Angaaende

Øvre Tellemarkens Provstie

 

I dette Provstie føles baade Tellemarkens U-lejligheder formedelst besværlige Rejser, bekostelige Opførseler af den behøvende Mund-Provision fra Kiøbstæderne og tillige Tellemarkens Angenemheder og u-sædvanlige Syns-Punkter, hvis Afvexlinger vel ere skræksomme for den Fremmede, men behagelige og nærerige for den nøysomme Borger, og for den der er fornøyet med sin Skiebne, og anseer sin Boelig endog bag de høyeste Fielde for det Stæd, hvor Virksomheden bør blomstre, og hvor Bestræbelserne med Lyst bør udøves.

 

I dette Provstie findes følgende Kirker:

 

Molands kald med Annexerne Helgeland og Veum

Moe Kald med Annexet Schapse.

Laurdal med Annexerne Høydalsmoe, Ødefield ogEjdsborg

Vinnie med Annexerne Næssland og Roeland.

 

Provsterne vare i dette Provstie, som man veed: 1) Hr. Mathias Aagaard, Præst til Førrisdal. 2) Hr. Jacob Bloch, Præst til Hvidesøe. 3) Hr. Jens Ejlers, Præst til Hierdal. 4) nu Hr. Hans Wille, Præst til Sillejord. 5) Den adjungerede Provst Hr. Christen Tobiesen, Præst til Hjerdal.

 

Hvidesøe med Annexerne Bruncheberg, Wraadahl, Nissedal og Treungen.

Sillejord med Annexerne Fladal ogAamodtsdal.

Hierdal med Annexerne Souland, Grandsherred og Tudal før Tupdal kaldet.

Tinds Kald Attraae kaldet, med Annexerne Houin, Mæl og Dal.

 

Altsaa i Øvre Tellemarken 8te Hoved-Kirker og 20 Annex-Kirker, alle af Træe.

 

I  dette Seculo ere disse Kirker af nye byggede: Nissedals, Treungens, Molands, Helgelands, Aamodtsdal og Mæls.

 

I dette Provstie:

                Fødde     Døde      Copulerede

1779        327          228          111 Par

1780        499          389          120 --

 

Efter Forordningens Bydende af 9de Augusti 1769, blev Folke-Mængdens Antal saaledes den Tiid befunden i Øvre Tellemarkens Provstie:

 

Af Mandkiøn                                        6592 Stykker

Af Qvindekiøn                                      7027 Stykker

Altsaa det gandske Mandtal:             13619 Stykker

 

Og for end ydermere at kunde giøre en nogenledes rigtig Beskrivelse over det navnkundige Tellemarks Provstie og dets Beliggenhed, Grændse-Stæder med meere, saa følger herom en Deel Antegnelser, som ere samlede og uddragne Tiid efter anden, da jeg følger Vedkommendes Stiil.

 

Tørredal var tilforn et Sogne-Kald, men nu deelt i de tvende, nemlig Molands og Moe ald.

 

Moland heder Sognet, Kirken og Præstegaarden med de tvende Annexer Hegeland, som Bonden kalder Hægeland, en halv Miil fra Hoved-Kirken i Norvest, saavidt kan skiønnes, og derhen til. Det andet Annex Veum 1 Miil, og Moe Kald, som har Moe til Hoved-Kirke og det eneste Annex Skarpse, som logger 2 Mile fra første i Sydøst, og maae Sogne-Præsten som boer ved Moe Kirke, hver Gang han skal til sit Annex fare op for det overmaade bratte Field Skapse-Bierget, som er næsten en halv Miil inden man kommer til det høyeste.

