19. Kaspar Georg Holter.

1861‑1872.

 

K. G. Holter blev født i Drammen den 28de september 1812 av forældre grosserer, senere overtoldbetjent Iver Andreas Holter og dennes anden hustru Vilhelmine Margrete Rode. Fra sit 13de aar gik han paa Drammens lærde skole, hvorfra han dimittertes i 1832 og fik saavel til artium som til andenexamen karakteren laudabilis. Efter i 2 aar at ha været lærer ved en privatskole i Drammen, tok han vaaren 1837 teologisk embedsexamen, likeledes med laud, og med samme karakter avla han høsten efter de prak­tiske prøver. 1838‑1840 var han saa igjen lærer i Drammen, men nu ved latinskolen og blev derefter i 1840 ansat som klokker paa Bragernes og i forbindelse dermed som andenlærer ved Dram­mens borgerskole. I 1847 blev han residerende kapellan til Gaus­dal, i 1854 det samme til Eker og under 28de mai 1861 sogne­prest til Gjerpen, hvor han holdt sin tiltrædelsespræken den 16de søndag efter Tref. Just paa 11te aarsdagen efter sin utnævnelse til sogneprest i Gjerpen ut­nævntes han, den 28de mai 1872, til sogneprest paa.Eker og holdt sin avskedspræken i Gjerpen 7 de søndag efter Tref. Holter kom saaledes tilbake til den menighet, hvor han tidligere hadde været resid kapellan, og hvor hans barn­domshjem støtte like til. Fra Eker var ogsaa hans anden hustru Magdalena Sofie Doro­tea Rasch, datter av soren­skriver Rasch paa Eker. Den 17de december 1840 var han blit gift med Karoline Teo­dora Børresen, der døde paa Eker 12te september 1857, efter at ha født ham 6 barn, 4 sønner og 2 døtre, av hvilke sidste den yngste døde i ung alder. Den 20de december 1859 indtraadte han saa i nyt egteskap med nævnte Sofie Rasch.

 

Efter at ha tat avsked som sogneprest paa Eker, flyttet Holter igjen tilbake til Gjerpens grænse, idet han bosatte sig i Porsgrund, hvor hans datter var gift med konsul Hans Møller. Der døde han 24de august 1880, 68 aar gl. Hans efterlatte enke døde sammesteds, paa Osebakken ved Porsgrund, vel 20 aar senere, den 27de april 1901, 72 aar gl.

 

”En begavet prest”, siger hans efterfølger i Gjerpen om ham, “en kirkens mand, et ædelt menneske, en trofast ven, en israelit, hvori der ikke var svig”.

 

Av hans sønner er Vilhelm og Iver landskjendte.

 

 

20. Johannes Nilsson Skaar.

1872‑1885.

 

Jeg gjengiver her først det autobiografiske omrids av sogne­prest Skaars liv, som oplæstes ved hans ordination til biskop i Tromsø den 31te januar 1886 og senere indførtes i Gjerpens kalds­bok. Det er saalydende:

 

“Jeg Johannes Nilsson Skaar er født i Vikørs prestegjeld i Hardanger den 15de novem­ber 1828. Mine forældre, som nu begge er døde, var gaard­mand Nils Gjermundsson Skaar og Elsebe Torgeirsdat­ter. Saasnart kræfterne tillod det, deltog jeg med mine for­ældre og søskende i det an­strengende arbeidsliv, som bondefolk paa de kanter av landet er nødte til at føre. Med skolen var det smaat bevendt, da den indskræn­kede sig til nogle faa ugers tarvelig omgangsskole om aaret. Men den undervisning, som mine forældre kunde give mig, erstattede i nogen grad savnet av en ordentlig skole, og den aand, som her­skede i huset hos ældre og yngre, vakte tidlig min lyst til boglige sysler. Allerede i barne­aarene følte jeg mig sterkt dragen til den prestelige gjerning, men mine forældres formuesvilkaar syntes til min sorg at lægge uover­vindelige hindringer i veien for opnaaelsen av den uddannelse, en saadan gjerning kræver. Dog – ”alle ting er mulige for Gud”.

