LVIII.

Beretning

om

Skien og Ladestederne ved Skiensfjorden.
Af Mathias Lyche.
(Efter en Original i Skiens Arkiv; antagelig forfattet ca. 1730).

Scheen

 

Er først kaldet Skeede eller Skeede Bye og har

 

Ao 1346 Faaet Privilegium af Kong Haagen, hvilket af Hands Hr. Fader Kong Magnus Smeek, som med forbemelte sin Son Kong Haagen havde felles Regiering, er

 

1359 bleven confirmeret, og siden af de succederende Konger. Er een af de ældste Byer i Stiftet, men kand ey udfindes, naar og hvad Tid den er anlagt, saasom derom ikke findes noget monument ved Raadstuen.

 

Har i Begyndelsen, ligesom de fleste Byer, været et Vest og sor­teret under 2de Gaardes Grunde, den eene kaldet Lunde Gaard, hvil­ken Borgemester Rose

 

1553 Har besiddet og af Øvrigheden slutteligen er bleven udlagt til Resi­dence for Sognepræsten, ligesom den endnu er. Den 2den kaldet Lie Gaard, hvilken

 

1568 d. 6 Februarij af Kong Friderich den 2den efter Byens allerunderdanigste Ansøgning til Udrast og almindelig Fædrift er Regaleret, med al dens Rente og rette Tilliggelse, qvit og frie, foruden Afgift, intet undertagendes.

 

Ao 1652 Overgik Byen en stor og skadelig Ildebrand.

 

1660 d. 13 Decembr. Har Kong Friderich den 3die Salig og Høylovlig Ihukommelse allernaadigst Bevilget og Tilladt

 

1.

 

At bemelte Skeen maa Nyde al Handel og Vandel, Brug og Kjøb­mandskab saa vidt Borgerlig Næring angaaer, som der i Bratsberg Lehn og des underliggende Havner udi de Priviligerede Frieheds Miile med Bønder, Fremmede og andre falde Kand.

 

2.

 

Skal ingen enten Bønder, Bisse Kremmerer, Strandsidderer eller andre, som ikke er af Skeen Byes Borgerskab, langt mindre frem­mede eller andre Kiøbstæders Indvaanere være Tilladt inden den Pri­viligerede Circumference, til Lands, Søeverts eller i Havnene noget, i hvad det er eller være Kand, Byen eller Borgerskabet til prejuditz at maa handle eller forhandle, mens Skeen Bye saadant allene at til­komme.

 

Samme Privilegium med alle de Frieheder og andet, som fremfarne Konninger Skeen forundt haver, har Høystbem.te Konge

 

Ao 1662 d. 30 Julij Allernaadigst confirmeret, saa vidt de ey var stridende med den souveraine Arve Regiering, og derhos Bevilget og paabudt

 

(her følger 5 Punkter af Rescriptet)

 

An 1662 d. 27 Sept. Har Kong Friderich den 5die Soldt, Skiødet og af hæn­det til Jørgen Bielche, Kongl. Mayts Raad, General Lieutenant udi Norge og Assessor udi Krigs Collegio ey allene de Otte Hands Kongl. Mayst. didindtil Selv havde ladet bruge, mens endog alle andre Hands Kongl. Mayts Sauger, Saugstæder og Damstokker, som nogen Rettighed til Høystbem.te Kongl. Mayst afgaar, og Borger­skabet i Skeen saavelsom andre havde havt udi Leye og Brug, hvilke Sauger, saavidt Borgerskabet og andre didindtil udi Leye og Brug havt haver, Hr. Jørgen Bielke igien til dennem

 

d. 25 November Haver afstaaet, Solt og afhændet efter derom skriftlig Con­tractes medfør, udi hvilken Contract er Sluttet og Forafskediget, at Hr. Jørgen Bielke eller hands Fuldmægtig tillige med dennem, som Saugerase have kiebt og bruger, Hand med dennem og de med Hannem paa Kongl. Mayts Naadigste Behag og Ratification skulle giere en Vedtægt, hvorledes med Skouge-Hug, Tømmerkiøb og andet til Saugbrugets Conservation fornøden skulle holdes, og har Laugmanden samt Borgemestere og Raad med endeel Borgere udi Hr. Jørgen Bielches Fuldmægtig Severin Christensen Hands overværelse

