Angaaende

Drangedal Sogn og Kirke med

Annexet Bøe Kirke og Tørredal.

 

I dette Sogn ligger 32 Gaarder og i Annexet Tørredal 35 Gaarde, er tilsammen 67 Gaarde. Den første Gaard efter Matriculen er Strømme Østre. Hoved-Sognet tilstøder Gierstad i Nedenes Lehn ved Aachre og Brøsiø Gaarder i Krogen, og Annexet tilstøder Øvre Tellemarkens Fogderie ved Lona eller Bøe-Gaardene.

 

Fra Porsgrund til Wefald til dels Post-Vejen er 5.1/2 Mil, fra Herre til Wefald 3.1/2 Mil; Rørholt er den sidste Gaard i Bamble som grændser til Sannes som den første Gaard i Drangedal.

 

Man taler her mehet om en gammel Helt eller Næsse-Konge under Navn af herren Halvor, og da der paa Wraalstad findes en besynderlig gammel Stolpe-Boed u-sædvanlig stor med Løngange rundt om og inden i samme ubrugte Lig-Kister og opslagne Sænge til Folk af en Førhed og Størrelse der overgaaer meget vore Tiders, ligesaa fandtes der høye gamle Jern Lyse-Stager og en Kiste fuld af gamle og sluttelig rare Pergaments-Breve, skulde man slutte at denne Herren Halvor her haft sin Boelig. Huset skal nu være nedfalden, mens det ældgamle Husgeraad burde dog giemmes og Pergaments-Brevene oversættes i vor nu brugelige Stil.

 

Her skal have været en lang Træe-Bygning, der bestoed af et stort Overværelse eller Sahl, hvorunder siges at have været et Fange-Hus. Paa bemeldte Gaard Wraalstad, et Stykke neden for Gaarden sees endnu Levninger af en Offer-Høy fra de Hedenske Tider af.

 

En Beskrivelse, for saavidt den været at erholde, om Drangedal og Tørredal Kirker med videre i disse Kirke-Sogner følger herved.

 

 

Fødde

Døde

Copulerede

1780

46

60

13 Par

1781

72

39

13 Par

                                               

Drangedals Sogn grændser som det sidste Sogn i Christiania Stift og Nedre Tellemarkens Provstie i Sydvest til Nissedal eller Gierestad i Christiansands Stift, i Nordvest mod Holden Sogn, imod Østen til Solum, mod Sønden til Annexet Sannichedal under Kragerøe.

 

Annexet Tørredal grændser i Nordvest til Nissedal og til Hvidesøe Kald.

 

Drangedal er indelt i Fire og Tørredal i Tvende Roder hvis Opseere indkræver hvad Fattig- og Skoele-cassen tilkommer.

 

Mandkiøn..............................812

Qvindekiøn............................871

.............................................1683.

 

Disse Sogne bestaae af 46 land-Lægder.

 

 

1782 in Januario var Mandtallet

 

I Drangedal

Mandkiøn

531

 

Qvindekiøn

589

I Annexet Tørredal

Mandkiøn

273

 

Qvindekiøn

281

I hele Præstegieldet

 

1674

 

Præstens Tiende er Aarlig intet.

 

af Annexet

28 Rd. "

Til Kirken ligesaa Aarlig

28 Rd. "

Kongens er derimod Aarlig

38 Rd. 20 s.

Tilsammen

94 Rd. 20 s.

 

Drangedals Kirke ejes nu af 20 Bønder i Sognet, for kort Tid siden næsten af nye opbygget, Taarnet er malet hvidt.

 

Tørredals Kirke byggede da Ejeren Sorenskriver Odderbech, som blev indviet af Biskop Dorph 1748, og nu ejes den af Joen Sandvig en Bonde der i Sognet.

 

Under Hoved-Kirken ligger efterskrevne Jorde.Gods: Gaarden Nyesteen i Bamble med Bøxel 6 Huder, Gaarden Riis i Bamble med Bøxel 6 Huder, i Frønnes i Solum Sogn 1 Hud, i Barland i Sannichedal 2 Huder, i Holte i Drangedal 2 Mæhler.