 

Laurdal Hoved-Sogn, som har dette Navn, ligger To Mile fra Hvidesøe ved Vandet Bondal, som er To og en halv Miil langt og en halv Miil bredt, har Moe Hoved-Sogn Vest og Bruncheberg Annex i Øst, og Høydalsmoe første Annex til Laurdal i Nord; Andet Annex til Laurdal Ødefield en Miil længere i Nord, To Mile fra Hoved.Kirken; Tredje Annex Ejdsborg en Miil fra Hoved-Kirken i Vest, grændser til Moe Hoved-Sogn; Vinie Hoved-Sogn ligger i Nordvest over for Moe og Laurdal, har To Annexer, Næsland ligger i Sydvest 1.1/2 Miil fra Vinie Hoved-Kirke og Præstegaarden, imellem Moe og Ejdsborgs Sogn, og Rolands Annex-Kirke i Nord for Vinie, imellem Houchelie-Fieldet, som regnes 5 Mile over til Rodal, et Annex til Suledalsen og Aamodtsdal, Bonden siger Omsdal-Annexet til Sillejord; Denne Rolands Kirke ligger ved et stort Vand 1 Miil i Længde, kaldet Børte-Vandet.

 

Hvidesøe Kald har 4re Annexer, Bruncheberg ligger Østen for Hvidesøe Hoved-Kirke, og grændser paa den Side til Sillejords Hoved-Sogn og til Langlim; et Stykke af Aamodtsdal støder paa den anden Side til en Deel af Bandals Vandet og i Nord ender sig ved Flextvedt en Gaard i Laurdals Sogn.  Andet Annex  Vraadal Vesten for Hvidesøe omkring Vraa-Vandet i Nord, som løber udi Nisser-Vandet i Sønder.  Tredie Annex Nissedal, som ved benævnte Vand, der er 4 Mile langt, ligger i Sydvest fra Vraadals Kirke, som og kaldes Roholts Kirke; Denne Nissedals Kirkes Fierde Annex Treungen 2 Mile, ved Enden af Nisser-Vandet ligger denne Kirke og grændser til Omli i Raae-Bøydelavet og Gierrestad i Nedenæs Lehn, Sillejords Hoved-Sogn Østen for. Hvidesøe og Bruncheberg har To Annexer; Første som liger 3.1/4 Miil Norden for Sillejords Kirke og Præstegaard, der ligger ved det saa kaldede Sillejords Vand, som har i Søndre Enden 12 Gaarder paa begge Sider af den Elv, som gaaer igiennem Bøe og Næss Herret, der falder ud ved Søeboden i det store Vand Nord-Søen. Imellem Sillejord og Fladal ligger og et lidet Vand en fierendeel Miil langt. Andet Annex Aamodtsdal ligger fra Fladal 1.1/2 Miil Nord, ligger lidet Vest over en slem Field-Vej, kaldet Skaret, som man maae passere inden man kommer der.

 

Hierdals Hoved-Sogn har Tre Annexer, ligger Østen for Silljord. Første Annex Souland, ligger efter sit Navn 2 Mile Sønden for Hoved-Sognet.

 

Andet Annex Grands-Herret, som i forrige Tider blev kaldet Granaass-Herret Østen for Souland, 1.1/2 Miil fra samme støder paa Tindsøe Vandet paa Vest-Siden, gaaer mest To Mile op efter dette Vand, men paa Øst-Siden kun en fierdendeel Miil, grændser til Houin Annex til Tind.

 

Tredie Annex Tudal, i gamle Dage Tupdal kaldet, ligger fra Hierdals Præstegaard 4 Mile imellem Souland, Grands-Herret og Mæls Annex paa Tind.

 

Tinds Kald i Nordre Ende af Tindsøe, som regnes 4 Mile langt, 12 Mile oven for Scheen og halv-sydende Miil fra Hierdal; Kirken og Præstegaarden kaldes Atteraae, jeg meener burde være Otteraae af de Ottere som fanges i denne Elv, som gaaer forbie Præstegaarden og falder udi Tindsøe, har 3 Annexer.

 

Først Houin Annex halvtredie Miil fra Otteraae Præstegaard, Tind Sydost. Andet Annex ligger i Vest-Fjorden en Miil fra Atteraae Præstegaard; Denne Vest-Fjord er en Green af Tindsøe.

 

Mæl Annex, har uden Tvivl af et Field sit Navn, hvori findes en Kridhvid Sand, som ikke støver, og seer ud som Meel, som Bonden i sin Dialect kalder Mæl.

