V.

Skibsfortegnelse 1750-1755.---Toldindtægter 1751-1774.

--- Indførsel, utførsel. --- Sagbrukseiere i 1758. --- Handelsflaaten omkr. 1770. ---
Borgermester Jonas Greger.

--- Personalia fra 1766 - 1771 --- Extraskatter i 1762 ---
Veiforbindelsen Skien- Solum.

--- Reorganisationen av borgerskapet 1773.

 

Ved aaret 1751 begynder igjen de fuldstændig bevarede toldregnskaber og dermed adgangen til aar efter aar at følge handelsvirksomheten og dens resultater. Dog har det sine vanskeligheter at faa rede paa han­delsflaatens fordeling paa de 4 byer, da rederne ofte ikke nævnes, kun skipperne og deres bosted.                Til den ovenfor meddelte fortegnelse fra 1746, som gir gode oplysninger, føies her et tillæg 1750-55:

 

De 2de Brødre, 195 1. bygget i Grimstad 1733, ført av Lars Jensen Faarbech for Peter Adtzlew.

Caritas, 162 1., b. ved Stathelle, f. av Simon Jørgensen.

Fides, 154 1., f. av Isach Brodahl.

Peler et Anna, 140 1., b. i Arendal 1746, f. av Lars Wright.

Francisca, 57 1., f. av Lars J. Faarbech.

Constance, 197.1/2 1., b. i Arendal 1749, f. av Søren Nielsen.

Adjutor, 126 1., b. i Kr.sand, f. av Andreas Schwindt for Løvenskiold paa Borgestad.

Friderica Sophia,, 73 1., f. av Hans Nielsen for Nils Aall.

Blanchenborg, 156 1., f. av Jens Elster.

Laurentius, 246 1. f. av Lars Hvistendahl.

Anne Dorothea, 149 1., f. av Ditlev Rasch.

Anna Susanna, 35 1., f. av Nils Halvorsen.

St. Nicolaus, 28 1., f. av Anders Gundersen, Anders Vibe.

Francisca Christina, 77 1., f. av Peder Rasmussen.

Ebenezer, b. i Brevik 1745, f. av Gregers Manall.

La belle Elizabeth, 82 1., f. av Erik Andersen.

De vier Gebrüders, 15 1., f. av Jørgen Schiøtt.
Mette Cathrine, 33 1., f. av Abraham Eg for Nic. Kall.
2 kreierter (14 og 19 1.), f. av Stian Ellingsen, Claus Pedersen.
1 galiot (16 1.), f. av Vinstrop, 2 skuter (12 1.), f. Erik Eg, Joh. Gjer­mundsen.
1 galiot (24 1.) f. av Iver Bentsen, Herman Grubbe, 1 snav (30 1.), f. av Bartolomæus Møller, Jørgen Erboe, Jens Rafn.
Samlet tonnage i 1750-55: 4260.1/2 (foruten Ebenezer). - Det merkeligste i rækken er Caritas, hvormed Henrik Ibsen (digterens bedstefar) i 1797 forliste totalt ved Hesnæs utenfor Grimstad.

Et like saa tydelig sprog fører opgaverne over tolden i disse og føl­gende aar. For at faa en tilstrækkelig oversigt hitsættes (med uteladelse av smaasummer) en liste helt frem til 1774, da man stod foran indgangen til en ny opgangs og velstandsperiode (den „væbnede nøitralitet"):
751:         31,607 rd.               1759:       41,434 rd.               1767:       34,451 rd.
1752:       33,191 „                  1760:       32,169 „                  1768:       40,602 „
1753:       36,719 „                  1761:       33,801 „                  1769:       40,321 „
1754:       38,832 „                  1762:       34,182 „                  1770:       42,501 „
1755:       32,815 „                  1763:       44,703 „                  1771:       38,951 „

1756:       40,466 „                  1764:       42,991 „                  1772:       43,407 „
1757:       31,876 „                  1765: .     43,603 „                  1773:       34,123 „
1758:       40,053 „                  1766:       39,552 „  1              774:         40,949 „

Det er let at se, at indtægterne er steget med gjennemsnitlig 10,000 rd. og at der trods enkelte magrere aar er stabilitet i forholdet. — Efter den lange periode av 17 aar, hvori der savnes ordentlig efterretning, er det med en viss spænding man gaar til at granske regnskapet for det første aar i rækken. Der skal senere bli leveret en gjennemgaaelse av hovedtrækkene i utviklingen for hele perioden; men først maa vi se litt paa nogen enkelt-heter fra 1751.

 

Av totalsummen for nævnte aar var 20,609 rd. utførselstold; 1442 rd. trælasttiende; 2599 rd. sagbruksskat; 631 rd. til slavekassen; 540 rd. havne­rancon-penge (av optjent hyre); 485 fyrpenge og 410 rd. havnerenovasjons-penge. Det sidste beløp blev antagelig brukt til opmudring av Skiens havn, som jo længe hadde været i en miserabel tilstand; det opkrævedes (ifølge resol. 7/3 -38) av utført trælast og indførte fiskevarer, salt, stenkul, taksten og mursten og blev i en aarrække indbetalt til Niels Aall, altsaa ikke til nogen funktionær i Skien. Denne post indtok en særstilling og blev ikke medregnet i toldsummen. --- Av trælast utførtes 349,700 bord (derav gran 107,400; furu 107,300; vragbord 136,000) + nogle tylfter. Endvidere av anden skurlast: emmerstaver 101,000; tøndestav og honstav 87,500; baand­staker 18,200; straalægter 23,710; stenlægter 5590; ved (mest bjerkeved) 1228 favner. Den anden hovedartikel var nu som før jern, hvorav der gik 5427 skp. 11 lp. 10 pd.

 

Paa indførselslisten har vi da først og fremst kornvarer, 23,699 td. og det i den tid Ida øllet var daglig drik) uundværlige malt 15,693 td. altsag normal forsyning; fiskevarer 1451 td. foruten den sedvanlige tilførsel av tørret flyndre fra Danmark; fransk salt 379 td.; mursten 135,799 og taksten 177,741; spunden tobak 34,168 pd., bladtobak 200,147 pd.; stenkul 61 læster foruten adskillig andet av livets fornødenheter. Titter man sag litt paa den lange fortegnelse over alskens smaating og finere saker, luksusva­rer, opdager man snart enkelte træk, som tyder paa et tidsskifte i fordrin­gerne til livet: 2 claverer; 60 kaardeklinger; 112 dusin spillekort; 598 par thekopper; 617 gros tobakspiper (formodentlig kridtpiper); 331/2 dusin tobaks­daaser; 19.3/4 pd. snus; 19,827 pd. honningkake og (blandt meget andet godt) 16 pd. „Schogelade”! --- Man var begyndt at leve. Christian VI var gaat til sine fædre i 1746, og hans efterfølger Fredrik V var en monark, som baade selv var glad og tillot sine undersaatter at være det. Gjennem de tørre tal fra disse aars toldregnskaper oprulles et kulturbillede, som man ikke bør slaa vrak paa.

 

--------------------------------------

 

I 1765 bestod toldpersonalet av:

Regiments-kvartermester og toldinspektør Peter Christian .Møller. Tolder Hans Thomas Lange.

Told og konsumptions-forpagtnings-societetens inspektør Qvislin og tolder Henrich Überwasser.

Overkrydsinspektør Holst.

Kontrollører og visitører: Blix, Ole Theyler, Sivert Dahl, Samuel Viborg, Erich Vallø, Fyhn, Halvor Larsen, Falch, Sleenum (tillike konsump­tions-skriver), Bræg, Tron Møller.

Røierter: Ole Solberg, Torkel Jyde, Knud Pedersen, Christen Justsen, Anders Børresen, Christen Jyde, Brynhild Augustinussen.

 

Dette ganske talrike personale paa 22 mand skulde vel være tilstræk­kelig til at holde øie med trafikken og hindre smugling. Det mangler hel­lerikke paa vidnesbyrd om at „posekigerne” var paa sin post, stimuleret ved den paa opdagerne faldende andel av fortjenesten, som ikke blev saa ganske liten, naar antallet av konfiskationer et enkelt aar kunde gaa op til 35. Nogle træk av disse smuglerier hitsætter:

 

I 1752 smuglet James Blair av Ervin 40 anker brændevin, 6 dusin vathuer, en kasse snus, 9 dunker krudt, 2 bundter kanel, 2de muskat, et par strømper og 3 bundter lakrits. Det kostet ham, foruten konfiskation av va­rerne: 186 rd. 93.3/5 sk. i dobbelt told og 20 % bøter, samt 16 rd. i proces-omkostninger.

 

1756 fandt man i en til Teede Claesens smakke hørende baat en td. grønsaape, ½  anker sirup, ½ do. vineddik og 2 ris papir. Han slap fra det, mot at varerne blev utført igjen.

 

1759. Mathias Nielsen med „Caritas” 2 dusin tallerkener, 2d. spøl­kummer, en række uldvarer og en pose hvetemel. Ifølge resol. av 4/8-59 slap han, mot at betale told og føre stentøiet tilbake til London, og for­saavidt var Caritas's ære reddet.

