C. N. SCHWACH
Schwach er en av de mest kjente personer
som har bodd i Skien, og enhver Skiensbok bør vel inneholde nogen
ord om denne ytterst eiendommelige skikkelse. Vi er i «Vestlandske
Tidende», Arendal, kommet over en rekke brev fra dikteren til hans
venn «måler, veier og vraker» Morten Dedekam, de finnes offentliggjort
i bladet høsten 1933, ved O. A. Aalholm. Det fremgår av brevene
at Arendal egentlig er det sted hvor han har trivdes best. Iethvertfall
trivdes han slett ikke i Trondheim, han kaller denne by «Nordpolen»
eller «Nidheim», og priser Arendal i høie toner. Skien er han så
som så fornøid med, synes det. Her er jo ikke engang en klubb, sier
han, og musikklivet karakteriseres som magert. Schwach var imidlertid
et utpreget humørmenneske, podagraen gjorde at han svinget fra det
lystige lune til dyp nedslåtthet. Han må ha vært lite begeistret
for den pietistiske Lammersbevegelse, den har sikkert ligget lite
til rette for den glade poet. Han klager over at han har så få venner
som riktig passer for ham, men foged Borchsenius har dog funnet
nåde for hans øine. Vi skal innskrenke oss til å citere en del av
et brev til Dedekam fra hans bolig på Gjemsø, like ved Damfossen
(ved «Thaulebroen»), datert 14. mars 1854.
«Trods alle Ophævelser af Hr. Lammers
er da nu Cortes & Levini i fuld Activitet her i Skien. De begyndte
i Forgaars, og igaar gave de « Min Familie», «Skuespillerinden»
og «Til Sæters». Denne Forestilling bivaanede jeg, og morede mig
meget godt ved No. 1, der blev saare vel udført, mindre godt ved
No. 2, hvori Mad. Sørensen var den Eneste, der spillede egentlig
godt, mindst ved No. 3, hvori Mad. Levini som Sigrid og Comes som
Halvor vare ret kvikke, men Resten var daarligt og med Musikken
gik det usselt. - -
Den 16. Januar havde jeg til Ære for
min Ven Borchsenius inden han drog til Thinget, et ordentligt Lag,
det første siden jeg kom tilbage til denne Egn. Jeg havde samlet
Eliten af Egnens selskabelige Væsener, og kunde dog ikke opdrive
meer end 17 Gjæster. Jeg har heller ikke ordentlig Bordplads til
flere. Fra Kragerøe havde jeg ved Expresse faaet 2 Tdr. ypperlige
Østers, og med gode Vine havde jeg rigelig forsynet mig saavelsom
med god Mad foruden Østers. Borchsenius og en Gjæst fra Skien havde
havt den morsomme Idee at medtage Byens Musikkorps, der med klingende
Spil gik foran dem, og afgav Taffelmusik - maadelig nok sagtens
- under Maaltidet, der varede i 4 Timer og var meget animeret. Jeg
vilde ønske, at jeg havde havt Dig med i Laget, Du skulde bestemt
have moret Dig. Der blev givet en Mengde Toaster med Taler, snart
Alvor, snart Spas, især of Borchsenius, Amtsphysicus Sandberg, Provst
Rode og Værten. Og efter Bordet forefaldt mange komiske Optrin,
Fætter Evans Indgivelser. Thi der blev drukket saaledes, at jeg
kun forundrer mig over at ikke alle blev spundsfulde. Selv holdt
jeg mig med Forsigtighed godt som det bør sig en Vært. Jeg havde
belavet mig paa 4 Spillepartier, men kunde ikke faae arrangeret
meer end eet. To of Gjæsterne vare ikke Kortspillere, og de Øvrige
med Undtagelse af de 4 der udgjorde et Lhombrepartie, vare lovlig
undskyldte».
Ja, den tilstedeværende «elite» på
17 har sikkert hatt en mere enn almindelig munter dag hos gamle
Schwach ved den anledning, og min høit aktede bestefar har nok efter
et slikt kalas på fallrepet vært vel forberedt til å reise inn til
tingets hall og arbeide til fedrelandets vel.
Hvad Schwach forøvrig angår, henvises
til Schneiders fortreffelige skildringer i "Fra det gamle Skien”.
 
|