Angaaende

Kirkerne i Bamble Provstie.

 

for saa vidt jeg af De Herrer Præster paa mine Anmodninger faaet Efterretninger.

 

Angaaende Gierpen Kirke

 

Denne Kirke, hvortil Ejerne ere forundte Jus Vocandi & Patronatus, ligger som midt i Sognet paa et lidet Bierg, saa den saa vel fra det yderste af Sognet Udhougen kaldet, som fra det øverste af Sognet Ophougen kaldet, kan sees; oven for Kirken kaldes phougen og neden eller Sønden for Kirken kaldes Udhougen.

 

Til Kirken ligger 101 Hud jorde-Gods. Foruden Landskylden er Konge- og Kirke-Tienden som Ejerne hæve Aarlig til Beløb ...................................................... 381 Rd. 84 s.

Jord og Klokker samt Viin og Brød-Penge aarlig omtrent .........  30 Rd

Leje-Kiør og Stoeleleje ligesaa....................................................    5 Rd

 

Tienden er saaledes Aarlig ansat:

Byg Aarlig........................ 18 Td: 1 Qvrt: à Td: 2 Rd.

Blandings-Korn................ 58 Td: 2 Qvrt: à Td: 2 Rd.

Havre................................ 233 Td: 3 Qvrt: à Td: 1 Rd.

 

Her ere tvende murede Begravelser, den ene tilhører den Arnoldske Famille, da Feldt-Marchallen med hans Fader og mange af denne Famille her ere begravne. Feldt-Marchallen som døde i Christiania den 24de Decembr. 1758, Hans Liig blev her indsat den 5te Junii 1759. Here bleve og i den af Petter Børting indrettede Begravelse indsatte Sal: Cancellie-Raad Herman von Løvenskiold den 2den Octobr: 1759 og Hans Frue Magrethe Deichman den 16de Octobr. samme aar. Dette første Begravelse-Stæd er af General-Major Arnold indrettet 1699, hvis Navn med Hans Frues Anna Clausdatter staaer uden paa Muren med disse Jern Bogstaver J: A: A: C: D: 1699.

 

Den anden murede Begravelse indrettede Ejeren til Fossum Jern-Værk Petter Børting; Hans og Frues Navn staaer ligesom ovenmeldt med P: B: S: S: 1701.

 

Dise Gave og Alter-Tavlen hvorpaa findes deres Navne og Aarstal 1699, denne er nu den Løvenskioldske Begravelse; under Gulvet i Choret findes en Begravelse sluttelig for  Præsterne. Her ligger Magister Jesse Mathisen Præst i Scheen med Hustrue fra 1673, da Scheen og Kirken brændte. Strax neden for Choret paa det store Kirke-Gulv i et muret Grøfte-Stæd ere begravne Provsten David Monrad og Frue og Præsten Ole Flor; lidet der neden for ligger Sorenskriver Poul Druken begraven.

 

Der neden for ved et nyt Gulvs Læggelse fandtes mange Been og en liden Messing Plade, og nu da Kirken for længes, findes Begravelser under det nedrevne Taarn.

 

Man veed kun af disse Præster, da Præstegaarden med alle Papirer og Præsten brændte her Anno 1658.

Hendrich Horn som levede 1619

Hendrich Baad som brændte med Præstegaarden.

Niels Halvorsen som døde 1681

Ole Flor der døde Fredagen før Juul 1700 paa Ballestad, da han kom fra Meenstad og der betient en Syg; Derefter kom

Hr. David Monrad den 13de Januarii 1701, som døde den 13de Januarii 1746, gammel 79 Aar 2 Maaneder.

 

Og derefter den endnu levende Provst og Sogne-Præst, som blev Sogne-Præst 1746 og Provst først i Aaret 1756.

 

Om denne Kirke skrev alt i sin Tid Snorre Sturlesen saaledes: Den særdeles velforsynede Kirke Gierpen.

 

Af Legata til Fattige

 

Da ec. Sal: Cancellie-Raad Herman von Løvenskiolds Arvingers det eneste Legatum, som bestoed i 1000 Rdr., der nu  er ved nogle Aars Indeholdelse af Uddelingen steget til 1200 Rdr. Og foruden Otte Lemmer som Aarlig nyde af det Løvenskioldske Legatum faaer 20 à 30 Stykker af de givne Almisser; De i Lægd lagde ere 25 Stykker.