 

Ao 1663 d. 2 Maij Været Forsamlet paa Skeens forordnede Raadstue, til at forfatte samme Vedtægt, hvis Indhold fornemmeligen er denne, Neml. at Hr. Geheime Raad Jørgen Bielche til forbemelte Otte Sauger, som paa Kongl. Mayts vegne af Lehnsherrerne udi Bratsberg Amt havde været brugt, skal følge hvis Tømmerkiøb udi Tinds Præstegield, Grandis Herrit og Lille Herrit er at faae, og Kand komme til Tind-Elven fra Hitterdal Vandet og op ad, og samme Elve at være frie for al indpas og Handel af alle andre Deris Skouge-Hug og Tømmer­Kiøb, saa og have Tømmer-Kiøb for Hands Kongl. Mayts, Kircker­nes Provsternes og Præstebolernes Bønder, item frie Kiøb for Odels Bønder og andre i Tingtaget ligesom Borgerskabet.

 

Saa skal og Hr. Geheime Raad Bielche paa nogle visse Dage efter Advarsel have frit for alle og af hvad Slags Tømmer det Kand være, at Skyde sit Tømmer igiennem Skaad Fossen, ligesom altid tilforn haver været, hvorudi hannem ingen forhindring skal skee.

 

Vedtægten

 

bestaaer ellers i alt af 19 Poster, som concernerer saa vel de 8te Cron-Sauger, som alle andre Borgerskabets Sauger, tillige med Skouge-Hugsten og hvorledes dermed skal forholdes.

 

Ao 1663 d. 4 Maij Er denne Vedtægt underskreven og forseglet af følgende neml.

Jørgen Bielke Geheime Raad, Claus Andersen Laugmand, Casper Barnholdt og Peder Jensen Borgemestere, Anders Giermundsen, Peder Rasmussen, Cornelius Jansen og Oluf Nielsen Raadmænd, Severin Christensen fuldmægtig samt Isach Hendrichsen, Arne Bar­tholomaissen, Madtz Bastiansen, Jacob Jacobsen, Hans Tideman, Giert Brachtisandt og Jacob Rasmussen Borgere.

 

1664 den 26 Januarij Er forbem.te Vedtægt udi alle dens Ord, Clausuler og Puncter allernaadigst confirmeret.

 

De Otte Sauger er derefter Kommen udi Hands Excell.ce Hr. Stadtholder Christopher Gabels possession, og hand har igien Solt og Afhændt dem til Hr. General Cort Sivertsen Adaler men man har ingen underretning om, naar alt dette er skeet, men Vedtægten er

 

1669 den 12 Aug. Paa General Admiral Adaler og hands Arvinger udi alle dens Ord og Puncter, Articuler og Indhold confirmeret og stad­fæstet.

 

1669 d. 14 Aug. Har Hr. General Admiral Cort Sivertsen Adaler atter faaet Kongl. Confirmation paa samme Vedtægt, udi de samme og uforan­derlige Terminis som næstforrige Confirmation, men med dette Allernaadigste Tillæg og dicterede Straff for Selgende og Kiøbende Bonde og Borger, som modte understaae Sig imod omrørte Contract eller Bevilling at Hugge eller Hugge lade, Kiøbe eller Kiøbe lade at de skal bøde 1ste Gang for Hver Tylt Tømmer Ti Rixdaler, og Bonden, som det hugger, ligesaa meget, for hver Mast Tiuge Rixdaler, anden Gang for hver Slags dobbelt saa meget, Skeer det 3die Gang da som Hands Mayts Mandats Overtrædere at være forfalden under Høyeste Unaade og Straff, og af samme Straff Kongen tilkomme Tredie Part, den Anden Part til Angiveren og den Tredie Part til de fattige Bøn­der der i Byerne.

 

1670 d. 29 April Har Kong Christian den 5te Sal. og Høylovlig Ihukom­melse allernaadigst conflrmeret Vedtægten.

