Lagmandsgaarden efter konsul Holtas ombygning.

LAGMANDSGAARDEN

Lagmandsgaardens egentlige navn er Gjerpen, ”Gjerpen søndre” eller ”Gjerpen lille”, i motsætning til Prestegaarden Gjerpen, som støter til nordenfor. I middelalderen hørte en ikke ubetydelig del av søndre Gjerpen til Gimsø kloster, ifølge den røde bok, i 1401 ikke mindre end 5 markebol; men de er senere igjen komne tilbake under gaarden. Paa sydsiden støter Frogner til Lagmandsgaarden, og søndenfor Frogner ligger igjen Bratsberg. Lagmandsgaarden har faat sit nu alene brukte navn av, at den var embeds­ gaard eller «avlsgaard» for lagmændene i Skiens sysle. Det var da ogsaa en prægtig eiendom. Fra Lagmandsgaarden er vakker utsigt over byen med skog og fjeld i bakgrunden.

Som jeg under Bratsberg søkte at stille op rækken av de gamle kongelige lénsmænd vil jeg her, under Lagmandsgaarden, prøve at gjøre det samme for de gamle lagmænds vedkommende, skjønt dette er faldt mig betydelig vanskeligere. Den ældste sogneprest i Gjerpen og den ældste lagmand, jeg har fundet, har levet omtrent paa samme tid.

LAGMÆND

Vige er nævnt som lagmand 2/6 og 11/6 1294. Likeledes findes han nævnt i august 1305 og i mars 1308. Efter P. A. Munch varte hans lagmandstid fra 1299 til 1313; men den maa i alle fald ha begyndt flere aar tidligere (se Dipl. N. I, 82). Lagmandsembedet oprettedes vistnok omkring 1250 av Haakon Haakonssøn. Der har vel derfor været en to-tre lagmænd i Skiens sysle før Vige, men neppe fler. Telemarken og Grenland forenedes ved den samtidige sysselinddeling og dannet «Skidusysla» og «Skiduthing». Numedal skal ogsaa ha ligget til Skiens lagdømme.

Bjørn Olaussøn fulgte antagelig efter Vige. Han er nævnt som lagmand i 1325, 9/5 1328 og 28/3 1331.

Torvid Tordarssøn, 23/1 1335.

Ivar Ogmundssøn, 6/3 1336.

Eirik Steinarssøn, 31/3 1337 og 13/12 s. a.

Tord Torgilssøn, 8/3 1341. 13/5 s. a. var han «i gestgardenom i Skidu»; videre 26/3 1342.

Gaute Aslakssøn, 21/10 1346.

Ivar Ogmundssøn, anden gang 27/3 1349. Han var ogsaa syslemand[1]. Død antagelig i pesten dette eller det følgende aar.

Sigurd Gyrdssøn, 26/2 1368, 13/1 1370, 1/12 1373.

Harald Haakonssøn, 19/12 1386, 1/5 1391, 19/12 1395, 13/3 og 20/9 1396, 12/5 1399, 10/1 1409, 1/4 1413. Han har altsaa mindst været lagmand i 27 aar.

Torgeir Geirmundssøn, 18/6 1417, 11/7 1427, 14/4 1432, altsaa mindst lagmand i 15 aar.

Gaute Erikssøn, 28/2 1440, 14/3 1445, 19/10 1446, 18/10 1449, 12/1 1458. Lagmanden Gaute Erikssøn kan visselig ikke være den samme som den kjendte syslemand, riksraaden, som var med i Kalmar 1397[2]. Den 14de mars 1445 var han med flere vidne til, at Trond Eivindssøn solgte til Torleiv, Grim og Vivil, Steinars sønner, gaarden Boserud, som «ligger i Gerpine sokn». Dipl. I, 791. Baade Vivil og Bose er sjeldne navne.

Olav Karlssøn, 14/11 1461. Den 18de mars 1463 var han i «enom garde i Skide, som Dansen nemnis, frædagen nest for midfaste». Den gaard er vel altsaa blit benyttet baade til lek og til alvor. Han nævnes videre 11/10 1465 og 20/3 1470. Den først nævnte av disse dager var han vidne til en gaardhandel vedkommende midtre Lunde i Lundehered og utfærdiget brev derom paa «syndre Gerpene i Gerpene sokn à Hoghunde» (Hovund), altsaa paa Lagmandsgaarden. Sidst nævnte dag dømte han Torgils Torstenssøn til at betale Jon Herbrandssøn 3 mark guld for den skade, han hadde tilføiet ham ved, at han hadde kastet ”ein øxe honom fore munnen og utslegit hans tenner, som syneliget var”. Dipl. IX, 357. Denne «ukjure», som, efter boten at slutte, ogsaa maa ha været formuende, har antagelig været fra Telemarken.

Hans Anderssøn, 1/12 1475, 201/6 1476, 14/11 1477. Retten blev den tid av lagmanden sat i «Herrans garde i Skiđo».

Gudleik Andressøn, «sitandis i logmans stad i Skiđo», var 13/8 1480 tilstede paa Follo (Follaug), hvor han var vidne til, at Atter (Otar?) Nilssøn solgte Anund Simonssøn 1 øres bol i «Skogaanom, som ligger i Gjerpene sokn i Uphovom» (d. e. Uphofund). Dipl. II, 912. Gudleik var fremdeles lagmand de nærmeste aar, 22/9 1481 og 27/3 1484.