 

1763. I nærheten av „Ballast-skuften” ved toldboden i Porsgrund tok en matros paa „Constance” av Arendal ut igjennem arkeliporten: 2 matter, 3 bundter honningkaker, en liten pose hvetemel, en krukke og 3 stykker avfaldslær. For disse bagateller blev hele retsmaskineriet sat igang: soren­skriver Tyrholm med lagrettemændene Christen Borge, Ole og Engebret Bøle (fremstillet av lensmand Peder Bratsberg); aktor prokurator Hyphoff, forsva­rer prokurator Schweder. Kaptein og styrmand (brødrene Morten og Jens Larsen Dahl) blev dømt til de sedvanlige bøter og 15 rd. i omkostninger.

 

1764. Anders Erichsen og styrmand Peder Green paa „La belle Eli­sabeth” dømt til at bøte 60 rd. +15 rd. i omkostninger for smugling av 9 anker genever og 4 do. fransk brændevin.

 

1765. Paa Rasmus Hals’s søbod blev fundet 20 halve oksehoder fransk brændevin. Hals var angerløs; men brændevinet blev solgt ved auktion og av Møller kjøpt for 24 rd. pr. oksehode. Efter fradrag av omkostningerne blev der igjen 183 rd. 16 sk., hvorav angiverne fik 141 rd. 71 sk. (et vak­kert tillæg til de snaue gager!) og toldsocieteten 41 rd. 71 sk. Da ingen eiermand til brændevinet var at finde, blev det sendt til Kra.

 

Samme aar hadde toldvæsenet lagt beslag paa 25 fustasjer brændevin, som John Craigs av Glasgow skulde utføre; men denne gang gik det galt med tolderne. Engelskmændene, hvis sak blev ført av prokurator Joachim Schweder paa Nordre Foss, hadde sine papirer i orden, og angiverne maatte betale ham 30 rd. Hans egenhændige kvittering („at han av velædle tolder Uberwasser og visiteur Theyler eer bleven fornøyed”) er vedlagt regnskapet.

 

Den indgaaende told var i disse aar underlagt en toldforpagtnings-direktion i Kra., hvis formand i 1774 var James Collett. Dens regnskap for dette aar viser 3152 rd. 7.1/2 sk. hvorav 1388 rd. 49 sk. blev remitteret til directionen, 1427 rd. 88 sk. gik med til lønninger og 136 rd. 89 sk. til extra-utgifter. I lønninger opførtes: tolderen (Claus Holmer) 75 rd. pr. kvartal; visitørerne Qvislin, Møller, Theigler 12 rd. 48 sk. pr. maaned;_Fyhn 10 rd. 80 sk.; Bang og Sannes 6 rd. 64 sk. De 12 røierter 4 rd. 16 sk. Foruten disse 19 var der, som ovenfor nævnt, endnu nogle funktionærer; tolder Thomas Lange var død og i 1773 avløst av Christian Rasch.

 

Gransker man nærmere opgaverne over indførsel og utførsel 1751-1754, melder sig som den første og vigtigste post paa indførselskontoen korn (med gryn, mel og erter); det var, som det er idag og endnu mer i hin tid, da landbruket var saa enkelt, en livsfornødenhet av første rang. Tallene ligger, med faa undtagelser, over 20,000 td. (5 aar viser et lavere tal), ofte omkring 25,000, med enkelte rekorder: 36,3431, 2 td. i 1754 og 39,281.5/8 td. i 1774. Et enkelt aar (1771) viser et minimum av 10,9141.1/2 td.; antagelig har vort kornkammer Danmark svigtet, men aaret efter er man oppe i ca. 30,000.

 

De kornsorter der er tale om er i første række byg, som var mest efterspurgt av landbefolkningen og stadig er i teten; derefter korn rug, saa havre (og havregryn), litt hvete og hvetemel og temmelig store kvanta erter. Forholdet i 1774 var: byg 20,314 td., rug 10,142 td., havre 5,340, havregryn 734.1/2, hvete 210, hvetemel 77.1/2, boghvetegryn 269.5/8 rugmel 102.1/2, erter 2031.1/2.

 

Mens det ved kornforsyningen gjaldt livet (hvorfor det saa ofte under stridigheterne om denne handel heter at folk var nær ved at ,,crepere”), kan ikke det samme siges om malt og humle, men disse artikler blev dog dentid regnet som en livsfornødenhet og ofte stillet i samme klasse som kornet. De høieste tal er for disse varers vedkommende: Malt 27,002 td., humle 40,225 pd. Av det uundværlige salt et enkelt aar 6,222 td., ellers betydelig lavere, ned til 379 td. Det kom mest fra Portugal, delvis fra Frankrig og Norge (efter oprettelsen af Vallø saltverk) og kostet 1 rd. pr. td. i 1765. I denne forbindelse bør vel ogsaa tobak medregnes, som væsentlig hjemførtes (fra England) som tobaksblade til behandling i Skiens tobakspinderier; høieste tal 200,147 pd. ----  Smør, kjød (røket eller saltet), flesk og fiskevarer hørte ikke alene med til det daglige behov i by og bygd, men maatte ogsaa med handelsflaatens utvikling i stigende grad kræves til de langveisfarendes utrustning. Den hjemlige produktion strak ikke til, og der maatte indføres, særlig fra Danmark og Vestlandet. Av smør indførtes stadig nogle hundrede tønder, i 1763 et maximum av 382.1/4, fordelt paa Danmark (166.1/2), England (159.1/6), Holland (24.1/2 og Frankrig (2.1/2). Det sidste lille kvantum blev betalt med 50 rd. Av kjød indførtes ogsaa 4 à 500 td.; et aar fra Danmark 398, fra Norge 110.1/2, et andet respektive 353.1/4 og 158.1/2. --- Flesk (røket eller saltet) optil 337 skp. 6 lp. 5 p. --- Med hensyn til fiskevarer var Norge selvfølgelig no. 1, men Danmark fulgte tappert med og hadde overtaket ved enkelte artikler. De høieste tal var: Sild 1603 td. (gjennemsnitlig over det halve), torsk 714.1/2 td., makrel 136.1/4, brisling 303.3/4, graasei 168.1/2, lange 89.1/4, brosme 89.3/4, ansjos 18 td. Danmarks hovedartikel var tørret flyndre (fra Jylland), et enkelt aar 73,700 stykker, gjennemsnitlig under det halve, og saltet aal (26 td.). Av og til bidrog Norge med større kvanta (et aar 22,500 st. flyndre). Sammen med

disse store artikler hører drikkevarerne: vin, brændevin, øl og mjød, i nutiden en luksus, men dengang nærmest uundværlige. Med øl var man paa det nærmeste selvbjerget, og av mjød kom der et aar 38 oksehoder, et andet aar 733,4 td. Kornbrændevin brændte man jo ogsaa selv (indtil forbudet i 1740), men der maatte stor forsterkning til efter forbudet: et aar 624 tdr, et andet aar 55,527 potter. Fransk brændevin var en stor vare, indført i oksehoder, fustasjer, tønder, anker og viertels; et aar over 238 okseh., et andet aar 79.1/2 okseh. og 1806.1/2 viertels, en pen forsyning til den davæ­rende befolkning. Men ikke alt blev brukt hjemme, et firma i Porsgrund hadde kreditoplag av denne vare og førte den ut ugjen. Av fransk vin kom der gjerne over 100 oksehoder, samt mindre kvanta portugisisk og spansk, hjemført med saltfartøierne.

 

Medens drikkevarerne har tapt terrain, er der til gjengjæld en hel gruppe føde- og nydelsesmidler, som fra først av nærmest var en luksus, men litt efter litt erobret sig en sikker plass i husholdningen. Først og fremst fransk sukker og sirup, som væsentlig kom fra Kjøbenhavn efter oprettelsen av det store sukker-raffinaderi. Indførselen av sukker steg fra 9064 pd. i 1752 til 49,501 i 1772; av sirup i de samme 20 aar fra 9684.1/2 pd. til 65,557 pd. Det sidste tal var dog en record, der fulgtes av en synken i de nærmest følgende aar. --- Risengryn (fra England og Holland) naadde efterhvert ca. 20,000 pd.        Skibsbrød bakte man selv (,,hardt brød”), men av kavringer (tvebakker) indførtes optil 67 td. (fra Danmark, England, Holland), av hvetekaker 25 td., honningkaker 22,795 pd., pepperkaker 20,962 pd., peppernøtter 3 td., altsammen fra England og Holland. Egg (Danmark) 28 td. Ost indtil 302 skp. fra de samme 3 land. Et interessant litet ka­pitel er poteterne: en høist beskeden begyndelse med 3 td. „jordebler” i 1752, saa av og til litt større kvanta, til 1 rd. pr. td.; i 1772 kaldes de po­teter, og der kom tilsidst hele 484.1/2 td. fra Holland, for 231 rd. 80 sk. Prisen var altsaa da sunket til det halve, men straks det følgende aar var den som før.

 

Saa er det the og kaffe. Paa grund av manglende toldlister kan det ikke siges, naar disse varer først viste sig ved Skiensfjorden, men theen hadde ved midten av det 18de aarh. en sikker position, med en indførsel der svinger mellem 2 til 4,000 pd., til den i 1774 satte en pludselig rekord med 9352 pd. og 18 kasser. Den fine vare kom altid fra Kbhvn. (formo­dentlig gjennem det ostindiske compagnie) i kister, fustasjer, pakker og kasser. Smaa kvanta „grøn the” nævnes, ellers „the Bou”.

