XI.


Aller-Underdanigst Forslag

Om dend Visse Handels Deling oc Indrettelse her i Scheen By, efter Stædets Leiligheed, och Indbyggernis Vilkaar.

 

 

1. Den fornembste Handel bestaar her i Træ-Læst Handelen, saasom af Saug-Bruget oc dend Huggen Last, saavel dend der rundhugges, saasom Master, Spirer oc desslige, som oc Bielcker, Juffers, Spærrer indtil Or oc Birche­Vedd etc. Hvilcken Handel, ved de derudi allerede begrebene, som self eye Sauger eller Skover, best forblifver, naar de, som intet desslige ere eyende, och dessforuden i anden handling begrebene, sig, under vedbørlig Straff, maa entholde, fra at indtrenge sig i deris Brug oc Skove, dennem til præjudice.

 

Skulle oc nogen, som ey hafver Saugbrug, under prætext, at hand eger Gaarder eller Skover i Tellemarken, hvoraf hand tilladelige Bielcker, oc ellers Spirer, oc Tømmer kand bekomme, sig i saadan Handel bemenge, da for Magistraten hans Adkomster at producere, hvad hand i saa maa­der eyende er, eller med hvad self-eyende Oedels-Bønder, hand saadan Handling hafver, paa det andere, som hafver richtig restance hos Bunden, formedelst saadanne practiqver icke skulle lide Skade. — Dersom hand da ey vedbørlig Rigtighed skulle kunde fremviise, da hand eller de, saa­dan Handling, som ickun er andre til Skade, at qvitere, oc een af de herefter benæfnte special Handlinger at antage.

 

De som ellers handle med Spirer af Fyr oc Gran, eller oc med desslige Bielcker, enten hvor det allereede er tilladt, eller hvor det herefter i viit afliggende Skove oc Udmarcker allernaadigst kunde vorde tilladt, eller oc Seewerts, hvor det ey skader Saugbruget — Item, de der handle med smaa Last, Siuf Palmer, Juffers, Kandt-Spirer, Spærrer, Brendevedd, Bar­tin-Stager, Band-Stager och andet desslige smaa Tøy af Landsens Vext, de ved den handel allene at forblifve, Oc ingenlunde efterdags hafve i deris Huse nogen Klædes eller anden Kram-Vahre til at selge, eller til Bønderne at udsette.

 

De uden Byes Borgere. som boe Søværts, med Bønderne deromkring at handle, oc ey med Tellemarcks-Oplandets Brug sig befatte, med mindere de ville flytte til Byen, och deris Brug Søwærts qvitere.

 

2. Korn-Varenis, sambt Fisk och andre Victualiers Indkjøb /: af Skiberom­mer :/ at maatte være for eenhver af Indvaanerne almindelig, saavidt een hvers Brug oc Huus Fornødenhed udkræfver, oc ey uden efter visse Ligge-Dage, af Kiøb-Mændene i store partier at opkiøbes.

 

Lige saaledes de Victualier af Feede oc Vild Vahre at være til fellis, som Bønderne monne til Torfs fahre, eftersom de dennem best kunde selge, oc derimod kiøbe deris Vahre igien af Borgerskabet, undtagen hvis de i Sæde-Thiden til deris Sæde-Korn behøfver, at hafve friit Indkiøb paa, efter Kongelig Forordning.

 

Hvis oc Eders Kongl. Maytt. allernaadigst ville Facilitere oc formilde uden Rigens Korn-Told for dette Stæd, saavidt Ed. Mtt. Self Allernaadigst behagede, eller oc den Allernaadigst frilade, naar Indvaanerne det self  loed ved deris Skiberomme indføhre, skulle det animere mange til Sø-Fahrten, oc være dette Stæd oc magre Opland til stoer Gaufn, eftersom de nego­cierende, da atskillig smaa Last kunde udføhre, som ellers blifver forliggen, dersom Skaatterne dend ey opkiøber. Til med, er her frem for paa alle andere Stæder i Norge, formedelst den ringe oc ofte faldende misslige Korn-Vext i Oplandet Tellemarcken, meest alle Thider Mangel paa Korn­Vahre, som foraarsager dyr thid her paa Stædet, særlig om Vinteren.

 

3. At af de Grofve-Vare, Humble, Toback oc Salt maatte fornemmelig for­blifve ved de Saugbrugende oc Trælasthandlende, som her i Byen ere boende, oc det vil antage — Af Aarsage : De Vahre ey kunde kiøbes af anden eller tredie Haand uden største Skade, baade for dennem oc Bøn­derne. — Herved kunde oc Bisse-krämmere, som mest med Tobach om­løbe paa Landet, disbedre hindres, oc efter Kongl. Naadigst Forordning afskaffes.

