VIII.
Skiens skolevæsen fra 1812. --- Borgerskolen. ---
Den lærde
skoles oprettelse.
Den 29de oktober 1812 var Skiens
skolekommission forsamlet
paa raadstuen til grundlæggende forhandling om den fremtidige form for byens skolevæsen.
Den bestod av den konstituerede
borgermester M. Kierulff (Bentsen var død s. a.), sognepræst
Stockfleth, borgerrepræsentant
Didrik
von Cappelen,
kjøbmændene Hans Blom og Ole Cudrio samt farver (og brandinspektør)
Feilberg; som grundlag for forhandlingerne
hadde man stiftsdirektionens
meddelelse av at kong
Fredrik VI allernaadigst hadde bekræftet den av kommissionen
indsendte plan til „en forbedret Indretning af denne Byes Skolevæsen”. Efter denne plan skulde byens
ungdom undervises i 2 skoler, en borgerskole og en fattigskole, med
2 lærere i hver. Førstelærer ved borgerskolen skulde være en ordineret
kateket, hvortil man indstillede
cand. theol. Tønnes Taralsen; 2den lærer seminarist Frederik
Georg Vibe; førstelærer ved fattigskolen rector
og Cantor Hester (den første titel var en arv fra den gamle latinskole i det 18de aarh.), 2den
lærer Christopher Levorsen. --- Til
lokale hadde man Jørgen Zachariassens store gaard, som endel borgere
hadde forenet sig om at skjænke til dette bruk og yderligere
subskriberet bidrag
til reparation; hertil var anvendt 620 rdl. efter licitation av 6/5 s.a. til snedker
Nils
Buchvald.
--- Ole Cudrio paatog
sig at være kasserer for borgerskolen, medens Jacob Wettergreen bestyrede regnskapet for fattigskolen, som
hadde et særskilt fond. Lærerlønningerne blev, med stiftsdirectionens
bifald, fastsat saaledes:
Første
lærer ved borgerskolen 500
rdl. Sølvværdi.
Anden ,,
,, 400 „
Første
lærer ved fattigskolen 100 (som tillæg til hans rettigheder som cantor).
Anden „ „ „ 200
„
Man nøiet
sig imidlertid ikke med disse to skoler slet og ret; der blev som supplementer
organiseret en forberedelsesskole
og et pikeinstitut,
med undervisning om formiddagen for gutter og om eftermiddagen
for piker.
Skolepengene i borgerskolen var: for 1 gut 20 rdl., for 2 gutter 16 og for
3 eller
flere 12 hver. I forberedelsesskolen og pikeskolen betaltes det halve. Fattig- (eller, som den
ogsaa kaldtes, almue-)skolen hadde 2 værelser mot syd i den mindre bygning, de
andre holdt til i den store.
Det tok
naturligvis tid, inden alle enkeltheter ved denne ordning blev endelig ordnet og approberet,
men i marts
1814 var man kommet
saa langt, at skolekommissionen kunde inspicere lokalerne og sætte det hele igang, og ut paa
sommeren s. a. avgav biskop Bech i følgende interessante protokollation sit vidnesbyrd om de nye institutioners
virksomhet:
„Ved Visitats
af Undertegnede i Skiens
Skole d. 18de Juli
1814 befandtes den af Skolecommissionen aar 1812 udkastede, med Stiftsdirectionens Anmærkninger
forsynede og af Kongen approberede Plan i det Væsentligste
iværksat. Den ordinerede
Katechet og Skolens
første lærer og nærmeste Opsynsmand Hr. Taralsen forener alle udfordrende
Egenskaber til denne
Post: særdeles agtværdige Kundskaber, Ordenlighed, en fortrinlig
god Methode, sand Agtelse
for sit hæderlige
Kald. Borgerskolens anden Lærer Hr. Viibe viste
sig som en kyndig Lærer, af god Øvelse i Lærermaaden, der veed at bringe Liv i
Underviisningen, som dog end mere vilde behage ved sit Foredrag, naar den formeget opløftede
Stemme blev neddæmpet.
Han forener ligeledes
med Duelighed
Følelse for sit hæderlige
Kald. --- Disciplenes
Fremgang i
Borgerskolen var i Forhold til den korte Tid Skolen har været i Gang meget god.
--- Ogsaa var den gjorte Fremgang i Forberedelsesskolen, hvori Hr. Rector
Hesler og læreren Hr. Levorsen
giver Undervisning, taalelig god. Det bemærkes herved at Skriveunderviisningen i
denne Skole bør foretages efter Forskrifter fra Hr. Viibes Haand, at Disciplene
derved kunde
forberedes til videre Skrivning i Borgerskolen. ---
Sidstnævnte Lærere
underviste tillige, og ei uden Held, i Fattigskolen og udføre deres Pligter med Flid og Agtelse for deres Embeder. De hyppige Forsømmelser af Fattigskolens Disciple
bør forebygges, og
enhver af dem bør idetmindste bestemt 2de Dage ugentlig søge
Skolen. --- I det oprettede
Institut for de
conditionerede Forældres Pigebørn meddeler Hr. Hesler ligeledes Undervisning, og flittigen
besørger samme. Hr. Cancellieraad Bruenech har paataget sig
Underviisning i Tegning, og Hr. Taralsen vil overtage den historiske og geografiske
Underviisning i dette Institut. --- Disse
Skoleindretninger gjøre
saavel Byens tænkende Indvaanere som Bestyrelsen og Lærerne megen Ære. Deres Haab om, at den forønskede Klasse for de lærde Sprog
vil med Tiden blive oprettet
i Borgerskolen. ---
Held og Vel signelse over dette saa vel begyndte Skolevæsen og alle dem, der bidrage til dets
Fremme.
Bech.”
Dette var
jo en lovende begyndelse, og fortsættelsen var ikke ringere. Men penge til
driften? Allerede starten hadde paakaldt borgernes offervillighed:
indkjøpet av Jørgen
Zachariassens gaard (nogle aar efter 1800) foregik ved en almindelig
subskription, hvor D.
v. Cappelen gav 1000 rd. H. C. Blom 200, madame Dorthea
Jørgensen (f. Cappelen) 500 rdl. o.
s. v. indtil kjøpesummen var sikret. Saa kom i 1812 bidragene til dens indredning,
som maa ha været
noksaa rundelige eftersom der blev noget tilovers til skolemateriel;
men det blev snart
nødvendig at skaffe skolen indtægter utenfor skolepengene, hvis man
skulde holde det gaaende uten at forhøie ligningen, og man søkte da at erhverve
for skolerne
en institution,
som kunde gi en
aarlig indtægt, nemlig de av byens skibsredere anbragte moringsankere i Graaten. Allerede i 1814 kom der
et tilbud i den retning fra de borgere, som hadde bestyrelsen av et
(formodentlig i krigsaarene oprettet) offentlig bakeri. Efter fredsslutningen i 1814
blev dette antagelig fundet overflødig, ialfald ser man at en kapital paa 7976 rdl.