Ikke langt fra Mæls Kirke ligger det berømte Goustad Field, som man ikke ubilligen regner for et af de største i Norge, da i det mindste den tredie Deel af dette Field, fra Toppen af at regne, ligger bedækket med Snee i de varmeste Sommere.

 

Tredie Annex til Tind er Dal, en Miil Landvej fra Mæl længere i Vest, grændser i Vest-Kandten til Moe-Stranden, som bestaaer af Fiorten smaae Gaarder, hvoraf Fire høre til Dals Annex, Sex til Rolands Annex og Fire til Aamodtsdal, som paa Nordre Kandten støder til dette Dal.

 

Sillejord og Hvidesøe Kirker ere af Steen, de andre Sex af Træe bygte og de Tive Annex-Kirker og alle af Træe.

I de Trende Sillejords Kirker er ingen murede Begravelser, men i denne Hoved-Kirke er i Jord begravet under Kirke-Gulvet Tobias Mortensen, Sorenskriver i Øst-Fieldene, en Stamme-Fader til Heitmænderne i Scheen, og maaskee til den berømte Capitain Heitman i Christiania. Ligesaa er i denne Kirke begravet Sorenskriver Hans Jespersen, en Broder af den berømte Sal: Confessionarius Doctor Jespersen og hans Hustrue Anna Maria Justesen, en Søster af den bekiendte Justesen i Scheen og en Sviger-Fader af Hr. Niels Aall. Denne Hans Jespersen og Anna Maria Justesen vare Forældre til Commandeur Richard, som døde som Gouverneur paa Christiansborg i Tranqvebar i Ostindien.

 

Om mærkelige Personer, som i de andre Provstiets Kirker skulle være begravne, er intet vitterligt.

 

Tillemarken holtes for at være Thyle eller Thule, og at Thule har sit Navn af en Konge ved Navn Thule, hvis Rige strakte sig til Havet hvor Indbyggerne ere kaldte Thuler eller Tillemarcher, dog kan Islænderne som andre holdes for at være de Thylenser og kaldes saaledes fordi de første Islands Indbyggere havde sin Oprindelse af Thillemarken; Thi Romund Gripsen Jarl boede i Tillemarken, af hvis Afkom var Ingvar Ørnsen eller Arnasen, Hiørlef Rodmonsen og Torstein Asgrimsen, som foere til Island og byggede der.

 

I Kong Frideleifs Tid i Dannemark var en Konge udi Thillemarken, hvis Datter blev bortstaalet af Hittin Kiempe, men frelst af  Kong Fridleif, som slog Hitting ihiel, og Kongens Datter af Thillemarken fik siden Kong Haldan i Sverrig.

 

I Kong Harald Hyldetanns Tid var en Høvding i Tellemarken Gunne, som blev slagen af Kong Oluf Sivardsen. Sax: -

Der findes endnu en gammel Steen-Muur tvert over for Seude Præstegaard, hvor bemelte Gunne sluttes at have boet.

 

De Kiemper af Tellemarken vare og med i det store Slag paa Bravelle Hede imellem Kong Ring og Kong Haldan. Sax: I:8.

I Tellemarken har Sterkodder og været i Slagtning, som han selv bekiender; I Tellemarken, siger han: lærte jeg hvorledes Jern Kolven kunde vederkvæge en Karls Pande. Sax: 8.

 

I Kong Harald Haarfagers Tid var i Tellemarken tvende Brødre Nour den Vrede og Halvdan den Haarde, sommed de andre Konger paa Agde-Siden førde Krig med Kong Harald Haardfager, men bleve slagne i Havers-Fiord paa Jedderen. Sturles: 49.