 

Endel Pladser i Øvre Luxefield, for den lange Rejse skyld, bleve lagde fra Seude til Gierpen Sogn, hvor dog nu værende Præst Hr. Paust Intet afgaaer saa længe Han lever.

 

Skoeler, er en paa Bradsbierg-Kleven, en ved Fossum Jern-Værk, en paa Aasebachen foruden 6 Omgangs Skoeleholdere.

 

Kirken blev af de Adlerske Arvinger solgt til Cancellie-Raad Herman von Løvenskiold da Leopoldo den 14de Octobr. 1735 for Summa 5500 Rdr. med 100de Huders Jorde-Gods og 6 Skind og 1 Tylt hugne Bord. De solgte efter det Dem meddelte Kongel: Skiøde af 23de Julii 1673.

 

Denne Kirke med alle sine Herligheder blev af Cancellie-Raad Herman von Løvenskiolds Arvinger solgt til Capitaine Rasch og Hr. Herman von Løvenskiold med Fossum Jern-Værk den 17de Septembr. 1761, og den 24de Maji 1764 solgte Capitaine Rasch denne Kirke med Fossum Jern-Værk til Hr. Herman von Løvenskiold nu Kammer-Herre, som Kirkens nu værende Ejere, der sætter Kirken i ypperlig Stand.

 

Sognets Grændser ere i Nord Sandsvær, i Øst Slemdal, i Søer Ejdanger og Porsgrund, i Vest Solum, Mælum og Walebøe. De yderste Gaarder til Porsgrund ere Borrestad, Østre Borge, til Ejdanger Ramsaasen og Svinholt, til Mælum Gulsæt, til Sandsvær Luxefield, til Slemdal mest Skove og Sættre uden Sem, Sneltvedt, Meen og flere Gaarde. Sognets Bredde fra Mælum til Slemdal En Miil, Længden fra Aasebroe til Bestul i Luxefield, fuldkommen 3 Mile.

 

Gaardernes Antal i Gierpen Sogn ere .................................... 136 Stykker

Huusmands-Pladsers Antal..................................................... 202     "

og á parte ved Fossum, Aasebachen og Kleven ..................... 150     "

 

Beneficered Gods i dette Sogn er til Scheens Kirke Egaasen, til Solum Præst Engrav, ligesaa noget deraf med Schifield til Scheens Præst; Hougen Lavstoel-Gods, vel solgt, men Landskylden forbeholdet.

 

Nogle mene at en gammel Famille Garp kaldet, der boede i Luxefield og flyttede ned i Sognet, skulde givet Sognet sit Navn, og nogle mene den Fugl Gierpe som her falder i Overflødighed.

 

I dette Sogn

 

                                Fødde     Døde      Copulerede

1780        155          142          38 Par

1781        163          121          53   "

 

Sygehuset er i Gierpen Sogn paa Østre Borges Grund, hvorom skal meldes.

 

Gierpen Sogns Compagnie, har i dette Sogn 83 Lægder.

 

Her i Sognet ligger og Fossum Jern-Værk. Dets første Privilegium er udstæd 1627 den 12te Septembr, til Johan Post og med Anlæggere confirmeret af Kong Christian den Femte den 1te April 1669.

 

1699 den 7de Januarii er Værket solgt til Petter Børting af Amtmand von Ahnen.

 

1717, er Værket solgt af Kay Børting, Obriste Fyhn, Major og Isabelle Meklenborg, Laugmand Goresens Enke, Biskop Deichman, Assessor Rasch og Niels Weyer til Geheime-Raad Adeler.

 

1732 den 16de Januarii solgte Geheime-Raaden Værket il Grev Laurvig.

 

1734 den 5te unii solgte Græven igien dette Jern-Værk til De Herrer Deichmænner og Cancellie-  Raad Leopoldus.

 

1739 den 2den October solgte Deichmænnerne deres Andeel i denne Ejendom til Med-Ejeren Cancellie-Raad Herman von Løvenskiold.

 

1761 solgte de Løvenskioldske Arvinger Værket til Capitaine Rasch og Hr. Herman von Løvenskiold med Gierpen og Slemdals Kirker med et betydeligt Jorde-Gods og mange underliggende Herligheder.

 

1764 den 12te Septembr. afhændede Capitaine Rasch sin Andeel i dette Jern-Værk og Herligheder til Hr. Herman von Løvenskiold som dets nu værende Ejere.