Amund Sigurdssøn var 14/6 1486 «sitjandes i lagmansstad i Skidar» , likesaa 26/3 1490, 10/11 1492, 15/6 1495 og 6/12 1498. Lagmandsretten holdtes da i «Karls garde». 5/.3 og 26/3 1502 holdt han ting i «Tores gare i Skydo», 14/6 1505 derimot igjen i ”Karls garde i Skiđo lugerdagen nest fore Botulfsvokuaftanan uppæ rádstoga”. Denne lagmand bodde i alle fald omkring aar 1500 paa Falkum, som vel har været hans personlige eiendom.

Lydeke Gudleikssøn, 3/9 1511, 19/5 1512, 3/9 1514, 1/6 1523, 16/6 1525 og endnu i 1526. Han holdt ret i «Dølegarden» i Skien.

Jesper Sørenssøn, vistnok en danske, hvis navn ogsaa skrives ”Jess Søfrensen eller Sevrinsen”, var «lauman i Skyen» 10/11 1537. Han holdt da «rett og radstuffve» i «synste gard Sundhen i Skyen» (nu Sandviken). Dipl. VIII, 735. Derimot holdt han til i «Klerkegarden» 7/3 1542. Samme aar, den 14de mai 1542, var han paa skoggang mellem Anund og Brynhild Borge. Anund eiet det søndre og Brynhild det nordre bruk. Det viste sig, at Brynhild hadde hugget nogle bord for langt syd ind paa Anunds eiendom. Dipl. X, 713. Ved «bord» menes vel «kvaav», d. e. hule bord til tak. Jesper Sørenssøn var endnu lagmand 7de mars 1543.

Nils Anderssøn, 16/5 1545. 27de august 1550 utfærdiget Nils lagmand sammen med provst Engelbrekt paa Gjerpen og borgermester Søren Thoos i Skien et brev om de rette arvinger efter Adzer Kræmmers hustru Sigrid. 19/6 1556 forlenedes han for sin store umag i sit embede med Gimsø klosters laksefiske paa Ryg i Øiestad, frit, uten avgift. I 1559 fik han en ny lønsforbedring, idet der blev ham overlatt en sag paa Bollefos ved Dølevik, d. e. inderst ved broerne i Skien. Denne sag laa senere fast til lagmandsembedet; et minde derom er der endnu i navnet «Laugstol». Inden det skedde, hadde den samme sag været forpagtet av borgermester Jørgen Ansbach[3], som brændte sagrender gjennem ”Eidet”, d. e. høideryggen som skiller Hjellevandet fra elven nedenfor.

Den 10de november 1561 nævnes borgermester Søren Thoos som lagmand; men det kan kun være under et midlertidig forfald av den rette lagmand, som fremdeles var Nils Anderssøn, der endnu var lagmand 20/3 1562, 12/6 1565 og i 1566. Nils Anderssøn har altsaa været lagmand i over 20 aar. I 1562 dømte han, at hr. Nils paa Hollen ikke maatte ta større landskyld av Olav Valebjørg (Fyresdal), end som gammelt været haver.

Hans Jakobssøn Lo (Low) var lagmand 30/9 1567. Den 26de mai 1570 utfærdiget kongen en skrivelse til lensherren Peder Skram, hvorefter han, «da lagmanden Hans Jakobsen Loe havde beklaget sig over at lagbogen (d. e, lagmandsembedet) ikke var saa forsjunet at lagmanden deraf kunde have hans tilbørlige underhold, da, paa det at lagbogen den sammesteds kan være desbedre forsørget og almuen mue (d. e. maa) blive forseet med en god, for­standig lagmand, som kan skaffe dem log og ret», paalægges Peder Skram, at has «vil lade ham følge en sagmølle som den, lagmanden, før ham var, i værge havde, og en gaard, naar nogen ledighed bliver»[4]. Nils Anderssøn van endnu lagmand 14/6 1572; men

Peder Friis, tidligere ansat i Tønsberg, synes temmelig snart efter at ha fulgt Hans Lo. Friis levde dog ikke længe efter forflyttelsen; ti 24/5 1576 fik hans «efterleverske» lov til fremdeles at bruke en sagmølle, som hennes mand hadde hat[5]. Peder Friis hadde en datter, som het Karen.

Pros Lauritssøn Hørby til Nørholm hadde tidligere været lagmand i Steigen og fik 1577 dette lagdømme efter Friis. Pros var uegte søn av en jysk adelsmand, som eiet gaarden Hørby og var selv blit adlet i 1560. Pros Lauritssøn var tilstede ved lensherren Henrik Brokkenhus’s dødsleie 1588 og døde selv 15/1 1596. Da biskop Jens Nilssøn paa sin visitasreise just var kommen til Gjerpen, gjorde han den avdøde lagmand den ære at forrette ved hans jordefærd 10/2. Derom er der da indført en meget utførlig beretning i hans visitasbok, som her delvis skal gjengives:

«Samme dag, straks biskopen var kommen, gik han hen i kir­ken og saa graven, som er gjort til salig Pros’s lig. Samme dag var det skyveir og sne formiddag; mod aftens tid klaret det op, og solen begyndte at skinne.

