Angaaende
Solum og Mælum Sogne.
Solum og Mælum Sogne skilles indbyrdes fra Nordsøen ved Hanes-Bugten ligefrem til Delet imellem Bolvig og Rendesund Gaarde, hvoraf den første hører til Solum og den anden til Mælum Sogn. Naar man betragter begge Sogne som et Corpus, strækker Kaldet sig i Sønden til Porsgrunds-Elven og Frier-Fiorden som skiller det fra Ejdanger og Bamble, og bemærkes at Strand-Kandten paa Vestre Porsgrunds Side gaaer herfra, siden den er lagt til Østre Porsgrund og har sin egen Sogne-Præst, men i den Verdslige Jurisdiction hører Vestre Porsgrund til Solum, i Østen til Øen som hører til Scheen, i Vesten til Drangedal, i Norden til Holden.
I Solum Sogn ere Grændse-Stædernes Gaarde mod andre Præstegielde Steensrød, Giemsøe, Kierringteyn, Biørntvedt, Klyve, Øster Knardal, Aanerød, Røra, Ødegaarden, Grødevig, som strækker til Porsgrund-Elven og Frier, Bolvig mod Bamble.
I Mælum Sogn Wasbond, Aaseland, Sønstvedt, Gisholt Vestre, Fieldet, Øen, Frønes, Tvedt, Dal, Tvettene, Bergene, Dal Østre mod Holden, Gisholt Østre og Omdal mod Gierpen.
Solum Sogn med sine Skove ere halvanden Mil lang, En Mil bred.
Mælum Sogn er med sine Skove To Mile lang, En Mil bred.
I ældgamle Tider har Solum og Mælum været et Sogne-Kald, og Mælum Hoved-Sognet. Til Erindring deraf forbeholder Mælum Kirke sig Prædiken Nyeaars-Dag og Skiærtorsdag.
I de senere Tider blev Kaldet lagt til Sogne-Præsten i Scheen imod at holde en Personel Capellan.
1713 blev det et Residerende Capellanie, hvortil Sal: Hr. Anders Baar blev først kaldet.
1738 har Solum og Mælum faaet sin gamle Form og blevet et Sogne-Kald, hvortil Sal: Andreas Baar blev som Sogne-Præst kaldet ovennevnte Aar; Hans Eftermand Sal: Knud Ramshard kaldet 1760, efter ham Hr. Jacob von der Lippe kaldet 1771, indsat 6te Søndag efter Paaske 1772.
Af Præsternes Navne fra Reformationen indtil Sal: Baar, findes ikke flere end Povel Ringkiøbing, Bent Bredenberg, Peder Knudsen Tested, Peder Larsen Helding.
Den Aarlige Korn-Tiende til Kongen, Kirken og Præsten er ansat i Solum Sogn til 5 Tønder 1 Qvarter Byg, Halv Havre 20 Tønder 1 Qvt:, Havre 42 Td: 1.1/2 Qvarter.
I Mælum Sogn til 4 Tønder Byg, Halv Havre 14 Td: 3 Qvt:, Havre 44 Tønder. Denne Tiende betales i Penge og beløber sig til omtrent 218 Rdr.
Ved Mælum Kirke findes ingen muret Begravelse, men paa Solum Kirkegaard staaer et Begravelse af Træe, bygget af Halvor Sørensen Borse, forhen Ejer af Uhlefoss og Bolvigs Jern-Værker, den tilhører og vedligeholdes af Hans Famille hvoraf der ere begravede med nogle af den Leopoldiske; saa er og en Begravelse bag ved Solum Kirke bygget af Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Adeler, og tilhører den Adelerske Famille, i den er nedsat Salig Frue Geheimeraadinde Adeler fød Rosenkrantz, tillige med 6 af Kammerherre og Stiftamtmand Adelers Børn.
Den af Hr. Kammerherre og Stiftamtmand Friderich Georg Adeler nye opbygte Solum Kirke, er indviet 1766 den 5te Julii.
