JORDBRUKS‑ OG ANDRE LANDMANDS
FORHOLD
I GJERPEN OMKRING 1750
Vistnok
efter paalæg av den danske riksstyrelse henstillet daværende amtmand i
Bratsberg, den tidligere oberstløitnant Esemann, i 1743 til sognepresterne i
amtet at forfatte en beskrivelse hver av sit prestegjeld. Beskrivelsen skulde
formes som en besvarelse av 43 forskjellige spørsmaal.
Beskrivelsen
av Gjerpen er dateret 12/5 1743 og undertegnet «Monrath», d. e. gamle David
Monrad; men skriften viser, at det i alle fald ikke er den gamle sogneprest
selv, som har renskrevet den, om han nok har gjort utkastet til den; ti den
gamle var av den art, at han helst vilde gjøre alting selv,skjønt han hadde en
ung flink kapellan i sin søn og senere efterfølger. Beskrivelsen er ellers, som
de fleste andre, ganske kort, kun henimot 4 foliosider; det er saa rart med
det, som skal gjøres efter paalæg og ikke utspringer av egen lyst og speciel
interesse. Jeg anfører her, hvad der falder under ovenstaaende overskrift.
Spørsmaalene gjengives ikke i beskrivelsen; der henvises kun til deres nummer.
Saaledes da «ad 3», hvorpaa der svares:
«Hvad
jordens beskaffenhed angaar, da er den maadelig frugtbar, naar Gud velsigner
sæden, men kan dog langtfra ikke tilstrække at forsyne indbyggerne, og som den
meste del bestaar af enge og kornland, findes ingen jord udyrket.» Det sidste
er ubegripelig; der findes jo endnu mer end nok av udyrket, men dyrkbar jord.
At jorden i Gjerpen, helst omkring prestegaarden og nede i bygden, kun skuldde
være «maadelig» frugtbar og avlingen aldeles avhængig av heldig veir, kan kun
forstaaes av, at Monrad var dansk og i sin bedmmmelse gik ut fra danske
forhold paa Fyen og Sjælland eller smaaøerne ved dem, hvor Monrad hadde levet
sin barndom. Naar han saa videre skriver: «Heder findes her ingen, saa er og
sognet befriet fra sandflugt eller den saakaldte flyvesand», da har han vel
helst hat forholdene i Jylland for øie.
«Ad 5»
skriver han: «Korn, som her saaes og avles, er i almindelighed havre eller det saakaldte blandkorn av
byg og havre tillige; byg saaes og avles her noget, men av intet saa
tilstrækkelig, som til indbyggernes egen nødtørftighed og underhold behøves,
saa meget mindre kan sælges eller udføres, da de fleste av almuen mere end den
halve tid av aaret trænge til kjøbmanden og andre til at optage, hvad de til
livets ophold behøve.»
Efter
dette har man dengang slet ikke dyrket hverken rug eller hvete i Gjerpen. Naar
Monrad taler om «kjøbmanden og andre», som
Gjerpensbonden kjøpte byg og havre av, da har han antagelig ved disse «andre»
særlig tænkt paa de danske jagteskippere, med hvem folk drev handel under deres
opseiling til Skien.
Merkelig
nok synes man dengang i denne henseende at være kommet længer i Hollen end i Gjerpen; ti Hollapresten
skriver til dette spørsmaal: «Paa en del steder i Holden prestegjeld haves
nogen braatte eller rønningsland, hvor lidet (d.e. litt) rug saaes. Paa egrene, foruden ganske lidt lin og hamp, saaes lidt byg, formedelst mangel av hævd og
retskaffen dyrkning lidet hvede, noget
halvhavre (d. e. blandkorn) og resten havre.» I ethvert fald var altsaa
forholdet noget bedre end i Gjerpen.
Paa samme
spørsmaal 5 svarte presten i Solum hr. Andreas Baar: «Jorden, som med Guds
velsignelse er frugtbar, er dog ikke saa frugtbar, at den kan give hver gaards
eiere sin brødføde.» Han siger videre som Gjerpenspresten: «Ingen jord findes
udyrket. Ingen heder findes i dette prestegjeld. I prestegjeldet vokser
mestendels havre og lidet (d.e. litt) blandingskorn, ikke nok til opsidderne
selv, langt mindre at avhandle (d. e. sælge) til andre.»
Til
spørsmaal 6, som maa ha angaat havestellet, gir Monrad den sørgelige oplysning:
«Træfrugter ere ingen av, som kan regnes, uden nogle nødder, som hist og her
kan vokse, som dog ikke er av nogen betydenhed.» Altsaa endda slet ingen
frugthaver, i høiden kanske nogen «urtegaarde», men hverken epletrær, plomme‑,
pære‑ eller endog morel‑ og kirsebærtrær! Kan det være mulig? Ikke
engang paa prestegaarden eller bygdens storgaarder, som Fossum, Mæla,
Borgestad? Kanske han ikke medtar slike gaarder som noget ikke hithørende, men
alene tænker paa de almindelige bondegaarder.
Til dette
spørsmaal 6 om træfrugterne svarte Hollenpresten omtrent som Gjerpenpresten,
men var dog ved dette spørsmaal, som sedvanlig, litt meddelsommere. Hr. Stabel
i Hollen siger: «Udi Holden prestegjeld falder ingen træfrugter uden nogen
hasselnødder, som bortrives av børn og ungdom, førend kjærnerne bliver
fuldmodne.» Forsaavidt synes dog forholdene ogsaa i denne henseende at ha været
noget bedre i Hollen end i Gjerpen, som hr. Stabel føier til: «Item falde
plomme‑ og kirsebærtræer hid og did samt vilde æbletræer.»
Paa dette
spørsmaal svarer presten i Solum, ligervis som Bamblepresten, slet intet; de
har vel syntes, at disse spørsmaal var likesaa urimelige til dem som spørsmaal
7, «om indvaanerne gjorde salt til egen eller andres fornødenhed.»
Ad 13 om kreaturholdet bemerkes, at «det lidet
smør og ost, som derav kan faaes, er dog altfor utilstrækkelig til egen
fornødenhed og livsføde.»
Enhver,
som har beskjæftiget sig med gjennemgaaelsen av gamle skifter, vil paa den
anden side ha lagt merke til, hvor langt større besætninger man holdt dengang
end nu trods den større opdyrkning. Det har da vel været en elendig fodring,
som har ødelagt avkastnigen.
Ad 18 om
«indbyggernes egenskab og inclination, kan det ogsaa i denne forbindelse ha sin
interesse at medta presternes svar. Monrad siger om Gjerpensogningerne, at
«deres egenskab og inclination er til arbeide». Solumpresten siger væsentlig
det samme om sine sognebørn; men Hollapresten siger i sit svar paa spørsmaalet
med stor bitterhet: «Gud give, at jeg med sandhed kunde tillægge Holdens
prestegjelds almue i almindelighed nogen god egenskab eller inclination;
altfor mange desværre inclinerer for det, som intet duer. Dog,» føier han til,
«findes her, Gud ske lov, ogsaa nogen hvede iblandt denne klinte.»