FORSKJELLIGE MINDRE STYKKER AV

HISTORISK INDHOLD

II

 

 

FRA TIDEN EFTER 1814

 


 

GJERPEN I 1814

 

Det forordnede møte til valgmandsvalg blev holdt i Gjerpen kirke den 11te mars 1814. Det derunder utfærdigede og til Kristian

Fredrik stilede valgdokument er saalydende:

 

Høibaarne fyrste og herre!

Norges regent!

 

Undertegnede mend av Gjerpen menighed, Nedre Tellemarkens fogderi, Bratsberg amt, efter at have avgivet vidnesbyrd om den idag av deres medbrødre og dem fædrelandet svorne hellige ed, give sig den ære at nedlægge underdanigst forsikring om de følelser, hvorav de ere besjælede for det kjære fædtreland, om deres urokkelige hengivenhed, deres hjertelige ønsker for Deres Høihed, Norges dyrebare regent.

 

Med bitter vemod have vi erfaret, at vor elskede konge har seet sig nødsaget til at fraskrive sig sit troe norske folk; men i den bitre kummer, hvorunder vi føle os nedtrykte ved at vide os forladte av en elsket konge, under hvis høikongelige forfædres milde og faderlige regjering vore fædre og vi vare lykkelige 3.1/2 aarhundrede, ved at se os løsrevne fra et elsket broderfolk, med hvilket vi ved mange og ømme baand var forbundne, levnes os trøst i den overbevisning at Nordmænds hengivenhed og troskab har holdt prøve i medgang og modgang, at vi til sidste stund har været vore forbindelser troe, og at ikkun uovervindelige omstændigheder maa have kunnet formaaet Hans Majestæt til at ophæve sine med os, trøst i den gave, Himlen skjænkede os i Deres Høihed.

 

Vi med vore landsmænd føle den reneste og varmeste fædrelandskjærlighed lue i vores barm, vi som de ønske at hævde det elskede fædrelands uavhængighed, ere og selvstendighed og finde et sødt haab for dette vores kjæreste ønskes opfyldelse i de hertil sigtende kraftige beslutninger, tagne av rigets dyrebare regent, som kan bedømme, hvorvidt fædrelandets hjælpe- og redningsmidler kan trodse de truende farer, medens vi kun kunne beregne de følelser og ønsker, som lue i vor barm.

 

Maatte udenrigs fred og indenrigs lyksalighed snart vende tilbage til Norges land og arnesteder, maatte vort Norges tilkommende rigsforfatning efter Deres Høiheds og nationens ønske vorde bygget paa grundsætninger, som kunne lede til og forsikre regentens og nationens sande og varige fælles lyksalighed; maatte rigets styrelse, saaledes grundfæstet, gaa i arv til Deres Høiheds efterslegt; maatte Deres Høihed til den sildigste alder nyde tilfredsstillende løn for Deres kjærlighed for Norges folk; maatte Deres efterkommere paa Norges trone arve Deres udmerkede egenskaber, da vil og vores hjertelige hengivenhed for Deres Høihed og Deres stamme gaa i arv paa vores efterslegt.

 

Saaledes ere vore varmeste ønsker. Deres opfyldelse staar i den Almægtiges haand, hvorom vi tillidsfulde bede.

For Deres Høihed nedlægge vi vores ligesaa hjertelige som underdanige tak for det meget gode, som De allerede virkede for vores elskede fædreland, som stedse skal være og blive i Nordmænds takniemmelige erindring.

 

Gud den Almægtige bevare Deres Høihed, Norges dyrebare regent, og det elskede fædreland! Han befæstige det store, av Deres Høihed for fædrelandet grundlagde verk!

 

Vi have befuldmægtiget de tvende medlemmer av vores menighed hr. kammerherre von Løvenskiold og lensmand Peder Christensen til paa denne menigheds vegne i forening med amtets øvrige valgmænd at vælge 3de deputerede til møde for Bratsberg amt ved den av Deres Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold den 10de april førstkommende.

 

Vores menighed og os anbefale vi Deres Høiheds naadigste bevaagenhed og forblive med den mest uindskrænkede ærefrygt og hengivenhed

 

Deres høiheds underdanigste tjenere

 

Løvenskiold, Jacob Aall, Schaanning, A. Blom, Klöcker,

John Sanne, Gjert Monrad, Ole Buer, Constant. Borch, Peder Limie,

Lars Aarhuus, Job Kiil, L. Iversen, Ole Løberg.

 

Gjerpen prestegaard, den 11te marts 1814.

Munch.

sogneprest

 

 

 

Der kan ikke være tvil om, at dette karakteristiske dokument er sat i stil av Munch. Av dokumentets underskrivere er Jacob  Aall fra Borgestad, Schaanning forvalteren ved Fossum verk, A. Blom skibskaptein Andreas Blom, Kløeker sorenskriveren Hans Holst K., som omkom i en forfærdelig snestorin i januar 1820, Gjert Monrad klokkeren, gift med provst J. F. Monrads datter, død et par aar senere[1], Peder Limie er lensmanden, valgmanden Peder Christensen, Job Kiil vertshusholder og en anset mand paa Osebakken, de øvrige er gaardbrukere, med undtagelse av Constant. Borch[2] og L. Iversen, som er mig to ellers ubekjendte navne.

 

Valget av de 3 repræsentanter til riksforsamlingen avholdtes 12 dage senere, den 23de mars paa Fossum hos amtmand Løvenskjold. Dette valgdokument, hvis ordlyd sandsynligvis er forfattet av Iøvenskiold, lyder saaledes:

 

Deres Kongelige Høihed, Norges regent!

Naadigste prinds!