Henved 18 aar gammel kom jeg ind paa Stordøens seminarium og dimitteredes derifra i december 1848 med karakteren “udmerket duelig”. Den beskjæftigelse, som nu først tilbød sig, var kontor­arbeide. Som kontorbetjent opholdt jeg mig hos foged Vidsteen i Søndhordland fra vaaren 1849 til juletider 1851. Her havde jeg anledning til at lægge mig efter levende sprog, navnlig tysk, og kunde ogsaa tilegne mig lidt av den latinske grammatiks formlære. Straks efter nytaar 1852 kom jeg til Kristiania, fik plads paa Helt­bergs skole, opnaaede examen artium 1853, andenexamen 1854, theologisk ernbedsexamen i juni 1857 og sammes praktiske del i august s. a., de to første med karakteren haud illaudabilis, de to sidste med karakteren laudabilis. Da jeg i den største del av min studietid maatte ved lærervirksomhed forskaffe mig det fornødne til livsophold, blev anstrengelsen større, end mine kræfter tillod, og jeg vilde sandsynligvis bukket under, hvis ikke sogneprest Bruun i Hurdalen var i rette tid kommen mig til hjælp, saa jeg det sidste halvandet aar kunde lade alle informationer fare. Jeg mindes ham og minder om ham med en altid inderlig taknemlighed.

 

Den 12te oktober 1857 blev jeg naadigst udnævnt til at være personel kapellan hos sogneprest Melbye i nordre Aurdal. Derfra forflyttedes jeg den 17de mars 1862 som residerende kapellan i Skien og den 24de september 1872 som sogneprest til Gjerpen. Denne embedsstilling har jeg siden indehavt, indtil jeg den 31te oktober 1885 naadigst udnævntes til at være biskop i Tromsø stift”.

 

Til disse av ham selv i kaldsboken indførte meddelelser om hans liv skal jeg endnu føie nogle supplementer (væsentlig efter Heggtveits livlige og sympatiske biografi i ”Hjemmet”, no. 12 for 1884).

 

Gaarden Skaar, hvorfra biskopen har sit familienavn, er en høitliggende fjeldgaard ved Fiksesundet i Vikør og skal gjennem aarhundreder ha været i hans fædreneæts eie. Hans far Nils Skaar, der var født i 1791, døde i 1864, i en alder av 73 aar; moren derimot, der var to aar yngre end sin mand og født 26de decem­ber 1793, døde først 2den februar 1885, over 91 aar gammel. Som Skaar antyder, var hans forældre oplyste bondefolk, der læste meget og eiet ikke faa bøker, mest av opbyggelig indhold, likesom de begge var skrivekyndige, saa han vistnok under deres veiled­ning og efter deres eksempel lærte mere i hjemmet end i den 6 uker varende omgangsskole. Da han i 15 aarsalderen konfirmer­tes, var han blandt dem, som ”til flittigheds belønning” fik en av de av kongen til saadant øiemed skjænkede aargange av ”Skillings‑Magazin”, en gave, som glædet ham særdeles.

 

Allerede paa seminariet hadde han mottat nogen undervisning i tysk ved andenlæreren H. C. Nimb (død 1867 som sogneprest til Fjælberg), der ogsaa skaffet ham den for hans fremtid betyd­ningsfulde kontorpost hos foged Vidsteen; ti hos Vidsteen blev han “behandlet mere som søn end som tjener, og av husets sønner fik han ikke alene laant bøger; men de gav ham ogsaa lidt veiled­ning i tysk og fransk og tog sig i det hele broderligt av ham”, mens han paa egen haand begyndte at sætte sig ind i en latinsk grammatik, han hadde faat fat i. Fogden, der la merke til hans iver, ytret, at han kunde nok forstaa, at hans kontorist hadde lyst til at studere; men han vilde ikke “dølge for ham, at veien var tung og kostbar. Vilde han derimod blive hos ham, skulde han faa mere selvstændigt arbeide og dertil øget løn. Skaar takkede for hans venlighed, men tilføiede, at han vilde anse sit liv som forfeilet, hvis han ikke fik studere”. Like under jul 1851 forlot han saa fogedgaarden og reiste overland ind til Kristiania. Han kunde en del tysk, litt fransk samt deklinationerne og konjugatio­nerne i den latinske grammatik. For at faa ham og et par andre, som indmeldtes paa samme tid, til at kunne følge med i nederste klasse, maatte derfor Heltberg en maaneds tid læse med dem i en del særskilte timer. Sin tid utnyttet han saa godt som mulig, da han læste fra kl. 5 om morgenen til kl. 11 om aftenen og vandt saaledes efter 1.1/2 aars ophold ved skolen frem til at kunne under­kaste sig examen artium i august 1853. “ Det var dog ikke ude­lukkende min flid, som hjalp mig”, skriver han senere, “men ligesaa meget den fortræffelige undervisning, skolebestyrer Helt­berg gav mig. Hans minde være velsignet ! “ Som student hadde han intet andet at leve av, end hvad han selv kunde fortjene ved sit arbeide; men kolerapesten grep lammende ind i alle forhold, og det hændte, at han maatte lægge sig uten aftensmat og staa op uten at faa frokost. Han fik vistnok nytaar 1854 en lærerpost ved en større pikeskole, men gik derved glip av de fleste forelæs­ninger. Som teologisk studerende var han likeledes optat av skolen kl. 9‑12, men kunde dog faa høre Johnsons og Casparis forelæs­ninger, der indfaldt i timerne 12‑2. Skaar skriver om sin teolo­giske studietid : “ Det var en velsignet tid, som nu var indtraadt, en tid, hvori mange studerende ikke blot bar omsorg for sine studier, men ogsaa for sin sjæls frelse, og i begge henseender var de theologiske professorer de studerendes trofaste veiledere ikke blot ved forelæsninger, men ‑ for professor Johnsons vedkom­mende ‑ ogsaa ved bibellæsninger. Jeg vil altid tænke paa mine theologiske lærere med tak; men dybest i det taknemmelige hjerte skal professorerne Caspari og Johnson være gjemte”.