 

Anno 1174, ere af Tillemarken først ankomne de mandige Krigs-Folk, Birkebeenerne, med hvilke Kong Suere vandt Riger; de vare mesteparten Tillemarken og Schovboere. Sturl:

 

Øvre Tellemarken har uden Modsigelse først hørt til Hammers Stift, men da dette Stift blev reduceret i Christiani 3tii Tider, kan ikke rettere findes end Øvre Tellemarken er lagt til Opsloe eller Christiania Stift med det øvrige, og Hallingdal og Walders til Stavanger Stift, om disse Tvende Egne ikke tilforn har hørt derunder; Men da Stavanger Bispe-Stoel blev forflyttet til Christiansand skede dette Mageskifte, at Hallingdal og Walders gik til Christianiæ Stift , og derimod Øvre Tellemarken til Christiansand.

 

Dette Øvre Tellemarken blev fordum Tid undberegnet under Grenland Fylke, Undal pag: 14. Grenland Fylke det er Bradsbierg Lehn med Tellemarken og Sigdal, ibidem 39. Uden for Guldbrandsdalen ved den Vestre Side af Miøsen ligger det Bøyde-Lav, som i gammel Tid kaldtes Grænland, der var Olles Fader Guld Rolfsen opfostret og kaldedes derfore Harald Grændske. Rami Norg: Beskrivelse.

 

Det Land, som ligger Vesten for Miøsen kaldtes Greenland.

 

I de Privilegier Kong Christian den Første gav Scheen, findes: "Os er tilvordet, at de gode Mænd som uppa Grenland og de oven for giør Eder stor Skade og Forfang med deres Kiøbmandskab."

 

Tillerne eller Tellebonden har altid været et haardt Folk, vide om dem ved mange Feltslage og om Sterke-Odder, hvar han prøvet i Tellemarken, og om Birkebenene i Kong Sueres Tid, og hvad der tildrog sig imellem Capitain Negler og Lænsmanden Olle Houdejord for nogle og Fyretive Aar siden, vidner endnu derom.[1]

 

Øvre Tellemarken, som for nærværende Tid ligger i det Gejstlige under Christiansands Stift, og i det Verslige under Bradsbierg Amt, ligger i en Linie og Strækning mod Nedre Tellemarken, og er ikkun adskilt ved visse Deler; Thi, de adskillige fra de store Almindinger mod Norden nedflydende Elve og Strømme, som løbe langs igiennem Øvre Tellemarken og falder ud i Nedre Tellemarken, og samles i Nordsøe (et Vand i bemelte Tellemarken, der saa kaldes, og strækker sig Tre Mile), hvorfra det alt giennem Langefos Elv nu løber forbi Scheen, og siden igiennem en To Mile lang Fiord, Frier kaldet, udløber i Havet ved Langesund.

 

Øvre Tellemarken er det yderste Provstie i Christiansands Stift mod Østen og har følgende Grændser. Mod Norden grændser det til de store u-bekiendte Almindinger, i Nordvest fra Tind, efter 12 Miles Distance støder det til Haranger i Bergens Stift, hvorfra Bønderne rejse i stor Mængde til Sølv-Værket Kongsberg med Heste, Fede-Vahre, Humle og Tør-Fisk, af hvilke tvende sidste Sorter der og bringes endeel til de øverste Sogner i Tellemarken.

 

Mod Vesten grændser Øvre Tellemarken til Suedals Præstegield i Ryefolkes Provstie, saa vel som til Omlj og Drangedal Præstegield i Aggershuus Stift og Bamble Fogderie.

 

I Sønder støder Øvre Tellemarken til Hitterdals Præstegield i Aggershuus Stift.

 

I Øster grændser det til Follou i Fledsberg og Sandsvær Sogner i Aggershuus Stift; Længden af Øvre Tellemarken maae regnes fra Woxlje som den øverste Gaard til Ruj og Sundbøe yderste Gaard i Hvidesøe Præstegield, der beløber sig til halvfiortende Miil;  Bredden, naar regnes fra Ryehuus Dalen som sidste Gaard af Grands Herret i Fyrrisdals Præstegield, beløber sig til halv Tyvende Miil.