 

Saa kunde oc herudofver falde indbyrdes Handling oc Omvexling imellem dennem oc Kræmmerne af nogen Vahre imod Vahre effter een hvers behøvende. Herforuden kunde nogle /: der ickun eyer een Part i een Saug, som dennem kand være arfvelig tilfalden, eller sig tilforhandlet, oc ey deraf alleene kunde sig ernære :/ deris Tarf ved ofvenbemelte handling tillige befordres. End oc dependerer de fleeste Handværcks oc Arbeids Folckis Næring her af Saugbruget, hvilche oc saa ved saadant Kiøb, ligesom af første Haand, best kunde forsynes, och i billigste maader gerires.

 

4. De øfrige Grofve Vahre, saasom uforarbeidet Jern oc Staal-Stenger. Gry­der, Pander og desslige, sambt Bly-Klomper. Saa oc Hør, Hamp, Stry, Touverch, Seigeldug oc Garn, Tiære, Tran, Talg, Sæbe, Lædder oc Huder af alle slags, saa oc Foder-Værch, oc Wadmel, End oc Kurfve-Glas, Kurfver, Vandsprøyter oc deslige Tretøy, item Hatt-Staffereri, Slibe oc Bryne Steen, Muur-Steen oc Tag-Steen kunde oc formere een Handel, som nogle kunde antage.

 

5. Kram-Handel angaaende: Da kand Silche oc Klæde Handel her best føyes tilsammen. formedelst den ringe Aftræch paa Silche-Vahre. — Saa naar nogle nød dend, med alle dertilhørige sorter, som af Told-Rullen extra­heris kand, oc dennem efter Ed. K. Mtts. allernaadigste ordre oc Befahl foreskrifves, uden Indpas af andere, eller særdelis hemmelig Falholdning i Husene, da kunde de dermed handlende nochsom vedblifve.

 

6. Iisen-Krämmeri kunde oc, som een sær Handel, ved nogle parteculier for­blifve, som deris Næring deraf kunde hafve, naar derunder maatte for­staaes : Alt giort Arbeide af Messing, Kaaber, Tin, Bly-Ruller, Blich, Hoorn oc andet.

 

Nürenberger-Arbeide, sambt Poppentøy saa vel oc alleslags instrumen­ter, Boge-Guld oc Sølf, oc alt saadant, som ingen Gemeenskab hafver med Ulden eller Klæde- oc Kram-Vahre, Desligeste de at falholde Kaar­der, Pistoler, oc alskens Skud-Vaaben.

 

Lærrits-Handelen her paa Staden kand ey erachtis for profiterlig, at derudi nogen sær Handel kunde oprettis, effterdi største Deehlen af Ind­byggerne nøyes med hiemegiort Lærridt. Landet træcher ey heller noget af de fine Linnen-Vahre. Hvorfor tienligst, at den Linnen-handel, sambt Cattun af alleslags, maatte tilføyes lisen-Krämmeri, oc saaviidt dend hafver Gemeenskab med Bom-Uld eller Uldet, til Klæde-Handelen.

 

7. Speceri och Drogisteri at maatte være een sær Handel, oc derunder sor­tere alleslags confiturer, Sucker-Bageri, Siruper, Oliteter, Apotecker-Vahre, oc destillerede Vand, sambt Wox oc Wox-Stabeler, Kruud, Suofvel, Lack, Papiir, Kort, Liim oc alleslags Farfver, Frøe oc at skillig slags Frugt, syltet, frisk eller tørret. Desligeste allehaande forarbeidet Glas oc Steen-Tøy, Tobacks-Piber, sambt karfvet Toback. -Item Stiivels, Hvede-Meel, Hvede-Kafringer, Peber-Kager, Hunning, oc hvis videre Drogisteriet tilhørig kand befindes. Oc desforuden alleslags fremmet Aqvavit.