 

Kaffeen, hvis triumf var forbeholdt det 19de aarh., spiller fra først av en beskednere rolle, naadde i 1764 op i høide med theen (2132 pd.), men sank igjen til et lavmaal av 376 pd. i 1774. Et enkelt aar (1770) blev der indført bare 69 pd., men aaret efter over 2000 pd. Den kom især fra England og man fik ca. 5.1/2 pd. for 1 rd., mens theen kostet samtidig 1.1/2 rd. pundet, men saa var denne jo til gjengjæld drøiere end kaffebønnerne. I 1763 omtales først „kaffemøller”, hvorav der kom 6 stykker fra Lubeck.

 

Rosiner, svedsker, korinther har ogsaa sin velbegrundede plass i matregistret. De første kom bestandig fra Portugal i de første aar (det heter udtrykkelig etsteds at de kun kunde faaes der), senere fra Holland og tildels via Danmark. De viser sig først i 1759 og holdt sig derefter med nok­saa beskedne kvanta, meget variable, fra nogle hundre pd. til 2000 i 1763 med en rekord paa 5733 i 1768. Et parti paa 810 pd. blev betalt med 48 rd. 58 sk., altsaa en gros pris av 6 sk. pr. pd. Svedskerne kom tidligere (1755), viste allerede det følgende aar et toptal paa 7602 pd. og var oftere oppe i 2-3000 pd. De kom fra Frankrig. --- En endnu sikrere vare var korinther (fra Holland) helt fra 1752, med 2-4000 pd. pr. aar, et enkelt aar 5343. De var litt dyrere end rosinerne (rimelig nok, da de ikke var hjemført direkte fra Levanten); for 4904 pd. betaltes 393 rd. 32 sk. --- Til denne gruppe av næsten uundværlig matluksus kan vel ogsaa regnes etler, som væsentlig kom fra Danmark og Hertugdømmerne (særlig de sidste), selvfølgelig varierende efter høsten, men oftest flere hundrede tønder, op til 604.3/4 i 1771.              --- Grønsaker var det smaatt med i den tid; av gulerøtter indførtes nogle tønder fra Danmark i 1771-74, litt persillerøtter, et enkelt
aar 1278 stykker hvitkaal „fra fremmede steder”.

 

Øverst paa listen over „mat-luksus” maa vi sætte citroner, en sikker vare den hele tid og i stort antal, med en record paa 30,500 st. i 1763, hvorav mesteparten kom fra England, en mindre del fra Holland. De betaltes med 1 rd. pr. 100. Appelsiner (indtil 2000 st.) og pommerantzer nævnes ogsaa. Og saa er der en uendelighet av krydderier og alskens de­likatesser, tildels i saa smaa mængder at man ikke kan anse dem for han­delsvare, men hjemført til bruk hos de velstaaende eiere av skibene. Der er alt optænkelig, indtil oliven, kapers, champignons, morkler, trøfler, syltet løk, soya, m. m. Holland leverte krydderierne, som tildels var dyre nok: 31.7/8 pd. kanel kostet 95 rd. 60 sk. --- Det var rimelig nok, at man efter rikelig nydelse av alle disse bordets glæder maatte være betænkt paa medi­cin: i 1760 begynder indførelse av „ungarsk vand”, 46 dusin flasker, og „Sundhetsvand”, 80 dusin. Det første fik man dels fra Frankrig, dels fra Danmark og Norge (hjemført?).

----------------------------------------------------

 

Mursten og taksten var en stor og stadig indførselsvare. Litt fik man av og til fra Norge, men det meste fra Holland og Danmark. Av et recordtal paa 256,900 mursten kom 95,000 fra D. Taksten (hvorav mindre kvanta glaseret) likeledes fra Holland; høieste tal 338,650 uglaseret og 5030 glaseret. Prisen for uglaseret taksten 1/2 rd. pr. 100, for glaseret det dobbelte. Murstenene var billig: et parti paa 112,200 noteres for 224 rd. 40 sk. Senere noget høiere pris. I 1762 indførtes 32 td. brosten fra Norge (til Skiens gater ved torvet?) --- Stenkul selvfølgelig fra England, et aar 827 td., betalt med 423 rd. 48 sk. Mindre kvanta derav utførtes igjen til Danmark. -- Møllestener fra Norge (Selbo, over Trondhjem), et aar 213 stykker; slipestener likeledes fra Norge, men ogsaa fra England: et aar 274 fra Norge, 54 fra „fremmede steder”, et andet aar ikke mindre end 1227 fra England for 306 rd. 72 sk. --- For 2 møllestener fra England opgives en pris av 35 rd. Hvad jernvarer angaar, da hadde man jo støpegods like ved haanden fra Fossum og Bolvik, men der maatte dog indføres gryter fra Holland og Frankrig; likeledes „kramsørn” i store mængder fra Holland og Norge. Spi­ker fik man fra Norge. Staalvarer naturligvis fra England og tildels Holland (f. ex. sagblade og staaltraad). Danmark leverte tjæret tougverk og seilduk til handelsflaaten; Holland flagduk. Tjære kom fra Sverige og Danmark.

 

Var man saaledes avhængig av utlandet paa omraader hvor vi nu er selvhjulpne og hvor man nok kunde ventet at se et lignende forhold allerede dengang, saa er det ganske rimelig at finde toldlisterne fra hin tid fyldte med en uendelighet av gjenstande, nødvendige for det daglige behov eller luksusartikler, alt tilhobe utenfra. Man kan følge det stigende behov og den stigende forfinelse, fra de tarvelige forhold omkring 1730 til flotheten og fordringerne i 60 og 70 aarene inden de forskjellige grupper av artikler og av og til ogsaa iagttage hvorledes endel av behovet litt efter litt tilfredsstilles av indenlandsk industri.

 

Hvad dragt og mode angik, da var de svære parykker paa retour, og haarpungene holdt sit indtog istedet (med en sløife i nakken og bukler ved ørene). De kom 1759-60 i et antal av 70 og 73. Dog nævnes endnu i 1765 „præsteparykker”, men i ringe antal (Realf Boyesen indførte 2 st. det aar). Pudder maatte fremdeles til i store mængder: 720 pd., 1/2 tønde og lignende. Det kom fra Danmark, med „pudderpustere” og pudderkvaster, indtil revolutionen feiet det hele væk tilligemed „1'ancien regime”. --- De finere beklædningsstoffer kom mest fra England, engelsk klæde til 1 rd. pr. alen; og saa var det sølvknapper, sølvmor, guldgaloner, plumager (fjær, cocarder (3 dusin i 1752) silkestrømper med silkeknæbaand, kniplinger (til mansjetter, kalvekryds m. m.) i tusindvis av alen (optil 7692 alen i et aar) endog guldkniplinger; vifter og hvalsfinner til de stive korsetter og utspilede skjørter; handsker (218 dusin) fra Danmark og Frankrig. Man fulgte godt med! --- Som motsætning til denne forfinelse har vi da de grove uldvarer (trøier og strømper) fra Island, Færøerne og Jylland, samt vadmel; det sidste kom fra Danmark og England; et parti paa 2829.1/2 alen fra sidstnævnte land betaltes med 471 rd. 60 sk. (6 alen for 1 rd.).

 

Tobaksrøkere brukte i den tid hollandske kridtpiper med lang stilk, hvorav der paa grund av materialets skrøpelighet gik en mængde, et aar 973.1/2 gros; dog nævnes ogsaa piperør, tobakshytter (>: hoveder?) og piperensere. Ellers var som bekjendt snus (,,snufftobak") en meget utbredt form av nydelsen og en elegant snusdaase et ligesaa nødvendig tilbehør for en kavaller som bon-bon-æsken for en dame. Emaljerte snusdaaser fik man fra England; av snus indførtes et aar 200 pd. --- Av spillekort opføres et aar 168.1/2 dusin.

 

Papir var en vare, hvis stigende bruk er en ganske god kulturmaaler. Norge skaffet en god del derav. Der nævnes skrivepapir, trykpapir, graat papir, maculatur, pergament, endog notepapir; av det første 2-300 ris. Pennefjær optil 12,000, fra Danmark og Holland; blækhorn, 1-3 dusin;
oblater i tusindvis, væsentlig fra Norge (desuten kirkeoblater fra Danmark). Bøker, dels indbundne, dels i materie, fra Danmark, Holland og England; et aar 40 pakker „trykte materier” fra sidste land. --- Der har altraa været bruk for en bokbinder (en saadan findes noksaa tidlig bosat i Skien), og „bok-guld” indførtes ofte.

 

Skøitesporten, en gammel idræt i Norge (at løpe paa „is-legger” av ben), synes i sin moderne skikkelse at optræde første gang i 1766, da her indførtes 2 dusin skøiter, naturligvis fra Holland, for 4 rd. --- Og til ungdommens fryd kom der „baller til at leke med”, første gang i 1763, derefter 300 st. i 65. De har sikkert gjort lykke; og i følge hermed barne-trompeter, trommer og fioliner. Mundharper, nogle dusin, nævnes stadig; de var jo et folkeinstrument.

