IV.
Indre anliggender. Industri. — Solum og Mælum udskilles fra
Skiens sognekald 1738. — Forskjellige indre forhold. Forbud mot
brændevinsbrænding. — Extraskat 1742. — Toldindtægterne
1733—1750. —  Skibsfortegnelse for 1740—1750. —
Borgermester Bentsen. — Personalia.

 

 

 

Det er en lindring at kunne gaa over til byens indre anliggender en stund, efter at ha tumlet med de uendelige aktstykker i striden mellem „byen” og „utstæderne”; det er som at komme ind i smult vand efter fart utenskjærs i regn og blæst.    

 

Først har vi da Bedemanden, en skikkelse som endnu lever i ældre folks erindring. Statholderen hadde i 1734 git Svend Andersen bestalling som bedemand og samtidig befalet magistraten at forfatte et regulativ for hans avlønning. Dette blev da indsendt 7/8-34 til approbation, med den bemerkning at den var yderst billig og ikke gav fuldt vederlag for „den megen Møye der falder ved denne function, de fleste ganger 2 à 4 dage med at bede og opvarte”. --- Som tidsbillede har det sin interesse og hitsættes derfor i sin helhet:

 

1. For at bede til Liig nyder hand for de af Borgerstand og lige med dem 1 rd. 48 sk., af handverkerstanden 1 rd. 32 sk., og af dem som arbeider ved Byens Sauger- og Tømmer Brug 1 rd. Enten hand giør Tieniste eller vedkommende Lader sig af andre betiene.

 

2. Nyder hand for at bede til Fæstens Øl hos Borgerskabet 64 sk., af Handværksfolk 48 sk. og af Skottfolk, flaadefolk, Saugmæstre, Saug-, dreng, Roersfolk og deslige 72 sk., og for at bede til Bryllup for Borgerskab 2 rd. og for handverksfolk og øfrige mentionerede 72 sk., enten det skeer ved ham eller de paagieldende lader det ved venner eller fremmede forrette, dog vedkommendes egen villie, om de vil give meere, aldeelis uindskrenket.

 

3. Daglønnere og de som ikke har vist arbeide Enten om Sommer eller vinteren betaler for at lade bede til Liig 48 sk., og de af Ringere formue 32 sk., og til Troelovelse og Brudevielse 1 spd. eller 48 sk. ligesom deris vilkaar ere gode eller ringe, men de som Er aldeles forarmet Skal for disse udgifter være fri, dog bør ingen heraf tage anledning at paaskyde sin fattigdom, med mindre det saa i Sandhed befindes, og er almindeligere bekiendt, da Suend Andersen efter disse forbemelte articlers Indhold skal være forbunden at gaae alle og enhver forsvar­ligen tilhaande".

Aaret efter var det brandvæsenet som stod for tur. Det vil erindres at borgermester Russel i 1716 hadde søkt at bringe det paa fote ved an­skaffelse av sprøiter og vandslanger, men i hvilken stand disse var i 1732 fremgaar tilstrækkelig av forhøret efter branden. Det gjaldt her som ellers: hvorfra tages pengene, og det kan ikke negtes at man synes at ha været tilbøielig til at skyve vanskeligheterne fra sig, indtil de vokste borgerne over hodet. Slik var det med havnens opgrunding, med arrestlokalet og nu med brandvæsenet. Den 19de juli 1737 skrev stiftamtmanden og mindet om nødvendigheten av at bringe sidstnævnte paa forsvarlig fot, og magistraten svarte da at de allerede i december 1735 hadde sendt opgave over hvad der trængtes, og at de ikke kunde foretage noget før de fik approbation paa den ordning de da hadde foreslaat. Naar den indløp, vilde de overlægge med borgerskabet, hvorfra pengene skulde komme, „saa­som her ingen publiques Midler er at disponere”.

 

Den i 1735 indsendte fortegnelse lød saaledes:

„2de Vand-Sprøyter, som bereeds haves og saavidt her skee kunde er reparerede, Mens vil sættes udj een meer tilladelig og bruugbar Stand.

40 Læder-Spande.

2de lange, dog behændige Stier med deris vedhængende Armer. 2de gode Brandt-Hager.

6 Øxer.

40 Favner Linner 2 tommer tycke.

1 Løgte.

1 Fyhr-Tøy.

6 Haand-Sprøiter.

6 Spader med Jern for Enden.

1 Kar-Foed.

12 Huul-Schuffer af Træe”.

 

--------------------------------------------

 

Med byens gjenopbyggelse gik det noksaa smaat. Av regnskabet over de utbetalte bidrag sees, at endnu i 1738 laa 16 tomter øde, og det blev saaledes en ganske betydelig sum tilovers, som opsamledes indtil videre, til opmuntring for dem der senere kom og vilde bygge paa avbrændte tomter. En kgl. resol. av 28/4-34 bevilget toldfrihet paa bygningsmaterialier for de brandlidte, og man ser av regnskaberne for 1738, at der har været indfort betydelige mængder mursten og taksten (uglaserte og glaserte); saaledes av Petter Adtzlew 12000 mursten fra Stockton; Johan Octavio v. Cappelen 8000 mursten fra Amsterdam, 16000 do. og 10,000 taksten fra Hinlopen; Jens Elkier, Caspar Becher og Frans Levin likeledes fra Holland. Til kir­kens tak 5 skp. rullebly. --- Træmateriale hadde man jo nok av hjemme.

 

Et par træk av tidens næringspolitik kan medtages her. Det gjaldt at faa den hjemlige industri op i Danmark og Norge, beskytte den mot kon­kurrance utenfra og vænne publikum saavelsom de handlende til at holde sig til indenlandske varer. I Kristiania, som hadde en driftig og dygtig handelsstand, var der oprettet et „sæbesyderi”, men der indførtes allikevel hollandsk grønsaape i partier, og for at stanse denne trafik gjorde lagmand Truls Wiel i en skrivelse (dateret Lille Gjerpen 21/3-35) opmerksom paa forholdet. Sæbesyderiets interessentskap hadde forfattet en trykt plakat som de bad approberet til opslag ved byernes øvrighet, og nu henstillet Wiel til stiftamtmandens „baade Nidkjærhed for kgl. Befalnings pligtskyldigste efter­lefuelse samt Retsindighed og kiærlighed for Manufacturers opkomme og conservation udi Fæderne Landet” at billige sæbesyderiets ansøgning.--- Saa var det den kgl. plakat om oprettelse av et sukkerrafinaderi i Kjøben­havn. Skiens magistrat hadde faat tilsendt en kopi av kompaniets plan med anmodning om at skaffe oplysning om behovet, men uagtet opslag derom (,,behørige advocatoria") saavel indenbyes som i distriktet, med ind-kaldelse av de handlende til møte i Skien, magtte de melde, at da magi­straten sat paa raadstuen til kl. 3 den fastsatte dag, saa „indfandt sig gandsche ingen”. De kunde derfor ikke oplyse hvad Skien og omegn behøvet av sukker og sirup. Kbhvns produktion av disse varer kom dog siden til at spille en betydelig rolle i toldregnskapet her.

 

I 1737 vilde Peder Hansen i Brevik oprette et møllebruk og der blev da spørsmaal om der var noget iveien for et saadant anlæg. I skrivelse av 28/1-37 anbefalte magistraten saken paa det varmeste; der fandtes ingen priviligeret mølle, hvis ret man derved krænket, og anlægget var yderst paa­krævet og „en høyst fornøden Soulagement (>: lettelse) for Brevik og Langesunds Indvaanere, der har det vilde Haff paa den Ene og Frierfiord paa den anden side, der som ofteste med Storm og Jis hindrer dem at komme til de andre saa langt fraliggende Møller, hvis Ejere saa meget mindre kand have noget solide derimod at indvende, allerhelst som det ofte sker at de Stakkels Mennisker, som i den ubeleilige tiid af Aaret formedelst mangel paa malet gods maa give sig ud paa vandet og Jisen, sætter livet til der-over.” Efter denne fremstilling maa det i den tid ha været yderlig slet landværtsforbindelse utover til de her nævnte byer, og færselen væsentlig ha foregaat tilvands.

 

----------------------------------------

 

I 1738 blev Solum og Mælum fraskilt Skiens sognekald, en foranstalt­ning som vistnok av flere grunde var ønskelig. Anledningen dertil tilbød sig naturlig ved Iver Hesselbergs død, og delingen blev fuldbyrdet efter indstilling av den forhenværende biskop over Christiania stift (hvorunder Skien dengang hørte) Peder Hersleb. Han kjendte forholdene tilbunds og anbefalte delingen i nedenstaaende betænkning:

 

,,Allerunderdanigst Betenkning om Scheens
nu vacant værende Præstekald.

 

Scheens Kald bestaaer af 3 Kirke Sogne, Byens menighed og et Kald paa Landet, som har tvende Kirker, Solum og Mælum. I Scheens by er Sogne Præst, hvis sted er nu vacant, og residerende Capellan Hr. Christen Bøthker, kaldet 1733, een meget brav mand, har ringe Indkomme, men overmaade arbeide. Hr. Anders Baar er Capellan i Annexet Solum og Mælum, som har været i den station i 25 aar, og een meget brav Mand, har altfor ringe indkomster, 10 levende børn, og leve i armod.