1779 vare Communicanter
............................ 2192 Stykker
Fødde Døde Copulerede
1779.................................. 70 96 19
Par
1780.................................. 75 55 16 --
1781..................................
22 97 23 --
1782 er Folke-Mængden i Solum og Mælum Sogne 1884 Stykker.
I Solum Sogn er af fulde, halve og fierendeel Gaarder i Tallet 37 Stykker.
I Mælum Sogn, af fulde, halve og fierendeel Gaarder i tallet 41 Stykker.
Solum Kirkes Gods i Gierpen Sogn, er Otterholt 3 Huder, i Solum Sogn Tindal lille 1 Hud med Bøxel over 2 Huder, Søetvedt Søndre 9 Skind uden Bøxel.
I Mælum Sogn Gierum Nordre 1.1/2 Hud med Bøxel; I Holden Præstegield Kolstad 1 Hud uden Bøxel; Heysholt Østre 1 Hud uden Bøxel; I Seude Præstegield Aarenæs Nordre 4 Mæle uden Bøxel, Dyrus Søndre 2 Mæler uden Bøxel.
Mælum Kirkes Gods i Mælum Sogn i Dal Vestre 1 Hud med Bøxel; i Tvet 1 Hud med Bøxel, Hommelsgaard 1 Hud med Bøxel, Stokkene 1 Hud uden Bøxel.
I Holden Præstegield, en halv Hud i Wasdalen med Bøxel. I Seude Præstegield, 2 Mæler i Wejum. Desuden skal være givet til Solum Kirke 12 Kiør og til Mælum Kirke 13 Kiør, men af Hvem, og hvor de ere, veed man ikke.
I Solum Præstegield og Mælum Sogn er Lavstolen beneficeret, Stie Vestre med Bøxel 1 Hud, Almum 1 Hud med Bøxel, Store Erichstad 1 Hud med Bøxel.
Sogne-Præsten i Scheen, i
Solum Sogn, Grødevig 2 Huder med Bøxel, Rougtvedt 4 Huder med Bøxel, Rougstad 1
Hud med Bøxel, Ødegaard Skov under Knadal 3 Skind.
I Mælum Sogn, Gisholt Østre 4 Huder med Bøxel, Østre Dal 1 Hud med Bøxel, i
Stie 1 Hud uden Bøxel, i Lunde 1.1/2 Hud med Bøxel, Lotten under Dolva 3
Qvarter med Bøxel, Dal Vestre 1 Hud med Bøxel, Tvedt Vestre 1/2 Hud uden Bøxel,
Næss 3 Skind uden Bøxel, Styggedal under Gierum 3 Qvarter med Bøxel.
Præsten til Solum Sogn; i Solum Sogn Wedholt 2.1/2 Hud med Bøxel, Enke-Sæde altsaa kuns Landskyld af 1/2 Hud; i Klyve Vestre 2 Huder med Bøxel; Dagsrød 1 Hud med Bøxel, Molhougen 1 Hud med Bøxel, solgt til Sal: Jochum Jørgensen, dog skal Benefic: have Indkomme deraf; Walen under Lien 1 Hud uden Bøxel, deraf har man intet; Heggestad under Holtene, giver Aarlig 1 Ort.
I Mælum Sogn; Mælum Gaard 6 Tønder med Bøxel; Erichstad Lille 1 Hud med Bøxel; Bruusætter 2 Mæler uden Bøxel; Torgiersrud-Sætter under Bergene 2 Tylter hugne Bord; i Hannes Søndre 4 Mæler uden Bøxel.
I Holden Præstegield, i Langeland 2 Huder med Bøxel; I Bøe Præstegield, i Askilbrød 1/2 Tønde uden Bøxel; I Seude Præstegield i Weium 2 Mæler uden Bøxel; I Øst Laurdal, Flotten 3 Pund Lax, deraf intet. I Gierpen Sogn, Engrav 4 Huder med Bøxel.