 

Tørredals Kirke ejer efterskrevne Jorde-Gods: Bøe Kirke Jord med Bøxel 3 Pund Korn, Bøe Berge Jord 4 Mæhler, i Dahle Gaard 2 Mæhler, i Løvestad 1 Mæhle, i Siugsæth 1 Mæhle, i Himley 3 Qvarter, i Loner 2 Mæhler, i Aase 1 Mæhle, i Sandvig 1 Mæhle, i Aamod 1 Qvarter, Morak i Førrisdal 1 Hud Aarlig Landskyld. Kirken har desuden et lidet Stykke Skov som Bøe Beboerne villig giver Kirken.

 

Legata eller gaver ere ingen givne til disse Kirker.

 

Ornamenterne bestaaer i følgende, i Drangedals Kirke: En Sølv Kalk og Disk, 2 Par Lyse-Stager af Messing, 2 Klokker i Taarnet, den største bekostet af Almuen og den mindste af Kirke-Ejerne; Et rødt Plysses Alter-Klæde givet af Præsten Hr. Isaach Brodal, en Messing Lyse-Krone med 14 Piber givet af Halvor Soelberg, en mindre givet af Aasold Hennesøe, der er endnu en mindre. Et Messing Døbe-Fad vægtig 6.1/2 Mark, en rød blommet Plysses Messe-Hagel givet af Aasold Hennesøe. 1781 gav Erling Vaale en Brude-Stoel. 1782 gav Gunder Strømme en Skrifte-Stoel. Her er en malet Tavle hvorpaa sees alle Præsternes Navne siden Reformationen foræret af Stædets nu værende Præst Hr. Anders Christian Krog 1780. Et rødt Fløyels Betræk til Prædike-Stoelen med Guld Fryndser, foræret af Almuen 1782.

 

Her er ingen murede Begravelser.

 

I Tørredal Annex Kirke ere efterskrvene Ornamenter: 1 Sølv Kalk og Disk, 1 Messing Døbe-Fad, 2 Par Messing Lyse-Stager, 2 Klokker i Taarnet hvoraf Menigheden bekostet den mindste, 1 nye Plysses Messe-Hagel.

 

Her er et muret Begravelse bekostet af Sogne-Præsten Hr. Ole Meldal, hvor Han og nogle af Hans Børn og Famille ere begravne.

 

Disse Præster veed man har været her siden Reformationen:

 

1

Hr. Jens Hansen

 

Man veed ikke

naar komne

og naar døde.

2

Hr. Jesper Laug

3

Hr. Frantz Michelsen

4

Hr. Hans Hiort

5

Hr. Inge Jensen

var her ......1612

6

Hr. Anders Eskildsen

blev Præst 1630 var her Præst i 20 aar.

7

Hr. Claus Niemand

kom her 1650

8

Hr. Friderich Rølling

kom her 1678

9

Hr. Jacob Platen

havde været Præst i Sverrig.

10

Hr, Niels Jørgensen

 

11

Hr. Isaach Brodal

kom her 1697, døde 1716

12

Hr. Claus Kemler

kom her 1717, men blev forflyttet siden til Fyen.

13

Hr. Ole Vulf

kom her 1721, døde den 24de Septembr. 1721

14

Hr. Lars Roholt

kom her 1721, døde 1737

15

Hr. Hans Holst

kom her 1737, døde 1742

16

Hr. Ole Meldal

døde her som Emeritus den 14de Octobr. 1766

17

Hr. Meyer

kom her 1768, kom ved Bytte siden til Mosse Kald.

18

Hr. Friis

kom her 1770, døde den 17de Septembr. 1774

19

Hr. Otto Fabricius

kom her 1774, mens forflyttet til Hobroe Kald i Jylland 1779.

20

Den nu værende Sogne-Præst er Velærværdige Hr. Andreas Christian Krog

 

 

Indrettede Skoeler ere her ikke, men 6 omgaaende Skoeleholdere.