 

Sogne-Præstens Indkomster have været

Mensal Godset beløber til omtrent ........................... ........................60 Rdl. og lidt over.

Præste-Løn, som dog kummerlig i den afbrendte By utredes .............100        „

Offer og Accidenzer af Scheens Bye paa Sogne Præstens part...........150        „ over.

Grundleie af nogle Præsten tilhørende grunde ....................................20 „

samt afling til et par Kiør.

Tiende af Solum og Mælum kand regnes ung ......................................50 „    fac. 380.

 

Men foruden dette har Scheens Sogne Præst fra 1581 havt 100 Td. havre tiende af alle Kirke i nedre Tellemarchen, hvilket da Kirkerne 1722 bleve solte, af de Committeredes uagtsomhed ey blev observeret, og derfor, da der skeede besværing og forestilling, blev præsten til refusion af Salig Kong Frideric den IVde Solums og Mælums Konge Tiende tillagt, som dog ey kand beregnes uden til 50 rdl., hvilket ieg troer stræker sig ikke længer end til den nu afdøde Præstes tiid, saa at Kaldet ved den forseelse er forringet, og menigheden ved ildebrand forarmet. Den i byen residerende Capellan mener jeg har til løn av byen 100 rdl., Offer til de 3 store Høytider, og sin part av accidenzer, menes 130 rdl., Til huusleye 12 rdl., og en endeel af nogle bøxler 10 rdl. f. 252. Capellanen i Solum og Mælum har intet uden Præstegaarden, Høytids offer i Anexerne, og de smaa accidenzer, som der falde, hvilket ieg alt ikke tør beregne over 150 rdl. skiøndt han er elsket.

 

Kaldets deeling er efter min allerunderdanigste tanke icke aleene giør­lig, men og nyttig; og efter mit ønske skulde alle slige, til Kiøbstæderne annecterede Sogne, ved vacance fraskilles, og faae deres egen Sogne Præst; thi enten skal Kiøbsted Præsten Selv betiene slige Kald paa Landet, da disse Landsbye menigheder blive forsømte eller og slige annecterede Kald have, som Solum og Mælum Capellaner, hvilket foraarsager en forargelig stridighed, eftersom Sognepræsten endogsaa i det Kald vil exercere sin Myndighed, og giøre forretninger, hvor der falde meest accidenzer, og saa­ledes beskiere Capellanen. Deres Kongelige Majestet har saaledes til stor nytte giort 3 Pastorater af Tønset Kald i min Betienings tiid, som tilforn havde 2 Capellaner, og hvoraf nu 3 Præster leve, skiøndt i et ringe Kald, dog skikkelig og fredelig, i steden for Krig og chicaner tilforn.

 

Som det og formodentlig lader sig giøre, at Scheens Kiøbsted bliver et Kald a´parte, og Solum med Mælum et a´parte Pastorat, maa det dog vel de søgende bekiendt giøres, at de ikke siden skal lamentere og beklage sig; thi det er vist, at Scheens Kald vil blive det allermindste Kiøbsted Kald for een Sogne Præst og Cappellan at leve af; men eftersom Kaldet, da det blev solt, blev fornærmet ved tab af een 100 td. havre, som beløbe sig ganske vist til 100 rdl. der, vilde ieg underdanigst bede, Deres Majestet vilde lade det Beneficium af Solums og Mælums Kongetiende perpetueres til Scheens Kald, som da kand passere for et maadeligt Leve brød, og vil ieg allerunderdanigst forsikkre, at Capellanen i byen hr. Christen Bøthker, med største glæde og taksigelse vil tage derimod, hvorfor ieg allerunderdanigst holder raadeligt, at det første gang bliver bortgivet til Capellanen paa stedet, som takker derfor, heller end til en fremmed, som vilde klynke, for han fandt det slettere end han vidste.

 

Saa skulde da Scheens Kalds Indkomster blive:

 

Lønnen af Byen....................................................................................................100 rdl.

Grundleye, foruten Præste boligen og den liden jord...............................................20 „

Offer og accidenzer af Scheens bye til Sognepresten.............................................150 „

Mensalgodset skulde af Stift-Amtmanden og Bispen deles i 2 lige parter mellem Scheens, og Solum og Mælums Sogne Præst, da Scheens Sogne Præst fik ................................................30 rid. fac. 300 Dersom Solums og Mælums Kongetiende perpetueres, er end..................................50 „

Solum og Melum Pastorate fik da ttl Indkomster Foruden Præste gaarden

           halvdelen af Mensalgodset...........................................................................30 „

Præstetienden af Solum og Mælum, med osttienden og redsel.................................60 „

Offer og Accidenser af Solum og Mælum............................................................. 150 „      „  240

 

Men som Solums og Mælums Kald kand ikke taale meere end een Præst, kand det til ingen anden bortgives end nærværende Capellan Anders Baar, som nu er gammel, kuns at han fik Kongel. Bestalling som Pastor. Præste og Academie Skatten betales ligemeget af begge Sogne Præster. Den residerende Capellan i Byen beholder, som forhen, sine Indkomster ubeskaarne.

 

Hvilken min allerunderdanigste Meening, efter allernaadigste befaling, i allerstørste hast opsat, indstilles til Deres Kongelige Majestets allernaa­digste Velbehag og gotbefindende af Deres Kongelige Majestets Min allernaadigste Arve Konges og Herres

Allerunderdanigste arve undersaat og allerringeste tienere Hersleb.

Khafn d. 11te May 1738.

 

Christian VI's resolution lød kort og godt:

 

„Vi vil, at det hvad Scheens Præstekald angaar, skal forholdes efter Biscop Herslebs Forslag i alle maader.”

 

I 1739 var man bl. a. optat med at faa gjennemført brandforordningen av 1737. Der skulde vælges en brandmester og hertil opnævntes i et tem­melig faatallig møte (av 11 indkaldte borgere møtte 5) Frants Coudrio, som dertil var villig og lovede „ald muelig vigilance og aarvaagenhed for dette nyttige værk”. Dette var i juni, og Cudrio har visst gjort hvad han kunde, for et par maaneder efter kom der en plakat om at han hadde visitert rundt om i byen, fundet ildstederne brøstfældige og derfor bad magi­straten ved trommeslag indskjærpe forpligtelsen til at reparere ildstederne og holde dem i forsvarlig stand. Trods dyre lærepenge faldt det visst ikke let at faa skik og orden paa disse ting. --- Saa var det den gamle historie med opførelsen av et arresthus. --- Stiftet hadde allerede for et aar siden (i henhold til et kgl. reskript av 30/5-38) git saa bestemt ordre derom, at man ikke godt kunde komme utenom. Der var holdt en licitation paa arbeidet, og snedker Hartvig Larsen hadde paatat sig det for 665 rd. 2-16.
Men det gik ikke fort med at skaffe pengene. Der blev opnævnt 6 takserborgere særskilt til at utligne summen, som kongen tillot at fordele paa 2 aar, og saa skulde man da tro, at saken vilde gaa uten vrøvl; imidlertid hadde den 2den borgemester, Bredal, fundet ut at 500 rd. maatte være nok, og samtidig forlangte han, at før der valgtes takserborgere, skulde byens budget iforveien behandles i et møte av borgerne. Ja, Lyche bemerket dertil, at budgettet var greit nok, for det var paa 687 rd. som forrige aar til lønninger, 10 rd. til fattiges begravelse og 5 rd. til porto for breve til og fra magistraten; men han føiet sig, lot borgerskabet ved trommeslag varsle til et slikt møte og sat paa raadstuen kl. 9 for at lede forhandlin­gerne. Ingen møtte, og klokken halv tolv blev raadstuen hævet! --- Et fjerdingaar efter fik takserborgerne en frist av 14 dage til at bringe ligningen til arresthuset i orden. Byfogden bad i november 1734 om at man vilde sørge for (paa vinterføret) at kjøre sten frem til grundmur og kjælder, at ikke „det ganske Aar paa en frisk skal bortgaa”.

 

Kverndalsbækken, hvis tilværelse i nutiden helder mot sin avslutning (den er snart „en saga blot"), voldte i ældre tider av og til forskrækkelse og bryderi. Raadstueprotokollen fortæller herom i et andragende fra endel skadelidende borgere: „Ved den u-Sædvanlig Pladsk-Regn som nestleden den 17de aug. ved et haart Veyr needfalt, foraarsagedes et Særdeles Stort Vandløb og flom her udj gaderne, besynderlig udj bæcken og gaden fra hr. Byeskrivers Haugehiørne og op til den gamle Kierkegaard, og os deromkring boende skeede een temmelig Stor skade ved det at saavel bolver­ker (>: plankegjerder) som broer ved bæcken av bemelte vandflom er opkast og uddreven”. De foreslog at byen skulde reparere gaten i 24 alens længde, og forbud utstedes mot at lægge ved- og hunstabler slik at de stopper bækkens frie løp; der antydes ogsaa ønskeligheten av sluser til bækkens regulering. Magistraten paalagde byfogden at undersøke skaden og ellers paase, at ingen urenslighet blev utkastet i bækken (som altsaa i den tid fungerte som naturlig kloak).