 

Efterat Skaar, som nævnt, i august hadde tat praktikum, tiltraadte han allerede i september paa forhaand sin stilling som kapellan i nordre Aurdal, idet han først utnævntes den følgende maaned og først ordinertes av biskop Arup i Oslo kirke den 11te november s a. Den første søndag i advent “sang han saa sin første messe, eftersom ham var skeet barmhjertighed”.

 

Nordre Aurdal var et vidstrakt og folkerikt prestegjeld, med 4 kirker og henimod 6 000 mennesker, saa at Skaar, da sogne­presten næsten stadig var syk og tildels sengeliggende, fik omtrent al sogneprestgjerningen at utføre, med undtagelse av kontorarbeidlet og fattigvæsenets saker. To gange ukentlig maatte han læse med konfirmanderne, præke hver søndag, holde mange bibellæs­ninger og utføre hyppige sognebud. Han vandt i høi grad menig­hetens kjærlighet og tillid, ikke mindst det vakte lægfolks. Selv skriver han: “Jeg har ikke nogetsteds fundet saa varmhjertede, enfoldige og elskelige gudsbørn som i nordre Aurdal”.

 

Skaar hadde om sommeren 1861 meldt sig til Balsfjordens sognekald og til Ekers resid. kapellani. Gjennem stiftsprovst Jensen fik han bud fra statsraaden (Riddervold), at han skulde faa Bals­fjorden, dersom han ønsket det; men han vilde raade ham til at to sin ansøkning tilbake. Ekers resid. kapellani kunde han ikke faa; men han kunde haabe at faa det embede, som vilde bli ledig ved besættelsen av Ekers resid. kapellani. Han tok da sin ansøk­ning om Balsfjorden tilbake. En lørdag aften var han, efter at ha flakket om i bygden, kommen til Skrutvold, hvor han dagen efter skulde forrette. Der fik han se nye aviser, som bragte det budskap, at pastor Wefring var utnævnt til Eker. Skaar skulde altsaa til Skien. “Den paafølgende nat sov han ikke. Det var ikke glæden, som holdt ham vaagen, men skrækken for at komme til et sted, hvor han vidste, at de kirkelige forhold var mer end almindelig forviklede”. Han meldte sig dog som ansøker, blev ut­nævnt 17 mars 1862, brøt straks op og indsattes i Skien av provst B. Wettergreen 2den søndag efter paaske.

 

Det motsætningsforhold, hvori Skaar hadde stillet sig til Hau­ges salmebok, gjorde ham det fortsatte ophold i Skien mindre be­hagelig; han søkte sig derfor væk og blev utnævnt til sogneprest i Haus ved Bergen 24de september 1868; men da han indsaa, at han vanskelig vilde kunne økonomisk klare sig der med sin store familie, søkte han om tilladelse til at forbli i sit hittil havte em­bede, hvilket ogsaa tilstodes ham. Han hadde da hat indtægterne av Haus fra 1ste januar til 24de april. Halvten derav var gaat til den forrettende sogneprest, og av den anden halvdel, 100 spd., oprettet han et legat, hvis renter væsentlig skulde anvendes til ind­kjøp av Landstads salmebok til fattige og flittige konfirmander.

 

Fra midten av juli 1872 hadde han som konstituert bestyret Gjerpens sognekald efter Holters avreise og utnævntes til sogne­prest i Gjerpen den 24de september. Han holdt sin avskedspræken i Skien 21de s. efter Tref. og sin tiltrædelsespræken i Gjerpen søn­dagen efter; men paa grund av at Gjerpen kirke da var under reparation, holdt han ogsaa denne præken i Skiens kirke.