 

Omkring 1770 tiltar øiensynlig fordringerne til bohave og andet utstyr. Det begynder i 68 med 7 dusin ruslærsstoler fra Danmark, 12 stykker do. fra Norge; 24 guldlæderstoler, 6 lærestoler, 2 canapeer fra Danmark; fortsætter med 12 pakker guldlæder til stoler i 1770; 18 guldlærsstoler, 5 flygler, 1 canape med guldlærssæte, speilrammer, kommoder, uhrkasser, speilglas, 2 stueur, skjermbret i 1772 og i de samme aar store mængder porcel­læn (kinesisk 192 par, sachsisk 24 par, fra D.), 2 puncheboller, 2 sølv-the­servicer; gardinringer (300 st.), malede tapeter, messinglysearmer, bordklok­ker, gulvmatter, gulvkoster; 116 italienske zwibler. Indførsel av 13 hester, 12 sadler (og straks efter 24), stigbøiler og ridepisker kan muligens sættes i forbindelse med borgerkorpsets fornyelse i 1772 (ialfald optraadte en ri­dende borgergarde ved kronprins Fredriks besøk i 88), likeledes de 6 hoboer (blæseinstrumenter) i 1770.

 

--------------------------------------------

 

Utførselen, som skulde skaffe alt det, omfattet nu som før væsentlig, man kan fremdeles gjerne sige utelukkende, trælast og jern, og av disse var det igjen det første som bar den største byrde: først og fremst bord (furu, gran, vrak), hvorav der gjennemsnitlig gik 300,000; emmerstav, tøndestav, straalægter, stenlægter, baandstaker, ved; rundlast optil 10 à 12,000 tylfter. Tar man et av de gode aar, stiller fordelingen sig slik:

 

I 1764 furu 82,200, gran 102,200, vrak 161,048; emmerstav 176,100, tøndestav 122,900, baandstaker 78,600, straalægter 8,400; rundlast 9276.3/4 tylf­ter. Samlet værdi 110,812 rd. 21.1/5 sk., hvortil maa lægges værdien av Danmarks andel, som ikke anføres i regnskaberne; den bestod gjerne av vrakbord (i regelen 20-40,000) samt tøndestav, baandstaker (78,600, altsaa hele denne konto, i 1764), sten- og straalægter. Et enkelt aar 10,000 enerstaver, ellers smaaportioner derav. Ved, gjerne 1000 favner og derover, bjerk til 1 rd. pr. favn. Av granbord fik man 4 for 1 rd., furu litt dyrere, vrak 8 for 1 rd. Hovedmarkedet for bord var England, likeledes for tøndestav; Holland tok endel bord og alle emmerstavene, formodentlig et avfaldspro­dukt, efter værdien at dømme: 1000 for 1 rd. De store tal hvormed denne vare figurerer, betyder saaledes svært litet; 100,000 emmerstaver var akkurat til at kjøpe kanel for. Tøndestav gik for 1 rd. pr. 100. --- I 1765 fordelte værdien av utført trælast sig saaledes: England 93,532 rd. Holland 12,395 rd. Frankrig 504 rd.; sum 107,031 rd.

 

Saa var det den 2den hovedartikel jern. Mesteparten var stangjern, men lægger man sammen alle de sorter som nævnes i disse aar, faar man en masse artikler: stangjern, ovner, gryter, plater, takker (til bakning), ballastjern, krumtapper, rujern, økser, ambolter (stæder), slægger (ogsaa „berg­slægger”), kiler, bryggepander, spaker, lodder, ankerfliger, brandjern, spader, spryd (spet), spiker, modeljern, kanoner, platoider til kanoner, skorstensplater, kugler, petarder (granater), bolter, bor, hakker og harvetænder --- i alt 30 slags. --- Utførselen var aldrig under 4000 skp., oftest 5000 og derover, i et par gode aar (1771-72) over 8000 skp. Værdien derav er vanskelig
at beregne, da næsten altsammen gik til Danmark; i 1764 gik dog 51 skp. stangjern til England for 197 rd. 851 sk. og aaret efter et litet parti (1 skp. 18 lp. 6 pd.) til Holland for langt høiere pris: 19 rd. 36 sk.

 

Alt andet er smaatterier. Brynesten var en stadig, men yderst uregel­mæssig artikel; i 1771 gik der 25,000 til England (notert for 125 rd.), 12,140 til Danmark, 7,200 til Norge = 44,340 st. Skind og huder av husdyr og vildt: bjørn, elg, gaupe, maar, ræv og oter; fuglevildt: aarfugl, hjerpe, ryper (1004 i 1772); multer, tyttebær, enebær og enebærsaft, kommen (100 pd.), entianrot (gentiana) 70 pd.; bek (5.1/4 td.) og tjære (tidli­gere omtalt); graasten til England, Holland, Frankrig, for 100 til 200 rd.; garkobber til Holland (5 skp. for 400 rd. 24 sk. og 22 skp. 10 lp. 2 p. for 1800 rd. 48 sk.) --- Det eneste forsøk paa industri er hjemmegjorte hatter
(13 dusin) og lys (960 pd.), og man blir næsten flau naar man for 1766 finder opført foruten trælast, jern, brynesten, kobber, graasten, tjære : en gammel globus!

At der ovenfor har kunnet leveres oplysninger om varepriser skyldes den omstændighet at toldregnskaperne fra midten av 60erne er ført med en pinlig nøiagtighet og endog paa et særskilt ark for hvert aar opfører vær­dien av indførsel for hvert land og de tilsvarende værdier av utførsel. Dette gjør det mulig at faa en oversigt og tilnærmelsesvis en slags handelsballance. For 1770 av var værdien av indførsel:

 

Fra          Sverige                   90 rd.                      Fra          England                                 10,496 rd. 47 sk.

Preussen                                2,243 „ 16 sk.                         Holland                  4,746 „ 84 „

Lubech                   103 „                                       Frankrig                 1,950 „ 6 „

Rusland                 1,640 „ 43 „                             Portugal                 3

Hamburg                333 „ 15 „                                Sum                        21,606 rd. 66 sk.

Do. av utførsel til                 England                                 73,195 rd. 88 sk.

Holland                  9,248 „ 72 „

Frankrig                 639 „ 48 „

Sum        84,084 rd. 12 sk.

 

Dette gir jo et befydelig overskud i Norges favør (forholdet var endnu bedre i 1769 med respektive 28,827 rd. og 97,634); men saa kommer Danmark, for hvilket der mangler opgaver, og hvor man er henvist til et skjøn. Da alt jern gik dit, og man kjender de herhen utførte kvanta trælast, kan man dog temmelig sikkert sætte 25,000 rd. i tillæg til de 84,084 og faar da et overskud som maa ha været tilstrækkelig til at kjøpe 20-30,000 td. krn og de øvrige mangeslags varer, hvormed Danmark dengang forsynet os. I begyndelsen av 70-erne var man begyndt at indføre korn ogsaa fra fremmede stater, særlig Preussen og Rusland; i 1772 kom saaledes av 29,326 td. de 7,610 derfra (og Holland). For byg opgives 3 rd. pr. td., havre 11/2 rd., rug omtr. 23/4 og hvete 4.

 

12/3 1754 utstedte Fredrik V en placat med forbud mot at utføre smaa­last søndenfjelds til fremmede steder. Det begrundes med kongens erfaring at „Skovene i Vort Rige Norge paa sine Stæder meget medtages og misbruges ved at hugge til smaa Last saadanne unge og friske Trær som til andet nyttigere Brug staae i Fremvæxt, til ikke liden Skade for Posteriteten (>: efterslægten) samt vore kiære og troe Undersaatters af Skov-Bruget de­penderende (>: avhængige) Velfært og Beste”. --- Derefter opregnes da en hel del slik forbuden trælast av smaa dimensioner: jufferter, lægter, aare­trær, hjultrær, haandspaker, steg, spærrer, copperspærrer, kulter, vindebommer, pumpe- og rendetrær m. m. Overtrædelse av forbudet var belagt med dobbelt told og tiende, men en ny resolution av 6/4 s. a. tillot utførsel indtil utgangen av juli av allerede contraherte partier og man ser at 18 træ-lasthandlere benyttet sig derav, mest i nogle faa partier; de største var Chrystie & Larsen (25 partier), J. & L. Simonsen (10), Nicolai Kall (11) og Gregers Bentsen (9).          ---  Forbudet gjaldt udtrykkelig fremmede steder, saa Danmark (og Norge) fremdeles kunde forsyne sig, men disse artikler forsvinder efterhaanden av listerne.

 

Hvem der i disse aar var eiere av sagbrukene faar man rede paa ved de av tolder Thomas Lange utfærdigede restancelister over tienden. Den fra 1758 indeholder følgende navne:

 

Forvalter Jacob Møller (for Gjemsø Kloster) sag no. 1 9.

J. & Z. Simonsen no. 23, 29, 30, 31, 32-35.

Conference-raad Løvenskiold no. 42-45, 49.

Niels Aall no. 10, 11, 14, 15, 54-56, 58.

Forvalter Jens Karhof no. 59-61.