 

Av personalforandringer i 1739 kan merkes at raadmand Wendelboe  døde i slutningen av aaret, hvorved altsaa magistraten blev lettet for et av de overflødige led. Endvidere Simon Jørgensen (likeledes sidst paa aaret), stifteren av det store handelshus, som gjennem 3/4 aarhundrede var det ledende i Skiens forretningsverden. Han var født 1660 i Skaane paa Wetseltofta prestegaard (derav familienavnet Wesseltoft) og saaledes 79 aar ved sin død. Endelig maa nævnes, at stiftamtmand Benzon, som utførte det vanskelige hverv at stagge striden mellem Skien og ladestederne, fratraadte i 1739 og drog til Kjøbenhavn, men kom tilbake som statholder i Norge 1750-1770 (71). Hans efterfølger i embedet som stiftsbefalingsmand var først en kort tid Neve, derefter generalmajor J. Fr. von Rappe.

 

---------------------------------------

 

Næringsfrihet var der litet av, alt var reguleret og omgjærdet med privilegier og disses indehavere vogtet med skinsyke paa enhver upriviligeret konkurrance. Organist Frants Levin klaget i 1740 over at „fuskere her i byen betjene forsamlinger med deris spild” uten hans vidende og tilladelse og bad magistraten beordre underfogden at være ham til hjælp med at melde hvor „spildhuset” var og faa vedkommende trukket til ansvar. Dette fandt magistraten rimelig, og nogle aar senere (1749) finder vi optegnet 3 slike syndere (Ole Michelsen, Anders Meidel og Rasmus Henningsen), som „hidindtil hadde gjort ham stort indgreb ved at opvarte med musik tvert imod det ham allernaadigst forundte privilegium.” Magistraten beordret da underfogden at „forføye sig til angjældende og betyde dennem at de ikke uden Levins minde og samtykke maatte understaa sig at gjøre nogen op­vartning med spil inden den Levin forundte circumference”. --- I 1741 klaget skrive- og regnemester Jens Molbech over „præjudice og forprang”, uagtet stiftet i en skrivelse av 5/1 s. a. hadde befalet magistraten at paase dette.

 

Kirsten Jon Andersen[1]), som i 1733 voldte saa meget opstyr ved sin egenmægtige og voldsomme optræden (se s. 28), dukker flere gange frem igjen i disse aar. Hun har øiensynlig været et urolig hode med lyst til at procedere (bl. a. med Russels arvinger) og skaffet nok autoriteterne adskillig at bestille. I 1742 fik hun beneficium paupertatis (>: fri sakførsel) men blev samtidig indkaldt for at høre oplæst en skrivelse fra Rappe (av 20/7) og blive „eftertrøckeligen betydet at entholde sig fra at incommodere Høy­bemelte Hands Exellence med sine confuse Skrifvelser.” Da hun hørte dette, absenterte hun sig med de ord at hun „æstimerte ikke slikt”, og byskriveren maatte bringe det bevilgede beneficium til hende i hendes bolig. I 1749 var hun igjen paafærde, denne gang med et bønskrift til kongen, som hun overrakte ham personlig i Larvik. Resultatet var et avslag. --- Endnu engang forsøkte hun sig med et andragende om opreisning for endel forældede domme angaaende hendes gaard, men resolutionen i det kgl. conseil lød kort og godt: „Herpaa er ej at Reflectere.” Siden hører man ikke mere til hende; hendes skrivelser har visst været pragtfulde, men i stiftets arkiv findes de ikke mere.

 

Den i 1737 trufne avgjørelse med hensyn til kornhandelen gjorde det nødvendig at etablere et opsyn paa bryggerne og føre kontrol med skip­perne.2/5 1740 skrev borgerskabet (23 mand) til postmester Peder Holst og bad ham overtage stillingen som inspektør ved bryggen for en løn av 50 rd. aarlig. Magistraten bifaldt 2 maaneder efter dette og lovet at utfærdige bestalling i henhold til lovbokens III, 4 og en kgl. resol. av 31/7 1670, for at hindre de mangfoldige enormiteter (uhyrligheder) som de Danske Trafiquerende afvigte aar forøvede mod de dette Stæd under 13/9 1735 aller­naadigst confirmerede og forundte Privilegier", idet de solgte under opsejlingen, saa de fattige i Skien maatte „crepere”. --- Av den i protokollen førte pennekrig mellem Lyche og Bredahl synes at fremgaa, at L. var uenig i beslutningen, som blev fattet av Bredahl i forbund med byskriveren (B. paaberoper sig nemlig ,,plurima vota”). Det ser ogsaa ut til at Holst har gjort sine saker godt, eftersom der tilføies, at siden han overtok stillingen, var der kommet god skik og orden, saa alle fik sin beskikkede del. --- Lyche har sikkert været grundig kjed av altsammen. Han drog det føl­gende aar til Kbhvn., formodentlig som supplikant til et andet embede; 25/5 41 kalder Chr. Fr. Bredahl sig „ene tilstedeværende magistrat” og in­timerer stolteligen protokollen for 1742: „I Jesu navn begynder dette Aar”, en formel, som en stund var gaat av bruk.

 

Mot slutningen av aaret (21/11 40) utstedte Christian VI forbud mot at brænde brændevin søndenfjelds. Dette gav selvfølgelig myndigheterne ad­skillig at bestille. Den 6te december møtte alle herværende eiere av brænde­vinskjedler og pander (ialt 27 borgere og borgerinder) paa raadstuen med sine apparater for at faa dem forseglet og derefter avleveret til opbevaring i raadstueskriverens hus (hvorledes han har kunnet skaffe plads til dem, er ikke let at skjønne). Derefter blev underfogden paalagt at inkvirere i byens huse, om der var flere kjedler, og at foretage en reise til ladestederne for at forsegle derværende apparater. Denne høitidelighet foregik i Østre Porsgrund 13/12 kl. 8 hos Job Christensen (Arveschaug); i Vestre Porsgrund samme dag kl. 1 hos madame Jens Kiil; i Brevik 14/12 kl. 8 hos Willum Schultz og i Langesund s. d. kl. 1 hos Anders Kirchetorp. 21/12 avgav underfogden sin rapport om reisen.

 

Forbudet var begrundet i uaar og nød, som ogsaa foranlediget direkte understøttelse. Saaledes meldte Rappe 4/8 s. a. at kongen hadde beordret avsendt fra Ditmarsken 1000 td. havre og 515 td. byg til fordeling mellem trængende almue i Nedre Telemarkens og Bamle fogderi. Til at mottage kornet opnævnte han Ole Pettersen Cudrio og Peder Adtzlew, --- Det kom 15/9 med Elke Jacobs fra Dockum og blev mottaget, ikke av ovennævnte, men av Jens Elkier og Anders Pedersen, efter hvis kvittering der manglet 66 td. havre og 11 td. byg; skipperen erklærte sig uskyldig i dette svind.

 

5/1 42 tok Realf Bøyesen borgerskap som kjøbmand (,,med frihet efter forordningen av 16/12 1707”). Han var født i 1712, var fra 1725-45 hos David Chrystie i Brevik og blev gift med dennes datter Anna. Hans efterlatte dagbok m. m. blir der senere anledning til at omtale. --- Hans far, firmaet Ordings stifter, døde 1731. Det fortjener at noteres at Bøye Pettersen i 1737 13/12 blev konstitueret som sætte-byfoged og byskriver under en retssak (hvori byfogden var inhabil) i Kragerø, hvor han hadde levet før han tok ophold i Skien.

 

-----------------------------------

 

Ti aar efter branden kom en ubuden gjæst, som man længe hadde været fri: ekstraskatten. Christian VI var en from konge, men trængte mange penge til opretholdelse av enevældets pragt og bygningen av kostbare slotte, særlig det vældige Christiansborg. Den 23de august 1743, alt­saa i hans 13de regjeringsaar, kom den kgl. forordning om „Formue, Kop, Hæste og Carosse-Skat”, med følgende intimation:

 

„Vi Christian den Sjette etc. giøre alle vitterligt at om endskiønt Vi af Høy-Kongelige Naade for Vore kjære og troe Undersaatter have brugt alle optænkelige Midler til fremdeles at see dem Allernaadigst for extra­ordinaire Paabuder befriede, ligesom Vi og hidindtil have haft den Fornøy­else at de derfor fra Vores Allernaadigste Regjerings Tiltrædelse stedse have været forskaanede; Saa kunde Vi dog ikke uden at efterlade det som end-ten meer (>: allermest) sigter til deres Velstand og almindelige Beste, længer tilbageholde med dette af den høye Nødvendighed uomgjængelig erfordrende Paabud.”

