paa samme. Fire Familier siges derfor at have deelt sig i samme, og denne Fordeel, lige­som ogsaa at Tømmeret i Vrangfossen ligger allerbelejligst for Uhlefoss Saugbrug, skal have kunnet bidrage til Fossens umaa­delige for Skov og tilstødende Jordejere skadelige Opfyldning med Tømmer, hvortil Bønderne hidindtil alt for længe havde tiet. Det kan ikke heller feile, at meget Tømmer ved saa lang Henliggende og sterk Bryden i Fossen deels bedærves, deels synker til Tab for Ejerne og Staten. Fossen er tilstoppet med Tømmer omtrent en halv Fjerdingsvejs, og har, hvor den er smallest i Trangen, ikkuns egentlig 12 Fods Vidde. Den har indskaaret sig dybt imellem Klipperne, saaledes at det er meget vanskeligt at løsne Tømmeret, der fæstner sig i samme, hvilket mange Steder ikkuns kanske ved at nedlade sig i Touge fra Klipperne. Til den egentlige Vrangen maatte ieg ogsaa gaae ned, ved at holde mig fast i Tauge, uden hvilke man vilde staae Fare at nedstyrte. Amtmand Selmer, da han her var Amtmand, saavel som Justitsraad Cloumann, har afgivet udførlige og oplysende Betænkninger om denne Sag, den første om ieg ret erindrer 1802, hvilket ieg dog ikke fik Tid paa Fossum ganske at gjennemlæse. Men Cloumanns og Capitaine Cramers nyere Betænkninger stemme deri overeens, at det første, som bør skee er at Fossen bør oprenses, og at et nøje Politie anordnes, hvorledes Tømmeret efterhaanden bør slippes gjennem Fossen for ikke at kunne binde sig i samme. Med Rensningen er begyndt og Herr Niels Aall, een af de fire Handlende i Vas­draget, meener, at den vil kunne fuldføres i 2 à 3 Aar, men forbinde, meener han, kan Tømmerhandlerne sig ikke dertil. Ogsaa er Lastens Tilførsel til Fossen endnu ikkuns stoppet fra det ene Vasdrag, som siges at være Hoved-Vasdraget, men fra det andet flyder endnu Tømmeret til, som tilforn. Han paa­staaer, at omtrent 1/4 af Fossen er oprenset, hvilket for andre er vanskeligt at bedømme, da det oprenses i Trangen, hvor­hen Tømmeret altid igjen efterskyder fra de over samme højt opfyldte Tømmerstabler. Oprensningen er forbunden med Fare for Arbejderne, da Vandet ved denne Masse af Tømmer i Trangen saa stærk bindes, at det i Stedet for at løbe langs med Fosseløbet ud af Bunden af Trangen udspruder som af en Kilde, og Kraften af dette opsprudende Vand i den halve Time, vi stode der, opkastede trende Stykker Tømmer fleere Alen højt og over Vandspeilet, hvilke maatte have beskadiget eller dræbt det Mandskab, som havde  renset paa det Sted. Desuden behøves megen Forsigtighed ved Rensningen, for at forhindre, at ikke for meget Tømmer paa een Gang løsnes og nedriver Mandskabet med sig. Fossen, som er indsluttet imel­lem høje svære Klipper, er 1500 Alen lang og, paa Trangen nær, fra 12 til 50 Alen bred. Vandets højeste Speil i samme ved Vandflom skal efter Mandskabets Opgivende, saavidt ieg med Øjemaal kunde bedømme efter de Kiendemærker de opgav, være 15 Alen højere end den Dag ieg besaa Fossen.

 

Ikke aleene ere Fjeldene paa mange Steder i Fosseløbet fremspringende saaledes, at Tømmeret imod disse udstaaende Kanter maa tørne og derfor vende sig og paa snævre Steder binde sig; men Fosseløbet indskrænkes ogsaa i forskjellige Højder af Fjeldvæggene meere eller mindre, saaledes at andre Fjeldvægge standse Tømmerets Gjennemgang ved højere Vandspejl i Fossen, andre ved mindre. Desuden findes under Vran­gen og fleere Steder i Fossen Virveler, som, naar Tømmeret er løsnet og gaaer ud af Fossen, igjen fører det tilbage indtil Tømmerets Mængde opfylder den og Tømmeret efterhaanden slipper ud af Virvelen. Hastigere kan Vrang-Fossen ikke brin­ges i Orden, for det vigtige Vasdrag, det opholder, men snart maatte bestemte Foranstaltninger træffes, for ikke at forhale Tiden til det Uafseelige.