Her i Sognet i Nærheden af
Giemsøe-Closter ligger Hagesteens Fared, som nu beboes af Obriste og Regiments
Chef von Deichman, som den der endnu giør det Deichmanske Navn æret. Her var
tilforn et bekiendt Færgestæd, dog derved var Almuerne underkastet mange
Byrder, indtil Amtmand Berg antoeg sig deres Sag ved Forestilling til Kongen
den 6te Julii 1728; at da nu Langefoss-Broe og Closter-Broen vare byggede,
kunde fra et Giæstgiverie i Scheen for en taalelig Priis alt Gods besørges
kiørt lige til Fiere-Stranden uden først at kiøres, saa roes og derefter igien
at kiøres, at Almuen, Gierpen Sogn fritaget, skulde Aarlig give til
Closter-Broens Vedligeholdelse 20 Rd. og Aarlig til Broen i Fiere-Stranden 20
Rd. Da Færgestædet blev 1506 allene oprettet i Mangel af Broer, og altsaa blev
Hagesteens Privilegier ophævede den 7de Maji 1729 og Giestgiverie oprettet i
Scheen mod 10 s. af hver Tønde let og tungt fra Scheen til Fiære-Stranden, og
blev Gregers Jensen den første Giestgiver. Man kan og herved bemærke at
Langefoss-Broe er bygget Anno 1640 og Closter-Broeen 1688.
Af Mærkværdigheder findes her intet mig bekiendt, uden den saa kaldte St:
Michels Kirke, som er bekiendt i alle Historier; Ellers ligger i Solum Sogn det
gamle Giemsøe Closter, hvis Ejere nu er Kammerherre og Stiftamtmand Adeler.
Seiglet er et Crucifix med endel her og der anstrøede Kugler, og i Omkredsen derpaa staaer Sigillum capituli de Gymsöy; et Documente som 1514 af Margaretha Amundsdatter Abedisse der er udgivet til Gunne Torstensen paa halve Joms-Gaard i Scheen, kan læses i Danske Magazin. I 1161 blev den skudte Gregorius Dagson der begravet, da hans Datter Begede[1] der var Abedisse.
Closteret skal være bygt af
Dag Ellevsen Lehns-Høvding over Bradsbierg. Nu underligger foruden den ene
Handels-Ret i visse Sogne 9 Saver, og forhen laae endnu hertil Gaardene Herre,
Hellestvedt og Ravnes i Bamble Sogn, som ved Closterets Reduction kom under
Kronen og af Kong Friderich den Tredie solgt til Admiral Bielke, siden er det
ejet af Geheime-Raad Adeler som boede paa Giemsøe Closter Gaard, ejet af Hans
Søn Geheime-Raad og Stiftamtmand paa Christiansand von Adeler, af Hans
Enke-Frue Anna Beata fød Rosenkrantz som der boede til sin Død, og nu ejes
denne Ejendom af Hr. Georg Friderich von Adeler Kammerherre og Stiftamtmand
over Christiansand, som der boede til 1781 da Han flyttede til Christiansand. Herunder
ligger Bradsbierg og Folloug Gaarde med endeel Strøe-Gods i Gierpen Sogn.
Videre Oplysninger om denne betydelige Ejendom i Bradsbierg Amt, haver jeg ikke
kundet erholde, endskiønt jeg derom indstillet de ivrigste Anmodninger. 1783 er
den saa kaldede Kloster-Broe igien af nye opbygget.
1602 havde Kong Christian den Fierde af Giemsøe Klosters Jorde-Bog og Renter
503 Rdr., af Bradsbierg Gods Jordebog 481.1/2 Rdr., da galt 1 Rdr kuns 80 s.,
som 162 bleve forhøyede til 96 s.
I Solum og Mælum Sogne voxer mest
Fyr-Skov og der er ej Græs-Bunden saa god som hvor der voxer Gran- og Løv-Skov.
Bolvigs Jern-Værk, hvis Ejere er Hr. Kammer-Herre og Kammer-Junker von
Løvenskiold.