Petter Adtzlew no. 19, 20, 27, 48.

Cancelliraad Løvenskiold no. 46, 62, 63, 67, 69.

         “             Schnell no. 47.

Nicolai Kaall no. 17, 25, 28.

Didrich von Cappelen no. 12, 13, 16, 30, 50 og forpagtning av Laugstol no. 12        13.

Chrystie & Larsen no. 22.

Elias Winther no. 24, 39-41.

Kjeld Jensen 1/2 av no. 18.

Christopher Manall 1/2 av no. 18.

Jon Arnesen Jonsen no. 25-16.

Niels Andersen Weyer no. 37.

Petter Christian Frisenberg no. 65-66.

Christen Michelsen no. 68.

Anders Kirketorp no. 70.

Hans Linaae no. 71-72, 85, 69.

 

De største i rækken er conferenceraad Løvenskiold, D. v. Cappelen, J. & Z. Simonsen, Gjemsø Kloster (Adeler), Niels Aall, cancelliraad Løvenskiold, Elias Winther, Petter Adtzlew og Nicolai Kall. Sagbrukenes belig­genhet kan findes ved sammenligning med den tidligere (s. 32-33) meddelte liste over den ved de priviligerte sagbruk tillatte skur. --- Tolder Lange sendte fortegnelsen til oberstløitnant og kasserer Christian Pettersen i Kra. med anmodning om inddrivelse ved militær exekution, Petersen sender videre til generalkrigskommissær I. Hain og denne beordrer kompanicheferne i vedkommende distrikter at utføre exekutionen. --- Ovenstaaende liste er ikke fuldstændig: i 1761 kommer forvalter Fix og i 1768 forv. Heegaard for no. 51, 52, 57; aaret efter forv. Hobro. I 1769 var Engelhart forvalter for Gjemsø, og 3 av conf. Løvenskiolds bruk repræsenteret ved forvalter Povel Schioldberg.

 

---------------------------------------

 

Handelsflaaten omkring 1770 frembyder et vakkert billede av 20-30 skibe foruten endel mindre fartøier, hvorav „snaverne” undertiden i tonnage kom høiere end de egentlige skibe. Skibenes redere faar man ikke opført, men skipperne og deres bosted; det har ogsaa sine vanskeligheter at fordele fartøserne paa de 4 byer, idet gruppen „inden Langesund” stiger og tilsidst sluker det hele. For 1769 kan følgende fordeling opstilles:

 

Skien.

Confidentia, 286.1/2 1., bygget i Langesund. Rasmus Helletz (Porsgr.).

Friderich et Lovisa, 268.1/2 1., b. i Sandefjord. Niels Evensen (Risør).

Enighed, 260 1., b. indenfor Langes. Ole _Nilsen Vinholm (Porsgr.).

Fortuna, 238 1., a. i Arendal. Friderich Schelderup (Larvik).

Trende Søstre, 180 l., b. i Arendal. Erik Sørensen (Skien).

Tvende Brødre, 183 1. b. i Arendal. Peder Smidt (Skien).

Providentia, 168.1/2 1., b. i Arendal. Thomas Sørensen (Skien).

Justitia, 155.1/2 1., b. indenf. Langes. Nils Smidt (Langes.).

Providentia, snav, 124.1/2 1., b. i Holsten. Christopher Blom (Skien).

Cronprinsesse Lovise, 120 1. (forlist ved Man). Knud Plesner (Skien).

Juliane Maria, snav III, 1., b. i Aaabenraa. Severin Green, Knud Hellevad (Skien).

Caritas, 168 1., b. inden Langes. Mathias Nielsen (Skien).

Elisabeth, brigantin, 14 1. ? Jacob Olsen Arø (?).

 

Porsgrund.

Patientia, 258 l., bygget i Arendal. Ole Thue Arveschaug (Porsgr.).

Taalmodighed, 227 l., b. i Langes. Christian Bruun (Larvik).

Den Norske Løve, 198.1/2 l., b. i Kristianssand. Bendix Plesner (Skien).

Tvende Brødre, 166.1/2 l., ? Petter Wright (Porsgr.).

Anne Sophia, 161 l., b. ved Larvik. Simon Qvist (Porsgr.).

Fides, 158 l., b. i Arendal. Jacob Grubbe (Brevik).

Catharina, 131.1/2 l., ? Petter Steen (Arendal).

Friderica Sophia, 91 l., ? Anders Jørgensen Neskil (Arendal).

Tvende Søstre, 24 l., ? Hans Nielsen (Porsgr.).

 

Inden Langesund.

Constance, 251 l., ? Morten Dahl (Arendal).

Anne Dorothea, 158 l., b. i Arendal. Jens Nielsen (Porsgr.).

Anne Dorothea, 126 l., b. i Kr.sand. G. Fr. Stokman (Skien).

Concordia, 151 l., b. i Holland. Ulrich Cudrio (Skien).

La belle Elisabeth, 88 l., b. i Holland. Anders Erichsen (Skien).

Else Maria, 76 L., b. i Tønsberg. Søren Grefle (?)

Les aventures, galiot, 73 L., b. i Pommern. Lorents Christensen, senere Henrik Erboe (Langes.).

Haabet, snav, 65 L., b. i Drammen. Jeppe Andersen (Skien).

Tvende Brødre, snav, 55 L., b. i Langes. Hans Blom     (,,)
Haabet, 35 L., ? Jens Kiil (Langes.).

Anholt, hukkert, 25 l., b. i Danmark. Ole Grubbe (Brevik).

 

Brevik.

Haabet, 207.1/2 l., ? Claus Gregersen (Brevik).

Tvende Ingere, 93 l., bygget i Brevik. Hans Bjerke (Langes.).

Ebenezer, 159.1/2 l., ? Christen Traag (? ).

 

Hertil kommer i de nærmest følgende aar 1770-74:

 

Caroline Mathilde, 319.1/2 L., bygget i Langes. Jens Tommesen (Arendal).

Løven, snav, 68 1., b. i Arendal ?  Bjørn Pedersen (Risør).

Tvende sorte Ravne, galeas, 11 l., ? Lars Rolfsen ( ? ).

Ellen & Anna, snav, 49.1/2 l. ? Mikkel Usler (Skien).

Emanuel, kreiert, 37.1/2 l., ? Hans Berg (Risør).

Tvende Brødre, galeas, 17 l., ? Jens Larsen (Porsgr.).

Benedicta Henrica, 91 l., b. i Arendal. Anders Neskiil ( ? )

Tvende Søstre, 229.1/2 l., ? Hans Blom (Skien).

Inger & Maria, 230 l., b. i Arendal. Marcus Bøckman (Skien).

Det fundne Haab, 158 l., b. i Arendal. Chr. Bruun jr. (Brevik).

Die Harmonie, snav, 93.1/2 l., b. i Holland. Anders Eriksen (Brevik).

De tvende Brødre, snav, 55 l., b. i Rusland. Lars Iversen (Langes.).

La bella Anna, 72 l., b. i Holland. Hans Larsen Hvistendal (,,)


I 1769 var der 36 fartøier (hvorav 27 skibe) med samlet tonnage 5262 læster. I 1772 ialt 39; i 1774 noget mindre: 35 fartøier, hvorav 25 skibe, 8 snaver, 1 hukkert, 1 brigantin. --- Bemandingen var i 1772: paa 20 skibe 20 skippere, 20 styrmænd og 296 matroser og drenge; paa 16 mindre far­tøier: 16 skippere, 11 styrmænd, 95 matroser; ialt 458 mand. Av skipperne var s. a. 11 bosat i Skien, 7 i Porsgrund, 6 i Brevik, 5 i Arendal, 4 i Larvik, 3 i Risør, 2 i Langesund, 1 i Tønsberg; altsaa holdt Skien endnu teten.

 

Skiensfjordens større fartøier var væsentlig trælastdragere, som gik hjem med ballast, smaa varepartier, salt og stenkul; de mindre gik paa Danmark med trælast, jern og stenkul, og hjem igjen med al landsens fedme, nyttige ting og luksus. Forholdet med de fremmede fartøier var da omvendt: ind med ballast (undtagen danskerne), ut med trælast. I 1774 noteres 470 ut­gaaende, 490 indgaaende no. Herav var 381 fra andre steder, fordelt paa: Norge 78 anløp, Danmark 95, Hertugdømmene 43, Holland 135, Tyskland 18, England 12. Blandt de norske maa man lægge merke til en ihærdig trafik av smaa fartøier fra Nedenes med jernmalm til jernverkerne, og lignende fra Vestlandet med fisk og fedevarer. De danske fartøier var allesammen galeaser, jagter og skuter, passelige til farten over Skagerak og opseilingen til Skien. Hollænderne kom med koffer, smakker, tjalker og englænderne med brigger. De tyske nordsjø-fartøier var som de hollandske. --- En typisk liten bergenser, en jagt paa 4 l. ført av Jacob Ottesen, kom
i 1768 med: tørfisk, torsk, (fyldt og ufyldt), sild (83 td.), sei, tran, nakker, smør, talg, lys og nøtter.       Fra Trondhjem av og til en jagt med fisk og møllestener. --- Der tales ogsaa om en kgl. jagt „Postillonen”, formodentlig et postskib over Skagerak.