Den 10de februar drog bispen og hr. Hans Hjort (presten paa Gjerpen) til Skien. Og som de kom noget paa veien, kom Peder Iversen og Knud Knudsen imod bispen og talede med ham og antvordet ham en fortegnelse over salig Pros’s slegt og byrd og liv og tenest. Samme tid begjærede de, at bispen vilde komme ned til byen og være deres gjest om aftenen. Saa reiste de alle ned til byen, hvor bispen besøgte det herberge, som var bestilt til ham hos raadmand Iver Christensen, Jørgen Ansbachs svoger. Der gik bispen op paa sit kammer og satte sig til at skrive en times tid. Siden for han op til Gjerpen igjen, hvor han blev om nat­ten, idet han for den med invitation fra Peder Iversen og Knud Knudsen til ham sendte raadmand Laurits Hansen undskyldte sig med, at han den aften ikke havde tid.

Samme dug smukt, klart solskin, nordenvind og intensum fri­gus (d. e. sterk kulde).

Den 11te februar kom hr. Thomas Andersen (sognepresten i Skien) tidlig om morgenen op til bispen paa Gjerpen og talede med ham om sangen, som skulde ske for liget, og om degnene, som skulde bære lysene for liget.

Kl. 9 drog bispen og hr. Hans paa Gjerpen ned til byen for at følge salig Pros’s lig til sin legerstedt udi Gerpene kirke. Da mødte hr. Jens (Jenssøn) fra Bamble bispen og fulgte med ham ned til byen, hvor de gik hen i bispens herberge hos Iver Chri­stensen. Der kom til dem hr. Peder Vemundsen[6], hr. Thomas Andersen, hr. Jens (Nilssøn) paa Hollen, hr. Laurits (Matssøn) paa Saude og hr. Hans Hjort og talede med ham. Saa gik bispen og presterne hen udt Pros’s gaard[7] og tøvede der lidt, medens de satte liget paa ligvognen eller ligslæden. Derpaa kjørte de liget med 1 hest til Gerpen kirke, saa gik 12 degne med vokslys, saa gik presterne og alt kleresiet. Saa kjørte Peder Iversen, Knud Knudsen, Fredrik         Lange[8] og Laurits Lystrup[9]. Dernæst fru Kir­sten (enken), fru Margrete[10], jomfru Ulfhild[11] og de andre fruer: fru Ingerd[12], fru Dorthe Lindenow[13], fru Dorthe Ravensberg[14], fru Dorthe Juel[15], og jomfruerne allesammen. Derefter kjørte bispen, hr. Peder Vemundsen[16], Skiens borgermestere og raad, som siden bar salig Pros’s lig ind i kirken og satte det i koret, indtil præ­dikenen var endt. Bispen prædikede over teksten Rom. 5: For syndens skyld kom døden i verden. Da prædikenen var ude og liget var begravet i Gjerpen kirke straks ved koret, blev sunget salmen: Nu lader os hans legem begrave, hvorefter Fredrik Lange traadte frem i koret og havde en orats (tale) til alle, som havde fulgt den salige mands lig til sin hvilested, ædel og uædel, læg og lærd.

Da alting var ude, gik bispen som snareste hen i prestegaarden paa Gerpen og op paa sit kammer, hvor Peder Iversen og Knud Knudsen kom efter og begjærede, at han vilde komme til byen som gjest. Straks efter drog bispen til byen og gik til Pros Lau­ritsens efterlevende hustru, hvor der var til gjest: Peder Iversen, Fredrik Lange, Knud Knudsen, en stor hob prester: hr. Peder Vemundsen, hr. Thomas Andersen, hr. Peder paa Tjødling, hr. Laurits paa Hedrum, hr. Jens paa Hollen, hr. Søren paa Bø, hr. Laurits paa Saude, hr. Hans Hjort, hr. Jens paa Bamble, hr. Peder i Eidanger, hr. Jesper i Drangedal. Ligeledes disse fruer og jomfruer: fru Dorthe Lindenow, fru Margrete Brede, fru Dorthe Ravensberg, fru Ingerd Litle, fru Dorthe Juel, jomfru Ulfhild Ivers­datter, jomfru Barbara Brede, jomfru Anne Lindenow, jomfru Boel Galle, jomfru Karen Galle, jomfru Emmerents, jomfru Alice, Lau­rits Lystrups datter, og jomfru Sofie, Henrik Brokkenhus’s datter[17]. Ligeledes begge borgermestrene i Skien, Peder Skriver og Peder Jørgensen, Peder Jørgensens fader og andre raadmænd, deriblandt Iver Christensen, Verner og Laurits Rasmusen og mange andre, baade av raadet og borgere i Skien.

Samme dags aften, der klokken kunde være 8, gik bispen der­fra og hen i sit herberge.

Samme dag smukt, klart solskinsveir, nordenvind og haard frost.”

Pros Lauritssøns hustru Kristine var en datter av Iver Jenssøn Jernskjeg, altsaa en søster av forannævnte Peder Iverssøn og jom­fru Ulfhild. Hans mor Karen var en datter av Oluf Galle paa Tom herregaard. Peder Iverssøn bodde da paa Fritsø (Fresjar), og bispen fulgte med dit fra Skien og de allerfleste av de foran­nævnte adelige, baade herrer, fruer og jomfruer. Det var da kan­ske ingen tilfældighet, at bispen just ved den tid kom til Gjerpen og holdt visitas. Han har vel været anmodet om at utføre be­gravelsen.