 

Hele Øvre Tellemarken bestaaer ellers for det meste af dybe Dale, der have paa begge Siderne høye og stejle Field paa hvilke intet synderligt voxer uden Grane- og Fyrre-Trær, dog gives der paa mange Stæder oven paa Fieldene god Græsgang for Creaturene om Sommeren, og nederst i Dalene paa Siderne af de allevegne giennemløbende Elver og smaae ferske Søer findes god Jord til Ager og Eng, skiønt samme er kuns tynd og desuden overmaade opfyldt med Steen, hvor over Agerdyrkningen og Oprydninger er her u-endelig vanskeligere end paa de færreste andre Stæder.

 

Bøndernes Nærings-Vej falder derfor her meget tungt og møysommelig saavel af anførte Aarsag som formedelst deres besværlige Tømmer-Drift.

 

Men endskiønt Øvre Tellemarken saaledes haver sine Besværligheder og Mangler, saa haver den Allerhøyestes naadige Forsyn dog ogsaa tildelt dette sine store Herligheder og Fordele, blant hvilke i Særdeleshed maae regnes dets uforlignelige Clima, der skiænker Indbyggerne en stærk Helbred og en u-sædvanlig Førlighed og Legems Kræfter, hvortil det extra gode Vand, her falder, vel ikke lidet virker.

 

Og hvad er det ej fremdeles for Herligheder Guds Forsyn har tildelt Øvre Tellemarken ved den liden opstenede Jords forunderlige Frugtbarhed, Græsgangens Fædme og Ypperlighed oven paa de høye Heder, den Herlighed med Skove og de skiønne Elve og Vande som Naturen ligesom har dannet til sammes Udførsel.

 

Foruden de Rigdomme i Biergene som den Allerhøyeste til dels allerede har ladet opdage til dels endnu der haver skiult maaskee til en belejligere Tid, naar Skovene ere udtømmede, paa det Hans Visdom og Godhed kan prises igiennem alle Slægter.

 

Saaledes mærke vi da, hvorledes Øvre Tellemarken, endskiønt indsluttet blant fæle Fielde og langt bortliggende, er dog en Navnkundig Province af Norge som giver ej mindre end andre Stæder de klareste og kraftigste Beviser paa den store Skaberes Allmagt, Visdom og Godhed.

 

Mine Tanker ere og at Tellemarkerne have været ikke alleneste stridbare men Belte-Spændere og Grusomme i de gamle Tider hvorom haves mange Beviser, ligesaa, at de været haardføre og med blottede Bryste kunde imodstaae den strængeste Kulde, og at de allene nøyedes med en vis tarvelig Spise og med de Klæder se selv virkede, men nu ere de mere sædelige, mindre haardføre og gemenligen den saa kaldede Rahde-Syge underkastede, nu finde de Smag i en tildels lækkere Spise, i Klæder som de hente fra Kramboederne, og nu deltage de alt mere og mere i en Slags forfængeligere Leve-Maade end forhen, de ere til dels trættekiære, og ofte anvende mere paa Odels-Retten end den kan erstatte, og de handle ilde som dertil ophidse dem; blant dem ere Formuende ja endog mange ikke allene meget Rige, disse føre en Slags Herredømme over de Fattige som de leje og ikke altid vel belønne. Levnets-Midler for de Trængende maae ofte hendtes 12 à 16 Mile, og altsaa koster 1 Tønde Gods dem gemenlig 1 Rdr. à 1 Rdr. 48 S. mere end Bonden i Nedre Tellemarken kan have samme for, men den der nu tiltagende bedre Agerdyrknings-Maade giør Mangelen mindre og Forraaden større; den herlige fede og føderige Sule-Mad (Sule-Mad er den skiønne fede Melk, Fløde, ost og Smør for her falder) have de derimod i en større Overflødighed end Udbøyderne ikke allene til deres egen Underholdning men endog til at sælge.