84 sk. dansk kurant,
som var indsparet, nu blev tilbudt skolerne til indkjøp av disse ankere. Det
kan dog ikke sees, at dette tilbud blev mottat; derimot heter det i forhandlingsprotokollen,
at en (privat subskriberet?) sum av 1329 rdl. 46 sk. navneværdi blev stillet til disposition
for øiemedet, efterat
eksamen i 1815 var avholdt „til enhvers største tilfredshet”, og den altid
offervillige D.
Cappelen skjøv
paa ved at skjænke sit utlæg for moringsankernes anbringelse, 1047 rdl. 53.1/2
sk., til skolen. Der blev korresponderet med autoriteterne;
de i skolekommissionen
sittende skibsredere
(Cappelen, Plesner,
J. Hansen), som eiet de fleste her hjemmehørende skibe, erklærte sig villige til at betale
den foreslaaede avgift (8 sk. pr. commercelæst av egne fartøier, 12 sk. av fremmede) og da tilslut
havnekommissionen (Bruenech,
Aall, major Gedde) erklærte sig villig til at overtage
moringsankerne og
lade avgiften opkræve ved den i Skien stationerede toldbetjent, gik saken i orden, idet skibsrederne
forpligtet sig til at
bære byrden ved extraordinære reparationer (fornyelse av kjættingerne m. m.).
Dette blev vedtaget i et kombineret møte av begge kommissioner 23/9-1815, og 20/11 s. a. faldt
regjeringens bekræftende
resolution. I 1816
blev Norges pengevæsen ordnet og lærerlønningerne omskrevet til sølvspecies.
Den stigende søkning
til skolen, som allerede i 1813 hadde 100 elever (foruten fattigskolens) fremkaldte
ønsket om ansættelse
av en 3die lærer, og
hertil ansattes H.
Hansen fra Risør, som var særdeles anbefalet, men desværre snart efter avgik ved døden. Saa
fik man Andreas
Meier, hvem nederste klasse indtil
videre blev betrodd;
han bestod denne prøve og fik senere ved leilighet gode vidnesbyrd. Hesler og Vibe skaffet adskillig bryderi ved sine
krav paa høiere løn, som blev efterkommet saa langt man turde finde
det rimelig at gaa,
og i 1819 maatte man skride til ved ligning at skaffe 350 spd. for at dække
skolens underskud.
Hertil bidrog at indtægterne
av moringsankerne
ikke var efter ønske: 28/5-1819 bestemte marinedepartementet, at avgiften skulde
sættes til 5 sk. pr. c.læst av indenrigs
og 7.1/2 sk. av utenrigs drægtighet, og at de
der hadde siden loven av 14/6-l816 betalt høiere avgift, skulde være berettiget
til at faa differencen godtgjort. Følgen var at der for det aar intet blev tilovers
til skolekassen.
Under dette tryk maatte man altsaa ty til ligning for at dække underskuddet og dette forhold vedblev
senere; og av den
store bygning leiet man 3 værelser og kjøkken til kjøbmand og
konsumptionskasserer Mülertz for 15 spd. pr. aar. Samtidig fik den
tidligere omtalte 3die lærer Meier sin løn
forhøiet fra 80 til 100 spd. og man søkte paa bedste mate at varetage ogsaa „fattigskolens” tarv.
Elevantallet var ogsaa her steget slik, at lærerne ikke magtet at sysselsætte alle, og saa fandt man paa at giøre et forsøk med
undervisning i haandarbeide for pikebørnene; denne blev henlagt til formiddagen
og bestod i „karten, spinden og hinden” under veiledning av „et dertil kyndigt fruentimmer”. Til materialier og redskaber
blev de nødvendige
penge subskriberet av skolekommissionens medlemmer (de altid
offervillige!) og madame
Elisabeth Blom, og John Hansen og N. Plesner paatog sig
regnskabsførsel og tilsyn.
Saaledes
var alt (undtagen økonomien) i bedste gjænge, og i kateket Taralsen hadde skolen
en leder, som nød stor anseelse; et vidnesbyrd herom er det at han i 1818 møtte
paa Storthinget som suppleant for repræsentanten Ole Cudrio, der meldte forfald. Men byens ærgjærrighet gik videre: den vilde ha et lærdomstempel, en
latinskole, der førte frem til universitetet. Hvorledes den fik ogsaa dette
ønske tilfredsstillet, er fortalt i første bind av dette verk (med skolens
historie til ca. 1860), men da protokoller og aktstykker som dengang forgjæves
blev eftersøkt, senere er kommet for dagen, leveres her en fyldigere skildring
av lærdskolens oprettelse.
Skolekommissionens protokol indeholder herom følgende:
,,Aar 1821 den 3die April vare
undertegnede Medlemmer af Skolecommissionen forsamlede i Skolebygningen for at raadslaae i Anledning af et Forslag, som den nuværende Repræsentant
for Skien ved
Storthinget, Stadscapitaine J. H. Blom, i Skrivelse af 20de Februarii d. A. har sat i Bevægelse
om Oprettelsen
af en lærd Skole i
Skien. I bemeldte Skrivelse fremsætter han det som sandsynligt at Regjeringen er villig til at
samtykke i en saadan Indretning, og overtage den til Lærernes Lønninger
muligens stedfindende Deficit udredet af Statscassen, naar Byen forpligter
sig til at præstere
det fornødne Locale og sørger for dets Vedligeholdelse;
hvorimod der kan
ventes Byen tilstaaet den Forret at erholde Plads for 10 Gratister
iblandt dens
uformuende Ungdom. Commissionen erkjendte Vigtigheden og Gavnligheden
af en saadan Plans Realisation
ei alene for denne
Bye men ogsaa for dens Omegn in specie og det hele Land i Almindelighed.
Imidlertid frembød
sig under Deliberationen over at erholde et passende Locale mange Vanskeligheder, grundede i de ublide Tidsomstændigheder,
som sandsynligvis
ville hindre mange
fra at række Haanden til nærværende Indretnings Udførelse, saa at neppe en tilstrækkelig
Sum vil kunne
tilveiebringes, naar Locale
skulle kjøbes eller af Nyt opføres.