 

Et par typiske eksempler fra skibsfarten i 60 aarene hitsættes: Anders Hoeg indkom 1759 fra Kbhvn. med følgende varer: Mursten fra Sønderborg, byg og rug fra Lolland, talglys fra Petersburg, Congo-the og the Bohe, vestindiske kaffebønner; raffinade, melis, candis og sirup fra det kgl. raffi­naderi; porcellæn, indiske tørklær. Altsammen vistnok indlastet i Kbhvn. --- Mathias Nielsen 1762 med „Caritas” ind fra Bristol i sandballast samt 2160 pd. blaar, 200 pd. klumpebly, 4 kurver grovt stentøi, 2 sækker hvetemel, 4 kasser honningkaker og 3 krukker capers. --- Boye Wright s. a. (med „Petter et Anna”) fra Marseille til Bergen, derfra hit med ballast og fiskevarer samt franske varer: 2 oksehoder vin, 100 flasker „hovedvand”, 150 flasker lugtende vand og 18 flasker konfekt. --- Jacob Grubbe s. a.
(,,Concordia,,) fra St. Ybes med 1900 td. salt, 16 kasser citroner, 1 kasse pommerantser, 2 sækker korkepropper, 6 fustasjer rosiner, 2 do. mandler, 2 krukker oliven, 1/2 oksehode vin, 4 ankere og 60 potter bomolie.

 

I 1759 indtraf det enestaaende tilfælde at 2 skibe gik fra Skiensfjorden til den dansk-norske koloni St. Croix. Det ene var fregatskib Enigheden (81 l), ført av Jens Dogge og hjemmehørende paa St. Croix. Det kom hit fra Amsterdam med en ladning taksten og de sædvanlige kolonialvarer og lækkerier (rosiner og korinter i krukker) og seilet herfra; med trælast og jern til St. Croix. Det andet var Emanuel, 66 c. l., ført av John ,Mürholm av Skien; det gik herfra 24/12 til St. Croix med trælast og 10,600 pd. skibsbrød („her baget”), 85 td. her slagtet og saltet oksekjød, 6000 mursten, 20 td. smør, 36 td. saltet sild, 36 td. saltet makrel, 104 td. saltet torsk, 15 skp. tørfisk, 17 sk. 19 lp. røket flesk og 130 td. byggryn. Dette var vistnok første gang et skib herfra krydset Atlanterhavet. --- 20 aar tidligere var endel bønder med koner og børn (lokket ved en av det „vestindiske compagnie” utgiven plakat) reist ned til Kbhvn. for at transporteres til „insulen St. Croix”. Kongen fandt det betænkelig (,,præjudicerlig for landet”), om hele familier saaledes skulde utvandre, og gav derfor ordre til at holde de reiselystne tilbake indtil nærmere resolution (skrivelse av 1739 fra Benzon til vicestatholderen). Dette træk i den norske emigrations historie er antagelig litet bemerket.

 

-------------------------------------------

 

Før vi forlater skibene vil det ha interesse at se litt paa navneskikken, saaledes som det i bind I (side 26) blev gjort ved utgangen av det 17de aarh. Forsaavidt der kan være tale om fremmede forbilleder, ligger det nær at søke dem i Holland og England, dog med det forbehold at likheten kan ha sin grund i almenmenneskelige forhold, som trækker i samme ret­ning uten at man behøver at tænke paa direkte laan eller bevisst efterligning.

 

Et utvalg av hollandske skibsnavne fra 1750-70, ordnet i grupper, viser:

I.                     Abrahams Offerkande, De juffrau Maria, Paradies, De ondtfænge­nisse Marias, De koningin von Saba, Koning Salomon.

II.                   De stadt Dockum, De stadt Groeningen, De Oranje Boom, De seven Provincier, De vergulte Müle, De groene Busch.

III.                 De Welmenende, De erwartende Fortuna, De Eindracht, De Vorsigtigkeit, De Gerechtigkeit.

IV.                 De frou Anna, De frou Hendrine, De frou Else, De frou Noemi, De frou Talche, De jonge Jan, De 3 Gebruders, De 4 Gebruders, De 6 Gebruders, De 8 Gebruders, De 6 Gebruders und Gesøsters.

V.                   De norsche Buer (den norske bonde, et fornøielig unicum !)

 

Engelske: Davtd and Bathsaba(!), Britanny, The Good Intent, The Union, The Favourit, The Friendship, The Grace, Betty, Charming Nelly, Charming Nancy.

 

Tar man saa til sammenligning den norske række, er det iøinefaldende at de bibelske navne som tidligere var saa sterkt repræsenteret, er paa retur og tilslut forsvinde; levningerne derav var Patriarchen Jacob, St. Anne og St. Marcus, som forsvandt av listerne, uten at faa efterfølgere; tilsidst bare Ebeneser og en dublet derav, som hurtig blev omdøpt til Tvende Sø­stre og derfor figurerer under dette navn i den ovenfor leverede opstilling. Paa det omraade forlot man altsaa ganske sine hollandske forbilleder. Hvad de nationale navne angaar, da har vi først og fremst Den norske Løve og Den norske Klippe, dernæst de opkaldte medlemmer av kongehuset: Friderich & Lovisa, Cronprincesse Lovise, Juliane Marie og Caroline Mathilde, Hjemstedets byer har merkelig nok ingen repræsentant, kun Ravenæs (Rafnes) minder om Skiensfjorden. Saa er der en straalende række latinske dyder Confidentia, Providentia, Caritas, Patientia, Fides, Concordia, Justitia, suppleret med Enighet, Taalmodighet og det uundgaaelige Haabet, hvorav der et enkelt aar fandtes 5 stykker. Den talrigste gruppe er den som repræsenterer familien og familekjærligheten : Kvindenavne i mængdevis og et utal av brødre (og søstre), et enkelt med det brysomme navn „6 av 12 Brødre”. Familien og dens haab, derom dreiet tankene sig naturligst.

 

---------------------------------------------

 

22/8-1765 optræder den nye borgermester Jonas Greger, (bestalling av 28/12- 64), som tillike var lagmand og som indehaver av 2 embeder maatte være hævet over den økonomiske usseldom der tidligere hadde skjæmmet lagmands-embedet. Kombinationen var blit mulig ved ophævelsen i 1759 av Skiens raadstueret, ellers vilde en og samme person ha administreret 2 retsinstancer. --- Greger synes ikke at ha været saa ivrig i begyndelsen som Bentsen, men omstændigheterne skaffet ham dog efterhvert adskillig at bestille, og paa et enkelt punkt (byens eiendomsjord) viste han et initiativ, som der senere blir anledning til at omtale. At det kommunale liv i Skien fremdeles gik sin gamle gang, kan man slutte derav, at han i 1766 proto­kollerer, at borgerne hverken dette eller forrige aar hadde valgt takserbor­gere, hvorfor han opnævnte og beskikket: Niels Aall, Jørgen Chrystie, Simon Jørgensen, Uldrich von Cappelen, Jacob Cudrio, Jon Jacobsen, Anders Schuman (guldsmed), Mats Rosenberg (skrædder), Henrich Brun (smed), Niels Olsen (skomaker), Jacob Offenberg (flaatemand), Thomas Hansen (sagmester) og Jacob Olsen Omdahl. --- De 2 første repræsenterte naturligvis Brevik: Jon Jacobsen er vistnok den samme som traditionen har kaldt „man­sjet-snedkeren” paa grund av hans fine antræk. Et oliemalet portræt av ham (i rød kjole) eksisterte indtil branden i 1886.

 

Jochum Jørgensen,
Reder

 Emmanuel Commander Hans Blom, 1776

Nogle personalia fra disse aar, inden de større saker kommer under behandling:

1766-7/6 tok Christopher Blom borgerskap som skipper.

1767-18/6 var fattigforstander Henrik Braaker død og Didrich v. Cappelen blev opnævnt istedet. Kassebeholdningen var 450 rd.

1767-19/7 tok Georg Sr. Stockman borgerskap som skipper.

1767-1/12 tok Ole Grubbe (Langesund)    „          „        „

1767-21/12 tok Georg Brendel                       „          „    kjøbmand.

1768-5/5 tok Hans Christophersen Blom borgerskap som skipper.

1768-8/7 tok Jens Kiil                                       „             „        „

1768-8/7 tok Peder Baar Schousgaard               „               „   kjøbmand.

1769-24/11 tok Jacob Jepsen (født i Sønderborg)  „       „         „

 

Efter sidstnævnte har „Jepsen (eller Ipsen)-bakken” sit navn, ved hjørnet av Telemarksgaten og Kongens gate. 1771-18/6  læstes kgl. bevilling av 27/4 s. a. til Ulrich Fridrich og Didrich v. Cappelen at være fri for borgelige hverv mot at give 400 rd. til Hospitalet.

 

1772 21/4 tok Anders Johansen Zeiffert (født i Skien) borgerskap som bokbinder.