 

8. Wiin-Handlingen angaaende: Da som her ey nogen Aftræch falder paa Spansk-Wiin, oc deslige heed Wiin, ey heller synderligt paa Rinsk-Wiin, saa kunde alleslags Wiin oc Brende-Wiin-Handel, sambt Wiin-Edicke, Most och fremmet Øl, Item Miød oc Pryssing best under itt fallholdis, /: naar Nordsk Øl i Wiin-Husene allene selgis til de der logerende :/ paa det Wiin-Handelerne kunde nogenledis vedblifve, oc tillige med fleere beflitte sig, at reede i Skiberomme, som Vahrene fra første Haand kunde indhendte. Oc Sticht Skrifveren oc andre, som forsyner Kierkerne med Wiin, enten sig derfra entholder, eller oc for billig Priis dend af de Wiin-Handlende i Byen at kiøbe, hvad de kand hafve dend for lige saa god Priis, oc muelig bedre, end de dend Kierchen til Reigning føhrer.

 

9. De som fallholde Norsk Øl, Dansk eller Norsk Brende-Wiin, saa oc Brød, Item Gryn, Erter, Kiød, Flesk, Iister, Smør, Fisk, Lys, oc andet til Hø­ckeri henhørende, allene derved at maatte forblifve, uden i nogen anden, entek Trælast- Kram- Speceri eller Wiin-Handel sig at indlade. eller hem­melig falholde, under dess Forbrydelse, oc vedbørlig Straff.

 

Oc kunde ofvenbemelte Deeling gaffne Byen, naar Kramvahrene aff Kragerøe oc andre uden Byees Borgere efter Told Rullen her schulle indkiøbes.

 

Hvad angaaer, hvorledes Indbyggerne kunde vorde deris Kramvahre qvit imellem hin anden, Da som faa Kiøbmænd eller Krämmere ere her paa Stæden, som halver Mængden af alle slags Kram-Vahre, undtagen To eller Tre Persohner, som vel ved Klæde eller Jister-Vahre forblifver, saa hvad de desforuden af Speceri eller andet kunde hafve til ofvers til Vaaren, kunde de enten omvexle moed saadanne Vahre, som disse kunde være thiendt med, naar de paa begge Sider oprigteligen, uden profit, med hinanden ville handle, eller oc, hvis de paa de annammede Vahre noget blifve skyldige, da, om Leiligheden ey er, strax at betale, Fire eller Sex Maaneder efter Annammelsen at contentere dend halfve Summ, oc Resten til Tolff Maaneders Udgang, hvis oc de annammede Vahre schulle noget høyt importere, da Tre-Maaneders længer Thid at udstilles med Betaklin­gen, alt efter Kiøbmands Styl, med tilbørlig Rendte oc Caution, om nødig erachtis. Och alt dette udi een Ofver-Kiøbmands, oc nogen aff Magi­stratens Bivær, oc efter deris Sigelse at oprettis, om ey ellers til nøye imellem de Handlende skee kand. Saa frembt oc det Eders Kongl. May. Allernaadigst behagede, ofvenbemelte Handlings Indrettelse, eller saaviit allernaadigst got siunis, at lade skee, oc Naadigst confirmere, oc Thiden til des Fuldbyrdelse til in Maji Maaned, eller senist til den Ellefte Juny førstkommende, at foresettis, Saa kunde een hver vedtagende bethimeligen forskrifve, oc sig forsyne med hvis til sin Handels Fohrtsettelse maatte behøfves.

 

Skulle oc nogen, i hvad slags Handel hand nu monne hafve, icke til de andere negocierende inden foresatte Thid, face af hændt, hvis hand hafde, at handle med, som hand nu ved denne enchel Handling maatte forandre, da, Eyermanden saadanne Vahre at lade opteigne, oc Magistra­ten, eller Ober-Kiøbmanden, til kiende gifve, at hand enten self det efter Haanden kand afhænde, eller oc ved imellem Megling paa een thid, /: til saadan Handel vedkommende :/ kunde faae transporteret.

 

Oc som de fleeste af Krämmerne sig i Trælast-Handlingen hemmeligen hafver indmenget, saa de hos Bonden schal hafve temmelig stoer restan­cer, da hvis de saadan vandschellige tilstaaende Gield ey til andere Last­hondlende skulle kunde faae afhændt, maatte de efter loulig forhverfvede Domme om Gieldens Rictighed, om icke alt paa een gang, da allerforder­ligst skee kunde, ved Fougderne til Vurdering i de skyldiges Middeler befordris, at Kiøbmændene ey skulle derofver geraade i Leiervold.