 

Ligningen[2] blev utført under tilsyn av 3 kommissarier: N. Dorph, A. Lachmann og Z. Glad, behandlet av en revisor og endelig fastslaat efter protester og forhandlinger, med slutresultat av 4422 rd. 70 sk., som nu skulde presses ut av Skien og ladestederne. --- Dette mandtal omfattet 343 personer, hvorav 295 i Skien, 22 i Porsgrund, 17 i Brevik og 9 i Langesund; endvidere av tjenere (svender og piker) henholdsvis 143, 24, 19 og 10. For Porsgrunds vedkommende maa til de 24 lægges det store tjenerhold hos familierne Leopoldus og Aall, som var skatlagt i Gjerpen. --- Skiens folketal skulde efter almindelig beregningsmaate sættes til 1500 (5 gange 295), men i borgerskabets skrivelser i 1737 opgives det til over 2000, og det tør nok være at dette kommer sandheten nærmest. Nogen større utflytning efter branden merkes ikke, kun enkelte tilfælde; gjenopførelsen av de mange større hus har vel trukket endel folk til byen, og Iver Hessel­berg satte tallet i 1731 til 1800.

 

Selvfølgelig gir mandtallet god anledning til at granske de økonomiske forhold ved Skiensfjorden, og det er ikke uden spænding man tar listerne for sig for at se, hvorledes det nu stod til i den brændte by. De største skatydere er da av næringsdrivende:

 

Peder Baar (formue 4,700) skat                                                 112 rd.

Hans Gregersen (formue 10,000 rd.)                                            243 „

Jørgen og Zacharias Simonsson (formue 35,000 rd.)               793 „

Petter Adtzlew (formue 8,000 rd.)                                                 240 „

Ole Petterson Cudrio (formue 2,130 rd.)                                     71 „ 58 sk.

Niels Herculisson Weyer                                                                   19 „ 48 „

Jens Elkier (formue 400 rd.)                                                           25 „

Diderich von Cappelen (formue 500 rd.)                                     43 „

Christopher Ryg                                                                 19 „ 48 „

Jens Pyhl (formue 600 rd.)                                                              30 „

Hans Richelsen (formue 400 rd.)                                                   37 „

Peder Juel (formue 1,816 rd.)                                                        53 rd. 32 sk.

Elias Hansson Winter (formue 1,400 rd.)                                   46 „

Jon Arnesen Jonssøn (formue 1,000 rd.)                                     37 „

Lauritz Bindrup (formue 400 rd.)                                 28 „

Nicolay Kall (formue 1,000 rd.)                                                    50 „

Peder Pederson (formue 1,000 rd.)                                               38 „

Realf Bøyesen (formue 1,400 rd.) . . .                                           44 „

Eilert Pederson (formue 300 rd.)                                                   22 „

Borge Halvorsson (formue 400 rd.)                                              39 „

Friderich Wesseltoft (formue 300 rd.)                                          27 „

Isabelle, Arne Jonsens (formue 800 rd.)                                      20 „

Margretha, Frans Cudrios (formue 900 rd.) .                             39 „

Margretha, Jørgen Holstes formue 2,000 rd                              45 „

 

De øvrige av handelsstanden var det smaat med, tildels den rene armod, som tilfældet var med Caspar Becher Hylle, der slap skat, og enkelte andre. Joseph Collier var fransk konsul og mente sig av den grund fri, men maatte betale 4 rd. (han hadde „ingen værf”). Flere av de større kjøbmænd var kommissarierne tilbøjelig til at sætte højere, men de tilbød ed, og det store firma J. & Z. Simonssøn gjorde i en længere fremstilling rede for sin stilling: de hadde i løpet av 10 à 12 aar tapt 16,000 rd. (særlig ved branden og utgifterne ved „De 3de Brødres” havari under England, som kostet dem 5000 rd.) og vilde gjerne realisere, om der fandtes kjøpere. --- Av haandverkerne var skrædder Nils Rue og skomaker Tosten Iversen de betydeligste (med 10 rd. i skat), de øvrige jevnt smaa. Det fortjener at bemerkes at der fandtes en bokbinder og en urtegaardsmand i byen, og at 3 parykmakere hadde levebrød her. Av embedsmænd og funktionærer har vi borgermester Bredal som nu var eneste hane i kurven, eftersom Wen­delboe var væk og Lyche i Kbhvn. (antagelig som supplikant); men han hadde endnu bare 12 rd. 48 sk. i skat. Endvidere sognepræsten Peder Bloch (49-20), kapellanen Jørgen Rose (19), byfoged Kragh (9), byskriver Engelbret Hansson (12-88), major Chr. v. Barnholt (86 rd. derav 60 for sin titel!), kaptein Hans Adam Stockman (fri da han var i aktiv tjeneste), tiende-forpagter Povel Hansson (45), auktionarius Greger Jenssøn (5), prokurator Peder Christensen (18), do. Thomas Lange (36), amtsfuldmægtig Tobias Hickman (lignet i Gjerpen), postmester Peder Holst (2), apoteker Johan Wulff (11), chirurgus Hieronimus Baugmann (4), chordegn Nils Winter (7-48), organist Frants Levin (7-10), veier og maaler Peter Klouman (67), lærer i fattigskolen Ulrich Fr. Sommer (58 sk.), dansk regne og skrivemester Jens Molbech (3-10), klokker Morten Møller (7), underfoged Hans Bugslag Heis (3), tømmerfoged Isach Jynge (10).

 

I Porsgrund var de egentlige magnater regnet som boende paa landet og vil findes under Gjerpen og Eidanger. Av de andre kan merkes:

 

Gunder Buers enke (formue 8050 rd.)                                      192 rd.

Ole Nielsen Winholm, skipper (formue 500 rd.)    .               33 „

Job Christensen Arveschoug                                                           17 „

Ditlef Bucha (formue 5,800 rd.)                                                 120 „ 48 sk.

Bertel Jobsson Arveschoug                                                            24 „ 58 „

Halvardus Borse (formue 200 rd.) skipper                                    28 „

Søfren Nielsen (formue 1000 rd.) skipper                                    41 „

Hans Engelbretsen Bratsberg (formue 450 rd.)                         14 „ 48 „

Peter Frisenberg                                                                                                 26

 

I Brevik.

Jacob Nielsen (formue 15,446 rd.)                                             343 „

David Chrysties enke (formue 8,500 rd.)                                     199 „

Christopher Manal (formue 1325 rd.)                                     44 „ 48

Niels Grubbe, skipper (formue 300 rd.)                                 15 „

 

I Langesund:

Andreas Kirchetorp                                                                            13 „ 16 „

Hans Linaae (formue 1200 rd.)     . .                                             41 „

Herman Grubbe, skipper                                                              13 „

 

Toldetaten er opført under Eidanger og Solum; dette led i embedsverket manglet Skien, som forøvrig hadde hele tyngden og fordelen av funktionærgruppen. --- Dog var amtmand og foged flyttet til Gjerpen efter branden. --- I 1737 var der næsten ikke en skipper eller styrmand længer bosat i Skien, likesom det var en raritet at der kom andre fremmede far­tøier dit end de smaa danske kornjagter; men i mandtallet for 1743 næv­nes igjen flere skippere, et av tegnene paa at man dog holdt stand i konkurrancen med de mer og mer trivelige naboer utenfor. --- Det klinger underlig i nutids øren, naar Leopoldus i 1731 daterer et brev fra „Bjørntvedt ved Brevig”, og amtmand Berg aaret forut et do. (endnu værre!) fra „Porsgrund ved Brevig” !!

 

I Gjerpen foregik ligningen ved selvangivelse til sognepresten (likesom i Skien til borgermesteren). Her var familien Leopoldus (nu ophøiet i adelsstanden som Løvenskiold) like saa langt foran alle andre som Simonssøn­nerne var det i Skien. Om den ældste, justitsraad H. Løvenskiold, faar man bare den besked at han nu bodde paa Sjælland og „formodentlig der lader sig anteigne og bereigne”. Cancelliraad H. L. sendte fra Borgestad 24/10 1743 følgende angivelse:

 

    „I Kopskats Svarelse for mig sielv og familie                       50 Rd.

    1 Preceptor                                                                                      4 „

    1 Kudsk       .           .           .           .           .           2 „

    2 smaa drenge i liberj, som ingen løn have,
       derfor ogsaa bør at være frie                                                           4 „

    2de Gaardsdrenge                                                                     4 Rd.

    4 Piger                                                                                                            8 „

    1 Amme                                                                                          2 „

II  Hæstestells Svarelse for 2de vognhæster                    2 „
    Ræsten er slæbebæster til gaarden

III 1 Carosse                                                                                     20 „

 

Formuen blev sat til 43,750 rd. og den samlede skat beløp sig til 965 rd. --- NielsAall og cancelliraad Deichman hørte under Eidanger; men kammerraad og major Petter Deichman var i Gjerpen og betalte 80 rd. 48 sk. Endvidere bispinde Deichman (62); amtmand Esseman (114); lagmand Wiel (72-94); foged Schweder (123-60); provst David Monrath (40-43); kapellan Johan Fr.,Monrath (6—48); klokkeren studiosus Christen Greve(6-9); forvalter ved Fossum verk Christian Gasman (36); Anders Erboepaa Nordre Mela (13-11); Hans Buer paa Meen (40); madame Robolt paa Ballestad (38); marsovnmester paa Fossum Peter Gasman (4--38); 2 hammersmede sammesteds Jan Jansen og Jacob Lucassen (6). Resten „sor­terte under bondestanden” og var fri, undtagen endel funktionærer ved sagbruk og møller, deriblandt Løvenskiolds tømmerfogder Ole Foigt og Chri­stopher Knoph (8).