 

------------------------------------

 

Fra sin forgjænger arvet treger en temmelig stor og brysom affære, nemlig extraskatten i 1762. I intimationen til den kgl. forordn. av 23/9 (utstedt fra Fredensborg) begrundes den med nødvendigheten av at avbetale de laan som krigsrustningerne medførte, for at spare renter. Den var derfor dikteret av „faderlig Omhu og uafladelig Iver for det almindelige Beste”, og „ihvorvel Vi derhos efter Vores sædvanlige Mildhed og uophørlige Kjærlighed og Naade intet heller have ønsket end fremdeles Vore kjære og tro Undersaatter for extraordinære Paalæg at forskaane, Saa have Vi dog ikke kundet forbigaa ---” o.s.v. Skatten skulde betales med 8 skilling pro persona av alle over 12 aar, foreløbig for maanederne oktober, november, december og videre „indtil nærmere anordning”. For Skien utgjorde skatten 116 rd. 8 sk. pr. maaned, og det blev et tungt læss at trække, eftersom denne extraskat blev gaaende i mange aar og de mere velstillede maatte punge ut for de fattige, hos hvem intet var at faa.

 

I mandtallet til denne skat opføres „byens 1ste del” med 769 personer over 12 aar, hvorav 42 fattige; 2den del med 624, hvorav 53 fattige, ialt 1393 personer. I 1764 opføres 1336 (hvorav 121 fattige), med følgende klassedeling: Mænd og hustruer 524, børn over 12 aar 222, tjenere 289, andre „hos husbonden sig opholdende personer” 259. Tallet er, som man ser, sunket adskillig i de 2 aar, saa man skulde næsten tro der har fundet utflytning sted for at slippe skatten, som kun gjaldt byerne.

 

Byens talrigste husstand har øjensynlig været Zacharias Simonsens: 7 barn over 12 aar (Simon, Jørgen, Zacharias, Anna, Niels, Magnus, Inger); 3 tjenere, 7 piker, 1 informator (Anders Schiødt): desuten Simon og Just Simonsen. Mandtallet er interessant ved de oplysninger det giver om ægteskaberne, hvorledes forretningsverdenen i byen og ladestederne danner i stor utstrækning en familiekreds, og hvorledes embedsmændene slutter sig sammen:

 

Ulrich v. Cappelen, g. m. Ales Chrystie.

Peter Boyesen, g. m. Gunhild Grubbe.

Byfoged Hans Kragh, g. m. Mette Margrethe Grubbe.

Rector Niels Winther, g. m. Ingeborg Cathrine Nyeborg.

Isach Brodahl, g. m. Elen Cudrio.

Sorenskriver Thomas v. Westen Engelhart, g. m. Dorothea Sophia Sønderborg.

Regiments Chirurgus Becker, g. m. Sophia Stockman.

Didrich v. Cappelen jr., g. m. Pernille Juel,

Byskriver Engelbret Hansen, g. m. Else Wendelboe.

Apoteker Wølner, g. m. Margrethe Wolff.

Kjeld Jensen, g. m. Hedvig Flod.

Niels Andersen Weyer, g. m. Pauline Chatrine Post.

Elias Winter, g. m. Marthe Cudrio.

Prokurator Ludvig Hyphoff, g. m. Anne Bloch.

Cancelliraad Tyrholm, g. m. Anna Barbra Lange.

Prokurator Brangstrup, g. m. Maren Henningsdatter.

Simon Jørgensen, g. m. Cathrine Cudrio.

Mogens Bentsen, g. m. Sophia Heltzen.

Børre Halvorsen, g. m. Margretha Weyer.

Feltskjær From, g. m. Trine Bangman.

Prokurator Eggers, g. m. Marie Odderbeck

 

og saaledes videre. Man skjelner 2 grupper: forretningsmænd og embedsmænd, med enkelte gjensidige forbindelser. --- Der levet adskillige embedsmands-enker i Skien: Gjertrud Hesselberg, Bendicta Elisabeth Bødtker, Ingeborg Bloch (alle 3 præsteenker), Karen Bredahl, Marthe Elisabeth Bang. Av militære nævnes regiments-kvartermester Holm og major v. Bruun. Saa liten den var, har byen har præg av en provinshovedsted. --- Om hospitalet oplyses at det dengang hadde 11 lemmer, hvorav 3 hadde 1 rd. maanedlig, resten 1/2 rd. 1772-73 fik man alvorlige ubehageligheter med denne skat
paa grund av de store restancer. En skrivelse fra Det norske Cammer i Kbhvn. mindet om at ingen restancer maatte blive staaende. Da man i Skien og forstæder hadde betalt mindre end i andre kjøbstæder, saa skulde der svares et tillæg av en halvpart helt fra 1766 og extraskatten for de fattige utredes i 2 aar efter følgende liste:

 

Scheen Byes Østre Deel.

 

Sr. Ulrich Cappelen            27 Personer           Peder Smith                         18

Petter Bøyesen                    26                            Zacharias Simonsen           72

Hans Abrahamsen               18                            Simon Zachariassen           36

Isach Brodahl                       27 Personer           Jørgen Zachariassen         36

Ulrich Cudrio                       18                            Simon Jørgensen                36

Peder Juel                            27                            Jomfru Anna Clarine

Jørgensen             18

Didrich v. Cappelen             27                            Halvor Nielsen og broder

Kield Jensen                        27                                            Mathias Nielsen  36

Elias Vinther                        18                            Knud Plesner                       18

Peder Rougtvedt                  17                            Joachim Adtzlew 27

Realf Boyesen                      27                            Bendix Plesner                    18

Ludvig Hyphoff                     26                            Jochum Jørgensen             27
Nye Borgere som ej tilforn have været lignede:

Jacob Jebsen                        6                              Procurator Hyphoff             4

 

Byens Vestre Deel.

 

Gregers Jensen                   18                            Friderich Christian Munch 18

Hans Arnesen                      9                              Nicolaj Kall                          27

Wilheim Reinholt               17                            Søren Mortensen                18

Nye Borgere i denne Byens Deel som ej tilforn have været lignede:

Georg Friderich Brendell 4                              Claus Hesselberg                3
sal. Tobias Hofgaards enke 6

 

 

Porsgrund.

 

Niels Aall                              27                            Ole Nielsen Vinholmen     18

Ditlef Rasch                         27                            Hans Christian Smed         9

Lars Wrigth                         27                            David Lange                          9

Nicolaj Benjamin Aall        18                            Rasmus Helles                     18

Petter Wrigth                      18                            Peder Knudsen                    17

Petter Christian Friisenberg 18                      Jens Nilsen                          18

Søren Nielsens enke          18

Nye Borgere som ej tilforn have været lignede:

Schousgaard                        2                              Rasmus Dahl                        2

Rasmus Fischer                  2                              Jens Kiil                               3

Jens Ficher                          2

 

 

Brevig.

 

Niels Larsen                        45                            Alberth Blehr                      18

Hans Chrystie                      27                            Jacob Grube                         18

Jørgen Chrystie                  27                            Anders Erichsen                 18

Lars Schwindt                      18                            Gregers Bendtzen               27

Hans Knudsen                      18

Nye Borgere som ej tilforn have været lignede:

Erich Sørensen                    4                              Claus Gregersen                 4

Jacob Nielsen                       6                              Ole Grube                             4

 

 

Langesund.

 

Petter Frantzen Cudrio      9                              Petter Green                        9

Jacob Cudrio                        27                            Niels Marchussen Smith   18

Saaledes efter beste Overveyende og Skiøn taxeret og lignet      Testr.
datum ut antea.

I. Greger.              H. F. Hiorthøy.      I. F. Rose.              S. Daugaard.
J. Bendeke

                                                                                                        

Imidlertid lakket det mot slutten med denne plage. En kgl. resolution av 4/1-1773 ophævet extraskatten under henvisning til flere aars misvækst paa korn og feilslagne fiskerier i Norge, og istedet indførtes en frivillig skat efter selvangivelse, med 4 terminer aarlig. Denne ordning stod ved magt i 6 aar. Men samtidig indeholdt resolutionen et paabud om en endelig indbetaling av restancerne, dette blev av Rentekammeret 16/1 meldt stiftamtmand v. Granbow i Kra., som 29/1 sendte instrux herom til borgemester Greger.

 

Nu blev der allarm i Skien. 10/3 samledes paa raadstuen borgemester Greger, sogneprest Hjorthøy, byskriver Bendeke og de 2de borgermænd Simon Zachariassen og Rolf Bøyesen for nøiagtig at bestemme restancerne. Borgerne var ved plakater og trommeslag varslet om at møte med sine kvitteringsbøker, og de i forstæderne og utenbyes boende likeledes indkaldt til samme dag og følgende. En hel del møtte ikke, og kommissionen kunde saaledes ikke gjøre andet end at holde sig til de av borgemesteren førte restancelister. Resultatet var:

 

Østre del av byen                                 1362 rd.                  48 sk.

Vestre „           „                                     864    „    2 mk.       16  „

Porsgrund                                             49      „    3  „          12  „

Brevik                                                     74      „    2  „

Sum                                        2227 rd. for Skien alene.

Man slap dog med skrækken, for restancerne blev tilslut eftergivet.