Kristine Iversdatter var ogsaa en av de mange jomfruer den­gang, der blev altfor tidlig gifte. Som født i 1545, var hun bare 15 aar, da hun i 1560 blev gift med Pros. Hans ophøielse i den adelige stand samme aar har maaske staat i forbindelse med dette hans adelige giftermaal. Fru Kristine blev forresten efter omstæn­digheterne noksaa gammel; hun døde i 1604, 8 aar efter sin mand, 59 aar gammel. Det er fornemmelig gjennem dattersønnen, at ”Pros” er blit os et kjendt navn. Pros's datter Inger blev nemlig gift med kngl. toldskriver i Langesund Nils Mund til Serritslev og blev med ham mor til den bekjendte admiral Pros Mund, der faldt i slaget ved Femern 13de oktober 1644. Nils Mund bodde paa Bjerketvet i Eidanger, hvor sønnen Pros ogsaa bodde og der­hos eiet Lillegaarden, det nuværende pleiehjem i Eidanger for om­streiferbarn.

Knud Knudssøn, lagmand efter Pros 1596‑1603. Han var Pros Lauritssøns svigersøn, gift med hans datter Karen, hvad der for­klarer den fremtrædende rolle, han spilte ved sin formands be­gravelse. Trods sit borgerlige navn var han adelig, og saa norsk eller dansk, som navnet høres, fra Frisland. Han var forøvrig et temmelig tvilsomt subjekt, som aldrig burde ha sittet i lagmands stol. Han blev avsat i 1603 og i 1615 endog forvist fra byen !

Engel Jenssøn, søn av før nævnte sogneprest til Leikanger Jens Engelssøn og bror av Kort Adelers far Søren Jenssøn. Han be­gyndte sin bane som skrivekar hos Erik Brokkenhus og fortsatte dermed hos Eriks bror og eftermand Henrik. Han maa ha været en dygtig mand, i alle fald en mand, som visste at kave sig frem; ti efterat han tidligere var valgt til medlem av byens raad, blev han i 1603 lagmand efter Knud Knudssøn; men som denne sin formand var han ikke av nogen prima moralsk kvalitet; ti alt efter et aars forløp blev han avsat i 1604 og i 1615 bortvist fra baade byen og lenet! Hvad har det været, hvorved disse to i fællesskap har gjort sig fortjent til denne skam? Engel opholdt sig senere i Nedenes, saaledes paa Skaregrøm ved Grimstad og paa Molland oppe i Landvik. Den sidstnævnte gaard eiet han. Han var gift med en Skiensdame, Jørgen Ansbachs datter Karen, som var enke efter sagbrukseier Søren Nilssøn, da Engel fik hende. En datter av ham, Anne Engelsdatter, født 1589, var vel, før han blev utvist, blit gift i Skien med den rike Jan Trinepol og døde 1660, 71 aar gammel. En anden datter av ham, Maren, blev gift, efter at han var utvist fra Skien, med en mand borte i Landvik, som tilhørte familien Friis og skal ha været adelig.

Laurits Hanssøn. Han hadde tidligere været borgermester i Skien og døde enten i slutningen av 1622 eller i begyndelsen ay 1623.

Tomas Jenssøn blev utnævnt til lagmand efter Laurits 20/4 1623. Ogsaa han hadde tidligere været borgermester i Skien. Han bodde, i alle fald fra 1631, paa nordre Brække, nabogaarden til Lagmands­gaarden, nedenfor den og nærmere byen. I 1648 hadde han ogsaa Haugen ute ved Menstad, men denne gaard eiet han ikke; han hadde bare ”bygget”, d. e. leiet den. I 1645 betalte han, altsaa under krigen, i «kopskat» for sig, hustru og søn ikke mindre end 9 riksdaler, desuten for to drenger og en pike 8 skilling for hver. Som lagmand hadde han bruken av «saugene» nr. 10 og 11. Forresten var han, muligvis paa grund av alderdomssvakhet, ikke lag­mand til sin død. Naar han døde, vites ikke bestemt; men hans hustru, Maren Thygesen, var 27/11 1659 som enke fadder oppe i Seljord hos Zacharias Schanke, der tidligere hadde været resid. kapellan i Skien.

Lorents Bøiesen. Hverken hans tiltrædelses‑ eller hans fra­trædelsesaar kan jeg angi; men mange aar var han ikke lagmand, og hans lagmandstid ligger indenfor 1650 aarene. I 1654 frifandt han Seljordingen Halvor Leivsson Rui, som hadde dræpt Sveinung Haugstuen, fordi drapet var «en gjerning, han hadde gjort til billigt forsvar for sit eget livs frelse».

Nils Friis blev heller ikke gammel i lagmandsstolen; han døde alt i 1658. Det samme var tilfælde med

Rasmus Andersson; han døde omkring 1660. Saa kommer en meget velkjendt mand i det gamle Skiens historie:

Klaus Anderssøn. Han hadde ogsaa begyndt som skriver hos lensherren, dengang Siver Urne. Senere var han foged nogle aar, 1652‑1655, hvorefter han blev stiftsskriver i Bratsberg. 1661-­1680 var han lagmand, men vedblev fremdeles at fungere som stiftsskriver, ja, han var ogsaa assessor i overhofretten. Da han dertil var en meget rik mand, som sat i store forretningsforbindel­ser, har Klaus Anderssøn været en mand, som ikke bar ligget paa latsiden.

I 1661, det samme aar, som han blev lagmand, svaret han skat av jordegods til en samlet skyld av 50 tønder, 7 mæler, 147.1/2 huder og 3 skind. I Gjerpen eiet han saaledes øvre og nedre Søli, 4 huder i Sanni, 8 huder i Ris og 6 huder i Øvrum, alt paa Ut­haugen; men hans største rigdom laa kanske i hans mange sag­bruk og i hans skibe. Han «redet» saaledes sammen med vice­lagmanden, svigersønnen Iver Hanssøn, ”St. Anna”, der var en «fløite» med 2 mers, 146.1/2 læster. Et andet fartøi av samme slags, «St. Johannes», paa 137 læster, redet han sammen med Jo­han Grool. End videre «Den norske løve», en «pinnas» med to mers, 113.2/4 læster, samrnen med Gregers Peterssøn, og endelig ”Katarina Elisabet”, en «fløite» med to mers, 107 læster.