 

I Solum var der færre store skatydere og rangspersoner; her kan nævnæs sogneprest Anders Baar (43); personelkapellan Anders Baar jr. (4); forvalter paa Gjemsø Resch (50); Iver Blæhr (4-48); Lorents Schoth (30); veier, maaler og havnefoged Isach Leth (20-48); visiteur Aalborg (20-20);forvalter ved Volds jernverk Jens Karkoff (12-15); overkjører i Fjærestrand Gjert Meidel (3); sagmester og kromand Hans Nielsen (4).

 

Skatten var i utpræget grad en skat paa rang og luksus. Amtmand Esseman betalte 16 rd. av en gage paa 400 rd., hvilket der kunde være mening i; men 80 rd. av sin rang som oberstløjtnant! Og 20 rd. for at eie en vogn, som kanske aldrig blev brugt! I hele Skien fandtes forresten ingen vogn, selv Simonssønnerne nøiet sig med karjoler. --- Selvfølgelig var der flere, for hvem byrden blev for tung, og som derfor søkte lettelse, hvil­ket kommissarierne anbefalet og rentekammeret som øverste instans gik ind paa. Saaledes blev foged Schweder fritat for alle skatteposter undtagen av formue (80 rd. av 4000 rd.). Lagmand Wiel paa Lille Gjerpen kla­get jammerlig. Han satte selv sin indtægt til 199 rd., hadde en dreng, 4 tjenestepiker og (ulykkeligvis) en vogn og skulde skatte 72 rd. 94 sk. (derav 40 i kopskat og 20 for vognen). Kommissionen indstillet da ogsaa: „Er ganske fattig og forarmet og behøver for det alt en fuldkommen befrielse”. Og det var lagmanden i Bratsberg! Eieren av Mela, Andreas Erboe, angav sig saaledes:

 

„Mine ide gaarder har kostet mig                   1240 Rd.

Sølv hafver icke uden 1/2 Dusin skeer                   12 „

Item Et salt Kar                                                                     4   „

1256 Rd.

Min Debet er Vist og sandt                                   800

blifver saa i behold                                                              456 Rd.

 

Penge hafver icke, thj disse slette og haarde Korn og Foeder Aaringer har Min liden Cassa ganske udtømt. Cariol hafues, som dog skielden bruges”.

 

Man maa lægge merke til den næsten rørende nøiagtighet i angivelsen av eiendom i ædelt metal[3]); saaledes bevidnet sogneprest L. Qvisling i Tinn om tømmerfoged Peder Plesner: „Er af ringe Tilstand og en nyeplantet Mand. Aarlig Løn 200 Rd. Skal have lidet Guld og Sølv paa en finger eller Kruus-laag.” --- Den nyplæntede tømmerfoged hadde dog dobbelt saa meget i løn som byfogden i Skien.

 

Saa var det herremanden paa Nordre Brekke, den gamle gaard, som (med tilbygninger og forandringer) stod der til en ildebrand i 1909 gjorde det nødvendig at rive den og erstatte den med en moderne murgaard. Niels Herculissøn Weyer (søn av borgermester og foged Hercules W.) sat bokstavelig talt i „megen vitløftighed”. Først Nordre Brekke (7 huder med bygsel), som strakte sig helt ned til Skistrædet, idet Kverndalsbækken (ikke Brekkeberget) dannet byens grænse mot øst, og paa hvis grund den ældste (nu bortskaarne) kirkegaard laa. Dertil Li-hagen, hvorav betaltes i kjendelse til byen 7 rd. 3 m. 16 sk. Endvidere Søndre Mela (1.1/2 hud), med Ruske-og Sukken-hagerne (1 rd. kjendelse til byen); Søndre Rising (7 huder) med stenhus og 3 lader; Østre og Vestre Sukken (2 huder); Vestre Lyngaasen (1 hud). Desuten i Telemarken en mængde eiendomme: 8 dammer og damstøder og 13 skoger i Seljord og Kvitseid; gaardene Strand, Rugtvedt, Toldnes, Graver og Østetveten i Seljord; Folkestad i Bø med 3 skoger.    
I byen: søbod og sag; et bolverk i Sandviken; en tomt i Hjellen; en do. paa Li; et hus paa Sukkehaugen og et i Kverndalen. Og trods alt dette bare klage og elendighet: gjæld paa eiendom 5000 rd., bokgjæld 1700 rd. „Sølv og guld haver ieg icke”. 1 karjol, 3 à 4 hester, 3 piker og 1 liten gut; 2 tjenestegutter utkommanderte som soldater. Og „foranstaaende ef­fekter” kan han ikke taksere. Av hans skyldnere i Telemarken var mange utkommandert, saa hans „negotie av Lands Brug” stod paa svage føtter; og trælasten maatte han skibe ved at sælge den til „medborgere inden Langesund”.

 

Det knep naturligvis med at faa ind denne svære skat og der maatte brukes militær exekution. Saaledes meldte kaptein Stockman  28/11-45, at han forgjæves hadde været hos major Barnholt og 4 andre; blandt disse var glasmester Henning Clausen, som borgermesteren hadde fritat paa grund av fattigdom, men saasom kommissarierne hadde erfaret at denne skrev sig fra „hands Fylderi og slette husholdning”, satte de ham i 6 rd. --- Naturligvis intet at faa.

 

---------------------------------------------

 

Til bedømmelse av den økonomiske situation i de første 18 aar efter branden er man (naar aaret 1733 undtages) henvist til de antydninger, som antegnelserne til toldregnskabet gir; enkelte av dem er benyttet ovenfor. Og saa er extracterne bevaret, der sætter os istand til at opstille følgende opgave over toldindtægterne 1733-50:

 

1733:                22,244 rd. 35.3/4 sk.      1742:                21,254 rd. 2      sk.

1734:                19,440 „      89     „        1743:                19,582 „   11       „

1735:                26,375 „    92.1/4  „       1744:                17,440 „   44.1/2 „

. 1736:                29,755 „    87.1/2  „       1745:                19,645 „    2.1/2  „

1737:                26,024 „      39  „           1746:

1738:                21,353 „      92  „           1747:                23,178 „    60.1/2 „

1739:                21,692 „      81  „           1748:                23,619 „      4       „

1740:                18,137 „        7  „           1749:                28,122 „     31.1/2 „

1741:                19,656 „      37.1/2 „      1750:                26,435 „      3.1/2  „

 

Denne række gir omtrent samme billede som den tilsvarende fra tiden før branden, med nogle magre aar indimellem og uten merkbar stigning; men der er dog i antegnelserne enkelte oplysninger som peker paa en bedring av forholdene. En handelstraktat med Frankrig av 1742 (om kontrabande) gjorde det nødvendig for de utenriksfarende at erhverve latinsk søpas, hvortil magistraten fik utleveret den nødvendige forsyning av blanketter til utfyldning og paafølgende protokollering. Herved er i disse aar en række av de større fartøier indkomne i den heldigvis bevarede raadstue­protokol, med oplysninger om reder, skipper, alder, byggested og bestem­melsessted, og der kan mellem 1740-50 opstilles følgende liste:

 

Patientla, 263 læster, bygget i Arendal, ført av Petter Christensen (Arendal) for Løvenskiold sr. og commerceraad Brinck.

Dronning Anna, 141 1., b. i Arendal 1704, f. av .Jørgen Holst (Skien) for Jørgen og Zacharias Simonsen og P. Adtzlew.

Haabet, 216 1., b. i Arendal 1695, Søren Nielsen (Porsgr.) for Løvenskiold sr. og madame Chrystie.

La belle Elisabeth, 74.1/2 1., bygget 1709.

Patriarchen Jacob, 123.1/2 1., b. 1724, f. av Peter Bøyesen (Skien) for Jacob Nielsen i Brevik.

De Jacob, 88 1., f. av Ole P. Cudrio (Skien).

Magdalene Sophia, 144 1., f. av Petter Lorentzen (Porsgr.) for Løvenskiold sr. og mad. Buer, senere for Niels Aall og Gunder Salvesen Buer.

Claus Bertel, 156 1., b. i Kragerø 1710, f. av Halvardus Borse for Løvenskiold sr.

De 3de Brødre, 290 1, f. av Fredrik Wesseltoft (Skien) for J. & Z. Simonsen.

Enigheden, 259.1/3 l., f. av Ole Nielsen Vinholm (Porsgr.) for J. & Z. Si­monsen.

Concordia, 76.1/2 1., f. av Christen Morland for Niels Aall og forvalter Johan Sigismund Resch.