 

Til Drangedals Præste-Kald henhører kuns disse Gaarder: Grytting 4 Mæhler, og Omland 4 Mæhler i Drangedal beliggende og til Annexet Tørredahls Præste-Kald Bøe Kirke-Jord 1.1/2 Tønde og Bræche i Gierstad Sogn 4 Mæhler.

 

Præstens beste Indkomst er Tømmer-Flaadningen for Kiøbmændene i Kragerøe fra Stemmen til Mærkebæk, som fra Arilds Tid har været en væsentlig Undkomst for Drangedals Sogne-Præst.

 

Af Begravelse-Houger ere her ingen bekiendte, dog paa Gaarden Sinjusdal ligger et gammelt Sverd som af en Bonde, der pløyede paa dette Stæd, blev fundet.

 

Her i Egnen var tiltænkt 1758 et Jern-Værks Anlæg af da værende Interessentere i Fossum Jern-Værk i hvis Tal jeg var, da her baade i Drangedal og Tørredal af os bleve opdagede en Deel Jern-Malm Gange, men disse Jern-Gange med det hele Sogns og Annexes Skove bleve siden ved disse Anledninger underlagt Bolvigs Jern-Værk som en Circumfirence-Udvisning af 22de Maji 1766 udviser, og hvorom er noget handlet i Beskrivelsen over Bolvigs Jern-Værk. Jeg, som siden blev Ejere af Bolvigs Jern-Værk hvis Kulle-Udvisning var liden og meget u-hiemlet, vilde heller ved Tillæg af ovenmeldte Skove sette samme i Sikkerhed som en af de gamle gode Fabriqver i Landet ved at udløse tvende Participantskaber, end her alt for nær ved samme Grændser anlegge et nyt, da begge disse saa nær angrændsende vilde fornærme hinanden, og det ene vilde dog i saadan Forfatning ødelægge det andet.

 

Over disse Malm-Gange, deres Smeltning, Brydværdighed og den gandske Forfatning, dette Jern-Værks Anlæg angaaende, haver jeg i et samlet Værk tydelig skrevet, men det er badde her for vidtløftigt at anføre og Læseren henvender sig vel mere til de Historiske Afhandlinger end til de Mechaniske og de der handle om metallerne. Jeg haver forfattet saavel en geographisk som Physisk Beskrivelse over disse Egne, over de fundne Jern-Gange deres Natur, Vægt og Forsmeltning med hele Egnens Beskaffenhed, men samme blev her alt for vidtløftig at anføre.

 

Jeg gjorde i disse Egne 1778 mange Omrejser og forsømte ikke at antegne det jeg forefandt dertil værdigt, men jeg vil hellere giøre et Tillæg til disse nu skrevne Efterretninger end længe i Uvished tilbageholde sammes Udgave, og intet vil mere fornøye mig, end at baade dette Arbejde maatte opnaae det forønskede Maal i at give Læseren et kort Begreb om dette betydelige Amt, som at tildrage mig mine kiære Landsmænds Yndest og en Tilstaaelse, at jeg søgt herved at tilvende mig samme; Mine Udtrykke ere u-udkunstlede og jeg mangler den Veltalenhed der ofte giør en mager Afhandling beundret. Jeg skriver velment rene Sandheder uden unst, og jeg udbeder mig milde Bedømmelser.

 

Mange have haft den Godhed at opfylde mine Ønsker med de mig meddelte Efterretninger, nogle have med en udmærket Flid bevist dette Venskab; nogle, maaske af Mangel paa bedre Kundskab have i mindre Begreb udstæd samme; og nogle, dog faae, have hertil ikke været gandske at formaae; Aarsagerne ere mig ikke bekiendte, og samme haver ikke kundet andet end være mig høyst u-behageligt da saadanne manglende Efterretninger hindrer mig fra at opfylde min Hensigt saa nøye som jeg gierne ønskede.

 

At beskrive Blomsternes og Urternes Forskiellighed og Natur i disse Egne overlader jeg til andre, herom ere af de Naturkyndige saa udførlig anmærket og skrevet at mine Betragtninger herover bleve blotte Igientagelser, da jeg er ingen Botanicus.