 

Ao 1670 d. 18 Nov. Har Kong Christian den 5te allernaadigst confirmeret alle de Privilegier, Frieheder og andet, som Skeen af fremfarne Konnin­ger saa og Deris Mayts Elskelig Kiære Hr. Fader Sal. og Høylovlig Ihukommelse har været forundte, at blive udi deris Ord, Puncter og Articuler, som de i alle maader i sig selv udviser, saa vidt de icke strider imod Iura Majestatis, absolutum Dominium, Souverainitet og Arve Rettighed.

 

1671 1ste Pintse Dag Er den største Part af Byen ved en ulyckelig Ilde­brand lagt i Aske, og Hands Høye Excellence Hr. Stadtholder Gul­denlev har efter Magistratens Ansøgning

 

d. 8 Julij Befalet General Quartier Mester og Obr. Ingenieur Wilhelm Couche­ron, samt Thomas Bandtzbild Raadmand i Tønsberg og Søfren Her­cules Foged over Brunlaug Amt, som Commissarier at Regulere Ga­der og Tomter saaledes at de Kunde blive afmaalte, afdeelte og lige anlagt, og om nogle formedelst deris Platzers Krumhed og ulighed ey Kunde Tilstædes igien at bebygge, da dennem saa store Tomter igien paa andre Begvemmelige Stæder ved Byen at udvises, etc.

 

Til hvilken Befalings underdanigste efter Kommelse Commissari­erne sig til Byen forføyede og i President samt Borgerrester og Raads med Borgerskabet, deris hos- og overværelse først anlagde og afdeelte Gaderne udi visse Længde og Bredde og gav dem Navne, dernest afmaalte alle Platzer for enhver, og i Vedkommendes nærværelse af­pælede hvad enhver efter nøyeste overvejelse og billigste befindende Kunde til Komme og uden Fortræd Bebygge og Nyde.

 

De afmaalte Tompter og Platzer var ved No. ansadte, tilsam­men 73.

 

Efter denne Afmaaling, som saaledes Enhvers Platz ved Alen og Maal forklarer, har Commissarierne udi deris Forretning Erindret ved­kommenae at holde sig den efterredtlig, og ey

ved nogen uroelighed at give Aarsage til Uenighed, og derhos Eragtet

 

1.

 

At ville til Enhuers Gode nøye dennem rigtige Tompte-Breve paa deris Platzer under deris Hænder og Signeter meddeele, og derudi forklare alle de misligheder, som Kunde findes, udi den forhaabning, at Byens Øvrighed holder derover som ret og forsvarligt, og ingen­lunde Tilstæder nogen at bygge anderledes end til Gaderne, efter en lige Linie, uden hver andres Fortrængsel eller Fortræd i alle Maader.

 

.2

 

Inger sal. Peder Gundersens, som boer ved Søeboderne, Hendes Huus at være skadeligt for Søeboderne, og at hun bør afstaae samme til Byens beste, naar hun tilbørligen med penge for samme Hendes Gaard og Platz er fornøyet, saa og til en anden beleylig Platz at paaboe og bebygge af Magistraten er befordret, og saa ingen Huuser der siden Søeboderne til Skade at maa opsedtes.

 

3.

 

At Eyeren under No. 65 skal af sin Tomt miste et Stykke, som afgaaer til Byens Torv, Saugbruget og andet beste, og at Magistraten af Byens Midler og penge, som da i hænde Kunde haves eller faaes, Hannem at betale 300 rd. inden Eet aars forløb.

 

4.

 

Michel Lübeche Oremester, hvis Platz til Kirchens Befrielse og Gaderom gandske afgaaer, igien at fornøye med 130 rd., som Presi­denten belovede af Byens penge og middel at erlægge.

 

Ao 1671 d. 16 Aug. Er denne Forretning af Commissarierne Willem Cucheron, Thomas Bandtzbild og Søfren Hercules underskreven og forseglet.