Klaus Anderssøn bodde paa søndre Brække, men hadde fra 1659 «stæd og fæstet» nordre Brække, som han i det følgende aar, 6/7 1660, erhvervet til eiendom ved mageskifte med betydelig mellem­lag for en gaard i Eidanger. Her bodde han vistnok, da han døde i 1681, efter det foregaaende aar at ha nedlagt lagmands­embedet. De tre nabogaarder Lagmandsgaarden og nordre og søn­dre Brække blev ett stort eiendomskompleks under ham.

Klaus Anderssøns hustru Anne var en datter av den rike sag­brukseier Kristen Anderssøn i Skien. Hendes bror Anders Kri­stenssøn, Klaus’s svoger, var ogsaa en meget rik mand, som fra 1658 var gift med den rike Inger Gjertsdatter Trinepol. Det blev rigdom til rigdom. Derimot blev Klaus’s bror Anders Anderssøn til slut noksaa fattig. Han siges at være blit meget skadet ved utilbørlige ekspropriationer fra Kort Adelers side, som Adeler fik sat igjennern ved «høikongelig gunst». Det ser ikke ut til, at den berømmelige admiral egentlig har været nogen hædersmand, naar det gjaldt at kunne bli rik. Anders Anderssøn døde i 1690 og efterlot sit bo i ”en stor underbalance”.

Klaus Anderssøn hadde mange barn:

1.             Maren, født paa søndre Brække 15/1 1658. Hun blev, vel 15.1/2 aar gammel, 15/11 1673 gift med den senere lagmand Iver Hanssøn. Efter hans død i 1693 blev hun gift anden gang med bergraad Nils Mechlenburg i 1699. Hun blev begravet 22/12 1716, 59 aar gammel.

2.             Anne, døpt i Skien 20/1 1660, blev, likeledes omkriiig 151/2 car gaminel, gift med Stig Anderssøn Tonsberg, og efter hans død i 1690 anden gang med generalmajor Johan Arnold. Hun døde 11/4 1713, 53 aar gammel[18].

3.             Anders, døpt i Skien 22/1 1662, blev, som sin far, assessor i overretten. Han døde i Kristiania 16/2 1698, kun 36 aar gam­mel. Hans hustru Karen Tonsberg, datter av stiftamtmand Matias Tonsberg, var alt død aaret før sin mand.

4.             Syver tvillinger, døpte i Skien 19/11 1663, døde som smaa.
5.                 Kristen

6.             Hans, døpt i Skien 1/10 1666, døde ogsaa som barn, begravedes 20/1 1668.

7.             Johanne, døpt 8/12 1669, blev begravet 8/9 1670.

8.             Johanne, nr. 2, døpt 27/12 1671, levnet op. Hun blev 16/2 1690 efter sin fars død, 18 aar gammel, gift med vicelagmand i Kristiania Laurits Jakobssøn, og efter hans død 13/6 1720, over 48 aar gammel, med overinspektør Jørgen Mandal. Hun levet endnu i 1726.

9.             Inger, døpt 14/6 1673. Kun 15 aar gammel blev hun gift med tolder Jørgen Erboe i Langesund; efter hans død, i 1701, med Kai Børting[19], og efter Kais død i 1717 blev hun tredje gang gift, 14/5 1720, med major Reinhard Belitz i Staværn, hvor hun døde i 1725, 52 aar gammel, paa alder omtrent som søstrene.

10.           Anniken, døpt 26/7 1674, vel et aar yngre end nærmeste barn. 18 aar gammel blev hun gift med tidligere foged, da borgermester i Skien Herkules Weyer. Hun døde alt 19/1 1699, kun 24.1/2 aar gammel.

Man ser, at Klaus Anderssøns døtre har været søkte varer paa egteskapsmarkedet, baade som jomfruer og som enker, og har de andre lignet nr. 2, fru Anne Arnold, saa har det ikke bare været for den ventede rike arv. Foruten hvad foran er nævnt, eiet Klaus Anderssøn ogsaa Brunlanes jernverk, som ved opgjøret av hans bo, med malm, jern og jordegods blev taksert til 11,500 riks­daler, jordegodset forresten til 20,537 riksdaler, skogene til 556 rdl., sagtømmeret til 3,500 rdl., sagbrukene til 2,400 rdl., skibs­parterne til 13,228 rdl., en efter branden i 1671 endnu ikke bebyg­get tomt til 800 rdlr., guldsmykkerne til 85 rdl., sølvtøiet til 256 rdl., altsaa ikke noget særlig flot, men meget rimelig efter forhol­dene forøvrig, i alt brutto 71,056 rdl. I et bo efter en saa stor ­forretningsmand var det rimelig, at gjælden ogsaa var betydelig. Den utgjorde 31,471 rdl., saa boet netto kom paa 39,582 riksdaler[20].

Under krigen med Sverige 1657‑1660 utrustet Klaus Anders­søn to ryttere, viste sig ogsaa ellers offervillig i kongens og fædre­landets tjeneste. Til paaskjønnelse herav fik han ved kngl. brev av 5/8 1659 «frihed for skat, skydsfærd, paalæg og tyngde» av 2 huder i nordre Brække.