 

De klagende Skovejere og Jordbrugerne af de Ejendomme, som nu ved Fossens Tilstopning ere satte under Vand, maatte synes mig at Amtmanden med Tømmerhandlerne sammenkaldes, for med dem og Justisraad Cloumann og Fogden Flo­rentz og mueligen med nogle i Brøtningsvæsenet kyndige Mænd at aftale, hvorledes og hvor snart Fossen bør renses, ligesom ogsaa, paa hvilke Steder og hvorledes Lendserne bør indrettes, til at forhindre, at ikke Fossen efterhaanden igjen fyldes paa den ene Side, imedens den paa den anden Side renses, og for at holde den ved godt Politie bestandig aaben, efter at den er renset. Disse Lendser maae have den Fasthed,

at de ikke i Flomtiden ved Tømmerets Mængde kunne brydes. En Kjøbmand aleene skal, efter Justitsraad Cloumanns Indbe­retning, have sagt, at have liggende i Vasdragene 12000 Tylv­ter Tømmer, af hvilket dog vel en stor Deel ligger i Vrangfossen. Kjøbmændene ansee sig pligtige at rense Fossen, men i hvor lang Tid det skal være fuldbyrdet, og under hvilke Forpligtelser, eller med hvormeget Mandskab, og under hvilket Tilsyn, maae nødvendig, enten ved Overeenskomst med dem, eller ved Øvrighedens eller Kongelig Resolution i Mangel af almindelig Foreening, bestemmes. Vel veed ieg, at i lignende Tilfælde en Commission har været nedsat, og denne har dømt, hvorsnart Oprensningen og under hvilke Tvangsmidler den skulde skee; men mig synes, at denne Sag, ligesom i Danmark Sager om skadeligt Vands Afledning og Fællesskabs Sager, ikke qualificere sig til Domstolenes Afgjørelse, og om Lov­givningen ikke giver Anledning til deres hastigere Afgjørejse, at en Lovgivning maatte utstædes, efter hvilken Skog- og Jord-Ejere og Tømmerhandlere, der vilde prøve Handelen i et dem fremmed Vasdrag, kunne komme til at nyde hastigen Ret imod dem, som tilstoppe Vasdraget. Capitaine Kramer har i hans Indberetning yttret den Formeening, at Vrangfossen vilde faae tilstrækkelig Udvidelse, om den udvidedes til 30 Fod, og at da Lang-Tømmer af 40 Fods Længde, uden at volde Ophold, vilde kunne gaae igjennem samme, fordi langt Tømmer, ikke som Saugtømmeret, under Flaadningen dreier sig, men ved sin egen Længde afholdes fra at flyde paa tværs igjennem Fossen, og, om det skulde støde an mod nogen af Væggene, ved et paafølgende Stykke Tømmer, let igjen vilde afstødes. Af denne Meening kan ieg ikke være, men holder for, at den anden Ende, naar den første har stødt an, vil lægge sig tværs over Fossen og forhindre videre Flaadning, saalænge Lang­-Tømmeret er stærkt nok til at modstaae Trykningen af det mod samme sig støttende ovenfra kommende Tømmer. Følge fleere Lang-Tømmer-Stokke hinanden, saa kan, saavidt ieg skiønner, Faren for nedenfor liggende Damme ikke blive stor, at ved en Stoks Brud en alt for stor Mængde Tømmer paa en Gang skulde medgaae af Fossen og beskadige dem, men i det modsatte Tilfælde kunde Bruddet eller Løsningen af et Stykke Lang-Tømmer, der opholdt en Mængde Saugtømmer i Flomtiden, vel blive farlig. Ieg er derfor af den Formeening, at enten Saugtømmeret aleene maatte slippes gjennem Fossen eller Lang-Tømmeret ved Lendser skilles fra Saugtømmeret, og i en bestemt Orden slippes gjennem Fossen, eller Fossen udvides til en 40 Fod saaledes, at intet Tømmer nogensteds kunde naae over heele Fossens Brede. Fra Saugbrugs-Ejerne og fra Uhlefoss Jernværk er gjort Indvendinger imod ikke aleene Udvidelsen af Fossen, men ogsaa fordum imod sammes Oprensning, som Saugbrugs-Ejerne og Tømmerhandleren dog nu selv erkjende at paaligge dem som Pligt. Capitaine Kramer har ved Beregninger gjendrevet denne Meening, men han har ikke, ved Samtale med dem, eller med Amtmanden, eller med Fogden Justitsraad Cloumann, søgt at erhverve sig Kundskab om de gjorte Erfaringer; men stødt derover, at Amtmanden af ham forlangte at see Rentekammerets Brev, ved hvilket Undersøgelsen af Fossen blev ham paalagt, og mistænkelig med alle andre har indskrænket sig til egen Undersøgelse og Eftertanke, der dog vist vilde have vunden ved fleere locale Efterretninger. Justitsraad Cloumann sætter i Tvivl, om Spræng­ning til Fossens Udvidelse vil være nødvendig, og formoder, at naar det fornødne Politie holdes med Lendserne, naar Fos­sen er renset, saavel kort som langt Tømmer uden Ophold vil kunne passere Fossen, naar Flomtiden behørigen benyttes. Umueligt er dette vel ikke, men dog meget uvist, da det er at formode, at ikke aleene Trangen, men ogsaa paa endeel fleere af Capitaine Kramer opgivne Steder, Tømmeret vil standses mod udstaaende Fjeldvægge, og Leiligheden til Brødeningen er heel besværlig formedelst Fjeidvæggenes Stejlhed. Capitaine Kramer har beregnet Bekostningen til Trangens Udminering til 1500 Rd., og de øvrige angivne Steder til noget over 3500 Rd., og saaeledes heele Bekosteningen til noget over 5000 Rd., men Udgivten, om ogsaa Overslaget, den Gang det gjortes, har været rigtigt, vil nu ved de forhøjede Priiser langt fra ikke blive tilstrækkeligt. Skulde imidlertid Bekosteningen ogsaa blive 10 Gange saa høj, hvilket ikke er at formode, saa synes mig ikke, at den kunde komme i Betragtning paa et Vasdrag, der aarlig afgiver over 6000 Tylvter Tømmer. Skovejerne har ogsaa tilbuden sig at erstatte dem efter rigtig Repartition; men ikke det aleene, men især de Handlende, som benytte sig af Vasdraget, synes mig at burde betale noget vist for hvert Tylvt Tømmer, som slipper igjennem Lendserne til Lendsernes og Fossens Indretning og Vedligeholdelse, indtil den udlæggende Capital bliver afbetalt. En Stul ved Siden af Fossen, igjennem hvilken Tømmeret kunde slippes ned, uden at komme i Fossen, vilde blive det fuldkomneste, men rimeligviis blive altfor kostbar, saameget mere, som den ved sit stærke Faldende og Længden vilde udfordre endeel Lichtlocher. Mueligt er det, at man ved nogle Dæmninger i Fossen selv kunde løfte Vandspejlet i samme over endeel trange Steder, og Dæmningerne kunde ved begge Enderne paa de trangeste Steder stytte sig imod Klipperne, I Betragtning af den store Højde vilde een Dam neppe blive tilstrækkelig, eller kunde udholde den høje Vand-Colonnes Trykning. Ved Siden af Fossen kunde ogsaa, hvor Tømmeret plejer at binde sig, anbringes Reposer og For­ter, fæstnede i Klippen, til uden Fare at kunde løsne Tømmeret, og paa de trangeste Steder maatte, efter min Formening, Bie­locher kunne inddrives, til at nedlægge Stempler i dem i for­skjellige Højder, paa hvilke man kunde lægge Planker og opsætte Gelændere, saaledes at Brødnings-Mandskabet uden Fare kunde staae over den fæstnede Tømmerlast og løsne den. Stemplerne og Broerne maatte være saa lette, at de kunne flyttes op eller ned efter Vandspeilets Stigende eller Faldende, aftages og igjen opsættes i den bequemmeste Højde. Ved Jernkjæder eller Tauge, som spændtes højere eller lavere, og paa hvilke Broer anlagdes langs de vanskelige og trange Steder paa Fossen, kunde Hensigten maaske ogsaa opnaaes. Nøjere local Undersøgelse ved Sagkyndige vil kunne angive de bedste Midler.

