Angaaende

Hitterdal og Annexet Lille Herret

i nedre Tellemarken.

 

Disse Sogne grændse paa den Nordre Kandt mod Grands Herret Annexet under Hierdal, paa den Vestre Kandt mod Souland og Hierdals Annex, paa den Søndre Kandt mod Bøe og Seude Præstegield, og paa den Østre Kandt imod Sandsvær.

 

Sognerne ere 2 Mile lange. Til Hoved-Kirken ligger dette Gods uden Bøxel: Huallen 1 Tønde, Recha 1 Tønde, Sætre ½ Tønde, Baccha ½ Tønde, Tveten Sønden Tinne Broe 4 Mæhler, Goustad 4 Ditto, Tubaas 2 Ditto, Gangrig 2 Ditto, Nøsterud 2 Ditto, Haugeturt 2 Mæhler, Flaatten ½ Tønde, Røstaae ½ Tønde, Bøen 2 Mæhler, Orud 2 Ditto, Erichsteen 1 Tønde, Haggelands Bøe 2 Mæhler.

 

Til Lille Herrets Kirke lligger: Bøen med Bøxel 2 Tønder, Moroch med Bøxel over 3 Tønder, 1.1/2 Tønde. Hoved-Kirken havde 29 Kiør og Annexet 12 som ere solgte og Pengene derfor udsatte paa Rente.

 

Tienden er Aarlig til Kongen, Kirken og Præsten, til Hver 53 Tønder 3 Qvarter Blandings-Korn og 6 Tønder Byg.

 

Man veed ej naar disse Kirker ere opsatte, mens paa en Klokke, som nu gaaet i Stykker i Hoved-Kirken, stode disse Bogstaver og Boemærke: Sanctus Olaus Rex, M: C: L:

 

A

 
Man slutter at Kirken er bygget i denne Konges Tid.

 

Den bekiendte brave og tillige rige Bonde Ole Hove ejer Kirken, Hans anden Kone er afgangne Cancellie-Raad Borses Datter Enke efter Capitaine Tode, hvilken Han med megen Høyagtelse begegner; Han er tillige Medlem af det Bradsbiergiske Opmuntrings- og Land-Husholdnings Selskab.

 

Kirkerne ere Træe-Bygninger, oprejst af Master og indklædde med Planker, tækkede med Spaan.

 

Hoved-Kirken haver 3 Taarne, mange Gavler og Udskud og rundt om den er en Omgang.

 

Ornamenterne ere disse: 1 Sølv Kalk med Patel, en Sølv Æske til Brødet, et Alter-Klæde af rødt blommet Plyds med ægte Guld-Snorer om, en Alter-Dug af fint Lærret med fine Kniplinger om, en rød Plydsels Messe-Hagel med Guld-Spidser om med et Kors af Sølv-Moer med smaae Silke-Blomster om paa Ryggen.

 

Kirke-Ejeren gav for 2 Aar siden en Messe-Hagel af rød Flæyel med rige Guld-Snorer om. Her er og et Messing Døbe-Fad paa en malet Træe-Funt, 2 store Lyse-Stager af Messing som staae paa Alteret, 2 mindre Ditto af Messing; her er og et gammelt rundt Bækken af Messing, et lidet Røgelse-Kar af Jern at hente Ild udi, en gammel Jern Lyse-Krone som hænger midt i Kirken.

 

Ornamenterne i Annex-Kirken ere de samme uden lidet mindre af Størrelse med en nye Messe-Hagel af rødt Fløyel, rigelig besat med Guld-Snorer, givet af den nu værende Sogne-Præst Velærværdige Hr. Clouman.

 

Legata eller Donationer er ingen til disse Kirker.

 

Her er ingen murede eller mærkværdige Begravelser.

 

Gaardernes Antal ere 64 Stykker og Pladsernes Antal hen imod 150 Stykker.

 

Her ere 1780, Fødde 90, Døde 64, Copulerede 12 Par.

Ligeledes 1781, Fødde 61, Døde 27, Copulerede 14 Par.

 

Mandtallet er her 1782 ...... 1856 Stykker.