I Klaus Anderssøns tid overgik der Skien to svære ildebrande, en i 1652 og en i 1671. Den sidste indtraf første pinsedag og ødela baade kirken, skolen, raadhuset og omkring 100 private gaarder. Branden begyndte i præsident Bärnholts hus, just som folk sat og spiste middag, efter at være kommet hjem fra kirken. Klaus Anderssøn gav en stor, i Helsingør støpt klokke til den nye kirke.

Iver Hanssøn, Klaus Anderssøns svigersøn og eftermand, var født omkring 1645, vicelagmand fra 1671 til svigerfarens avgang i 1680, derefter virkelig lagmand til 1693, da han døde, kun omkring 48 aar gammel. Han blev begraven i Gjerpen kirke 27/7 1693. Han var blit rikt gift; men han var en endnu rikere arving efter sin far Hans Iverssøn, som døde i 1668. Men gammel blev han ikke ikke i sin rigdom.         

David Gørressøn Klim var lagmand i 21 aar fra 1693 til 1714. Han var en søn av raadmand i Kristiania Gørres Fredrikssøn og født i 1643. 27 aar gammel blev han i 1670 foged i Raabygge­laget, hvorfra han i 1679 befordredes til foged i Sandsvær og Nume­dal. I 1687 blev han assessor i overhofretten og vicelagmand i Skien, men vedblev fremdeles, ja mange aar efterat han var blit lagmand, at bo paa sin vakre gaard Loftstuen i Hedenstad nær Kongsberg, likesom han ogsaa eiet en hel række gaarder utover i Sandsvær. Loftstuen solgte han først i 1712, et par aar før sin død, 14/5 1714. Hans lik indsattes først i Gjerpen kirke, men før­tes senere til et gravkapel, han hadde bygget sig ved Hedenstad kirke, og som, da det var blit meget forfaldent, nedreves i 1781. Han fandtes endda ”hel og holden” i kisten. Hans hustru Mag­dalene Høyer, datter av den tyske prest paa Kongsberg Egidius Høyer, var født 1664 og saaledes 21 aar yngre end sin mand. Hun indsattes i kapellet i decbr. 1734. Deres ældste datter og vel ogsaa ældste barn Antine Sofie, født 1683, da moderen var i sit 19de aar, blev, bare 16 aar gammel, gift med den senere tyske prest paa Kongsberg mag. Johan Mikael Weise. En yngre datter Egidie Marie, født 1685, blev derimot i en for den tid sjelden sat alder 8/6 1728 gift med Nils Høst i Skien, og ved sin død indsat i Gjerpen kirke[21]. Der var ogsaa Gørressøns svigersøn blit indsat, sorenskriver Hans Morland, som bodde paa Flom i Flaabygd, men under et besøk hos sin svigerfar nede i Skien døde i hans hus 24/4 1714, kun 37 aar gammel. Da lagmanden selv døde 14/5 1714, bare nogle faa uker efter, kunde man tro, at de begge er blit angrepne av en smitsom sygdom. Den datter, der blev gift med Morland, het Magdalene som sin mor og var født i 1688. Altsaa var hun ved sin mands død kun 25‑26 aar gammel. De maa ha været kirke­lig sindede folk, da de i 1712 gav en kostbar lysekrone til Kviteseid kirke. Flaabygd hørte dengang til Kviteseid. En ældre datter av lagmanden, Gregoria[22], var i 1704 fadder i Gjerpen kirke hos oberstløitnant Krag.

Lagmand Gørressøn bodde maaske ikke nogen gang fast paa Lagmandsgaarden, selv efterat han var flyttet fra Loftstuen; men det vites dog, at han satte gaarden i god stand.

En søn av lagmand David Gørressøn Kliim, David Davidssøn Kliim, døpt 9/4 1690, blev officer, sekondløitnant 21/6 1709, kaptein 25/8 1717, begge dele ved Vesterlens regiment. Han døde tidlig, kun 34 aar gammel. Efter sin far overtok han hans store gaard i Skien i nærheten av kirken. Paa husets tak stod der en ut­skaaret løve, værelserne i huset var staselig utstyrt, bl. a. med 30 gyldenlærs stoler, paa væggene hang 12 familieportrætter. I boet var meget sølvtøi. Kliim synes at ha været finere paa det end selve Klaus Anderssøn[23].

Gert Lange, David Kliims eftermand, var nordenfra. Han var født i Nordland 1649 og tidligere foged i Helgeland, hvor han bodde paa gaarden Torget indre i Brønøy. I en alder av 57 aar ­blev han i 1696 vicelagmand i Skien, med ret til at succedere Kliim. 4/1 1717 blev han ogsaa assessor i overhofretten og 10/11 1731 virkelig kancelliraad: men aaret efter døde han i Skien, 10/9 1732, og ble begravet i Gjerpen kirke 19/9 næstefter i den, for storfolk dengang især, usedvanlig høie alder av 83 aar. Dog over­levet hens enke ham og blev begravet i Gjerpen kirke vel 7 aar efter, 29/10 1739, 77.1/2 aar gammel. En bror av ham, Henrik Lange, som døde i Kristiania 25/12 1708, var sekreter hos stat­holder Gabel.