 

Efter at have beseet Vrang-Fossen, toge vi Natteleje hos Raademand Aall paa Uhlefoss, et dejligt Sted, paa hvilket en meget elegant Bygning er opført.

 

Den 29de Augusti. Raademand Aalls Huus er opført af Slagsteen efter en Tegning af Borgmester Collet, som der igjen var saa god at møde mig. En Skolar af Professor Ravert har udført den, men med nogle Forandringer, som man siger ikke skulle have været til Bygningens Forskjønnelse. Bygningen er meget smagfuld. I samme findes tvende store Skilderier, som ere malede af Grev Mørner i hans Fangenskab. De ere malede paa Muuren, og det ene forestiller Vrange-Fossen, det andet en Foss ikke langt fra Fossum. Endskjøndt det ikke er Mesterstykker, saa vidner Arbeidet dog for hans Genie, og faa Liebhavere vilde frembringe noget saa godt. Paa Fossum har han malet den sidstnævnte Gjenstand og et andet Vand­fald i mindre end halv Størrelse mod disse. Vi besaae de oeconomiske Bygninger, der, i nogen Frastand fra Vaanings­huset, ere meget smukt opførte. Fiøsen er til et betydeligt Antal Køer, og saaledes indrettet at Køerne staae med Ho­vederne imod Hverandre, og at Krybberne lukkes for dem, naar Foderet er fortæret, hvorved de, ligesom paa Dovre-Fjeld, kunde forhindres fra i de korte Baaser at gjøre sig ureenlige. Hver Koe har sin afdeelte Baas for sig selv, og Gjødningen er ved Siden af Fjøset under Tag i en dertil indrettet Bygning.