 

Om Søe-Vexterne haver Etats-Raad Müller skrevet i sine Norske Rejse-Beskrivelser hvortil Læseren henvises. I Flora Danica finde Blomster-Elskerne de skiønneste Udsigter til at tilfredstille Hengivenheden til disse Videnskaber, og i alle disse Dele vilde skee herlige Opdagelser naar kyndige Undersøgelser derom umagede sig, og naar Beboerne i de Egne hvor saadant findes bleve anviiste Nytten deraf og den rette Maade at anvende dem paa, saa vel til Lægedom, Farving, Føde i Brødmanglende Tider som til meget mere. Bønderne vide vel at opdage mange saadanne tienlige Vexter til et nyttigt brug i adskillige Tilfælde, men, at anvende dem mere bestemt, blev noget der burde anvises Dem; saa meget veed man, at Bonden med liden Omkostning selv kunde avle den Tobak han bruger, at af Rogne-Bær Brændevin kunde tillaves, at af et slags Siv i Myrerne kunde faaes de beste Lampe-Væger til Lys at legge i Tran, at De Brændeved manglende i Moserne kunde finde god Brændsel; at her findes tienlige Bomulds-Træer. Træe-Mosen kunde her som i Sverrig, ved lang Terskning tiene til at udstoppe Skiørter og videre med. Zigtes-Rod som høyt anpriises voxer i Mængde i øvre Tellemarken; Enebær-Bar bruges at røge Kiød, Fisk og Flesk med; Grane-Bar strøes under Creaturerne og formerer Giødselen, og den samme hakket strøes paa Gulver og de alfare Veye hvor Brudefær fare og Lig bortføres. Eener- og Aske-Olie ere meget tienlige Læge-Midler og Eener-Qviste at røge i Værelser med giver en god og sund Lugt. Alme-Løv feder og føder Svin; Barlin-Løv er godt for Fæe-Creature og for Svin, derimod døe Heste ved at smage samme. Neller eller de her kaldede Nesler sat paa Brændeviin er godt imod Saar og udvortes Skade. Nogle Patrioter tillave god Edike og velsmagende Viin af vores Have-Ribs og en lekker Viin af Hæggebær;  Poteter dyrkes og deraf det nyttigste Beskrivelserne melde om, tillaves. Have-dyrkning blandt den gemene Mand er meget forsømt til en betydelig almindelig Skade, og hvor der hos disse findes Frugt-Træer ere de fra de ældgamle Tider, derimod er dens Drift hos dem oven for Bonde-Standen en tiltagende Bestræbelse. Her falder hos de flittige baade alle Slags Kiøkken-Sager i Overflødighed og Træe-Frugter; her voxer endog Meloner og Færskener, her haves og smukke Bue-Gange. Tellemarken producerer den betydeligste og største Skoug, hvorfra de svære Skibs-Materialier, Master og Bradspil-Tømmer hentes.  I nogle Haver findes ret udmærkede Træer af de beste og rareste Slags. Hr. Major Rye og Byeskriveren i Scheen Hr. Ejdorff vise efterfølgelseværdige Exempler i den rette Oeconomiske og udkunstlede have-Dyrkning. Endog i øvre Tellemarken findes de skiønneste Engelske Pippings-Træer dog paa faae Stæder. Hør- og Hampe-Avlingen er paa mange Stæder yppig, Hvede-Sæd almindelig men ey Rug og Boghvede-Sæd. Alleer af vilde Træer anlægges alt meere og meere; Senep, Peberod, Cameel-Blom, Braate-Næper eller Roer saaes, sættes og avles, det sidste slags mest i Solum og Mælum Sogne, hvorfra store Mængder ved Bønder hentes vesten fra. Her nedlægges Tytte-bær, Trane-bær, Molte-bær, Augurk-Asie, Kirsebær med meere; Her distilleres Aqvavitter, Ratasia, Persico og andre Liqueurs uden saadant at forskrives; Her sankes Champions, Murtkler