 

Efter ved flere tidligere valg at ha faat stemmer til biskop, fik han ved valg av ny biskop i Kristianssands stift efter Tand­berg i 1885 de fleste stemmer; men den daværende biskop i Tromsø, Smitt, blev utnævnt, hvorefter Skaar blev hans eftermand. Skaar indviedes til bispeembedet av biskop Essendrop i Kristiania 31te januar 1886 og holdt sin avskedspræken i Gjerpen Maria bebudelsesdag. Den 31te august 1892 forflyttedes han til Trond­hjems bispestol.

 

Den 12te november 1857 indtraadte Skaar i egteskap shed Ka­tinka Vilhelmine Pauline Hansen, datter av løitnant, senere told­betjent paa Moss, Truls Hansen (død l843). Hun var født den 30te december 1829 og døde i Trondhjem den 24de december 1896. Hendes lik førtes til Gjerpen, hvor ogsaa hendes mor ligger be­graven. Av deres 10 barn er de syv ilive og to av sønnerne prester. Den 17de mars 1898 indtraadte Skaar i nyt egteskap med enkefru Marie Jakoba Flood, f. Thorbjørnsen, født 7de mars 1845, datter av prokurator Simon Thorbjørnsen i Skien og enke efter forsikringsagent i NewYork Simon Flood.

 

Som resid. kapellan i Skien utgav Skaar (anonymt) sine sam­linger av ”Lovsange og aandelige viser”, I og II, trykt i Skien 1863 og 1864. I 1865 utkom en betydelig forøket utgave og en­delig en tredje, en yderligere forøket, 135 s., trykt i Kristiania 1881. Som sogneprest i Gjerpen utgav han likeledes en samling “Salmevers og hjertesuk”, der blev trykt i Kristiania 1880, 47 s.

 

Endvidere har Skaar levert en hel mængde artikler, mindre avhandlinger og særskilte skrifter om salmer og salmeboksspørs­maal, og heri ligger vel hans literære produktions største betydning. Ikke mindst betydningsfuldt er hans første offentliggjorte arbeide i denne retning, nemlig hans kritik av Landstads salmeboksutkast, trykt anonymt i “Morgenbladet” for 1861 gjennem en lang række no. (256‑291), hvori han vistnok uttalte sin glæde over Landstads arbeide, men dog ogsaa hadde meget at klandre. Herpaa fulgte i samme blad en “Redegjørelse” av Landstad og derefter et “Til­svar” av Skaar i 1862, no. 327 fl. Der indtraadte, som bekjendt, senere, navnlig efterat Landstad hadde foretat en del rettelser og ændringer i sit utkast, en fuldstændig forandring i Skaars stilling tit Landstads salmebok, saaat hans “Gjenmæle i salmebogsstriden” i 1871, der likeledes først offentliggjordes i en række no. av “Morgenbladet”, med længere mellemrum fra no. 65 til no. 206, og senere s. a. ut­gaves i bokform, delvis omarbeidet og utvidet, 126 s., ikke alene var et “Bidrag til retfærdig bedømmelse av Landstads salmebog”, men ogsaa et bestemt forsvar for boken imot dens nye angripere, hvor­iblandt spesielt er at merke den senere professor Edv. Munch Myhre, dengang bestyrer av lærerskolen paa Klyve ved Porsgrund. Ogsaa “Gjenmæle” var anonymt, skjønt forfatteren var vet kjendt av alle. En hel del kortere artikler og længere avhandlinger, vedkommende dels enkelte salmer, dels salmebokssaken, findes i “Norsk kirke­tidende”, fra 1861 av, og i “Luthersk kirketidende”, navnlig i sidst­nævnte for 1863, saavel  I som II: fremdeles i “Theologisk tids­skrift”, fra 1864 av, flere “Hymmologiske smuler” og “Salmehistoriske bidrag”. Endelig samlet Skaar resultaterne av sine salmestudier i sit vigtigste literære arbeide, det store verk “ Norsk salmehistorie”, der utkom i Bergen 1879‑1880 i to tykke bind, første bind 790 s., andet bind 627 s. + XIX s. I aarene 1875‑80 blev “enhver fri­stund, han havde”, benyttet til dette verks utarbeidelse, likesom han sommeren 1879 med offentlig stipendium opholdt sig i Dan­mark for at gjøre studier ved danske biblioteker i Kjøbenhavn og Odense. Hans “ Reiseberetning” herom findes trykt i “ Theologisk tidsskrift”, VII, s. 250‑285. Skaar var medlem av den kngl. kom­rnission av 10de juli 1865 til bedømmelse av Landstads utkast til kirkesalmebok og likeledes av den den 30te september 1876 ned­satte kngl. kommission til bedømmelse av Lindemans melodier til Landstads salmebok. Skjønt han efter sin komme til Skien tok del i utarbeidelsen av Hauges salmeboksutkast, hvis forfatterfor­tegnelse og andre salmehistoriske oplysninger er av ham, stillet han sig dog, som alt sagt, senere i et bestemt motsætningsforhold til denne bok til fordel for Landstads. Som biskop har han levert bidrag til den evangelisk kristelige salmeboks historie i forskjellige bispedømmer. Det første av disse: “Et blad av den evangelist: kristelige salmebogs historie” (nemlig dens historie i Tromsø stift) er trykt i Porsgrund i 1891, 35 s. Denne salmeboks historie i Kristianssands stift utkom 1897 i Kristiania, 88 s.