Providentia, 101.1/2 1., f. av Magnus Bugge (Porsgr.) for J. &. Z. Simonsen.

Taalmodighed, 219.1/2 1., f. av Peder Johansen for Niels Aall og brødrene Deichman.

Oksen, 18 1., f. av Peder Rasmussen for Niels Aall, senere Hans Mouritzen With for Ebbe Ebbesen.

St. Marcus, f. av Johannes Bomhoff for Nicolay Kall.

Emanuel, 36 1., f. av Isach Brodahl (Skien) for Anders Kirchetorp i Langesund.

Cron Princesse Louise, 99 I., f. av Erich Andersen for Ole P. Cudrio, senere Peder Green (L.) for Nic. Kall og Henrich Brocker (S.).

St.Anna, 94 1., ført av Lars Jensen Schiøtt (Arendal) for sig selv og Niels Aall.

De Tvende Brødre, 188 1., f. av Morten Michelsen (Grimstad) for Petter Adtzlew og mad. Elen Anckerman (Grimstad).

Ravenes (Rafnes), 82 1., f. av Hans Nielsen for Peter Frisenberg paa Rafnæs.

Den Nordsche Løwe, 184.1/2 1., f. av Fr. Wesseltoft for Nicolai Kall.

Den Norske Klippe, 198.1/2 (= 150 c. I.) f. av Jørgen Wolf for Peter Frisenberg.

Ebeneser, 84 1., f. av Jens Usler for Nic. Kall.

Confidentia, 312 1. (= 200 c. 1.), f. av Carsten Dyrhus for .J. & Z. Simonsen.

Margrethe Benedicta, 151 1. (nybygget) f. av Lauritz Bouman for Løvenskiold jr. og Niels Aall.

 

I alt 25 skibe til utenriksfart. Oplysningerne er, som man ser, ikke like fuldstændige, men tilsammen gir de dog et tydelig billede av opsving og foretagsomhet. Det viser bl. a. bestemmelsesstedet (som her ikke er til­føiet): man nøiet sig ikke med Holland, England og franske kanalhavner, men gik gjennem „canalen” til den irske sø, Sydfrankrig, Portugal, ind i „den midlandske sø” til Spanien eller Italien, om „nogen fragt maatte præsentere sig”. Dette siges uttrykkelig i 1748 om Confidentia som i den anledning maatte ha algiersk søpas (det samme var tilfældet med „Løven” og ,,Klippen"), og selv de 2 mindste i rækken, Oksen og Emanuel, for paa slik langfart. --- De værdifulde oplysninger om rederne (som man ellers saa ofte savner) viser at Simonssønnernes firma var no. 1, som eneeiere av 4 skibe og medeiere i det 5te; derefter kommer Løvenskiold sr. og tæt efter ham Niels Aall i Porsgr. og Nicolai Aall i Skien. Antagelig har der endvidere været endel mindre fartøier til kystfart og kornhandelen fra Danmark; de trængte ikke latin og er derfor ikke kommet med.

 

Av de her opregnede skibe forliste St. Marcus i 1744 18/11 ved Hel­singborg og Concordia 9/9 s. a. ved Texel; besætningen drev omkring paa vraket i 5 døgn, blev reddet av en hollænder, sat ombord i en fra Frankrig kommende bergenser og landsat 7 mil søndenfor Bergen. Dronning Anna (ogsaa Queen A., øiensynlig opkaldt efter Englands dronning, forliste i begyndelsen av 1747 ved Cherbourg; breve fra konsul Compigne i Rouen (av 6/3) og skipperen Lars Jensen Faarbech (12/3) meldte at admiralitets-offi­cerer hadde tat skib og ladning i forvaring og at der krævedes bevis for eiendomsretten. Ladningen bestod av trælast, 16 favner bjerkeved og som dækslast 56 td. brynestene (19,800 st.)

 

Det lyseste træk i billedet er at utskibningen igjen i stor utstrækning foregik med vore egne fartøier, dernæst at man utvidet feltet for sin virk­somhet: ved fragtfart paa fjernere farvand, mindre avhængighet av aarstiden (idet man nu ogsaa seilte om vinteren) og ved at forsyne ogsaa andre steder, utenfor byens egentlige opland, med hjemførte varer. Tobaks-industrien begyndte at spille en rolle, særlig gik større partier til Kongsberg. I 1749 optræder „Det norske Compagnie” ved sin fuldmægtig Johan Resch som exportør av 221 td. tjære, men denne industri, som skulde synes naturlig for et utpræget trælastdistrikt, sank ned igjen til det gamle lavmaal, og behovet blev dækket ved tilførsel utenfra (især Sverige). --- I 1743 indkom Christen Morland fra Newcastle med ubearbeidet sten for 350 rd. til opfø­relse av en Masovn (paa Fossum?), og man faar i den anledning vite, at toldrullen lot gullandske kampestener gaa frit, men av de engelske maatte der betales 1%. At det skulde være nødvendig at hente kampesten til en egn, som fra istiden eier slike lagere derav, høres litt besynderlig; for det enkelte tilfælde ligger kanske forklaringen deri, at den engelske sten (sandsten?) har været særlig ildfast. Skibet har som sædvanlig gaat tilbake med ballast og har de valgt en ballast som hadde værdi for en bestemt anled­ning. Men toldrullens bestemmelse viser at kampesten har været en ind­førselsvare.

 

Et enkelt aar opføres en avgift til „mudderpenge”, en særdeles nød­vendig ting under Skiens daværende miserable havneforhold; senere blev det en fast post paa budgettet (hvorom mere nedenfor). En ny fast post var ifølge en kgl. forordning av 21/8-47 den aarlige avgift til „slavekassen”, til løskjøbelse av norske sjømænd i tyrkisk fangenskap.

 

---------------------------------------

 

Borgermester Bredahl nød ikke saa svært længe stillingen som „enemagistrat”. Han døde antagelig i januar 1746, og embedet var et aars tid gjenstand for merkelige transaktioner: Fjeldsted blev utnævnt, men bortbyttet embedet til Isaac Andreas Cold mot at faa hans post som notarius ved det juridiske facultet i Kbhvn. og et mellemlag av 2000 rd. Cold androg om at Hichman maatte forestaa embedet indtil hans opkomst til Norge, men denne opkomst blev der intet av, og Hichman, som allerede var kon­stitueret, forestod embedet i 1.1/2 aar, til det paany blev besat.

 

2/6-1746 blev raadstue-retten første gang administreret av Tobias Hich­man, som til en begyndelse viste noget initiativ og syntes at ville bruke sin myndighet til at faa skik paa et og andet. 18/8 indskjærpet han saaledes indbetaling av byskat, reparation av sagbruk, søboder, brygger og broer; bortførelse av tømmer etc. som belemret veiene til vandet; feining av skorstener. Der var vist nok at tage fat paa, men det tør være tvilsomt om det kom længere end til papiret det var skrevet paa.

 

8/12 s. a. blev Børge Halvorsen stadskaptein efter Christopher Rygg; tidligere stod han som løitnant i borgerkorpset. --- Breviks rikeste kjøbmand Jacob Nielsen (i 1743 skatlagt efter en formue paa over 15,000 rd.) opsagde sit borgerskap 12/8 og bad om at faa det overført til brodersønnen Niels Larsen, I den anledning protokollerte Hichman en storartet lovtale over Jacob Nielsen som borger og menneske, med tilføjelse at det forlangte „ac­corderis”. --- I 1747 døde kirkevergen, Jens Elkier og blev 30/5  efterfulgt av Laurits Bindrup. Samme aar (15/3) døde ogsaa Peder Pedersen Baar, 83 aar, 9 m. 7 d. gammel. Han hadde været borgermester 1722-24; arvingerne var presten Anders Baar i Solum og Rasmus Nielsen Schoufsgaard i Skien (hans svigersøn). Baar var i 1743 lignet efter en formue av 4700 rd., medens svigersønnen var saa fattig at han slap skat. --- Blandt de i Skien bosatte embedsmænd træffer vi bæreren av et senere berømt navn: kaptein Hans Adam Stockman, gift med Sofie Frederica Parslef, 9/2-1747 møtte han paa raadstuen i anledning av en arv efter fruens slægtning frk. Justine Catharine Rosenkrautz til Borringholm. Forvalteren sammesteds hadde utstedt et proclama med ulovlig kort frist, og Stockman (rustet med en av major Hans Møller i Bergen forfattet genealogi, dat. 2/1 s. a.) forlangte nu attest for at kunne varetage sine interesser. --- Et nyt navn dukker op: Ludvig Lorentz Hyphoff, konsumptionsforpagter. Begyndelsen var ikke heldig, for der blev straks ført klage over hans embedsførsel likeoverfor mølleme, idet han først tok 5 sk. pr. tønde indført havre og derefter 11 sk. naar den var malet, hvorved den kom til at svare samme avgift som en td. indført mel (16 sk.)! --- Hyphoff blev senere prokurator, med ret til at procedere for Overhofretten i Kra.