Derimod fandt Commissionen,
at det vilde medføre mindre Bekostning, naar der af den nu værende Borgerskoles
Bygning kunne afgives sammes Hoveddeel til Locale for en lærd Skole, hvilket formentligen ville
kunne skee uden Skade for Borgerskolen selv, som kunde henvises til den mindre
Sidebygning, der ved nogen Udvidelse troer at ville blive tilstrækkelig
til dens Behov. Det
blev derfor bifaldt at tilbyde bemeldte Hovedbygning til en lærd Skole, til hvis Istandsættelse
saavelsom til at opføre
den fornødne
Tilbygning i det vordende Locale for Borgerskolen, samt til Almueskolens
Bygnings Udbedring
Commissionen
troede at burde indbyde
ved Subscription for
at erholde den udfordrende Sum. Dog forbeholdt jeg, Taralsen, mig at beholde
de Beqvemmeligheder saavel til egen Afbenyttelse som til Undervisningsværelser, der
hidindtil have
været mig tilstaaede, for min øvrige Embedstid. --- Naar Udfaldet af Subscriptionen maatte sætte
Commissionen i Stand til at kunne foretage de saaledes paatænkte
Forandringer, besluttedes endeligen at der skulde forfattes en underdanigst
Ansøgning til Hans Majestæt,
for at faa denne almennyttige
Indretning naadigst
sanctioneret, alt i Overeensstemmelse med Stiftsdirectionens forventende
Bifald.
Hermed bleve
Forhandlingerne for
den Gang sluttede.
Bruenech. Stockfleth. Did. Cappelen. Nicolay
Plesner.
John P. Hansen. Jens Ørn. E. Hansen.
T. Taralsen."
Hermed
var programmet opstillet for den aktion man nu skulde skride til, for efter evne og
datidens forhold og tænkemaate at sætte kronen paa sit arbeide for byens skolevæsen.
Først skulde publikum
vindes, derefter autoriteterne: stiftsdirektion, regjering og konge, hvilken sidste
i Carl Johans dage hadde sin egen mening, som
der maatte tages hensyn til. I et møte den 8/6 besluttet man at sammenkalde et møte av borgerskabet for at indhente samtykke fra de endnu
levende givere av
skolebygningen til den paatænkte forandring med samme, og 28/6 utstedes
følgende indbydelse til subskription for at tilveiebringe midlerne
dertil:
„Erfaring
synes allerede i længere tid at ha vist, at Antallet av de Undervisningsanstalter,
hvori Ynglinger kunne erholde den videnskabelige Forberedelse, som udfordres
for dem der ere
bestemte til ved Universitetet at dannes til vordende Embedsmænd og Videnskabens Dyrkere, hidindtil har været altfor meget indskrænket
i vort
Fædreneland. Følgen heraf
viser sig i, at det
formedelst de Søgendes store Mængde stedse bliver mere vanskelig at faa Barn antat som Discipler i de
nu bestaaende lærde skoler; hvilket vel tør afskrække mangen Fader, som ellers havde
ønsket at see en
haabefuld Søn indviet til Studeringer, fra at udføre dette Forsæt, da tilveiebringelsen af privat Undervisning overstiger de
Flestes Evner, og desuten duelige Privat-
lærere yderst
vanskeligen kunne erholdes.
Hvor skadeligt
imidlertid dette er
saavel for den nærværende som kommende Slægt, kan ei være underkastet Tvivl
for enhver den, som
erkjender Vigtigheten og Gavnligheten af Videnskabelighedens Fremme for
Staten, og dens indflydelse paa det hele Borgersamfunds som dets enkelte Medlemmers Vel.
Det kan derfor med Grund antages, at Ønsket om at der oprettes (lærde skoler) i de Egne af Landet, hvis Beliggenhed fortrinligst indbyder dertil, næres i Almindelighed,
og at velvillig
understøttelse ei vil savnes, naar det gjælder om at sætte en til dette Øiemed sigtende
Plan i Verk. Men iblandt
de søndenfjeldske
Steder synes ingen ved sin beliggenhed og de Fordele, den iøvrigt
tilbyder, at være mere skikket for et saadant Anlæg end Skien. Omringet af flere Nabobyer og af et betydelig Opland, synes Skien at kunne haabe, at en
vel bestyret lærd Skole i dens Skjød ikke vil mangle Søgning; da vistnok
Forældre i de til
samme grændsende Districter, under lige omstændigheder, vilde foretrække
at sætte deres Børn der, fremfor at sende dem til mere
fraliggende Steder, fordi de da lettere ville kunne vedligeholde en nøiere Forbindelse med dem, en
Forbindelse, der maa være ømme forældre ligesaa kjær, som den er gavnlig
for de Unges Hjerter.
Fremdeles tilbyder Skien rig Anledning for udenbys Discipler til at antages
i gode Familier; ligesom
ogsaa den iblandt
sammes Indvaanere
herskende Tænkemaade tør forudsættes at være bekjendt fra en saadan
Side, at Forældre ikke i den Henseende ville finde det betænkeligt at sende deres Børn
did, fremfor til et
andet Sted. Disse Betragtninger have bestemt undertegnede til at gjøre et velment
Forsøg paa at
tilveiebringe en saa almennyttig Indretning. Med Vished tror vi at kunne stole paa, at der
fra Regjeringens Side ingen Hindring imod samme vil finde sted; da den ifølge hvad der er blevet os meddelt fra en troværdig
Haand, tvertimot har
yttret Beredvillighed til at samtykke i og understøtte dette Foretagende, naar
Byen præsterer det fornødne Locale og sørger for samroes Vedligeholdelse. Den betaling, som bliver at erlægge
for Undervisning m.
m. ville vorde fastsat i Overensstemmelse med hvad der gjælder for Drammens lærde
Skole, og Udredelsen av det Mere, som ikke ved disse Indtægter blev dækket, skulde overtages af Statscassen. Hovedsagen er
følgeligen at tilveiebringe en saadan Bygning, som indeholder de fornødne Værelser og Indretninger
til Undervisningen,
samt Beqvemmeligheder til Rector og, om muligt, for de øvrige Lærere. Imidlertid indsaa
vi den fast
uoverstigelige Vanskelighed, som vilde være forbunden med at lade opføre eller kjøbe og indrette
en saadan Bygning,
da dertil behøvedes en Sum, som under nærværende omstændigheder
ei tør gjøres Regning
paa, endog om den bedste Villie for Sagen forudsættes. Men Byen er allerede i Besiddelse
av en Bygning, som med nogle Forandringer og Forbedringer ansees for aldeles hensigtmæssig
til dette Øiemed, nemlig den, som nu benyttes til den offentlige Borger og Almueskole.