 

1682 d. 25 April Har Kong Christian den 5te efter President, Borgemester og Raads allerunderdanigste Ansøgning, allernaadigst for got befun­den Skeen med efterskrevne Privilegier at benaade, nemlig

 

(6 punkter af Rescriptet).

 

1682 Er igien en Part af Byen, nemlig Hielden kaldet, af brendt, og Hands Høye Excellence Hr. Stadtholder Guldenlev har

 

d. 25 April Udstæd ordre til Anders Cornish og Philip Adolph Paulli at regulere de af brendte Gader, Tomter og Platzer, som de tid efter anden in Maio og Iunio har lagt Haand paa at forrette og efter over­læg med Magistraten samt udi Vedkommendes Nærværelse angaaet samme deris Forretning med Platzer og Stædernes afmaaling og af­deling, ligesom om næstforrige 3de Commissarier er forklaret.

 

De afmaalte Platzer er 38 i Tallet.

 

Ved No. 37 bliver dette concluderet og fasfsadt om Madts Basti­ansens tilmaalte Plats, nemlig at hvor den endes, maa ey etterdags Bygges eller Kramboder, Honestabler eller deslige derpaa settes, mens for at preservere Saugene for Ildsvaade, skal den Plats fra Madts Bastiansen over Steen Karret til Bierget og tvers over for Mouridtz Nielsens og Boe Pedersens Pladser gandske ligge Øde.

 

Ved No. 38 bliver Vedtaget, at Michel Lübekes Organistes Huus, som var bygt over Post-Saugernes Velter og Renner lige over for Boe Pedersens Plads og er udi forrige Ildebrand nedreven, hvorom Magistraten paa Byens vegne sig med Hannem foreenit, skulle raade­ligst, ja fast nødvendig, Saugerne og Byen for Ildebrand til befrielse forderligst fuldkommeligen ryddelig giøres, og derefter ikke tilstædes nogen Vaaninger eller anden Bygning eyheller Honestabler derpaa Settes.

 

Saa er og Forafskediget,

 

1.

 

At alle Vedkommende det første mueligt, bør Enhver sin Gade lade forfærdige, og med Steen eller begvem Træefang belegges, og omsider ikke derpaa at sætte Honestabler eller deslige, den Veyfarende til Hindring, under des Forbrydelse til Hospitalet, som af des For­stander bør iagttages.

 

2.

 

Enhver, som Platzerne er Tilmaalet, at skal være Tilforpligtet, hvor ingen Leylighed er at Bygge deris ureenligheds Svaler til Van­det, at lade Huler nedgrave i Jorden i deris Baghuuser, for at forekomme ond Stank.

 

3.

 

Tagdraabet at bør være midt imellem enhvers og sin Naboes til­maalte Plats.

 

4.

 

Enhver at holde sig Commissions Forretningen efterrettelig og ey ved Egen uroelighed falde Een den anden Fortrædelig til Hvilket at forekomme Commissionen vedtager at ville give Enhver især beskre­ven Rigtig Tomte Brev, ved Alen Maal forklaret og anden fornøden efterretning, med den Sluttelig Recommendation til Byens Magistrat, at all ting forsvarligen af Vedkommende vorder holdet og efterlevet.

 

Commissions Forretningen er af Anders Cornish og Philip Adolph Paulli

 

1682 d. 9 Juny Underskreven og forseglet.

 

1686 Finder man allerede den forandring at være giort med Liie Gaard, som af Kong Friderich den 2den var Bevilget til Byens Udrast og almindelig Fædrift, at dens opryddede Mark er efter Magistratens disposition bleven Indhegnet deels til Kornlycker og deels til Huuse Tomter, som siden har gaaet fra Mand til Mand og er nu partageret Eyendom.

 

1703 d. 25 sept. Er Vedtægten af Kong Friderich den 4de Allernaadigst con­firmeret.