 

Endelig: Paa det al Missbrug i alt ofvenbemelte kunde forekommis, oc een hver, som nogen particulier Handel vedtager, kunde derudi erholdis, Da ville Ed. K. Maytt. allernaadigst behage, at lade visse Straf-bøder determinere, om nogen fremmet Kiøbmand eller Skiper herefter indføhrte eller afhændte nogen Kram-Vahre udi nogen Huse, eller andensteds, end i de dennem anviisende aabne Boder, paa det saadan Missbrug kunde vorde disbedre afskaffet, oc Vahrene i partier til de, saadan Handel ved­kommende, afhændt. Dissligeste at ingen Borger eller negociant, langt mindre nogen Handt-Vercks eller Arbeids-Mand den anden skulle i sin Handel giøre nogen Indpas eller nogen hemmelig Underhandling oprette, enten med Fremmedis penger sin Medborger til Forprang at bruge, eller i nogen anden optænkelig maade Skade paa hans Næring at tilføye, mens ved sit foretagende rolig forblifve, under hans Borgerskabs Forbrydelse, oc anden vilkaarlig Straf, paa hans person, oc det antreffende, efter Ed. Kongl. Maytts allernaadigst gotbefindende oc Paabud -- hvorved een hver dissbedre skulle tage sig vahre, oc sin Handel i beste maade fohrtsette, oc vedholde.

 

Herhos bedes allerunderdanigst att Eders Kongl. Maytt ville i Naade ansee efterfølgende Poster til denne Byes beste:

 

1. At alle oc een hver, som tilholder sig noget Brug oc Handel her paa Staden, saa frembt de efterdags derudi ville continuere, skulle være til­tæncht, aarlig til Byens Udgifter at svare, efter deris Brugs Storligheed, eller sig gandske derfra at endtholde. Oc at alle Geistlige oc Militaire hverckenn directe eller indirecte med Kiøbmandskab, som kand svecke Borgernis Næring, sig maa befatte, under Straff af det, som antreffis, oc videre, efter Kongelige Allernaadigst godfindende.

 

2. Proprietarierne til de heromliggende Jern-Wercker som drifver stoer negotie med de her opkiøbende Wahre af fremmede, oc dog hvercken i Kriigs eller Feide-thiid noget med Byen contributeret. ey at maatte under vedbørlig Straff, sig i meere Handel oc Kiøb indmenge, end Eders Kongl. Maytts Forordning dennem tillader — Mens at handle med Borgerskabet, oc ey noget fra fremmede Stæder forskrifve, uden hvis Materialier directe kand erachtis til Werckernis Bygning fornøden.

 

Med Kulle-Weed til samme Wercker at maatte hafvis dend inspection af vedkommende, at de gode dygtige Væxte-Skove, under den prætext, icke ruineris ved Hugst derudi moed Land-Drottens Villie, Menss Kulle-Ved at udvises /: af kraagede eller til Last udygtige Træer :/ af Bønderne self, oc af dem frembrugis, efter Voris forrige allerunderdanigst Andragende, paa det Skoverne icke derofver skulle til Upligt forhugges, oc i saa maa­der gandske ruineris.

 

3. Det slags Træer, som Split-Vedd af hugges, oc ere aff 9 a 10 Palmer, af Furu oc Gran, gandske at maatte forbydes, under des oc Splitveddens Forbrydelse, hvor antreffis, efterdi det i ligemaade aldelis ruinerer Wæxte­Skoven — Menss det i den stæd at hugges til Afhændelse til Fremmede, som kand være vel voxen, gyldigt oc Palm-Vedd, efter som Bielkernis, saavelsom Spirers Priis i England, ved saadan Lastis ofverflødig Brug oc Udførsel, merckelig er afslagen oc forringet.

 

4. Oc som her i Byen ere nogle Huuse, hvis Eyer-Mænd ere enten bortfløtte, eller hafver dennem til andere afstaaen, som ey heller boe her i Byen. Da som af de Familier der beboe Husene, Byens Bethiendte maa underholdes, oc ved des Ødestaaelse, Indkombsten afgaaer oc Byen sveckes, Saa bedis allerunderdanigst, om saadan Naadig ordre, at af samme Huses Eyermænd, eller de sig der tilholde, oc ellers af de uindhegnede oc ube­bygte Platzer i Byen skal proportionaliter svaris til Byens Gield, sambt til værende eller paakommende Byens Udgifter, eftersom af Taxer-Borgerne billig erachtis, oc af Magistraten bifaldis kand.

 

Sheen 14. Jan. 1686.

 

Eders Kongl. Mayts

Allerunderdanigste troe tienere

Marcus Barnholt

 

H. I. Falch         E. A. Cornish
Jacob Baad.