Naar dermed skede en Deel Forandringer i Henseende til den
indre og ydre Beskaffenhed,
ere vi overbeviste om, at der i samme vil findes Locale for en lærd Skole, uden at de hidtil bestaaende Indretninger ville lide derved. Men da ogsaa
hertil udfordres en ikke ubetydelig Sum (saavidt skjønnes ca. 2000 Spd.) og
der ingen anden Maade gives at tilveiebringe samme end ved frivillig Bidrag, er
det at vi herved indbyde Enhver i Byen og Districtet, der ynder Forslaget og
erkjender dets Gavnlighed, til at staa os bi i dets Udførelse. Manges forenede Bestræbelser
formaa, endog under
en ikke gunstig Tingenes Stilling, at fremme det Gode og Nyttige; vi tvivle
derfor heller ikke
paa, at jo denne Sag, der er af saa almeen Interesse og sand Nytte for Egnen, vil finde
kraftig
Understøttelse og bringes til Modenhed.
Skien den 8de Juni 1821.
Bruenech.
Stockfleth. D. Cappelen. Nicolay Plesner.
John P. Hansen.
J. Ørn. E. Hansen. T. Taralsen.
Til
Skolecommissionens forestaaende anmodning om herpaa tegnende Bidrage anseer jeg
fornødent endnu at tilføie: at Erlæggelsen av de tegnende Bidrage efter senere Overlæg er anseet nødvendig at skee inden
3 Maaneder fra Dato,
til den eller dem, som velvilligen paatage sig at ombære denne Indbydelse mod erholdende Qvittering fra Skolecommissionen.
Vel er det sandt, at Udgifters Forøgelse for nærværende Tid ei burde foreslaaes; men den tilsigtede
Indretning vil fremme
Oplysningen i vor
Kreds, og en
dannet Efterslægt vil velsigne deres Minde, som paa den ædleste,
værdigste og sikreste
Maade bidrage til dens Udbredelse. Gives uovervindelige Hindringer for Udførelsen
(de man dog ikke har grund
til at befrygte)
skal Enhvers Bidrage
blive tilbagebetalte. Saaledes anbefales Sagen til Oplysningens og Fædrenelandets
Venner."
Skien den 26de Junii.
Ærbødigst
Bruenech.
Paa denne
indbydelse søkte
man da at samle bidrag i by og bygd rundt om i Skiens gamle „cirkumference” helt ned til
Kragerø, ja endog Larvik søkte man at vinde gjennem en særdeles indtrængende
skrivelse fra Bruenech
til byfoged Bryn. Med en omtrent likelydende følgeskrivelse sendtes
6 expl.
av indbydelsen
til provst
Dreier, 9 til provst Heltberg, med anmodning om at samle
subskribenter gjennem sognepræsterne; et til grosserer Simon Wrigth for Langesund,
Stathelle og Brevik, et til pastor Monrad for vestre Porsgrund og et til
grosserer Hans Møller for østre Porsgrund og Osebakken. --- I selve
Skien, hvor indsamlingen var betrodd grossererne N. Plesner og Cappelen,
og i Gjerpen, hvor man hadde Fossum at ty til foruten adskillige andre fremtrædende
familier, gik det naturligvis noksaa glat;
men ellers var der
adskillige vanskeligheter. Av skolekommissionens journal ser man, at en hel række
præster (Heltberg,
Swensen, Monrad, Smith, Meldahl) meldte, at intet
bidrag i deres egn var tegnet; likesaa byfoged Bryn i Larvik og foged
Florentz i Telemarken, som dog selv tegnet sig for 10 spd. Porsgrund blev
dog med, men det gik langsomt at faa beløpet indbetalt; i en skrivelse av 25/10-1823 fra Bruenech
til Hans Møller opstilles følgende restanceliste :
Admiral Fabritius 40 Spd. Kjøbmand Paul Linaae 20
Spd.
Capitaine
Rasch 15 , Cancellieraad
Morgenstierne 20 „
Kjøbmand
J. Kiel 20 „ Consul Gasmann 20 „
“
Chr. Baum 15 „ Kjøbmand Damm 15 „
“ Frants Bendixen 10 „ Toldcasserer
Rasch 50 „
”
L. Vauvert 10 „ Kjøbmand Sørensen 10 „
Stadsmægler Rasch 15 „ Coff.capt. Herman Hoel 5 „
Coff.capt.
Ottesen 20 „ N.
& F. Løvenskiold 40
,,
Kammerraad
Hammond 20 „ Tilsammen
345 Spd.
Naar hertil føies de allerede indbetalte
bidrag fra Hans
Møller, I. & E. M. Flood og overtoldbetjent
Zuschlag, blir østre Porsgrunds deltagelse ganske betydelig. I Kragerø
tegnet byfoged Hiort, provst Dreier og doctor Hoffmann sig
hver for 10 Spd., og i det hele var indsamlingen saa vidt vellykket at man naadde
det beløp (2000 Spd.) som ansaaes nødvendig til istandsættelse
av den bygning man
hadde til skolebruk, og kunde skride til videre aktion i saken, med
henvendelser til stiftsdirektion, departement og konge.
Den 9de
august 1821 vedtok skolekommissionen enstemmig en av formanden (Brunech) forfattet
ansøgning til
stiftsdirectionen om tilladelse til at ta hovedbygningen i borgerskolens Gaard til bruk for den oprettende
lærde skole, medens
der ved en tilbygning
til den mindre bygning ved siden av skulde sørges for borgerskolens behov;
endelig at stiftsdirektionen vilde anbefale den vedlagte ansøgning tit Hs. Majestæt Kongen:
,,At den fra saa mange Sider høist gavnlige
Forandring i vort
Fædrenelands politiske
Stilling, som Begivenhederne i Aaret 1814 fremvirkede, dog tillige vilde
være ledsaget af en forøget Trang til forskjellige almennyttige
Indretninger, hvilken
under den forhen bestaaende Tingenes Orden ikke saa almindeligen og sterkt føltes, var en Sandhed
som vel neppe nogen
indsigtsfuld Fædrelandsven paa den Tid kunde eller vilde betvivle. Erfaring og endnu mere vor landsfaderlige Regjerings
vise og velgjørende Foranstaltninger for at avhjælpe Mangler i saa mange Grene
af Landets indre
Bestyrelse have ogsaa siden sat denne Sandhed i det klareste Lys. Men iblandt
de Indretninger,
der ere at ansee som Grundvolden
til Staters og
Borgeres Held og Hæder, fortjener uden Tvivl de, som have Videnskabeligheds
Fremme til Formaal, en høi Rang; og det maa følgeligen være vigtigt
for ethvert Borgersamfund
at være forsynet med
et tilstrækkeligt Antal av didhenhørende Indretninger. At dette, i Forhold til Landets Folkemængde og vidtstrakte
Beliggenhed, imidlertid
ikke var Tilfældet under den forhen med Danmark bestaaende Forening, blev vel erkjendt,
skjønt Savnet mindre sporedes; thi deels gjorde den nøie Forbindelse og gjensidige
Familieforhold det let for mange Forældre at sende deres Børn
did for at modtage
videnskabelig Dannelse;
deels var det ei
forbundet med afskrækkende Vanskeligheder og Bekostninger at erholde duelige
Privatlærere; deels
blev endeligen
Mangelen af Studerende iblandt Landets egne Børn til Embeders Besættelse paa andre Maader erstattet. Det
var derfor grundet i Sagens egen Natur, at Ophævelsen af hine Forhold maatte medføre en merkelig Indflydelse
ogsaa i denne
Henseende, forsaavidt større Vanskeligheder vilde lægges i Veien for dem, der agtede
at lade deres Sønner betræde
Videnskabernes Bane.