 

1714 d. 17 sept. Har Kong Friderich den 4de Sal. og Høylovlig Ihukommelse ved et sit Rescript til den Kongl. Slotslov Allernaadigst anordnet, hvor­ledes imellem Magistraten i Skeen og Sorenskriverne i Nedre Tellemar­ken og Bamle skal forholdes, angaaende Porsgrund, Brevig og Lange­sund, hvor bemelte Sorenskrivere havde foretaget sig at forhandle Arve Skifter, under Pretext, at Samme Platzer laae under Landet. da de dog som Forstæder til Skeen fra Landet ere Separerede. Og er indholden af meer højstbemelte Anordning saaledes :

 

(3 Punkter).

 

1714 d. 15 October Har den Kongl. Slotslov tilstillet Borgerrester og Raad en verificeret Copie af meerhøistbem.te Kongl. Rescript.

 

Kircken

 

tillige med Byen afgick udi den Store Ildebrand Aar 1671.

 

Bestaaer af en Grundmuret Kaars Bygning og er baade inden og uden temmelig Funderet, men har for en stor deel tabt sin Anseelse ved en hoben Pulpituer, som ere videre udførte end Kirckens etendue vel kand taale.

 

Har Staaende og urørlig Capital 700 rd.

Jordegods         25 Huder og Tønder.

5 Mæhler.

Huggen Bord 1 Tylt.

Landskyld deraf 34-1 mk.

Tomte Leye       2-1    „               36-2 mk.

 

Den Kunde legge op af visse og uvisse Indkomster, men Præstegaarden træcker en god styver derfra og hindrer det.

 

Har 2de Annexer.

 

Solum.

 

Hvor den Residerende Capellan boer og ligger 1/4 Miil fra Skeen.

 

Mælum

 

ligger 1 Miil fra Skeen.

 

Hr. Iver Hesselberg er Sogne Prest.

Har frie Boelig, nemt Lunde Præste Gaard, hvor hand afler Korn og Høi og Kand holde 1 par Heste med fornøden Creature.

 

Nyder af Byen, som udi Bye Skatten bliver lignet og aflagt                         107 rd.

Grunde-Leye, Som aarl. svares til Præstegaarden af endeel Byens Ind‑

vaanere, omtrent                                                                                                60 rd.

Offer og Accidencer i Scheen, med Offer, Tiende og Landskyld af

Solum og Mælum                                                                                              700 rd.

 

Hr. Engvold Steenblok

 

Er Residerende Capellan udi Scheen og tilligemed Rector.

 

Nyder af Byen, som aarl. udi Bye Skatten bliver lagt                                             196 rd.

og af Kircken                                                                                                     35 rd.

Offer og Accidencer                                                                                            400 rd.

Klockeren Morten Møller

Nyder af Kircken                                                                                                28 rd.

Har en Station paa                                                                                             250 rd.

Staaderfogden

Nyder af Bye Skatten                                                                                         20 rd.

 

Soutineres og paa lige made med en Klædning hver 2den eller 3die Aar.

 

Hospitalet

 

Er tilforn Kaldet Fattig Huus og er til samme Fattig Huuses indrettelse givet et Sammenskud af Magistraten. Sognepræsten og Borgerskabet, hvoraf det Ao. 1661 er vorden opbygt, og er udi Byens Privilegier dat. 1682 d. 25 April un­der den 2. Post. Benaadet med Titul og Navn af Hospital. Underholder 8 persohner, men det er meget lidet som dennem aarl. er tillagt, neml. Enhver 6 rd. og dem Samtlig 48 rd. Saa de mestendeels lever af folckens gave.

 

Har Staaendes Capital 2301 rd.

 

Trafique

 

Bestaar i Tømmer og Trælast og den Skiørsel ved Saugerne for Byen, som er Flom-Sauger.

 

Deraf Eyer SI. Hr. Geheime Raad Adalers Arvinger            9

Hans Kierulf i Porsgr.                             4

Scheens Laugstoel                                2  =  15

Borgerskabet                                         26

Tilsammen Sauger                     41

 

Saa er og 4re Qverne Stød, som gaaer ved det samme Vand, som Saugerne,

 

Her er 3de Bygte Laxefisker

deraf Eier de Adalerske Arvinger  2

Hans Kierulf                   1

 

Det meste Laxe-Fiskeri, som skeer med Garn, tilhører ligeledes de Adalerske Arvinger, og skal være kommen fra Cronen ohngefær da Saugene til Hr. Geheime Read Bielke blev Solt.