 

-----------------------------------------

 

Respekten for Hichman som borgermester var ikke større end at skræd­dermestrene (5 i tallet) negtet at aapne laugets lade for ham, da han vilde kontrollere den; men saa fik de en ordentlig reprimande fra bussemanden i Kra., generalmajor v. Rappe, og i september 1747 kom en ny borgermester, Mogens Bentzen, som øiensynlig vilde ta ordentlig fat. 12/9 overtok han sit embede i overvær av Hichman, byfoged Krogh og byskriver E. Hansen. Der blev en langvarig protokollation, for Bentsen vilde ha rede paa alt: protokoller, papirer, registratur, nøkler o. s. v. og det knep litt for Hich­man med at tilfredsstille hans fordringer; han kunde jo ikke ta ansvaret for de andre forgjængeres synder, og det er ikke frit for at man maa finde B. vel paagaaende, mens H. sagtmodig gjorde rede for sig saa langt det var mulig.

 

Noget av det første Bentsen foretok sig var at indkalde entreprenøren for bygningen av raadstue og arresthus, som (naturligvis) endnu ikke var færdig, og forkynde at hvis Hartvig Larsen nu ikke gjorde alvor av fuldførelsen, vilde den bli iverksat paa hans bekostning.           --- Aaret efter tok han sig for at bringe borgerkorpset fra tilværelsen paa papiret over i en præ­sentabel virkelighet, øiensynlig under trykket av et mulig kongebesøk. 17/10 protokollerte han herom: „Omendskjønt Børge Halvorsen udi denne protokol er anført at være Stads Capitain, saa har hand dog hverken efterkommet de Pligter som dette Stæds Brand-Anordning paalægger saadant ombud, ikke heller til denne tid vildet agnoscere (erkjende) dend ovenmelte Constitution; Thi bliver hand til Stads Capitain beskikket og udj dette Embede holder sig ikke alleene Brandordningen efterrettelig, men endog da vi nestkommende Sommer kand vente den Naade og Lykke at see voris aller­naadigste Konge her paa Stædet, Betiids foranstalter de Poster som til Bor­gerskabets Parade i den Begivenhed er fornøden, hvorudi Jon Jonsen som priniier Lieutenant, Eilert Pedersen som Secund Lieutenant og Christian Bugge som Fændrik ere hannem assisterlige”. --- Det kan ikke sees at denne ordre har ført til noget resultat, og kongebesøket blev der (forsaavidt hel­digvis) ikke noget av. Først i 1773 blev der gjort nye spræl i samme anledning, hvorom mere nedenfor. Saa var der et andet forhold, som kunde bringe en tjenstivrig magistrat til fortvilelse: Byens mark, tomterne paa Lunde og Lie, som ved de kgl. gavebreve paa disse gaarde var skjænket borgerne (til græsgang for deres kvæg) og i tidernes løp bortsat til bebyg­gelse og anden bruk mot aarlig avgift: 17/6-49 møtte leierne av byens mark da „det befindes stor confusion ved de her for byen værende hauger og udleigninger af byens mark”. De fremlagde eller paaberopte sig arv, auktionsbevis, skjøder o.s.v., og Bentsen tok kopier av de fremlagte adkomstbeviser til nærmere efterretning. Men han har vist fundet det hele altfor floket, for der blev først i 70erne gjort alvorlige forsøk paa at opklare forholdet gjennem lov og dom. ---Byens budget blev i 1749 betynget med en extra-utgift: Langefos-broens fornyelse. Den blev beregnet til 482 rd. og J. & I. Simonsen paatok sig at faa arbeidet utført for 450 rd. samt halvparten av den gamle bro. Dermed var den sak i gode hænder. Men sam­tidig fik man utenfra et mindre behagelig tillæg i byrderne: Kongens søster Louise skulde giftes med hertug Ernst Friederich Carl av Sachsen, og i den anledning maatte saavel rangspersoner som almindelige borgere ut med „princesseskat” („Princessinde Styr", som den fremdeles kaldtes). Den største enkelte skatyder var Simonssønnernes firma med 160 rd., men i Porsgrund betalte 3 medlemmer av familien Løvenskiold tilsammen 280 rd., og derved kom ladestedet op som no. 2 i rækken.

 

Bentsen vedblev ufortrøden med at faa skik paa forholdene. 4/12- 49 „møtte byens 3de vægtere efter indkaldelse og efter at de var blevne tilholdte under vedbørlig Straff at paapasse deris Embede ifølge den dem meddelte Instrux, blev overlevert hver et par Støfler, som paa Byens be­kostning var forfærdiget, hvilke de ikke maatte bruge uden naar de forretter deris tjeniste, og naar nogen af dem afskediges, da leverer de samme fra sig til efterkommende. --- Vægteren Sven Bøisen, som hafde Rygte for at inclinere til Drukkenskab, blev advaret, at hvis hand derudi befindes, skulle hand ikke alene miste tjenisten, men endog med aparte Straff vorde ansat, og bleve de samtlige formanede til ædruelighed og flittighed.”

 

Den største opgave som ventet den nye borgemester var handelens regulering og de dermed forbundne vanskeligheter. 12/6-1747 hadde Fredrik V  stadfæstet Skiens privilegier og endvidere, efter borgernes begjæring og stiftamtm. Rappes anbefaling, 14/11-1749 utstedt en kgl. bevilling, hvorved privilegierne blev „forandret og forbedret” i 7 poster. Det gjaldt nu som før at hindre misbruk og omgaaelse av bestemmelserne om de 8 liggedage i Skien, ladestedernes ret til 1/3 av korn og fedevarer, borgernes eneret til handelen (utenfor liggedagene) m. m. og den nye bevilling søkte da gjennem en række detaljerte bestemmelser at sikre en for borgerne tilfredsstillende forretningsgang: de danske og vestlandske fartøier skulde forsegles straks ved indkomsten fra sjøen og seglet ikke brytes før de laa ved bryggerne i Skien; der blev fastsat minimalkvanta for salget til de ubemidlede under de 8 liggedage; fremmede maatte hverken paa egen haand eller gjennem byens folk som kommissionærer drive utsalg; Kongsbergs handel med Skiens opland blev strengt forbudt, under straf av bøter og konfiska­tion; under ishindring om vinteren var det tillatt at losse i Brevik og under flom om sommeren i Graaten, under kontrol av dertil opnævnte borgere, likesom Skien blev paalagt at holde en av byen lønnet betjent til opsyn med utlosning og handel i selve byen; forseglingen i Langesund skulde utføres av toldvæsenets funktionærer. --- Den kgl. forordning tillot desuten at magistraten foretok en inddeling av de handlende i visse klasser med bestemmelser om, hvem der kunde handle „en gros” og hvem „en detail”.

 

Dette var øjensynlig noget for Bentsen. 26/5-1750 utfærdiget han en vidløftig skrivelse til borgerskapet om hvorledes privilegierne skulde haand­hæves og gik deri saa vidt som til at foreslaa oprettelsen av en hel stab av lønnede funktionærer til at vaage over at handelen gik i sit rette gjænge, baade med hensyn til de 8 liggedage i Skien, forsegling av ladningerne som gik nedover igjen med den for ladestederne bestemte trediepart, og i selve Skien, hvor der dreven handel av uberettigede. Der burde være 1 betjent i Skien (à 50 rd.), 1 i Porsgrund og 1 i Brevik à 30 rd. hver, desuten særskilt 1 i Skien til at anlægge sak og procedere (50 rd. + andel i bøter). Ogsaa i Telemarken burde ansættes 1 betjent til at holde øje med handelen fra Kongsberg, altsaa 5 mand ialt! Han visste at de utenbyes boende var misfornøiet med forseglingen (som forresten endnu ikke var efterlevet), men henviste til at det her gjaldt en kgl. forordning, og at endog det „for de utenbyes favorable Rescript av 12/7-1737” forbød losning utenfor Skien. Den kgl. ordre til magistraten om at forfatte alfabetisk fortegnelse over de til kjøp under de 8 liggedage berettigede hadde han efterkommet og leveret den til veier og maaler Morland, endvidere ladet opslaa plakater derom til underretning, men disse var nedrevne av barn eller „voksne skarn”. Og saa kom en inddeling av de handlende i 4 klasser, med detaljerte bestemmelser om de varer og kvanta enhver skulde befatte sig med.