 

 

Broen over Langefos var istandsat i Bentsens tid (se ovenfor s. 72), men nu kom hele veiforbindelsen fra Skien til Solum over broerne paa tale. 30/9-1770 møtte paa raadstuen Greger, den kst. byfoged Daugaard og adskillige borgere: Kjeld Jensen (byens kjæmner), Niels Aall, Jørgen Chry­stie, forvalter Engelhart (for Gjemsø), forvalter Krefting (for Herm. Løvenskiold). Desuten var der til møtet indsendt en skrivelse fra endel borgere i Porsgrund og Brevik, saa man ser at dette spørsmaal omfattedes med stor interesse. Man kom sammen for at overlægge, hvorledes ,,veien til Solum over Sauge-Broerne paa beste maade kand istandsættes, samt hvorledes Byens vei til Duestien (som her nævnes første gang) og Byens Gader i almindelighed kand blive reparerede.” Firmaerne U. & D. von Cappelen, Jochum Jørgensen og Simon Zachariassen paatok sig „paa det minagerligste” at skaffe materialier og besørge broerne og veien i god stand, med skaarne materialier og rækverk, og hvor dette ikke kunde gjøres av hensyn til tømmerkjøringen ned til sagvælterne, der skulde broerne paa anden maade saaledes indrettes, at folk med sikkerhet kunde passere. Over Øen skulde beboerne lægge fortog, og Gjemsø var villig til at tage sin part. --- Byens gater skulde sættes med kampesten i midten og rendestener anbringes. Veien til Duestien skulde bekostes av byens kasse, dog med bidrag av hus-eierne. --- Der synes imidlertid at ha været vanskeligheter med saken, for 3 aar efter (14/2-1773) forelaa en skrivelse fra 13 borgere med tilbud om at reparere broerne saa billig som mulig. De bad om at licitations-taksten maatte frafaldes „efterdi ødselhed ei kan gjøre broen bedre”, og de visste at borgemesteren var „like saa ømfindtlig som de selv over denne fattige Byes mange udgifter.” Greger svarte velvillig at taksten (1590 rd.) ikke var approberet og ikke kunde approberes, og at han med tak mottok borgernes tilbud.  

 

I 1773 optok Greger den vistnok litet taknemlige opgave at reorgani­sere Skiens borgerskap og bringe det i tidsmæssig og præsentabel stand, bokstavelig talt, eftersom disse korpser jo væsentlig hadde til opgave at paradere ved hoie personers besøk. Den konstituerede byfoged Daugaard avgav 16/2 en promemoria (formodentlig efter opfordring av Greger), hvori han opstillet et borgerkorps med tilhørende funktionærer, efter følgende liste:

 

Pro Memoria !

I Henseende til Borger Compagniets Jndretning og den dertil hørende orden har ieg efter mit bedste Skiønne antegnet en hver i sær af Borgerskabet til Borger Compagniets Jstandsettelse som før har været, og for om nogen Kongl. Persohn eller Høy Øvrighed skulle ankomme, at da Byens Borgere ligesaavel her som i andre Byer kand viise den Pligt skee bør, samt udi Kongelige Tieneste og udi Ildebrands Tilfælde.

 

No. 1.      Stads Capitain Isach Brodahl.

  “   2.      Bent Mogensen Bentsen Premier Lieutenant.

  “   3.      Second Lieutnant Jørgen Zachariasen.

  “   4.      Fendrich Jacob Jebsen.

 

Under Officerer:

“   5.      Peder Stær. 6. Wilhelm Reinholt. 7. Hans Abrahamsen. 8. Otto Leth. 9. Jan                  Høst.

  “  10.     Tambour Christian Gotlieb.

 

Borger Soldatere:

No. 11.    Zacharias Simonsen.                          No. 52.    Knud Waltersen.

  ”   12.    Peder Juul.                                           ”     53.    Anders Jensen Snidker.

  ”   13.    Elias Hansen Winter.                         “     54.    Wilhelm Larsen.

  ”   14.    Kield Jensen.                                       ”     55.    Abraham Pedersen.

  ”   15     Realf Bøyesen.                                     ”     56.    Jacob Olsen Høybye.

  ”   16.    Gregers Jensen.                                  ”     57.    Rasmus Hansen Beyer.

  ”   17.    Hans Arnesen.                                     ”     58.    Johan Bendix Jonsen.

  ”   18.    Petter Bøyesen.                                   ”     59.    Jens Danielsen.

  ”   19.    Simon Jørgensen.                               ”     60.    Tollef Ellingsen.

  ”   20.    Jochum Jørgensen.                            ”     61.    Hendrich Bruun.

  ”   21.    U. Fr. von Cappelen.                            ”     62.    Ougen Olsen.

  ”   22.    Simon Zachariassen.                          ”     63.    Søren Smed.

  ”   23.    Didr. von Cappelen.                             ”     64.    Mats Rosenberg.

  ”   24.    Bendix Plesner.                                   ”     65.    Andreas Sørensen.

  ”   25    Knut Plesner.                                        ”     66.    Simon Bruun.

  ”   26.    Jochum Adtzleu.                  “     67.    Johan Henrich Moss.

  “   27.    Peder Smith.                                        “     68.    Niels Jacobsen jr.

  “   28.    Nicolay Kall.                                         ”     69.    Lars Knap.

  ”   29.    Christian Schurmand.                       ”     70.    Ole Hansen Glaser.

  ”   30     Halvor Nielsen.                                    ”     71.    Niels Fransen.

  ”   31.    Uldrich Cudrio                                     ”     72.    Jens Poulsen.

  ”   32.    Niels Zachariasen.                              “     73.    Mats Jansen.

  “   33.   Simon Simonsen.                 “     74.    Jacob Jacobsen.

  “   34.    Georg Brendel.                                    “     75.    Jacob Tostensen.

  “   35.    Friderich Munch.                                “     76.    Mats Castensen.

  “   36.    Søren Mortensen.                               ”     77.    Giert Larsen.

  ”   37.    Lars Larsen.                                        ”     78.    Niels Olsen.

  ”   38.    Peder Staarup.                                     ”    79.     Jens Hiort.

  ”   39.    Claus Hesselberg.                               ”    80.     Jens Nielsen Møller.

  ”   40.    Christian Bøyesen.                             ”     81.    Christen Olsen Smed.

  ”   41.    Jørgen Møller.                                     ”     82.    Lars Hansen Frijch.

  ”   42.    Halvor Danielsen.                                ”     83.    Friderich Wessel.

  ”   43.    Jacob Hartvigsen.                                “     84.    Christian Feldbereder.

  ”   44.    Andreas Ferd. Schuman.                   ”     85.    Anders Jensen do.

  ”   45.    Engelbret Berentsen.                         ”     86.    Erich Smith.

  ”   46.    Johan Andreas Seesen.                      “     87.    Peder Flindt.

  ”   47.    Claus Smith.                                        “     88.    Kield Tomasen.

  ”   48.    Johan Techen.                                      “     89.    Anthon Andersen.

  “   49.    Daniel Jensen Erichstrup.                ”     90.    Jørgen Lollich.

  “   50.    Lars Hartvigsen.                 “     91.    Ole Nicolaysen.

  “   51.    Johannes Lings.                                  “     92.    Casten Knudsen.

 

 

No. 93.    Ole Rasmussen.                                  No. 105. Peder Stokkene.

  ”   94.    Abraham Hansen Sagmester            ”     106. Knud Thomasen.

  “   95.    Niels Larsen.                                       “     107. Tobias Pedersen.

  ”   96.    Niels Andersen Skotmand.               ”     108. Ole Claus Olssen.

  ”   97.    Michel Jonsen.                                    “     109. Ole Jacobsen Tydsk (a)

  ”   98.    Poul Jensen.                                         ”     110. Eschild Jensen.

  ”   99.    Rasmus Thomasen.                             ”     111. Realf Johannesen.

  ”  100.   Jacob Owenberg.                 ”     112. Søren Paust.

  ”  101.   Herman Ludvigsen.                             ”     113. Frands Pedersen.

  ”  102.   Helje Hansen.                                       ”     114. Søren Strømdal.

  ”  103.   Ole Matsen.                                          ”     115. Ole Michelsen Skræder.

  ”  104.   Erich Poulsen.                                     ”      116. Bøye Bøyesen.

 

Dette er hvad ieg i denne Jndretning ved at forestille; thi de øvrige af Byens Jndvaanere ere i en a parte Roulle antegnet ved Brandvæsenet og til sammes i agttagelse i Tilfælde.

Schien d. 16. Feb. 1773

Daugaard.

 

Daugaards forslag blev protokolleret 17/2, og Greger approberte det og utnævnte og beskikket de av Daugaard foreslaaede officerer og underoffice­rer til „igjen at oprette det forhen her i Skien værende, men nu paa nogle aar indstillede eller rettere forfaldne Borger-Compagnie”, med paalæg til samtlige om at forsyne sig med alt tilhørende, saasom mundering, gevær, patrontaske og kaarde, efter nærmere besked fra stadskapteinen og de øvrige officerer. --- Det tør være tvilsomt om man ogsaa denne gang kom længer end til en papirtilværelse; dog maa vel kronprins Fredriks besøk i 1788 ha medført nødvendigheten av at sætte korpset istand til at vise sig og gjøre tjeneste, og i 1801 kom der et kgl. paabud, som man ikke kunde komme utenom (se herom bind I, s. 214).

 

------------------------------------------