 

Byens Avling

 

Bestaaer i nogle faa smaa Korn-Lycker eller Haver, hvilke Borgerskabet Eyer og svarer deraf aarl. Kiændelse. Byen har ingen Marck eller Fædrift, og maae derfor om Sommeren græsse udi Gierpen Sogn enten hos Bønder eller Borgere, som har Avls Gaarder.

 

Har Tømmer og Træelast fra Øvre og Nedre Tellemarken.

 

Afsætter derimod til Landmanden Korn og grove Vahre, saasom Flesk, Salt, Sild, Tørfisk, Jern, Staal, Humle, Tobak, Stemmet og Grovt Klæde.

 

Soutineres af do Opland med Slagt om Høsten og en føye Provision af Smør og Tallig.

 

Til Byen

 

Kommer allene Danske Fartøy og Skuder med Korn og Fedevahre, men ingen drægtige Skibe, thi vedkommende finder alle ting mere facil og bedre Com­modite ved Laste- og Lade-Stæderne.

 

Her er 3 Skibe

1 galiot H. G.

1 Kreyert C. P.

1 Hollandsk Smacke Ole P.

Tilsammen Sex.

 

Store og Smaa Skibe Sex.

 

 

Træe-Lasten, som udføres,

 

Aflades for den største deel til Engelsmænd og for en deel til Hollændere og Danske.

 

Trafiquens Beskaffenhed for Tiden er saaledes :

 

Giemsøe Closter Dehler gielder pr. 100 altid 2 rd. meere end Byens Dehler, og de Udlændske, i sær Engelsmænd Kiøber icke med Borgerskabet i almindelighed, men her er visse Kiøbmænd (som blive Kaldet Commissionairer) hvilcke har deres Correspondence paa Engelland og Holland, opkiøbe Lasten og bestiller Skibe til afladning, og da de fleste Saugbrugende og Tømmer­handlere af dem maa tage forskudder til deres Handels fortsettelse, de ey heller har giort sig det Engelske Sprog og Handlingen familier, saa nyde de icke den rette markeds priis, men maa tabe 3 til 4 rd. paa hver Hundrede Dehler, saa at Trafiquen i almindelighed og for de fleste er Contraint og tvungen.

 

Trafiquerende

 

Som har formue, er ickun faa, i alt 10

 

de øvrige med Encker indberegnet, som hænger af inden og udenlands Credit, er omtrent 12

 

derforuden af slettere vilkaar 7 til 8 familler.

 

Den største mængde og resten af Indvaanere har Saugerne for Byen og Giemsøe Closter tillige med Træelasten, som fra Øvre og Nedre Tellemarcken udkommer og uomgiengeligen maa passere Byens Strømme, indtil den bliver indskibet enten i Porsgrund, Brevig eller Langesund, anlediget og bragt til at sedte sig ned, saa at Her er af Høkere, Handvercks folch og Arbeidere omtrent 200 familier.

 

Byen

 

Har ingen Publiques Huuser og her begaaes mange utilbørlige stycker impune­ment, for her er ingen Prison eller Stæd enten for maleficanter eller deslige persohner.

 

Eyheller Middel og penge, hvorved slige eller andre nødvendige ting Kunde indrettes, men det skal i al fald ankomme paa en almindelig Repartition paa Indvaanerne.

 

De Umyndiges Midler

 

inden og uden Byen beløber                    38000 rd.

Den staaende Byeskadt

 

bedrager                                                671 rd.

Raadsluen

 

Holdes udi Bye- og Raadstue Skriver afg. Niels Wendelboes Enckes Huus. Hver Torsdag, men førend ieg Mathies Lyche vedtog Embedet, holdtes ickun hver 14de Dag. Staaer under Laugtinget, saa denne Bye har 4re Retter, for­inden Sagen Kommer til Høyste Redt. Har slet intet Inventarium uden 2de Byens Segl, Et Stort og Et Mindre, og En Kiste med 3de Separates Nøgler og med Byens anstrøgne Vaaben hvorudi findes nogle faa Levninger af Papirer, de fleste mutileret.