 

Machinerne bestaae nu af En Mars-Ovn, Tvende dobbelte Stang-Jerns Hammere, en Spiger- og Bolte-Hammer, et Puk-Værk med Klein-Smede, Material- og Kulle-Huse, samt Vaanings-Huse med Tørke-Boed, en Stampe-Mølle, 2 Meel-Møller og 6 Saver. Til Værket ligger 40 Malm-Gruber foruden de Gruber Vester i Øyestad Sogn i Nedenæs Lehn, som Værket haver tilfælles med Egelands Jern-Værk.

 

Den første Kulle-Udvisning skede den 21de Julii 1721, og den senere blev udstæd den 21de Septembr: 1777.

 

Under Værket ligger 60 Skove og 29 Damme. Under disse Ejendomme ligger følgende Jorde-Gods:

a)       Til Gierpen Kirke ..................... 101 Hud

b)       Til Slemdals Kirke....................     8    "

c)       Strøe-Gods over alt .................. 125    "    10.5/8 Skind

Tilsammen........................................ 254 Hud: 10.5/8 Skind

 

Værket ligger i en meget behagelig Egn, dets Vande og Strømme ere Fiskerige og af Skovene frembringes meget Vildt.

 

Ved Fossum Jern-Værk we i Aar af Hr. Kammerherre Herman von Løvenskiold indhegnet en anseelig Dyre-Have hvor alt findes mange Rens-Dyr, Danske og Engelske Raae- og Daae-Dyr og en stor Deel Norske Harer, samme anpriste Indretning der koster Ejeren anseeligt, er den eneste i hele Norge.

 

Ejeren boer paa Mellem-Fossum Gaard tæt ved Værket, hvor disse have boet: Obriste Fyen, Bispinde Deichman og Sønner, cancellie-Raad Bartholomeus von Løvenskiold, som paa denne Gaard anvendte over 2400 Rd. Bekostning.

 

Værkets og Saug-Brugets Aarlige Tiende til Kongen er 600 Rd. 48 s.

 

Dette Jern-Værk led meget ved Ilde-Brand 1762, ligesaa brændte dets Proviant-Huus i Scheen med Byen i 1777.

 

Værket havde forhen 12 frie Gaarde, men ved senere Indretninger blev saaledes besluttet, at 8 blev Værket forbeholdne eller 9 fulde Soldater-Lægder af Gierpen Sogns Compagnie, hvilke ved Vacancer selv levere en Tienstdyktig Karl til Soldat for et hvert Lægd; Værket raader ellers selv for de øvrige under disse Lægder fødde Mandskab.

 

Her støbtes fordum gode Canoner, da Malmen, der falder her omkring, er den beqvemmeste dertil i det hele Rige, og her fra forsynes endnu imod Bytte af anden Malm Laurvigs Jern-Værk, for at kunde fuldføre dette Støberie.

 

Rundt om i Bøe-Skovene i Nærheden af Værket findes Tegn af de gamle smaae Smelte-Hytter ved Bækkene, hvor af Værket tilforn blev kaldet Hytterne.

 

Ejeren nu værende Kammerherre Herman von Løvenskiold haver anseelig forbedret Indretningerne ved dette Jern-Værk og forædlet Omgangs-Maaden ved Jernets Tilberedning; og hvad jeg ellers kunde i denne Anledning her med Billighed sige, afbryder saavel Slægtskab som den Vedkommendes Modestie. Dog uden derved at handle imod den Vedkommendes Tænkemaade maae som en Sandhed bevidnes, at Han i sin gandske Opførsel udviser sine Medborgere al muelig Tienstvillighed og ved alle Lejligheder udmærker en utrættelig Omsorg og Gavmildhed imod de Nødlidende og Fattige, og da herom ere saa mange talende Vidner, er jeg ingen Hykler, naar jeg med Dem erindrer en velfortient Mands Navn endskiønt Han er min Broder.

 

Jeg kunde, ved mange Aars Erfaring, giøre over denne Ejendom en fuldstændigere Beskrivelse og lægge for Dagen mange Omstændigheder der vilde førnøye endeel Læsere, men Rummet i et samlet Værk tillader det ikke anderledes end det her er forklaret.

 

Nu videre til Afhandlingen over Gierpen Sogn.

 

I dette Sogn findes mange smukt beliggende Vande, store og skummende Fosse, betydelige Vandledninger og Elve.