og Trøffeler og her giøres  idelige Forsøg til land-Huusholdnings Forbedring og Opelskning. Malurt voxer paa sine Stæder og paa mange Stæder de saa høyt anpriste Bukke-blade. Engelske Faar holdes paa mange Stæder, men den Mængde disse fortære af fint Høe i et Foder-manglende Land vil neppe kunde erstatte den Fordeel man af dem forventer sig, paa min Gaard fødes endeel Norske Faar som meets nyde det halve Foder i Tolle-bar, og naar jeg samme ikke længere kan forskaffe indstilles den Lyst; da jeg udregner med andre Landmænd at 3 Faar æde af Høe-Laden det hvoraf en Koe kand fødes, hvis Product er en meere væsentlig Fordeel end den blotte Uld af Faarene som man her sielden mælker, dog jeg havde i nogle Aar af meest Engelske Faar over 60; Giedder ere vel for Bondens Bord gode i henseenede til Melken men skadelige formedelst den Fornærmelse deres Graadighed tilføyer Skovernes Bark, og til den ende maae de ved disse Foranstaltninger ey holdes i Sølv-Værket Kongsbergs Circumfirence. Paa en 6 Huds Gaard fødes i Almindelighed 2 Hæste 16 á 18 Kiør og 10 á 16 Faar, der saaes gemenlig af Byg 2 á 4 Qvarter, 1 á 2 Qvarter Hvede, 12 á 16 Tønder Havre, 3 Faar æde det Høe hvormed vi kand føde 1 Koe; af Søe-Tang samle mange her Føde til deres Svin, Løvsamlingen af Asp er her og meget brugelig til Foder og er Braatte-Rug og Roe-Sæd en overflødig Væxt, naar iagttages ey at brænde for dybt dertil ned i Jorden som giør den for Eftertiden fattig og ud af Evne til at producere anden Skov end Løv-Skov. Denne Brænding imod Loven i tørre Foraar eller ved Storms Indbrydelse. kand paa een til to Dage ødelægge en Skov-Egn af mange Tusinde Rigsdalers Værd, hvorom vi desværre see mange og Aarlige bedrøvelige Følger; Her ere mange gode Haandværkere endog paa Landet af Kobber-Smede, Kleine- og Grov-Smede, Seyl- og Uhrmagere, Bødkere, Snedkere, Skrædere, Skoemagere, dog under Laug, Plov- og Harv-magere, Drejere og Spinderok-magere med fleere. Naar Arbejds-Standen blev noget mere æret, deres Rettigheder paa sine Stæder bedre handt-hævede og deres velfortiente Berømmelse anmærket og tillige Arbejds-Lønnen til det almindelige Beste bestemmet nøyere; Det giør os i Almindelighed her i Landet ikke megen Ære at de Svenske sælge os Dreyl, Lærreder med mere, men paa Øst-Landet af Norge udviser man mere Vindskibelighed i dette Tilfælde end i vores Egne i at væve adskilligt Slags; Derimod kand vi igien i andre Dele have Fortrin for disse. Paa nogle faae Stæder ere Carudse-Damme, men paa de fleste Stæder ere disse Damme fyldte med Levninger fra den forrige Tiid, og ey forplantes med nye Tilsatser eller fløttes, hvorover de ikke blive uden snart alt for smaae til at spises; i andre store Vande trives de bedre dog ey hos Aal eller Aborre. Gemenligen ved Gaarders Grændser staaer Aske- og Ege-Træes som nok i de fordums Tider afgiorde Eyendoms-Rettigheden, og hvor der ere Skove der deler Viser- og Hoved-Stene imellem Mand og Mand, og under de fleeste Hoved-Dele-Stene findes Kul og brændte Træer der ey bortraadner og Krid. Her bruges Torv-Gierder, Steen-Gierder, Hoen-Gierder, Spretgar-Gierder, Stokke-Gar-Gierder og Buske-Gierder imellem den enes og den andens Eyendom; Gierder blive nok ved at plantes de beste og nyttigste.