 

Manglerne 1782 vare saa følelige og haarde, at Folket aade meste Barke-Brød, Creaturerne omkomme af Hunger og mange fik ej Sæden i Jorden den de til dels manglede og ej formaaede at kiøbe og Sneen i May Maaned laae der 1 à 2 Alen høy. Her findes hos Præster og andre udmærkede gode Patrioter, skiønne Frugt- og Urte-Haver, Humle- og Tobaks-Plantager. Her ere ofte tæt ved de mørkeste og grottede Daler, Gaarde og Stæder, hvis beliggende er fortryllende og behagelige, og de mest travrige Stæder ere ofte af den Beskaffenhed, at deres sieldne indfaldende og selsomme Forfatning giør dem til rare og Navnkundige Egne. Deres Bygge-Maade bliver og nu af bedre Indretning end forhen, de havde blot et Skind i Vinduet i stæden for Glas, som de kaldte Siaa-Skind, men nu have de fleste Glas-Vinduer, Røge-Stuerne afskaffes og nu meget og mange have nu Jern-kakkelovne i Stæden for de ilde murede Skorstene formedelst Mangel paa god Ler; samme Skorstene kalde de Spidsen. Deres Byg er af det saa kaldede Thore-Byg, giver et fint og velsmagende hvide Meel og deres Flad-Brød, naar samme med Kunst bages, overgaaer alt Brød af dette Slags. Deres skiønne store og fede Øreter give dem mange herlige Maaltider saavel ferske som nedlagde, hvilke de da kalde Rag-Øreter; af andre Fiske-Slags end Øreter veed man sielden i Øvre Tellemarken, dog der skal paa sine Stæder falde Aal, Aborre og Ziig. Fra Tind udkomme mest hvert Foraar gode Arbejdere til de ved Søen liggende Bøyder, der rydde, skiære Diger og opsætte Steen-Gierder, særdeles i de dyre Tider.

 

Man kaldte Tellemarken før Tellemaurk fordum Thyle den ældste beboede Province, hvortil fordum den hele sydlige Søe-kandt hørte, og som rimelig før Christi Fødsel blev besøgt af Phønisiske og Brittiske Kiøbmænd. vid: Christiam Norges Beskrivelse pag: XXXVI. Mæls Kirke er et Annex til Tind, er en saa kaldet Love-Kirke, hvortil mange give Gaver for enten af Sygdom at helbredes eller i anden ubehagelig Forfatning, helst ved St: Hans Dags Tider.

 

Ved Pladsen Tindesæt haver Tindsøe sit Udløb i et bredt Vand Tuidalen og falder siden i Hitterdals-Vandet, hvor passerer Giemsøe Kloster Brug, Kron-Bruget kaldet. Blant de høye Fielde kan her regnes Riss og Daarhed Fieldene, Houchenæs og Busnæs, mens Goustad er et med de høyeste, som før er meldt.

 

Tindsøe er overmaade dyb og underkastet Kaste-Vinde. I samme Vand nedløbe disse Hoved-Elve, Jørsdals Elven, Moure Elv og Maane Elv, Østbøyd Elv, Schierre Elven. Ved Præste-Sætteret i Jørsdals Bøyd findes Tavle- og Griffel-Stene.

 

I Goudeset og Marum Bøyd skede 1752 store Field- og Snee-skrede, som der borttog Pladsen Ambiørnsrud med 3 Mennesker; samme Aar og ved saadan Lejlighed borttoges og Pladsen Bæcheset med en gammel mand.

 

Tisingdalen skal tilforn være kaldet Tellevsdal, den første Oprydder hede Tellev, som skal have i stor Velstand der oplevet en høy Alder, lod før sin Død en anselig Hytte opbygge, hvor hans Lig-Kiste i tvende Messing Lænker blev ophængt, lovede dem som helligholdt dette Hans Begravelses-Stæd som Han foranstaltede, skulde være belønnede med Rigdom. Og bestemte de gamle Tellefsdaler paa en vis Dag Tellefs-Dag kaldet, at siunge den Afdøde Lovsang. Dette Giækkerie varede til Præsten Hr. Jens Haurids 1692 lod opbrænde denne Helgen Hytte.

 

I Houen Annex under Fossum Gaard findes endel gamle Gruber og Rudera efter et gammelt Kobberværk.

 

Paa Gaarden Schibdalens Grund en halv Mil fra Fossum findes og forladte gamle Gruber.