De senere Aars Erfaring har ogsaa viist, at uagtet Antallet af de lærde Skoler er blevet
forøget med den i
Drammen oprettede, dog ingenlunde Trang til flere kan siges at være afhjulpet;
thi mange Fædre
have forgjæves gjort
sig Umage for at erholde Plads for deres Børn som Discipler i disse Skoler; og antages
maa det vel, at atter
andre just formedelst den store Vanskelighed ere eller ville blive afskrækkede
fra at indvie
haabefulde Sønner til
Studeringer. Disse
Betragtninger have
da i flere Egne av Landet vakt det Ønske, at nye lærde Skoler maatte oprettes
paa saadanne Steder,
hvis Beliggenhed fortrinligst indbyder dertil. Men iblandt de søndenfjeldske Steder synes
ingen ved sin Beliggenhed og de Fordele den iøvrigt tilbyder at være mere skikket
for et saadant Anlæg end Skien; thi denne By utgjør som Middelpunctet i et vidtløftigt
District, og er omgivet af flere nærliggende Byer og
Ladesteder, hvis Ungdom lettere vil kunne sendes did end til ethvert andet Sted.
Overbevisningen herom er det som hos os og vore Medborgere har fremkaldet
og bragt
til Modenhed
den Beslutning underdanigst
at indgive
til Deres Majestæt
nærværende Ansøgning
om en lærd Skoles Oprettelse
her paa Stedet. Byen
er allerede i Besiddelse av en Bygning, som for flere Aar tilbage er skjænket til offentligt
Brug, og nu benyttes
til Borger- og Almenskole; men den er saa betydelig, at der ingen Tvivl
kan være om, at den
jo ogsaa uden Tab for disse vil kunne afgive passende Locale til den ansøgte Indretning, naar adskillige Forandringer med den forinden blive udførte. Til at bestride de hertil
medgaaende Omkostninger er der af os foranstaltet en Subscription i Byen og Omegn med saa heldige Følger, at en Sum af circa 2000 Spd. er tegnet, hvilken
ansees tilstrækkelig til dette Øiemed. --- Paa Grund af alt foranførte vove vi underdanigst
at ytre det Ønske, at
Deres Majestæt naadigst ville befale, at en lærd Skole vorder oprettet i Skien under følgende
Bestemmelser. 1mo. Det fornødne Locale til Læseværelser samt Bolig for Rector
og for de øvrige
Lærere, saa længe disse siste ere ugifte, afgives i den Byen tilhørende Bygning og sættes
i fuldkommen
Stand; dog tillige
med den Forbeholdenhed,
at den saaledes afgivne
Deel af Bygningen skal, hvis engang i
Tiden ved uforudseede Tilfælde og Omstændigheder den lærde Skoles Virksomhed
skulde ophøre,
atter tilfalde
Byen som dens
Eiendom, med de Rettigheder, hvorefter den nu af samme besiddes. 2do. Vedligeholdesen af den til lærd Skole afgivne
og benyttede Deel
af Bygningen bliver
Byen uvedkommende, men overtages av Statscassen eller sørges for paa saadan Maade, som
Regjeringen naadigst maatte finde for godt at bestemme. 3tio Til bedste
for Byens uformuende
Ungdom fastsættes i Skolen 5 Gratispladser, der besættes av Regjeringen eller af dem, som derved af Høistsamme maatte bemyndiges. 4to
Iøvrigt erlægges Betaling for Undervisning m. m. i denne Skole efter samme Regler som ere
fastsatte for Drammens lærde Skole. 5to Hvad der desuten maatte behøves til at
bestride Rectors og de andre Læreres Lønninger, til
Anskaffelse af Skolebibliotek, Apparater o. s. v. udredes af Statscassen. --- Da der gives saa
mange saavel almindelige som særdeles Grunde der tale for Oprettelsen
af den her underdanigst
ansøgte Undervisningsanstalt,
forhaabes herpaa Deres Kongelige Majestæts naadigste Bønhørelse.
Skolecommissionen i Skien d. 9/8
1821.
Bruenech. Stockfleth. Taralsen. D. Cappelen.
N. Plesner. J. Ørn. John P. Hansen. E. Hansen.
Denne ansøgning
blev indsendt
i slutningen av
aaret, og man hadde saaledes ikke forceret saken; men da der gik flere maaneder inden
man hørte noget
om dens skjæbne,
skrev kateket og førstelærer ved borgerskolen Taralsen, efter
skolekomm.s anmodning til biskop Bech 12/4-1822 og fremstillede for ham den længsel man i Skien følte efter at faa en
avgjørelse, for at man
kunde benytte den
gunstige aarstid til den nødvendige ombygning av lokalet. Nu kom der da fart i
sakens behandling: 9de mai meddelte stiftsdirektionen at kirkedepartementet i skrivelse
av 30/4 hadde begiæret oplysning om, hvormange elever den vordende
skole kunde paaregne ved sin oprettelse, og 25/5 avgav skolekommissionen
sin erklæring derom,
idet den opgav det eventuelle antal disciple til ikke mindre end 40. For at naa dette tal bygget kommissionen
paa følgende:
I
borgerskolen, hvis førstelærer var forpligtet til at undervise i de „academiske videnskaber”,
var der for tiden 18
latinlæsende elever, fordelt paa 2 klasser, derav 5 ældre og resten begyndere, som var anmeldt i sidste
aar for ikke at være
aldeles uforberedt ved overgangen til den lærde skole. Endvidere var der fra de forskjellige kanter
av byens omegn yttret en saa levende interesse for skolens istandbringelse, at
man sikkert kunde vente et lignende antal derfra allerede i det første aar.