 

Følgelig Deres kongelige Høihed, naadigste befaling til Bratsberg amt give vi os den ære underdanigst at indberette, at vi amtets samtlige valgmænd idag vare forsamlede paa Fossum jernverk for at vælge tvende deputerede for Bradsberg amt til den av Deres kangelige Høihed berammede rigsforsamling paa Eidsvold anstundende 10de april. Til dette hæderlige og vigtige kald have vi valgt:

 

1. Kammerherre amtmand Løvenskiold;

2. Justitsraad og ridder Cloumann samt

3. Bonden Tollev Huvestad,

 

hvem vi paa vores og vore medborgere i Bradsberg amt deres vegne herved bemyndige til at beslutte og iverksætte alt, hvad de i forening med rigets øvrige deputerede maatte anse gavnligt for fædrelandet og dets tilkommende styrelse, hvortil vi bede Gud den Almægtige lægge sin velsignelse.

 

Vi anbefale vort amt og os selv i Deres kongelige Høiheds naadigste bevaagenhed.

 

Fossum jernverk, den 23de marts l8l4.

 

Underdanigst

 

Løvenskiold. Cloumann. Wessel. Poppe. Crøger. Christen Landsverk. Heltberg. Hans Anfindsen. Just Wright. Halvor Moe. Lind. Gundleik Bolkesjøe. Peder Sm. Blehr. Eiler Rosenvinge Kaurin. Jakob Simonsen Siljen. H. K. Hiorthøy. O. R. Mandt. C. F. Musæus. R. Nielsen. Knud Thygesen Naas. Claus Bustrak. Thomas Jensen. Isaak Abrahamsen Holt. Peder Limie. Jon Aanerød. Ole Halvorsen Folkestad. Svennung Andersen Verpe. Ambros Thorsen. H. O. Akerhougen. S. Halvorsen. Hølje Zachariassen. Aslak Halvorsen Kostvedt. Ole Olsen Groven. Tollef Olsen. Gunder Bondal. Gjermund Gundersen Veum.

 

De to sidstnævnte underskrivere er valgmændene fra Moland (nu Fyresdal). Herfra var altsaa ikke presten, Fredrik Lund, valgt. Den tredjesidste, Tollef Olsen, er Eidsvoldsmanden Tollev Huvestad. Han var født i Skafse 1761, dengang anneks til det udelte Fyresdals prestegjeld, i 1814 gaardbruker paa Huvestad i Eidsborg, anneks til Laardal, og skolelærer. Hans medvalgmand var sognepresten Eiler Kaurin. Huvestad gjaldt blandt sine medrepræsentanter paa Eidsvold for at være en kundskapsrik og forstandig mand, særlig vakte han opmerksomhet ved sit grundige kjendskap til Snorres kongesagaer. Han var senere repræsentant paa stortinget i 1818 ‑ i 1815 var fogden Florentz og kirkesanger Bjørnsen repræsentanter fra øvre Telemarken ‑-, ved de to næste valg til 1821 og 1824 naadde han ikke længer end til anden suppleant -‑ Ole Blom paa Nese i Kviteseid var da repræsentant -‑, senere kom Huvestad ikke paa tale. Derimot var han medlem av kroningsdeputationen, som sendtes til Stockholm ved Karl Johans overtagelse av regjeringen. Huvestad døde i høi alder, 86 aar, og ligger begraven ved Eidsborg kirke, hvor der i senere tid er reist en stor mindesten paa hans grav. Amtets anden repræsentant paa Eidsvold, fogden Peder Jørgen Cloumann, bodde paa Moen i Kviteseid. Han var født i Strandebarm 1747, var foged i øvre Telemarken 1772‑1811, da han tok avsked, justisraad siden 1783. Paa Eidsvold var han vistnok sykelig og gjorde litet av sig. Han døde paa Moen i 1817[3]. Gjorde sig fortjent av veivæsenet.

 

Den nuværende bygning paa Fossum stod ikke i 1814, og den gamle er nedrevet. Efter hvad den nuværende eier av Fossum, amtmandens sønnesøn, antar, var der dengang en kontorbygning i parken, hvor valgmøtet sandsynligvis blev holdt. Den som R. Nielsen underskrevne valgmand var lensmand i Nissedal og sammen med sognepresten C. F. Musæus Nissedals utsending til møtet. Han kaldtes til daglig Rasmus Bakka og var almindelig kjendt og beundret for sine usedvanlige legemsfærdigheter, født 1778, død 1846[4].

 




[1] Gjerpen I, s. 124

[2] Kan dette ha vært Constantius Rasch (1777-1855), sjøkaptein, ble losoldermann, flyttet fra Osebakken 1814? (J.C.)

[3] Den senere stortingsmand fra Kviteseid Ole Blom skriver. 7/6 1814 i et brev til broren Jens Blom i Skien: «Hr. stivben (d. e. Cloumann) er kommet hjem uden mæle. Aarsagen til denne hæshed, mente Zetlitz (den bekjendte digter og spøkefugl, sognepresten i Kviteseid, var. at han havde staaet som en støtte i rigsforsamlingen og ikke opladt sin kjæft,» En vistnok litet pen vits av hr. Zetlitz i alle fald.

[4] Der fortaælles, at Løvenskiold for at more sise gjester lot sin danske kusk avlægge forskjellige prøver paa sin legemsfærdighet. Han kastet sig blandt andet op paa en hest bare ved at lægge haanden paa dens ryg. Da ropte fogden Cloumann og andre øvretelemarkinger paa Rasmus Bakka. Paa Løvenskiolds opfordring kom han endelig frem og hoppet over hesten, uten at røre ved den. De gamle fortalte at Løvenskiold ikke likte rigtig, at hans kusk kom tilkort.

 

Tilbake til oversiktenNeste kapittel