 

I Urdals Elven findes en Art Blye-Malm.

 

I Houchenes Fielde findes gode Brynestene; paa begge Sider af Mæls Kirke skede den 23de Augusti 1752 26 Fieldskred, hvorved 5 Bønder-Gaarde for det meste bleve bortrevne.

 

I Dals Annex ved Gaarden Beøn, udtager Bønderne af Fieldet sine Qværne-Stene og deraf giøres Gryder og Pander.

 

I Hierdal ere tre betydelige Elve, nemlig Hierdal, Schaien og Meilla.

 

I Sillejord findes den bekiendte røde Jaspis.

 

Paa Vest-Siden af Hvidesøe-Fiorden ligger et Field, som af sin forunderlige Dannelse kaldes St: Olufs Skib.

 

I Aaselands Grænne i Molands Sogn skede 1653 den fæle Tildragelse, at Bonden Offer Lundesholt af Tungsindighed og en ond Indskydelse skar Maven over paa sin Frugtsommelige Qvinde, siden myrdede sig Selv og Fire Børn.

 

I Fyrresdals Præstegield i Veum Annex ligger Gaarden Sligstøle, hvor for 200 og nogle Aar siden blev drevet et Kobber-Værk.  I Skapse Annex i Fyrresdal ligger Gaarden Omdal, hvor Omdal Kobber-Værk blev anlagt, som nu er indstillet, en Miil fra Sligstøl. Man meener at en Borgemester i Christiania Navnlig Johan Pettersen Bergman her først giort Anlæg 1690, siden optog Obriste Christian Kaas 1751 Værket og der byggede Smelte-Hytter med Puk-Værker, og efter Hans Død blev det drevet af Interessentere og nu ligger det indstillet.

 

I Houchelie-Fieldet i Vinie Sogn i Laurdal ligger en Gaard Trisæt kaldet, hvor i et Aar skal være saaet tre Gange og avlet tvende Gange Korn.

 

I Eidsborg ligger det bekiendte Eidsborg Brynesteen Berg.

 

Ellers er endnu at anmærke saa vel i Nedre som Øvre Tellemarken efterfølgende:

Jeg burde vel indele denne Beskrivelse i tvende særskilte Capitlet, det ene om Amtets Naturlige Mærkværdigheder, og det andet om Amtets Antiqvariske Mærkværdigheder, men da de bekomne Underretninger om det sidste ere saa u-fuldstændige, anfører jeg dem her paa et Stæd, da jeg vil umage mig ved alle Lejligheder paa en nøyagtigere Samling.

 

I Solum Præstegield, ved Nordsøe-Vandet, tvers over for Leer-Odden, findes et dybt Hul af temmelig Størrelse St: Michels Kirke kaldet.

K Bøe Præstegield Liig-Field hvilket er bestandigen tildækket med Snee.

I Seude Præstegield i Vandet som opgaaer fra Sanden til Hitterdal, er et Stæd Fuglevang kaldet, tilhørende Vaaltved-Gaardene, som aldrig fryser, og hvor opskiæres et langt nærerigt Græs til Creaturernes Føde, i Mangel paa Foder.

I Solum Sogn ligger den Adelige Sæde-Gaard Giemsøe Closter med Bradsbierg og Folloug Lade-Gaarder, samt de betydelige Fosse, Vrange-Foss i Holden Sogn, Skott-Fossen i Solum og Tinne-Foss i Hitterdal.

I Holden Sogn, Holden Jern-Værk.

I Solum Sogn, Bolvigs Marsovn og Jern-Værk.

 

I Sillejord Præstegield ved Gaarden Sundsbarm findes i Fieldet en rød Jaspis hvoraf Amtmand Berg leveret en Bord-Plade som ligger paa Kunst-Kammeret. her i Egnen findes og røde og hvide Chrystaller, ligesaa Victiol.