 

De mest bekiendte Vande ere Borsesøe, Meen-Vandene, Luxefield og Store Øgter Vandene; de mindre i Skovene ere u-tallige.

 

Her findes mange gøye og bekiendte Fielde, som ikke mindre blive alt for vidtløftige at opregne. De mest almindelige bekiendte ere Skæhelled, herover man rider til Slemdal, hvorfra man øyner, foruden Gaarde, Huse, Vande, Dahle og Høye, tvende Jern-Værker, Byen, Porsgrund og et langt Stykke ud i det vilde Hav, Uls-Kolden, Hoppe-Fieldene med flere.

               

Skovene aftage nu meget, mens en vidtløftig Strækning, en bedre Hævd derover end tilforn, freder dem nu nogenledes og giver dem Tid til at voxe og forøges, den tiltagende bedre Agerdyrknings Maade end forhen, de uddelende Belønninger og Opmuntringer til Skov-Opelskningen giør denne ilde udseende Sag ved en bedre og tienligere Behandlings-Maade fuld af bedre Udsigter.

 

Sommer-Græsningen er for det mestre i de fraliggende Sættere i Skovene, hvor findes fedt Græs. Der samles Ost og Smør, og i Sætter-Maanederne opholde Bønderne sig for det meste der, naar Aane-Tiden samme tillader, og da forretter der sine Skov-Hugster, og den i Sætterne faldende Giødsel bringes om Vinteren her, som paa de fleste Stæder, hiem til Gaarderne. Her opelskes nu Humle, Urter- og Frugt-Haver mere end forhen og paa sine Stæder Tobak-Plantning efter mine, og trykte meddelte Underretninger om Behandlings-Maaden, der og saa vel her som i Øvre Tellemarken uddelt af mit eget sankede Tobak-Frøe. Man begynder nu at holde Creaturerne om Foraaret af Engene og at holde dem inde til Sætterne og Udhougerne ere Græsrige nok, og paa Borrestad haver man nu i en 12 Aar iagttaget denne gode Indretning, naar man undtager Foraaret 1782, da der var en almindelig stoer og beklagelig Foder-Mangel.

 

Nærings-Vejene ere her adskillige, Jern-Værket, Savbrugene med de daglige Kiørsler i Byen og dets Forstæder giver Bonden de beste Anledninger til daglig Fortieneste, saa ingen uden den Efterladne bør klage over jo at kunde ernære sig, helst Jord-Arterne ere gode naar de kuns vel dyrkes og paa den rette Maade behandles, og naar Daglønnerne vil anvende det de fortiene med Forsynlighed uden at staae i for stor Bog-Gield hos de Lønnende som der ved formedelst Forskud sætter Prisen høyere paa sine Vahrer end ellers, og da heller betaler med Vahrer end med Penge, og at de Arbejdende allene tager det fornødne og selv virke det de slide uden at tage Kramboed-Stats til Overdaadighed. Hvilken Overdaadighed de nylig udgivne herlige allernaadigste Indskrænknings Forordninger paa den mest Lands-faderlige Maade ophæver.

 

Angaaende Fiskerier og Vildt som er tienligt til Underholdning, da ere Skovene rigeligen forsynede med det skiønneste Vildt og de største Harer i hele Amtets Sogner.

 

Vendene og Strømmene ere mest over alt opfyldte med Aal, Aborre, Øreter, Foreller, Røyer, Planker, Zig; Laxen gaaer fra Søen op igiennem Falcum-Elven en heel Fierding oven for Fossum og Bøe-Gaarderne igiennem Bøe-Elven, naar allene Fiskerne og Jægerne med mere Nøyagtighed vilde iagttage Maaden i den i Loven foreskrevne Tid, da, at tage Fisken medens den gyder sin Rogn, at skyde Viltet af Fugle fra de u-forsørgede Unger der uden Mødernes Opklækning ej kan leve, og Harerne den Tid de gaae med Unger i Livet, er mod Naturens Lov og imod Lovene fra Thronen hvorfra den Faderlige Omsork udbreder sig over alle Slægter af alt det skabte. Mange have i Dammer gode og store Carudser og i Aar er til Fossum-Gaard ført fra Danmark Karper som til Yngel er udsat.