Paa grundlag
av denne som erfaring
viste, temmelig sangvinske beregning avgav da kirkedepartementet sin indstilling
(se bind I, side
277), og 1/8 faldt kongens avgjørelse i den ønskede retning. Skien fik
sin lærde skole, og begivenheten feiredes med et dramatisk optrin
i den tids stil, idet
man benyttede Carl Johans nærværelse i Kristiania til ved en
deputation at
takke for den kongelige naade. Den bestod av 2 mand, byens storthingsrepræsentant
stadscapitaine Blom[1]) og sorenskriver Morgenstierne; sidstnævnte,
der formodentlig var
det franske sprog mægtig, fungerte som ordfører og gav derefter et referat til skolekommissionen,
som igjen gav ettryk
for sine følelser ved
følgende indrykkelse i Rigstidenden :
,,Ved
naadigst Resolution af 1ste Augusti sidstleden har det behaget Hans Majestæt
efter derom indgiven
underdanigst Ansøgning fra Skiens Indvaanere at bevilge og tillade, at en lærd Skole vorder oprettet
i nysnævnte
Bye. Skiens
Indvaanere,
gjennemtrængte av de mest levende Taknemmeligheds og Hengivenheds Følelser formedelst denne for det Almindelige
saa hoist vigtige og velgjørende Foranstaltning,
besluttede derfor underdanigst at tolke disse deres Følelser for Hans Majestæts
egen hoie Person
under Høistsammes Nærværelse i Rigets Hovedstad. Til den Ende udkaaredes en Deputation,
bestaaende af Dhr. S. T. Kancelliraad og
Sorenskriver Morgenstierne, som Formand, samt Storthingsrepræsentant, Stadscapitaine
Blom. Audiens hos Hans Majestæt Kongen blev efter Ansøgning
naadigst tilstaaet. Deputationens
Formand og Ordfører fremsagde
i denne Anledning følgende
Tale:
,,Naadigste
Konge! Det har stedse været en udmærket Egenskab for store Konger at tage
Videnskaberne under
særdeles Beskyttelse, ved at sørge for deres Udbredelse og hædre deres Dyrkere. Det var altsaa let
at forudsee, at Deres Majestæt, hvis ophøiede Egenskaber den norske Nation længe
har beundret, vilde
blive Videnskabernes
Beskytter og indflette
Minervas Oliegren
i den Krands af Laurbær, hvormed Krigsguden
forlængst har omvunden Deres Tinding. Et nyt Bevis herpaa har D. M. givet
ved at befale en lærd
Skoles Oprettelse i Skien, om hvilken Naade denne Kjøbstad og dens Omegn underdanigst
havde anholdt. Skiens
Magistrat har, efter Borgerskabets
Anmodning, overdraget
os det hæderlige Hverv, paa Byens og Omegnens Indvaaneres Vegne at fremføre deres underdanigste
Taksigelse for
Thronens Fod og deres ærefrygtfulde Ønsker for Deres Majestæts og det Kongelige Huses bestandige
Lykke og Glands, om hvis Forøgelse vi nære de gladeste Forhaabninger.
I det vi med Deres Majestæts naadigste Tilladelse opfylde den os paalagte Pligt,
udbede vi os underdanigst
D. M.s fremdeles
naadigste Beskyttelse for den vordende Læreanstalt, der i sin Tid vil blive en
Planteskole for Statens tilkommende Embedsmænd, og saavel derved som ved
Videnskabeligheds Udbredelse i Almindelighed virke til det elskede Fædrelands Vel. Iøvrigt nedbede vi Himlens Velsignelse over D. M.s ædle
Bestræbelser for
Statens Vel, og indbefatter vore Ønsker i hver ægte Normands Valgsprog: Held over Kongen og Hans Huus!
Held over Norges Rige!" H. M. behagede at besvare Deputationens
Tale i de naadigste Udtryk
og at tilsige
den vordende lærde
Skole sin fremdeles Beskyttelse. H. M. behagede endvidere strax at skjænke Skolen en Sum av
2000 Spd. til et Begyndelsesfond; og da Deputationen efter naadigst given Tilladelse
underdanigst atter fremstillede
sig for H. M., modtog
den Høistsammes
Løfte om at tilstaa Skolen 100 Spd. aarligen til Stipendier for tvende
Gratister. Saaledes har H. M. da atter ved
denne Leilighed med stedse lige gavmild og velgjørende Haand udstrøet en Sæd, der vil bære
Ham en rig Høst af Velsignelser i den nærværende Slægts taknemlige Hjerter og i Efterslægtens
retfærdige Minde.
Skien den 29de Octbr. 1822.
Efter
dette vistnok for begge parter særdeles behagelige lille festspil kom nu for alvor
hverdagenes møie med at omgjøre den frydefulde tanke til virkelighet. Det nye lærdomstempel
skulde indredes,
og samtidig lokale
skaffes for borgerskolen og dens bestyrer, som begge hadde hat sit tilhold i
den store vaanebygning og stod saa høit i det almene omdømme, at de maatte
behandles med hensynsfuldhet. I den ovenfor omtalte utførlige skrivelse fra Bruenech
til byfoged Bryn, hvormed han søkte at fiske subskribenter i Larvik,
forespeiler han muligheden av at ogsaa utenbys boende kunde faa adgang til at sende
sine barn til „vor ypperlige borgerskole”, som nu var aldeles optat, men vilde
lettes ved oprettelsen
av den lærde skole;
og det samme stod vistnok i de øvrige indbydelser. Og saa kom pengesorgerne:
det gik, som vi allerede har seet, ikke saa
ganske glat med at faa ind de tegnede beløp, (endnu flere aar efter kom de drattende, saaledes sorenskriver
Wessel med 50 Spd. i 1827), og den kongelige gave paa 2000 spd. var en panteobligation
hos kjøbmand
Theodor Ullitz paa Moss, som man gjennem aarene hadde adskillig møie med, indtil
beløpet blev bjerget
og anbragt
nærmere Skien.
Skolekommissionen, som hittil hadde været agerende,
fandt ogsaa at den
ikke længere var competent til at føre saken videre. Den var,
som den selv sier i sin skrivelse til amtmanden i Bratsberg, baron Wedel paa Brunla, at betragte som „en frivillig korporation av private”, der hadde indledet
aktionen, og
begjærede nu sakens gjennemførelse lagt i hænderne paa en dertil bemyndiget komite.