 

Byeting

 

Holdes i samme Huus som Raadstuen hver Mandag.

 

Betientere er

 

1.

 

Een Borgemester og To Raadmænd. Som netto skal subsistere af Em­bedet. I formaals tider har været 2de Borgemestere og 7 Raadmænd, og af og til en President. De har alle været sterke Kiøbmænd, og havt fast al Kiøb­mandskab og Handel allene, og saa meget desto bedre Kunnet subsistere af Embedet, som de da immer Kunde nyde accisen hos sig selv uden nogen formindskelse, Hvad enten deris Vahre blev Rigtig fortoldet eller icke.

 

Magistratens Sportler

 

Bestaar for tiden udi følgende, neml.

 

1. Accise ved Toldboden, i følge af Accise Rullen, og den renderer 260 rd.

 

2. Skifter, som Kand aflegge 10 til 12 rd. Thi alle og Enhver har Kongl. Bevilling at maa sidde i uskift Boe eller Skifte med Samfrender, og naar de har Tilladelse at maa Skifte med Samfrænder, saa lunter det immer hen med Skiftet og dessen foretagelse, saa Salarium tillige med bortdøer, Men i Kiøbenhavn bliver Skifteforvalterne straxen fornøyet, og vedkom­mende søger i saa maade icke at forholde dem deris jnteresse.

 

3. Borgerskabs Tagelse. Derved har i forrige tider St. Thomas Aften d. 21 December været en vis styver, og de paagieldende Har frivilligen indfun­det sig, men det er Kommen saa af Brug, at de Trafiquerende nu om­stunder sidder et Snees Aar hen meer og mindre, og omsider bortdøer, saa at Salarium for Borgerskab og Skiftes holdelse reent forsvinder.

 

4. Forseglingspenge 5 til 6 rd., som af og til setter os i ubodelige depenser, thi det falder jævnligen saaledes ud, at Laugmanden paabyder os proces­sens omkostning, ja og Hele Sagens ulæmpe, i stæden for een af par­terne, som efter god og sund processes maade bør repondere, Hvilchet har Kostet os undertiden til Høyeste Ret, for at nyde befrielse over 200 rd.

 

5. Raadstue Attester. De falder ind hver 3die eller 4de Aar. Een eller To og man faar undertiden 4, undertiden 8 rd., saa at det dependerer af ved­kommende discretion.

 

2.

 

Byefogden Hans Kragh.

 

Hands Indkomster, neml. Forseglingspenge, Mænds udmeldelse, Execu­tioner, Arrester og Skifter renderer 100 rd.

 

Bye- Raadstue- og Commissions Skriver saa og Notarii Publici Embede er afg. Niels Wendelboes Efterleverske allernaadigst Bevilget, ved een Edsvo­ren Fuldmægtig at lade forrette, og hun har dertil antaget een Persohn ved navn

 

 

3

 

Engelbret Hansen

 

Embedet saaledes combineret aflægger alle Aar 500 rd.

 

4.

Postmester Jørgen Ovenberg

 

Hands tillagde Løn er 44 rd.

 

5.

 

Maaler, Veyer og Vrager Peter Klouman

 

Er Kaldet af forrige Magistrat, har Kongl. Confirmation og Indkomster aarl. 300 rd.

 

6.

 

Underfoged og Vagtmester Hans Bugslag Heis

 

Er Kaldet af Magistraten. Nyder efter Kongl. Confirmation aarl. som udi Byeskatten bliver lignet 80 rd.

 

7.

 

Stads Musicant og Organist Frantz Lervin

 

Er Kaldet af Magistraten. Nyder af Byen, som udi Byeskatten bliver lagt, saa og af Kircken 78 rd.

Hands Accidencer beløber 100 rd.

 

8.

 

Bye og Raadstue Tienere, som tillige med ere Byens Tambourer, Den Eene Nyder 30 rd.

Den Anden 27 rd.

 

9.

 

Vægteren Er Tillagt 2-1 rd.