 

Vilde Dyr findes af Biørne, Ulve, Maarer, Gouper, Grævlinger og Ræve, om hvis Hier og Omvandringer man haver Fortællinger nok saavel skriftlige som mundtlige. Her findes gode Jægere blant Bønderne, som aarligen nedlægge endel af disse, der belønnes saa vel af de Kongelige Skatter som af Land-Huusholdnings Selskaberne.

 

I dette vidtløftige Sogn er en anselig Folke-Mængde; 1769 bestod samme i 2789 som Velærværdige Herr Provsten Monrad mener nu beløber sig til over 3000de.

 

Sognets smukke Beliggenhed i re Mils Længde er over alt anprist; og naar man med Agtpaagivenhed igiennemfarer denne yndige Skue-Plads fra Aasebroe til Bestul i Luxefield paa den Tid af Aaret da Naturen spiller i alle sine rørende Optrin, naar Træerne prange med sit buskede Løv og Dahlernes Roser fremskyde sit Ambra, naar Soel-Trosten forener sig at slaae Slag i Slag under den i Luften zittrende syngende Lærke, og naar Giøgene udstøde sit Lyd, som giver mange søde Gienlyd i Fieldene og i de grønne Lunde maae man føle de mest rørende og mest indtagende Sinds-Bevægelser fulde af beundring over den store Skaberes Almagt og Høyhed og det blomstrende herlige Natur-Rige; Denne vellystige Tids-Punkt opliver ved endog de ensomste Ørkener, men dobbelte Syner af alt det der kan opmuntre Sandserne fremviser dette Sogn i sin gandske Omkreds, Afvexlingerne af lutter Yndigheder ere her u-forlignelige og Fortrinlige for endog mange af de Danske Egne.

 

Stadtholder Benzon naar Han paa Borge-Bakken ved sin Udrejse fra Scheen til Porsgrund oversaae de Øyet der mødende Skiønheder, kaldte Han samme Italienske Egne; og vil vi følge Vejen fra Aasebroe til Bestul med en ikke alt for ligegyldig og lunken Betragtning, da forefindes her en Rad af afvexlende Angenemheder, naar man forestiller sig de smukke Syner der forekomme fra aasebroe, hvor Gierpen Sogn begynder og til Bestul hvor samme ender i Luxefield.

 

Man drager igiennem begge Aase-Bakkene, hvor er baade til dels zirlige Huse, tilladende og afladende Skibe og en bestandig Virksomhed, forbi Amtets Syge-Huus. Man farer forbi Borrestad Gaard af en anselig Bygning og Jordstrækning, forbi sammes betydelige Steen-Gierder fra Porsgrund til Borge. Om denne Gaard Borrestad haver jeg forfattet som Ejere en egen Beskrivelse, dog vil jeg her melde noget om samme.

 

Anno 1648 den 27de April gav Borgemesteren i Scheen John Thomsen, som tillige var Forvalter over Gierpen Provstie-Gods sin Betænkning over Borgeren i Scheen Giert Clausens Ansøgning at til Mageskifte sig Borrestad 8 Huder med Bygsel imod 16 Huder af Hans Ejendomme paa andre Stæder; da Borrestad var Provstie-Gods, som og ved Ove Gieddes medholdige erklæring blev bevilget, og tillige fra Aggershuus den 12te Februarii 1651 af Hovmester Vittikin.

 

Anno 1691 den 18de December Pandtsatte Giert Clausens Enke Borrestad til Assessor Halvor Borse, og, 1702 den 20de Junii sælger paa Fiære-Gaard Commerce-Raad Borses Arvinger Borrestad til General-Major Hans Arnold, siden ejendes af Major Hans Holmboe som solgte den til Cancellie-Raad Herman Leopoldum den 3die April 1731 for 3700 Rd., der ejer den til den 19de September 1759 og hans Frue til den 4de October samme Aar da De ved Døden afgik.

 

1760, den 11te December blev den solgt til mig Cancellie-Raad Bartholomæus Herman von Løvenskiold af mine Med-Arvinger med aasebach-Grunder for 4000 Rd.; jeg er den nu værende Ejer, og haver der giort store Forbedringer paa Bygninger og Jordvejen der kostet over 4000 Rd. Gaarden ligger smukt, har en smuk Have, gode Vade- og Fiske-Grunde. Der er og avlet den første Tobak i Bradsbierg Amt 1778 og 1779 (* - 1616 mener man at den første Røg-Tobak er indført i Norge.) Under Gaarden ligger nu endel af Vestre Borge hvor er smukke Udsigter og Promenader.