Truels Wiel, lagmand 1732‑1742. Hans far var trælasthandler paa Strømsø. Wiel var, som Gert Lange, først vicelagmand fra 1714, blev 13/3 1716 assessor i overhofretten og endelig virkelig lagmand efter Gert Langes avgang. Han har faat det vidnesbyrd, at han var «en retskaffen, fornuftig og lovkyndig mand». Han bodde virkelig paa Lagmandsgaarden og døde der 12/2 1744. I 1720 var Wiel, som var en trælasthandlers søn, blit gift med en trælasthandlers datter, Maren Moss .

. . . . . Lyche ‑ fornavnet har jeg ikke set ‑ var derefter lagmand til 1764. Baade han og formanden hadde nedlagt sine embeder, før de døde. Lyche døde i 1765. Han var tidligere borgermester i Skien, hvor han i 1732 hadde forfattet: «En be­retning om Skien og ladestederne ved fjorden».

Jonas Gregers, lagmand 1764‑1777. I hans tid forenedes lag­mandsembedet med stillingen som første borgermester i Skien.

Eiler Hagerup, 1777‑1797. Han blev den sidste lagmand og sluttet den lange række, som hadde gaat gjennem mer end 500 aar; ti lagmandsembederne ophævedes i hans embedstid. Eiler Hagerup var født 1740 og søn av stiftamtmanden i Kristianssand Hans Hagerup. Eiler Hagerup hadde titel av justitsraad og bar fra 1781 som tillæg til sit fædrenenavn adelsnavnet «Gyldenpalm». Hagerup Gyldenpalm levet siden i mange aar i Porsgrrind, hvor han først døde i 1817. I 1772 hadde han giftet sig med en Aren­dalsdame, Annette Andrea Dedekam. Av hans barn blev i alle fald datteren Margrete døpt i Gjerpen, 9/4 1779, og sønnen Eiler (Eilert) 3/1 1781.

Den nuværende vei over nordre Brække op til Lagmandsgaardlen anlagdes i 1789 efter overenskomst mellem Hagerup og eieren av nordre Brække, Halvor Nielsen. Den gamle vei var saa «dyb og bløt», at den til visse tider av aaret var ufremkommelig[25].

Efterat lagmandembedet var ophævet, blev dets embedsgaard solgt. Kjøbmand Hans Christophersen Blom, som i flere aar hadde forpagtet gaarden, kjøpte den da i 1799 og opførte paa den en ny, stor toetages hovedbygning, hvor han tok bolig. Han gav 2,500 riksdaler for gaarden.

Hans Blom hadde forresten vel 20 aar iforveien bygget sig en meget stor gaard nede i Skien efter byens brand i 1777, som kaldtes «Blommegaarden» og efter ham eiedes av hans før nævnte søn Christopher Hansen Blom paa Frogner. Denne gaard brændte i den store brand i 1886, og en sidebygning til den var just det sted, hvor branden begyndte.

Hans Blom var en bror av provst Fredrik Blom paa Gjerpen og, som han, født paa Bjaaland oppe i Laardal, antagelig i slut­ningen av 1743, da han blev døpt 6/l 1744. Han gik samme vei som flere av slegten: var først sjømand, og da han opgav sjøen, kjøbmand i Skien, hvor han blev en av byens rikeste og mest ansette mænd. Ved siden av kjøbmandsforretningen drev han hon­ningkakebakeri og tobaksspinderi og endelig skibsrederi. Sammen med sin svigersøn Didrik Cappelen paa Mæla bygget han skibet «Baron Holberg», som var Skiensfjordens største skib i sin tid. Da der indsamledes penger til et eget universitet i Norge, gav han 1500 riksdaler. Han var paatænkt som Skiens representant paa Eidsvold; men hans død 23/3 1814 hindret hans valg. Isteden valgtes da svigersønnen Cappelen.

Bloms Lagmandsgaarden

Hans Blom var gift med Elisabet Katarina Rougtvedt, en datter av kammerraad foged i nedre Telemarken Andreas Rougtvedt. Hun var født i Kjøbenhavn i februar 1755, gift 13/10 1777 og døde i 1823. Det var en meget dygtig kvinde, som med held fortsatte mandens forretning. De hadde ikke mindre end 16 barn.

Andreas Rougtvedt Blom blev født i Skien 20/8 1787 og døde paa Lagmandsgaarden 13/8 1851. Da skiftet efter hans mor av­sluttedes, 11/6 1825, fik han en arv paa 6,356 spd., hvorav Lag­mandsgaarden med ”Duestien” blev utlagt ham for 6,000 spd. Ogsaa Andreas Blom gik tilsjøs i sin ungdom og blev skibsfører. Under krigen kom han i svensk fangenskap, men fik rømme til Fredrikshald, hvorfra han blev hjulpet videre av statsraadinde 'I'ank. Med sin hustru Kristiane Blom, provst Boms eneste barn, fik han en betydelig arv og eiet en tid omkring 40,000 spd., men var uheldig som skibsreder og mistet det meste av sin formue. Lagmandsgaarden fik han dog be­holde til sin død. Ogsaa hans enke, født 18/1 1786, død 7/3 1877, 91 aar gammel, fik leve sine aar tilende der. Datteren Hanna, født paa Falkum 8/3 1815, overtok gaardens styre efter hans død og fik ogsaa være der, til hun døde, ugift, ogsaa i høi alder. 18/8 1893. Den egentlig odels­berettigede eier var

Hans Blom, der var født paa Lagmandsgaarden 15/11 1819; men han kom aldrig til at overta gaarden, da han blev skolemand. Han var baade teo­logisk og filologisk kandidat, men blev lærer. Efterat ha væ­ret rektor paa Tromsø forflyttedes han i samme egenskap til Fredrikshald, men maatte paa grund av sykelighet ta avsked i 1877 og tilbragte sine sidste leve­aar i Gjerpen, hvor han døde paa Mæla 7/2 1881 og ligger begraven paa Gjerpen kirkegaard. Han har utgit franske og russiske lære­bøker, likesom han under sit ophold paa Tromsø i det hele satte sig godt ind i russiske forhold.