Dette rimelige ønske blev straks efterkommet, og istedenfor den mandsterke skolekommission
fik man en med kgl.
commissorium av 14/12 s. a. utstyrt komite til at ordne med skolens
istandbringelse, nemlig byfoged Bruenech, kateket Taralsen og grosserer
D. Cappelen, paa hvis skuldre det nu blev lagt at utrette meget med knappe midler. ---
Det kan her være passende at se litt nærmere paa enkeltheterne i den store subskription,
hvis samlede resultat
er sammenfattet i et heldigvis bevaret dokument med 104 bidragsydere i
alfabetisk orden:
,,Hans
Majestet Kongen har naadigst tilsagt denne Skole en Gave paa Engang af 2000 Spd. og siden aarlig til lde Gratispladse 200 Spd.
1. Adeler, Kammerjunker 20 Spd. 23.
Durendahl, Provst 10 Spd.
2. Blom, Madame Elisa- 24. Fabritius, Admiral etc. 40 „
beth 50 „ 25. Forbæk,Gr.,Kiøbmand 30 „
3. Blehr, Consul og Gros- 26. Flood, J.
& E. Kiøb-
serer 40 „ mand 25 „
4. Barnholdt,L.Kjøbmand 40 „ 27. Florents, Foged 10 „
5. Boysen, Jacob „ 30
„ 28. Feilberg,
Farver 5 ,,
6. Bruenech, Borgerme- 29. Gasmann, Consul og
ster etc 20 „ Grosserer 20
„
7. Blom,Johan,Kiøbmand 15 „ 30. Gullichsen, Procurator 10 ,,
8. Bryn, Byfoged og So- 31. Hansen, D. S., Kiøb‑
renskriver 15 „ mand 30 „
9. Brum,
Christian, Kiøb- 32.
Heuch, Grosserer, Rid‑
mand 15 „ der 30 „
10.Bentsen.
Postmester 10 „ 33. Hundewadt,
Regim.‑
11.Blom, Chr. N., Kiøb- chirurgus 20 „
mand 10
„ 34. Hammond,
Toldin‑
12.Bendixen, Frants, specteur 20 „
Kiøbmand
10 „ 35. Hock, Consumptions
13.Blom, A. D., Skibs- Inspecteur
10 „
capitaine
10
„ 36. Hiort, Byfoged 10 „
14.Bärnholdt,
M., Kiøb- 37.
Homann Doctor medi‑
mand 10 „ cinæ 10 „
15.Blom, John, Skibsca- 38. Haraldsen, Kiøbmand 10 „
pitaine
5 „ 39. Halling, Sognepræst
6 „
16 Cappelen, Didrich, 40. Hoel, Hermann, Skibs‑
Grosserer 200 „ capitaine 5
„
17.Cudrio,
Ole Hansen, 41.
Hansen, Guldsmed 5 „
Kiøbmand
30 „ 42. Holm, Garver 5 „
18.Crøger,
Sognepræst 10 „ 43. Jebe, Capitaine, Ridder 5 „
19.Coch, Kiøbmand 10 „ 44. Kiil, Kiøbmand 20 ,,
20.Dahl,
Stiftsoverrets Ad- 45.
Koldberg, Sadelmager 5 „
vokat 30 „ 46.
Klem, Sognepræst 5 „
21.Damm,
Kiøbmand 15 „ 47. Løwenskiold, Stats‑
22.Drejer, Provst 10 „ raad etc 100 „
--------------------------------------------------
48.Løwenskiold,
N. & F 77. Richter, Procurator
. 10 Spd.
Forstjunker og Søe 78.
Rougtvedt, N. Kiøb‑
Lieutn 40 Spd. mand 8 ,,
49.Linaae,
P. Kiøbmand 20 „ 79. Stabel, Oberstlieutnant
50.Lagaard,
Overtoldbe- R 10 „
tjent
10 „ 80. Stockfleth, Sognepræst 10 „
51.Lund,
Kirkesanger 8 „ 81. Steenbuch, -„- 10 „
52.Lieungh, Skibscapt 5 „ 82. Smith, -„- 10
„
53.Munch,
Landphysicus, 83.
Schach -,,- 10
„
Ridder 50 „ 84.
Sang, -,,- 10
„
54.Mülerts, Apothequer 50
„ 85. Sørensen, N. Kiøb‑
55.Møller,
Carl, Grosserer 50 „ mand 10 „
56.Møller,
Hans, 50 „ 86. Simonsen, Transport‑
57.Morgenstierne, Soren- bestyrer
5 „
skr. etc 20 „ 87.
Thommessen, Jørgen,
58.Munch, Sognepræst 20
„ Kiøbmand
15 „
59.Møller,
Stiftsoverrets- 88.
Taralsen, Katechet 10 „
Adv 20 „ 89.
Torgersen,John, Bager 5 „
60.Melsum, Kiøbmand 20
„ 90. Wrigth, J.,
Grosserer R 50 „
61.Myhre,
Kiøbmand 10 „ 91.
Wessel, Sorenskriver 50 „
52.Møller,
Henrich, Kiøb- 92.
Wrigth, Simon, Gros‑
mand 5 „ serer
R 30 „
53.Nord,
N. C. Skibscapt 10 „ 93. Wettergren, J. Kiøbm 20
„
54.Ording,
R. F. Kiøbm 20 „ 94. Willumsen,
Sogne‑
55.Ottesen, Skibscapitaine 20 „ præst
10 „
56.Ording,
J. F. Skibs- 95. Vauvert,
Kiøbmand 5 „
capitaine
10
„ 96. Wamberg, Stadscapt.
57.Plesner,
Foged 50 „ og
Kiøbmand 5 „
58.Plesner,
N. Grosserer 50 „ 97. Watner, Snedker 5 „
59.Plesner,
Johan, Skibs- 98. Wettergreen,
Garver 3
„
capt 20 „ 99. Zuschlag, Overtoldbe‑
60.Paus,
Ole, Skibscapt 10 „ tjent 10 „
61.Paus, Christian, Kiøbm 10 „ 100. Zimmermann,
Fridr.
62.Plesner,
Fridr. 5
„ Kiøbmand
5 „
63.Rasch, Toldcasserer 50 „ 101.
Ørn, F. Grosserer 50 „
64.Rasch,
Forvalter 20 „ 102.
Ørn, H. N. Skibscapt 10 „
65.Rasch, C. Søe Capi- 103.
taine R 15 „ 104.