 

Saugene, som tilhøre Herr Aall, ere forsynede med tvende Opfordrings-Maskiner, som her, ligesom Kammerherre Ankers, urigtigen kaldes Kehrrater. Træerne opvoxe i Almindelighed til Saugtømmers Førlighed i 80 Aar. Saugene ere fra alle Sider omgivne med skjønne Skove, og jo meere man rejser i Norge, jo meere overtydes man om Urigtigheden af den Meening, at Skovene skulde kunne udhugges og tilintetgjøres. Dertil er Folkemængden og Kreaturernes Antal forliden, endskjønt man mange Steder synes at have anlagt det paa ødelæggelsen og Klimaets Haardhed og Jordbundens Slethed nogle Steder bidrage til, at enkelte Skove forsvinde. Vi toge fra Herr Aall over til Uhlefoss Jernværk, som tilhører den unge Baron Løvenskiold, der nu opholder sig der, og har Tilladelse til at blive der i Vinter. Paa Værket er en Forvalter og en Inspecteur og rimeligviis den ene af dem overflødig. Mars-Ovnen og Stangjerns-Hammeren staae, af Mangel paa Kul, og denne Mangel reiser sig ikke af Mangel paa Skov, men deels deraf at Saugene af Baronens Farfader bleve bortsolgte fra Vær­ket, og at Tømmerhandlerne nu betale Tømmeret og Kjørse­lerne med Tømmer saa dyrt, at Værket ikke troer at kunne betale saa høje Priiser til Bønderne, at disse kunne finde sig tjent med, at befatte sig med Kulleverancen, da de fortjene meere ved at hugge og kjøre Tømmerlast; deels deraf, at Vær­ket i den seenere Tiid ikke har været forsynet med de fornødne Kornvare til Undsætning for Værkets Arbejdere og Kullebøn­derne; deels ogsaa at Baronens Fader for endeel har inddrevet en betydelig Deel Restancer, hvorved mange ere blevne for­trydelige, og ere komne ud af Forbindelse med Værket, deels endeligen at Vrangfossens Tilstopning forhindrer Kulleveeds Nedflaadning fra Skogtrakter ovenfor samme. Næsten alle Bygninger ved Værket ere i god Stand. Gryderne ere vel støbte, Stangjernet godt og Valseværket gaaer meget godt. Spigerne synes mig ikke at være saa smukke som de ved Oudals Værk, da Spidserne ikke smedes under Spiger-Hammeren, men, ligesom ved Næs Værk, af Haanden ved den Dræng, som slaaer Hovedet paa Sømmet.

 

En meget skjøn Skole har Baronens Fader bygget. Forvalteren skal være en duelig Mand, men noget indtagen af Fordomme maae han dog vel være, da han erklærer sig imod Vrangfossens Rensning, der dog maatte blive meget nyttig for Værket. Til Baads eller rettere til Prams toge vi over Nord­søen til Fjerestrand meget imod mit ønske, da jeg langt heller var tagen en besværligere Vej igjennem Kammerherre Løven­skiolds betydelige Skove, og havt Vished om i rette Tiid at ankomme til Fossum, hvor min Kone efter en temmelig lang Fraværelse ventede mig. Vinden, som Dagen over havde været god, forandrede sig ogsaa til Modvind, da vi indskibede os, og blev stærkere og Bølgerne gjorde det vanskeligt at roe; men efter at vi hadde roet til Morken, en Miil fra Uhlefoss, blev Søen roligere og Vinden formindskede sig. Undervejs saae vi mange skjønne Skove at beklæde Fjeldene, og et Hul i et Fjeld, som man kalder St. Michels Kirke, hvorom Sagnet gaaer, at de første Christne i Norge i samme skulle have holdt Gudstjeneste for at undgaae Forfølgelse. Især paa den sidste Vej til Fierestrand fandt vi megen opdyrket og dyrkelig Jord. Fra Fierestrand besøgte vi Undervejs Geheimraad Adeler paa Gjemsøe Kloster, og kom i god Tiid an paa Fossum, der til­hører Amtmanden, Kammerherre Løvenskiold. Scheen og sammes Omegn udmærke sig ved Skjønhed. Det er ikke længe siden at man endnu troede, at intet stort Skib kunde gaae op til Byen, men Diderich Capeln, den rigeste Kjøbmand i Byen, har ved det første Forsøg, han gjorde derpaa, beviist det Modsatte.

 

 

­

 

 

 

 

                                                                                                                                               

 

 

 

 

 



[1] Her avtrykt efter en avskrift velvillig utlaant Historielaget av kammerherre Cato Aall.