Johan Christie Ungdomsfotografi fra Tyskland

Ingeniør Johan Koren Christie, søn av toldkasserer Werner Christie, født i Bergen 18/12 1827, blev 8/1 1872 gift med Christopher Hansen Bloms datter Katrine Fredrikke Blom, født 29/10 1841, og kjøpte Lagmandsgaarden for en del av sin hustrus store arv, der utgjorde 100,000 kroner. Han overtok gaarden i 1880, forbedret dens drift og istandsatte eller nybygget husene, som var i en meget daarlig forfatning. Hovedbygningen blev ikke bare istandsat; den blev væsentlig forandret baade i det indre og i det ydre. Saaledes blev den nu væsentlig énetages. Christie, som fra 1860 hadde været ansat ved statens veivæsen og fra 1875 ved jernbanevæsenet, var mindre økonomisk og forretniiigsmæssig anlagt. Særlig faldt hans teglverksspekulationer saa uheldig ut, at han i 1902 maatte opgi sit bo til kreditorerne. Derimot hadde han utprægede kunstneriske og arkæologiske interesser, som var gaat i arv, til ham. Hans onkel var den bekjendte præsident fra riksforsamlingen paa Eidsvold og stortinget samme aar, likesom den bekjendte arkitekt fra Trondhjems dom­kirke var hans bror. Som Bergens museum skylder stiftamtmand Christie sin tilblivelse, var det ogsaa hans brorsøn ingeniør Christie, som i 1891 la den første grund til Skiens museum og arbeidet utrættelig og opofrende for dets fremgaiig. Skiens museum dan­ner grundlaget for det store fylkesmuseum paa søndre Brække, hvis stiftelse Christie dog ikke fik opleve, da han døde i Skien et par aar i forveien, den 16de august 1907, henimot 80 aar gammel.

Boets administration skilte Lagmandsgaardens hovedbvgning og have fra jordveien. Den sidste blev tildels utparcellert, men det meste av hvad der ikke alt var frasolgt av Christie selv, ‑ som f. eks. Bergsland, hvorover nu Bratsbergbanen gaar ind i den store tunel, og som nu i det hele ligger under byen og blir bebygget fra byen, ‑‑ kjøptes først av en telemarking Sondre Bjaaland fra Laardal. Han passet dog litet til forholdene, hvorfor han igjen solgte gaarden til jærbuen Seland fra Time, der fremdeles har den og har drevet den med stor dygtighet. I det sidste aar (1918) har han imidlertid solgt fra en betydelig del av det bedste til mægler­ Hans Høier, søn av den tidligere eier av søndre Brække Nils Høier. Da Høier er blit en rik mand under de nuværende konjunkturer, vil der antagelig snart reise sig en anselig rigmands­villa nordenfor den gamle gaard.

H. H. Holta

Konsul Hans Halvorsen Holta er den,. nuværende, eier av Lagmandsgaardens hovedbygning og have.  I de nærmeste aar efter eiendommens opløsning blev der drevet et pensionat i hovedbyg­ningen, saa leiedes den av amtmand Viggo Ullmann; men da han i 1904 kjøpte hovedbygningen og haven, som stod igjen av det gamle Bratsberg, kjøptes Lagmandsgaarden av grosserer H. H. Holta, som i høi grad har baade utvidet og forskjønnet den gamle gaard, saa den nu med sin store, smukke have igjen er blit en fuldt herskabelig bolig.

Holta er født 7de november 1859 i Sauherad, hvor hans far var gaardbruker. Efter at ha faat en foreløbig utdannelse paa folkehøiskolen, gjennemgik han først underofficersskolen i Kri­stianssand og senere Grüners handelsakademi i Kjøbenhavn. Efter et ophold i England nedsatte han sig saa i 1882 som kjøbmand i Skien. Ved sin store forretningsdygtighet og sine mange inter­esser er han efterhaanden kommen til at indta en meget fremskutt plads i forskjellige retninger. Han er saaledes medlem av det store trælastfirma Blak­stad Holta & Co. og har i senere aar væsentlig været den ledende i firmaet. Like­ledes er han formand i di­rektionen for Skiensfjordens Kreditbank, i styret for Skiens verksteder og Skien‑Tele­markens dampskibsselskap. Han er blit videre kjendt for sit energiske arbeide for oprettelsen av en færgeforbin­delse mellem Brevik og Jyl­land. Han er fremdeles formand i Skien‑Telemarkens turistforening og i styret for Telemarken‑Grenlands mu­seum paa søndre Brække.

I anledning av sit 60 aars julbilæum har han oprettet et legat til museet paa 10,000 kroner efter tidligere at ha skjænket det 20,000 kroner, endvidere 5,000 kroner til historielaget for Tele­mark og Grenland, likesom han til utgivelsen av Gjerpens Bygde­bok I. 2 bidrog med 500 kroner. Endelig gav han samtidig med den store gave til museet 20,000 kroner til et legat for fattige og gamle i hans hjembygd.

Konsul Holta blev 30/12 1890 gift med Dorothea Charlotte Erich­sen, en datter av kjøbmand Johan Erichsen i Skien.