 

Det Beneficerede Gods er: Haave 1.1/2 Tønde, Graver 1 Mæhle, Flaateluten ½ Tønde, Landsverch 2 Mæhler, Sætre ½ Tønde, Bache ½ Tønde, Holden 1 Tønde, Gangvig 2 Mæhler, Haugetvet 1 Mæhle, Bamble ½ Tønde, Rui 4 Mæhler, Tubaas 2 Mæhler, Houcherud Sætter til Præste-Gaarden, Nyehus med Bøxel 2 Tønder.

 

Begravelse-Høye ere nogle med oprejste Stene paa. Oldsager vides ingen. Sogne-Præsten har forfattet adskillige rare Antegnelser der bleve sendte til afgangne Biskop Nannestad, hvis Copie er Ham forlagt, men mig lovet meddelt naar kand findes, mest om de forrige Præster [1] , imidlertid veed man disse:

Hr. Jens Jensen, en stræng Mand.

Hr. Daniel, en Mand som havde mange Fortrædeligheder.

Hr. Jens Jensen, en stræng Mand.

Hr. Daniel Christensen, som blev af Menigheden kaldet, der var Personel Capellan i Scheen.

Hr. Munch, levede her som Præst 50 aar.

Hr. Kock, tillige Provst, og Hr. Clouman, som i dette Aar ved Døden er afgangen, i hvis Stæd Hr. Fabritius.

 

Her ere mange vel havende og rige Bønder, man regner, dog maaskee overdrevet, at for enhver opsat Kaabber Kiedel over Døren ejes 1000 Rd. Her ere anseelige Gaarder, de herligste Skove og Vandfalde; her var det nu nedlagte Kaabber-Værk Stabbedal kaldet under Gaarden Høymyr, og her var under Pladsen Glittenberg Sølvhaltig Blye-Malm.

 

At det første blev nedlagt, er nok formedelst Mangel paa de vanskelige betydelige og rette Beregninger over Indtægter og Udgifter og formedelst Bygnings Omkostninger og maaskee og vel formedelst Gangenes Fattigdom og Ubestandighed. Ellers holder man for at Kobber-Gange Søndenfields og Jern-Gange Nordenfields ere u-bestandige, man haver herom mange Beviiser, og disse lærerige Exempler burde kunde overtale Anlæggerne heraf til den yderste Forsigtighed og den strængeste Husholdnings-Kunst fra den første Dag af at regne.

 

Oven for Sølv-Værket Kongsbergs Circumfirence ere blottede endel rige Kobber-Gange ved et Interessentskab, disse Anlæggere have iagtaget den yderste Beregning og Besparelse, undgaaet at oprette pralende Bygninger og at antage Ober- og Under-Betientere førend de først lært at kiende Metallens Ædelhed og Righed, og nu, da De derom ere overbeviste, vil De som kloge Bergmænd og gode Husholdere giøre Fædrenelandet æret ved en nye Fabriqve og sig selv i den Tids-Punkt lykkelige. Man beklager dog nu at disse Kobber-Ganges Mægtighed aftage, og altsaa haver man her et forøget Vidne om de Sønderfieldske kobber-Ganges U-bestandighed.

 

Her omkring i disse Egne handler Giemsøe Kloster som dertil bevilget, og her kiøbes en Mængde svær Last af Bielker, Tømmer og Master, da de her boende Bønder ikke udhugge sine Skove imod Billighedens Love, eller trænge til at hugge andet, end det de med en sand Fordel kand sælge.

 

Almuerne her, som næsten i et hvert Sogn klæde sig paa en forskiællig Maade, Deres Udtale og Sæder ere og forskiællige.

 

Almuen er ellers her lidet stolt, men samme er at undskylde blant Bønder naar man betragter den fordervelige Leve-Plan blant de mere oplyste og Fornemme, at Penge giver Mod og at Mod giver Overmod.

 

Her i Sognerne falder mange gode Levnets-Midler af Fisk, deriblant ypperlige store Carudser, Vildt. Hvem der indbragt her i Landet de fremmede Fiske-Slags, veed man ikke nøye nok. Man veed kuns at Peder Oxe derved i Danmark giorde sig Navnkundig.

 



[1] Her var den Islandske Biskop og Jubel-Lærer Steen Jonsen Capellan 1688.