 

Fælleskabet imellem Landmændene afskaffes i disse Egne dagligen, Odels-Rettens mere og billigere Betragtninger overveyes, og nu, dog uden at betage nogen sin Ret, hvor den ikke er sat og bygget paa Ubillighedens Grunde eller imod de Selskabs Love, som efter Folkets Forfatning bestyrker Selskaberne og legger Grundvold til Folkemængdens Udbredelse og Vedligeholdelse, denne hævede Ret og Troeskabs belønning for de gamle udvandrende Helte, kommer alt mere og mere under Bedømmelser, da Folket, ved at blive i sit Fædreneland, dyrke samme og i samme at formere sig, behøver hver Jordmon mere efter Fornødenhed end efter ubestemte Fødsels Rettigheder; ved et godt Overlæg og en dydig Virksomhed nu at vinde en Ejendom staaer Tiid efter anden et Fortrin for den Ret Barnet i Vuggen, der ofte kand blive en doven og lastefuld Borger i Staten er fød til, dog her iagttages saavelsom i alt andet en saadan Billighed i den viise Regiærings almindeligste Bestyrelse, at Folkets sande Beste og almindelige Lyksalighed ellene søges, og at Regentens Høyhed og Majestæt allene bliver Navnkundig ved at lyksaliggiøre Folket og ved at danne Forfatningen under en anpriist Ligevægt med passende og viise Love og i at vise en Faderlig Omsorg midt i den absolutte og uindskrænkede Eenevolds Magt, og hvor sørgede ikke blandt andre af de store Danske Konger den u-forglemmelige Kong Christian fierde for alt det der kunde bestemme Retfærdighedens og Billighedens Love, og aldrig er der udviist en mere Patriotisk Bestræbelse og Formaale for den værdige Virksomhed, end i denne Tid, da ligesom et hvert fornuftigt Object bitræder med det andet i at udarbejde Planer og den herligste Indretnings Maade, naar ikke en vellystig Aand alt for ofte indsneg sig blant Mængden og forstyrrede Sæderne og Arbejds-Lysten; og naar ikke Patrioten nøye nok udregner i sine Forslage Mueligheden, Giørligheden og Bekostningen; da dette Feil-trin alt for ofte kuldkaster de beste Anslage, og giør det beste Haab til Intet, og det beklageligste er: at dette betydelige Feil-Trin meget ofte alt for sildig opdages; det i utide dertil anvendte er ofte over Kræfterne; derimod ere vore Landhuusholdnings- og Opmuntrings-Selskaber af en anden Beskaffenhed, Selskabers indbyrdes Udgift er taalelig, Belønningerne vel anpassede, Priis-Materierne fulde af den sande Patriotisme, og hver Udøvelse for at vinde Præmier er i det nøyeste Forbund med de Danskes og de Norskes sande Vel; Naar nu Arbejdsomheden med en tiltagende bedre Indsigt mere udbrede sig og de foragtede Borgere de arbejdsføre Betlere toge sig for at oplede og finde tienlige Urter til Føde Foring og Lægedom med meget mere og solgte samme, var deres Liv ej saa kummerligt, og de levede da mindre foragtede, Folkemængden blev da mere nyttig, Virksomheden blomstrede da meget fra Betlerens Hænder og Nøden blev da ikke saa almindelig blandt disse som den nu er.

 

At jeg ikke med mere Fuldstændighed og paa en Læseren mere fyldestgiørende Maade haver kundet udføre de her udi forfattede Beskrivelser maae undskyldes, naar man mangler de mærkværdigste Oplysninger, og uagtet al Møye og anstillede Undersøgninger ikke kunde erholde flere end de anførte, haver man udrettet det muelige og mere kunde ikke ventes, uden paa en overdreven og ikke aldeles troværdig Maade, og jeg vilde undsee mig ved at meddele sadanne Beskrivelser som enten vare fulde af Fejltagelser eller U-sandheder, og, naar jeg ikke her savnede de Efterretninger som mig af nogle ere nægtede, havde dette Arbejde blevet mere fuldstændigt og mine Bedømmere vilde ikke da bebrejdet mig de alt for korte Afhandlinger paa de Stæder hvor De med mig havde en billig Længsel efter forøgede Beskrivelser og Historiens Fuldførelse.