 

Gaarden ligger belejligt for en Handelsmand og behagelig for en Landmand. Den er bygget af General-major Arnold, hvis Frue drev her i Egnen en betydelig Handel; og paa en Øe her under Gaarden skal have bygget endeel Skibe. Hun ejede Ulefoss Saug-Brug, og ved den Lejlighed handlede med Øvre Tellemarkens Skov-Ejere der over Hende, til hendes Berømmelse, giorde en Vise paa Fieldsk saa begyndende: Stolt Anne hoe bur ute paa Borestad Gar :

 

Oven for Gaarden i Nord ligger en Plan omringet af Kampestene i en Runding, som formodentlig været en Samlings-Plads for denne Gaards Ejere og Naboerne i Tilfælde at et fælles Overlæg i de ældgamle Tider. Det Ord Stad, eller mok rettere Stød af Baade- eller Brygge-Stød tilkiendegiver nok at disse nu værende Gaarde under andre været Pladser eller Brygge-Stød, som Borrestad af den ovenfor liggende Gaard Borge; Meenstad af den oven for liggende Gaard Meen; Bølle af den ovenor liggende Gaard Ballestad; Follestad af den ovenfor liggende Gaard Folloug.

 

Her farer man og forbie Østre Borge som er Post-Gaard, hvor det ene Vaanings-Huus er bygget 1587. Her er en muret Tiære-Ovn, og igiennem dens høye Aas udrinde adskillige skiønne og sunde Kilde-Vælde, udløbende saa vel til Øst- som Vest-Bøyden. Her i denne saa kaldede store Borge-Aas er foruden de ret udvalgdeste Udsigter, en smuk Spadsere-Tour lige fra Høyden af Aasen naar man kommer fra Porsgrund og til store eller Øst Borge Huser. Her i Skoven ere Ulve, Biørne- og Gaupe-Hier og adskillige Berg-Arter foruden den paa sit Stæd ommeldte Kiis-Gang. Her ere og nogle Huler i Fieldet indarbejdede, og paa en liden Aas haver man Udsigt langt ud i det vilde Hav. Tæt ved, paa Gaarden Aacre haver Hr. Doctor Møller og opført en anseelig Bygning, hvor man før ej erindrer noget Vaanings-Huus, uden det man efter blotte Gisninger fortæller. Der er Udsigten til de Sønden og Vesten for liggende Egne u-forlignelige og indtagende. Og siden farer man alt igiennem inddigede og opfyldte Veje der ere indelte ved Pæler for at betegne enhvers Vedligeholdelses Andeel, og nu er Veje-Arbejdet i denne Sommer under en betydelig Drift og Istandsættelse, hvortil ved Lensmanden og Rodemesterne føyes ellers Aarlige Anstalter; Lidet længere oppe haver man paa den høyre Haand de smukke Meens-Gaarder, paa hvis ene Major Rye boer (som er Secretair i Landhuusholdnings-Selskabet, han er en meget god Landmand og meget agtbar formedelst mange gode Egenskaber og en behagelig Omgangs-Maade) og paa den Venstre Haand Engrav-Gaardene, siden de vidtløftige Ballestad-gaarder, hvor over alt ere prægtige Udsigter og gode Jord-Arter. Derefter forbi Folloug og den betydelige Bradsbierg-Gaard, begge under Giemsøe Closter, hvorfra Vejen nedgaaer til Scheen; men for at fremkomme Vejen til Gierpen Kirke haver man Frougne Gaarde paa den høyre Haand og Bræche Gaarde paa den venstre Haand, fra hvilke sidste haves de skiønneste Udsigter i og over den gandske Scheen til Giemsøe Closter, Fared og hele Porsgrunds-Fiorden og op over Gierpen Sogn.

 

Man kiører over lille Gierpen Jorder hvorpaa Laugmandens Residentz staaer og over Præstegaardens Jorder, hvor den nu værende Præst opsat en meget smuk Bygning, hvor tæt ved er Gierpen Kirke hvorfra man haver en herlig Udsigt saavel til Ophougens som til Udhougens mange smukke Gaarde og til det herved liggende Fiskerige Vand Børsesøe kaldet.