Et Stykke derfra i Dahlen ligger det ældgamle forladte Gulnæs Kobber-Værk, som først blev dreven af Biskopen i Opslo og siden af Regiæringen og til sidst af Interessentere, som fik en Kobber Kiedel for alle de anvendte Bekostninger. 1539 gravedes i Tellemarken efter Sølv, Kobber og Blye ved Borgemesterne Tønne Brysche og Johan Glosse. 1540 forfattedes en Berg-Ordonance for Bergværket Golmsbierg som nogle meene at have været anlagt i Øvre Tellemarken.

En halv Fierding Vej derfra er en  fiin og feed Bolus, guul, hvid, rød og blaae, som vel er et Mineralsk Leer.

Gaarder Kirke i Bøe Præstegield, hvor ikkun en Gang Aarlig holdes Prædiken, er meget antique af Bygning og Malerier.           

I Seude Præstegield i Næss Herret er for nogle Aar siden opgravet nogle Guld-Mynter og 1781 i Helgen Sogn i nogle Høye funden mange Leer-Potter med Been og Aske udi.

I Sillejord falder rød og hvid Jaspis.

I Soulands-Elven i Hierdal falder en grøn Steen af samme Art.

I Hierdal falder Qværne-Bierge til Bondens egne Møller.

Veeg og Gryde-Steen falder i Sillejord og paa Tind.

I Laurdal falder en Mængde Brynestene med hvide og røde Chrystaller samt Spatter og Quarts.

Alabast findes i et Talgsteen Bierg i Dyrlands-Grænnen i Aamodtsdal.

Under Sundsbarm falder en rød Sandagtig Leer.

I Mandals og Suartedal-Grænnen i Fladal findes hvid feed Leer.

Her findes og i Myhrene en rød Søle, hvor med Bonden sværter Tøy til Klæder, hvor af i de gamle Tider udsmeltet Jern.

k)  Paa begge Sider af Sundsbarm-Vandet og Levninger efter de tvende gamle Kobber-Værker   Guldnæs og Sundsberg.

 

Om Omdals Kobber-Værk, det før anførte.

Der neden for haver Hr. Etats-Raad Anker og Hr. Nicolaj Benjamin Aall blottet endel vel artede Kobber-Gange, som 1782 ved Kongsberg Sølv-Værk ere provede og befundne gode og smelteværdige.

I Ejdsborg Annex er et got Brynesteen Bierg.

I Hvidesøe falder et fint Leer som Sæbe at føle paa, der ved Muring er finere end Kalk.

I Treungens Annex falder en rig Jern-Malm, som bringes til Næss Jern-Værk.

I Sillejord falder Jaspis, hvor af paa Rosenberg Slot staaer en Bord-Plade. I Sillejord findes og graae og hvid Marmor, Bolus og Chrystaller.

Ved Sundsbarm sees Levninger efter Gulnæs og Sundsberg Kobber-Værker drevne for Kongel: Regning til 1570, siden for samme Regning til 1648, og det sidste Forsøg skede her 1760.

Under Gaarden Berge i Hierdal findes et Qværne-Brug.

I Tind Hoved-Sogn under Houchenæs er et got Bryne-Steen Bierg.

I Hiøring Annex under Gaarden Graver er et Kalk-Bierg.

k    I Hitterdals Annex var Stabbedals Kobber-Værk, som blev indstillet 1761, og Blye-gange Glitterberg kaldede.

l)    I Holden Sogn blev 1657 anlagt Holden Jern-Værk, ved samme er 1769 oprettet et Tegl-Værk og lige over for paa den anden Side af Elven ligger de Fire Uhlefoss Saver.

m)  Paa Gaarden Ovevald har været Teglbrænderie og Pottemagerie, hvorpaa Diderich von Cappelen senior havde 20 Aars Privilegium.

Nordsøe-Vandet styrter sig i Skott-Fossen en halv Miil oven for Scheen. Neden for Schott-Fossen samler Vandet sig i en Elv Fared kaldet, som ved Scheen giør den Bugt Giælde-Vandet kaldet.

 



[1] Der var imellem disse mange Tvistigheder, tilsidst giorde denne Lænsmand Krigsmanden saa fortørnet, at han skiød ham noget løs Krud i Øynene og derefter afhug ham Haanden.