 

--------------------------------------

 

Porsgrund

 

Ligger Een halv Miil fra Byen. Deeler sig ved et Smalt rivier, som løber fra Byen og lige til Langesund, hvor Søen begynder. Den Eene Part Kaldes Vestre Side, sorterer under Biørntued Gaard, Cancelli Raad Leopoldus den Ældre tilhørende og Hører til Eidanger Sogn.

 

Toldboeden

 

Ligger paa en liden øe, som Kongen tilhører.

 

Udi Confiscations Sager

 

Dømmer Byefogden, Besigtelser og andre Forretninger ved Toldboden skeer og af Ham, og undertiden af Fogden paa Landet, ligesom det Høy Kongl. Rente Cammer for godt befinder, og naar der skal haves nogen underretning om Told Cassen, saa bliver Magistraten dertil commanderet, men Toldbetien­terne holder sig til Landets Jurisdiction, altskiønt Toldboden i sig selv er en dependance af Byen og Trafiquen.

 

Den Anden Part Kaldes Østre Side

 

Tilhører en Borger, navnlig Gunder Solvesen Buer. Henhører til Solum An­nex Kircke og Har ellers et eget Capell, hvor Prædicken holdes hver 3die eller 4de Søndag.

 

Trafiquerende

 

Er 13. Hvoraf nogle besidder Midler, og de fleste sidder i en god Næring og Handel. Boer paa begge Sider af Revieret. Har deris Tømmer og Laste-Handling for den største deel fra Tellemarcken, og deels fra de næstomlig­gende Sogner, saasom Gierpen og Eidanger, og deris Dehler fra Ullefos, By­ens og Herre Sauger. Aflader Engelske Hollandske og Danske Skibe.

Har       3 Store og smaa Skibe

1 Brigantin 4 tilsammen.

 

Betientere.

 

1.

 

Tolder Nicolai Prisenberg.

 

2.

 

Controleur Uldrich Anton Rohde.

 

3.

 

Visiterer Lars Hattun.

 

4.

 

Maaler, Veyer, Vrager og Havnefoged
Jsach Leth.

 

 

------------------------------------------------

 

Brevig

 

Ligger Halv anden \Mil fra Skeen. Hører til Eidanger Sogn. Har sin egen Kirke af Træe og Kaars Bygning, vel indrettet og i god stand.

 

Grundene Eyer Jacob Nielsen og David Chrystie, som der samme stæds boer.

 

Trafiquerende

 

Er 19. De fleste af dem er i en god og beleylig Nærings Vey, de Øvrige, som der boer, er Strandsiddere. Har deris Træelast fra øvre og Nedre Telle­marcken og omliggende Sogner, neml. Eidanger, Slemdal og Bamle, og Dehler fra Byen.

 

Aflader mestendels Hollandske Smacker.

 

Har       1 Skib

2 Kreyerter

1 Jagt               i alt 4.

 

Visiterer Rasmas Schiødt.

 

 

--------------------------------

 

Langesund

 

Ligger To Miil fra Scheen. Hører til Bamle Sogn. Tilhører med sine Grun­der afg. Hans Lunds Efterleverske.

 

Trafiquerende

 

Er 5. Har deris Tømmer og Træelast og Dehler deels fra Bamle, og dehls fra Tellemarcken og Scheen. Aflader Engelske og Hollandske Skibe.

 

Har       1 Skib

1 Huckert

1 Jagt               ialt 3.

 

Er altsaa udi Scheen, Porsgrund, Brevig og Langesund Skibe, Store og Smaa 17 Stycker. For 30 aar siden har der været inden Langesund 23 Ca­pitales Skibe, hvis lige nu ej findes, foruden andre Smaa Fartøyer, saasom Huckerter, Kreyerter, Galioter og Jagter.

 

Visiterer Boe Fuiren

 

Er tillige med Postmester i Brevig, hvor hand hver Søndag og Tiirsdag expe­erer Posten.

 

--------------------------------

 

[ I ovenstaaende beskrivelse maa forfatteren ha forvekslet Østre og Vestre-Porsgrund].