 

Endelig er det her av særlig interesse at nævne hans avhand­ling i Porsgrundsbladet ”Grenmar” for 1880 og 1881: ”Prester i Gjerpen i de tre sidste aarhundreder”, som desværre kun i defekt stand har været mig tilgjængelig, da ikke engang forfatteren selv længer var i besiddelse av den.

 

Biskop Skaars arbeide for finnemissionen, for den lappiske bibeloversættelse og den lappiske salmebok, hvori findes flere av ham selv dels forfattede, dels oversatte salmer, skal her kun antydes.

 

Skaar blev 21de januar 1887 ridder av St. Olavsorden og 4de november 1893 kommandør av lste klasse i samrne orden for for­tjenstfuld embedsvirksomhet.

 

Biskop Skaar døde efter et kort sykeleie den 13de december 1904, vel 76 aar gammel. Hans lik blev ført fra Trondhjem ned til Gjerpen og under stor deltagelse fra menighetens side begravet fra den paa kommunens bekostning vakkert smykkede kirke.

 

 

21. Nikolai Martens.

1886‑1890.

 

Nikolai Martens blev født i Bergen den 29de november 1836 av forældre baker Nikolai Martens og hustru Anna Pauline Broch, gik paa Bergens skole og blev student med laud i 1854. Aaret efter tok han andeneksamen med laud. Som student var han om­trent 1.1/2 aar huslærer hos sorenskriver Kaltenborn i Gudbrands­dalen, derefter i længere tid lærer ved Balchens døvstumme­institut paa Schafteløkken ved Kristiania. I sin av den grund noget lange studietid kom han, som saa mange av de daværende teologiske studerende, under sterk religiøs paavirkning av professor Gisle Johnson. I juni 1863 blev han endelig teologisk kandidat med laud og tok derefter den praktisk‑teologiske eksamen med samme karakter. I 1864 blev han timelærer ved Bergens latin­skole, i 1867 adjunkt ved Tromsø skole og 6te mars 1869 sogne­prest til Maalselven i Tromsø stift. I 1874 blev han provst i Senjen provsti, forflyttedes i 1877 til Hemnes, i 1881 til Manger i Bergens stift, hvor han igjen aaret efter valgtes til provst i Nord­hordlands provsti, og blev saa vaaren 1886 utnævnt til sogneprest i Gjerpen, hvor han tiltraadte 9de søndag efter 'I'ref., 22de august s. a.

 

Her blev hans virketid ikke lang. I august 1889, altsaa 3 aar efter hans komme til Gjerpen, viste der sig nemlig tegn til et sykelig tungsind, som utover høsten gik over til fuldstændig sinds­sygdom. I denne tilstand avgik han ved døden paa Gaustad sindssykeasyl den 26de april 1890, ikke fuldt 54 aar gammel. Hans eftermand i Gjerpen, der som residerende kapellan i Skien hadde lært ham vel at kjende, giver ham i kaldsboken føl­gende gode vidnesbyrd: ”Sog­neprest Martens var en med mere end almindelige aands­evner udrustet mand. Han var en ualmindelig veltalende prædikant, en av sit kalds alvor gjennemtrængt mand, en tro og nidkjær sjælesørger og endelig en dygtig forret­ningsmand”.

 

Martens hadde i 1869 indtraadt i egteskap med Eleo­nore Gjæver og efterlot hende ved sin død med 7 barn,

5 sønner og 2 døtre.

 

Embedet bestyrtes un­der Martens's sygdom og se­nere under ledigheten av stiftskapellan Gustav Ludvig Kullerud, der senere blev residerende kapellan i Skien og nu er sogneprest i Hemnes, Martens’s embede 1877‑81.