 

Av den vidløftige skrivelse utfærdigede Bentsen 3 kopier til bruk for de 3 ladesteder og indkaldte derefter et fællesmøte 10/6 til forhandling om saken. Fremmøtet var tyndt (,,nogle av borgerskabet var forsamlede”), og det var tydelig nok ingen begeistring hos nogen av parterne. Niels Aall var meget reserveret i sine yttringer, mente at man nok kunde bli enig med Skien om forseglingen, men vilde forøvrig ikke uttale sig nærmere om forslagets enkeltheter. Hans Chrystie, Gregers Bentsen og Hans Bentsen fra Brevik var fornøiet med at tage sin andel ved Skiens brygger, og i samme retning gik en skriftlig erklæring fra Hans Linaae og Herman Grubbe i Langesund. Om klassedelingen var alle Skiensborgerne av den mening at de behovet lang tid til at overveie den. 1 betjent burde ansættes straks, men til procedure fandt man altid en prokurator; Breviks kjøbmænd mente at de selv skulde greie at paase, at ingen uberettigede drev handel. Bentsen hadde ogsaa foreslaat oprettelsen av et fond paa 200 rd. til bestridelse av utgifterne ved privilegiernes haandhævelse, men trods en længere dis­kussion kunde man ikke bli enig om hvorledes pengene skulde tilveiebrin­ges, og Bentsen endte møtet med følgende mismodige protokollation:

 

,,At hand fra første tiid af dette Steds forbedrede Privilegier andkom, har giort sig ald umage baade muntlig og skriftlig at bringe en fuldkom­men Enighed imellem dette Districts Borgerskab og at Dempe den animo­sitet som det eene Stæd har imod det andet og den eene Borger mod den anden, hvortil hand vel kunde legge tydelige aarsager for dagen, men da hand ved ald sin fliid ikke har kundet vinde det hensigtende øyemerke, Saa vil hand alleene paapasse de Poster af Privilegierne som ere befalede og Dependerer af hands Embede, overladende det øfrige til Borgerskabet selv, hvad enten de vil hanthæve de øfrige Poster eller ikke, beklagende derhos dette Stæds og Destricts Skiæbne at det fremdeelis formeedelst uee­nighed bestandig skal sveve i uorden og i henseende til mængden i Armod, hvilket hand og til befrielse for sig paa vedbørlige Høye Stæder skal andrage. ”           

 

Allikevel gav han sig ikke med det samme.15/10-50 protokollerte han at han for at minagere (>: spare) borgerne for personlig fremmøte tilstillet dem følgende:

 

„Messieurs !

Efter at Jeg d. 26 Maj h. a. hafde oplæst paa Raadstuen for de til­stædeværende af Borgerskabet blant andre forestillinger mit forslag til den udj de Allernaadigst forbedrede Privilegiers 5te Post andbefalede inddeeling, blev fastsadt, at de igjen d. 10 Junj skulde møde paa Raadstuen og da medbringe hvad de kunde have at indvende imod bem.te mit forslag. Ved denne Samling falt de fleste paa den tanke: at det med inddeelingen nogen tid maatte henstaae, da de frygtede at alting paa een gang ikke kunde bestrides, nu Er saa lang tid forløben, og naar Jeg untager Jnspectionen ved Bryggerne, seer Jeg intet at være sat iværk, ingen af de til handel uberet­tigede ere blevne actionerede, ingen fremmede som i smaa pluk udselger deris Vahre tiltalt, ingen Jnspection med Tellemarkens Bønders handling paa Kongsberg med mere, Saa at ieg saa meget vissere kand vente at Samtlig Borgerskab er foreened om berørte inddeeling og færdig til at overlevere den; Skulde ieg herudj feile, da maatte det behage dem inden nestkommende maanets udgang at indkomme enten med deris forslag til meer­bem.te inddeeling eller og med Deris Erklæring, at de finder Dend ugiørlig og ufornøden, paa Det Jeg derefter kand rette mig med Dem som nestkommende St. Thomæ dag skal andtages til Borgere? De ville ligeleedes være bestemt paa inden Aarets udgang at tiltale Dem som bruge handel og dertil Ere uberettigede; thi hvis det ikke skeer, bliver saadanne Inddragne til Byeskatts svarelse, da det ellers er dobbelt uræt, at de baade skal drive handel og være frie for skatter.”

 

St. Thomæ dag (21/12) kom, men uten resultat, og Bentsen maatte pro­tokollere at endnu intet svar var kommet fra borgerskapet i Skien. Derimot hadde Breviks og Langesunds borgere indleveret en vidløftig skrivelse, som var „ufuldkommen og uefterrettelig” og „langtfra ikke kand tiene til nogen grund for Dem som maatte andmelde sig til Borgerskabs tagelse.”

 

Siden hører man ikke mere til saken, og Bentsen synes i resten av sit borgemesterskap at ha indskrænket sig til de løpende forretninger uten forsøk paa større opgaver. 10/5-52 indkaldte han 9 borgere som lignings-mænd „da borgerskabet lige saa lidet dette som forrige aar haver udnefnt Taxeer Borgere til Skatternes Ligning”, og s. a. søkte han at skaffe byen en ordentlig feier: han hadde indkaldt Halvor Halvorsen fra Kra. for 60 rd. aaret; men nu forlangte denne 120 rd. og et skikkelig hus at bo i. En feier maatte byen ha (heter det i protokollen 20/6), da man hadde erfaret hvor ilde tjent man var med. de „omløbende liderlige Feiere”, som blev borte over 1/2 aar av gangen og deruten forrettet sit arbeide slet. Han foreslog derfor at indrømme Halvorsen 80 rd. og hus, saasnart det kunde skaffes istedenfor det tidligere benyttede, som H. paa ingen maate vilde bo i. --- Sin gode vilje viste Bentsen yderligere ved at fungere som overformynder, først istedenfor Kield Jensen og derefter for Simon Jørgensen, hvorved han lettet borgerne for et besværlig kommunalt ombud.

 

Raadstue-retten blev ophævet i 1759, og fra de nærmest følgende aar er litet, tildels intet, referert, hverken pas til søfarende eller erhvervelse av borgerskab; Bentsen har tilslut protokollen liggende hjemme og har ikke ført den ajour, hvilket han paategner i 1764. Han gik vistnok træt og fik aaret efter et andet embede paa Kongsberg.              Den høitidelige fratrædelse fandt sted 8/3-1765, hvorom det heter: „Comparerede paa Raadstuen Justits Raad Bentsen, som gav tilkiende at Hands Kgl. Majt. har forfløttet ham fra dette Stæds Borgemester Embede, som hand i 17 aar har haft den ære at forestaa.” ---Sorenskriver Odderbeck var konstitueret til efterfølgeren (Jonas Greger) ankom, og efterat embedets dokumenter og inventar var overleveret (hvilket synes at være foregaat med langt mindre omstændelighet end da Bentsen tiltraadte) protokollerte han en stor avskeds-salut: „--- ligesom høibemelte hr. Justitsraads vel bekjænte Retsindighed i Forrætninger og Behandlinger samt gode Egenskaber har tilveiebragt ham almindelig Venera­tion og velfortjent uafladelig æreminde nu og i eftertiden af saavel inden som uden Byes Jndvaanere, som lader deres skyldigste ærbødighed og ydmygste tack anmelde med inderlig Ønske at dend almægtigste og barmhier­tigste guds trygge beskiærmelse og Runde velsignelse maatte følge og hvile over ham og hele kiære Familie indtil deres Dages lyksalige ende; Saa for­sickrer Odderbeck og at i den korte tied som han bliver Embedet betroed Indtil den virkelige Successor ankommer, skal hand lade sig være angelægen at følge Hr. Justitsraad Bentsens gode Exempel i at tildele Enhver den Ræt som hands befatning kand tilveiebringe samt saa meget som staar i hands magt at være Byen og Jndvaanerne til tieniste.”

 

----------------------------------------------------

 

Av personalia fra disse aar kan merkes at prokurator Povel Eggers 1758 blev beskikket som „supplique-skriver” ifølge Rappes ordre av 2/4 at „en fornuftig og reedelig Persohn skulde beskikkes dertil.” --- Hyphoff  fik bevilling som prokurator 14/9-1757.

 

Jørgen Flod  tok borgerskap som skipper og kjøbmand 20/3-1751.           --- Simon Jørgensen 21/2-52. Petter Frantsen Cudrio 26/2-52. Nils Aa1l  18/5-52. Ulrich Friedrich v. Cappelen 4/7-54. Jaie Workam 21/12-56. Caspar Becker, i hvis hus branden i 1732 opstod, og som det dengang gik ut med, levet endnu i 1754 som trælasthandler i Porsgrund. --- Chirurgus Petter Jacob Becker meldte 16/8-53 at hans mor Margrethe Dorothea Dukesen var død i Almstad (Ditmarsken) og at han avstod sin arvelod til 2 søstre.

 

Efter forordningen av 14/11-49 maatte de der tok borgerskap som handlende præstere attest for læretid hjemme eller hos fremmede. U. Fr. v. Cappelen hadde saaledes uttjent hos Jens Hofgaard i Drammen. I 1763 døde Didr. v. Cappelen og efterlot 4 born: Johan v. C.; Susanne Anna, gift med major v. Barnholt; Boletta, g. m. Ole Pettersen Cudrio ; Didrich v. C.

 

21/1-51 leverte Claus Levorsen mesterstykke som skomaker: 1 par nye støvler og 1 par røde fruentimmersko med kantning av hvite florettesbaand (rococco!).

 

-----------------------------------------


[1] Skal antagelig være Kirsten Jon Jensens.

[2] Trykt blandt aktstykkerne i b. IV

[3] Denslags effekter kunde dog gaa op i større værdi; saaledes hadde præsteenken Gjertrud Hesselberg 350 rd. i sølv og guld,