 

Fra Kirken gaaer Vejen forbi Rising, Limi, Foss, Jønnevald og Otterholt at igiennem lystige Egne til Moe-Gaard der haver en vidtløftig Skov-Strækning, mange Husmænds-Pladser og et høyt Vandfald Moe-Fossen kaldet,  hvor igiennem alt det Brug skydes som kommer til Fossum Jern-Værk og Sav-brug fra Luxefield; Derfra rider man til dels langs Moe-Elven til dels igiennem øde Stæder forbi Pladsen Flittig til Vasende-Stranden, hvor er nyelig bygt et Herbergere-Huus; derfra tager man over Field-Vandets trende Fiorde til Luxefield eller Bøe-Gaarder, havende mange Øer paa Siderne, høye Fielde og Fladser og hører mange Elves Susen, som paa begge Sider nedløbe i Field-Vandet, skiønne ranke Skove, hører Hyrdindernes Raaben, Qvægets Brølen, Bækkenes Brusen, og her er ligesom U-skyldighedens Hiem i de afsondrede Dahle. Ved Bøe-Gaardene foruden endeel Pladser, Rydninger, Skove og Dahle løber tvende Elve ned i Field-Vandet, den ene fra Store Øgter-Vandet og den anden forbi Bestul-Dahle og flere Pladser fra Findvold-Kiendet hvor, paa den Kandt, er den øverste Dam.

 

Fra Field-Gaarden til Bestul er Tre fierdendel Miil. Denne Skyldsatte Plads, hvor dog fødes en 20 Kiør og 2 Heste, er Enden af Gierpen Sogn, og altsaa udgiør denne beskrevne Strækning en Længde af Trende Mile. Her findes mange smaae Afsynkninger i Biergerne under Bøe-Gaardene, man formoder der er giort Forsøg efter Sølv.Gange der kunde have sine Strækninger her ned fra Kongsbergs Sølv-Gange,  og i den vilde Skov over en Field-Vej man rejser imellem Pladserne Bestul og Solum, findes endnu staaende Laft-Stene efter en vidtløftig ældgammel Bygning. Om har enten stoed et gammelt Hedenske Tempel eller den gamle Garp, som man mener boet i Luxefield, her haft sin Bolig. Nede paa Moe-Jordet ved saa kaldet Varpebek findes en Art af Qværnesteen-Bierg, og paa Pladsen Teyen under Moe findes rige mens u-betydelige Jern-Gange.

 

Luxefield, eller denne liden Bøyd, er et Opholds-Stæd for den stille Roelighed der opretter en medfød Nøjsomhed og Arbejdsomhed de Planer som Vellysten udkunstler og Moderne forfatte i de neden for liggende mildere Luft-Egne og i Ud-Bøyderne.

 

I disse Egne giør Kulden om Høsten ofte en betydelig Skade paa Ageren frem for i det øvrige af Gierpen Sogn; og i disse Egne fandt jeg, da jag som Medejere af Fossum Jern-Værk bevandrede disse Egne, mange Forlystelses Timer.

 

Herfra gaaer en Ride-Gienvej om Ravalsøe og Bestul-Sætteret til Kongsberg.

 

Skulde man kunde dadle Gierpen Sogns Indbyggere for noget Fejl-Trin, da er det for en Slags Vellyst og Efterladenhed.

 

Almuen i dette Sogn er den eneste i dette Amt som villig lode sine Hæster skiære, da Øvrigheden 1779 samme foranstaltede. Her er nu her i Sognet ved denne Anledning mange smaae Stutterie.

 

I Gierpen Sogn paa Vejen fra Scheen til Fossum igiennemfarer man mange Avls-Gaarde og Lyst-Stæder Scheens Kiøbmænd tilhørende, og naar man rejser fra Fossum til Luxefield rider man over om Aass-Hammeren Aass og Foss Qværne-Bruge.

 

Gierpen Sogn producerer meest Gran og Løv-Skov, og hvor disse voxer, holder man for er de beste Jord-Arter. Valdbirk og hviid Ohr falder her dog som meget sieldent: Hav-Torn er overmaade rart, jeg haver deraf plantet.

 

Gaarderne Borrestad, Meenstad og Bølle haver uden Tvivl forhen været Brygge eller Baads- og Pram-Støde under de ovenfor liggende Gaarde og af dem faaet Havn, nemlig Borrestad af Borge, Meenstad af Meen, Bølle af Ballestad, ligesom Pladsen Follestad af Folloug. Nesten til hver Gaard i Gierpen Sogn ere Brønder og Kilde-væld og i Almindelighed got Vand.