Gundersen, Isach Kiøb-
66.Rasch,
S. Stadsmægler 15 „ mand 5 „
Ialt 1897
spd., et vakkert vidnesbyrd om interesse og offervillighet i en vanskelig tid, da det
var smaatt med kontanter i handelsverdenen og landet stiftet det første og dyre
statslaan („tyvelaanet"). Over alle de andre rager Cappelen med sit store bidrag, saa kommer Løwenskiold
med 100 spd. (hvorav halvparten in natura); saa 11 stykker med hver sin
„grønne”; præsterne mandjevnt med sine 10 spd. o. s. v. Endog byfogden i
Larvik gav sit bidrag, skiønt man i denne by selv spekulerte paa at faa en
skole. Porsgrunds bidrag var over 400 spd. Av restancer var der ved denne listes
avfattelse 31 til samlet beløp av 398 spd. Den er ikke dateret, men det har sikkert tat flere aar
at faa alt indbjerget, og Bruenech som hadde strævet med de udenbyes,
søkte leilighetsvis at faa yderligere bidrag, da der var medgaaet mere
end oprindelig beregnet. Ja det er jo en sædvanlig historie! Men man slog sig igjennem og fik det til[2]).
Det har
været nogen vaklen og tvil om, hvorledes man skulde tilfredsstille baade
lærdskolens og borgerskolens krav. En stund tænkte man at overlate hele gaarden
(begge bygninger) til den første alene og indkjøpe et nyt locale til den sidste. Man kan av de gjenfundne tegninger
se, at der ogsaa har været en plan om at forene de 2 bygninger til et stort
hele under samme tak[3]).
Men pengesorgerne nødte komiteen til at bli staaende ved den oprindelige
plan, og den derpaa byggede
indstilling av 12/4-23 blev approberet av departementet hvorefter
man kunde gaa igang med
arbeidet. Skolen som den da blev, stemmer i alt væsentlig med de i første bind av dette verk
givne tegninger
og rids, dog med den
forskjel, at der fra først av tænktes indredet kun 3 læseværelser,
og at der paa grundplanen
findes et stort
auditorium, som senere blev avdelt til læseværelser. Til auditorium (>: fest og
forsamlingssal) bruktes senere det største værelse i rektor Ørns
bekvemmelighet; som ugift hadde han ikke bruk for alle de ham tildelte 5 rum.
--- I borgerskolens
hus skulde førstelæreren (Taralsen) ha 5 rum, og andenlærer (Meier) 1, medens 3 læseværelser skulde skaffes ved tilbygning.
Det var
altsaa først midtsommers 1823 man kunde begynde indredningen, og da var det ganske rimelig at
man ikke kunde bli færdig før ved nytaar. Men Ørn ønsket undervisningen begyndt
snarest mulig,
departementet bestemte at dette skulde ske 1/11, og da dette var en lørdag, blev
det mandag den 3die
november, som blev
den første læsedag i Skiens lærde skole. Allerede ved utgangen av august hadde man indredet den
mindre bygning til bruk for borgerskolen og bolig for dens lærere, og den lærde
skole raadde nu alene over den største; det som voldte mest møie, var at faa
indredet her bolig ogsaa for 2 (eventuelt 3) adjunkter, saalænge de forblev
ugifte. Foreløbig
blev det bare 1 (løitnant
Crøger) som fik rum der. Og saa kom da over nytaar den store indvielse av skolen paa Carl Johans fødselsdag 26de januar, med tale av provst Edvard Munch i overvær av de indbudne autoriteter
og de 17 første elever, samt om aftenen stort gilde paa klubben med 100
deltagere (se herom beretningen i første bind).
Av
skolens første adjunkter var der en, som spillet skolen et slemt puds,
nemlig translateur
Berg, som utenvidere forlot sit embede og dukket op i Kristiania til alskens litterære
bedrifter og forsøk. Bruenech kalder ham i sine skrivelser derom uten
videre for „den bortløbne adjunkt”. Men ellers gik alt bra under Ørns sikre og
berømmelige ledelse, som indbragte ham Wasaordenen (St. Olaf var endnu
ikke stiftet) og
mange lovord av samtid og efterslægt. Til kasserer valgtes kjøbmand Realf
Ording, senere efterfulgt av adjunkt Plum og (under dennes konstitution
som rektor under vakancen
efter Ørn) adjunkt
Arentz. Forøvrig henvises til den i første bind leverede skildring av
skolen og dens lærere i den første tid, idet hensigten her kun har været, paa grundlag
av de senere fremfundne
arkivsaker, at gi en
fyldigere fremstilling av skolens tilblivelseshistorie, med dens hædrende
vidnesbyrd om
borgeraand og dygtighed i med smaa midler at grundlægge og fremelske en værdifuld
institution. Der er
al grund til at
gjentage slutningsordene i professor Monrads sang ved 50aarsjubilæet i 1874:
„Hellig er vor Mindeskat”, og lade dem lyde fremover til det ikke fjerne 100 aars jubilæum.
------------------------------------------------
I modsætning
til dette lyse
billede giver borgerskolens liv i de nærmest følgende aar indtryk av vanskeligheter og nedgang. I
1824 blev den duelige 3dielærer A. Meier forflyttet til Fredriksværn som kirkesanger, og hvad der var endnu værre: kateket Taralsen blev i 1826 utnævnt til sogneprest
i Ramnes (Jarlsberg), hvorved skolen mistede den mand, som siden dens oprettelse
hadde været dens
støtte og pryd. Hans eftermand,_Ingier. var saa overlæsset
med forretninger,
idet han baade forrettede for provst Munch i Gjerpen under hans fravær paa
Storthinget 1828 og tillige under vakancen i Skien efter Stockfleth,
at han ikke kunde bestride hele arbeidet i borgerskolen, men maatte overlate
endel til en vikar, koffardikaptein Ording. Om de økonomiske vanskeligheter faar man et tydelig begrep, naar det i
forhandlingsprotokollen 9/2-1826 oplyses at skolekassen paa det tidspunkt
hadde tilgode:
1. Byens bidrag for 1825.
2. Indtægterne av moringskassen for 2 aar.
3. Kirkens bidrag for de 7 sidste aar (!)
4. Restancer av skolepenge.
Hertil
kom en forestaaende nødvendig reparation av ankerne, der vilde bli saa kostbar, at man dertil
maatte opsamle et fond ved til øiemedet at avsætte 100 spd. pr. aar. I 1830 opstilledes
følgende budget
for begge skoler
(borger og almueskolen):
Indtægt 722 Spd. 2-7. Utgift 1180 Spd. 2-7 (nemlig til
lærernes lønninger 860 Spd., Pedel Simon Gullichsen 20, løpende utgifter 200, moringsfondet
100).
Underskuddet,
457-2-17, blev da at tilveiebringe ved ligning.
Naar samtidig antallet av elever i borgerskolen var sunket til 8 à 10, og førstelæreren
Ingier blev befordret til sognepræst, kan det ikke undre at man i
protokollens sidste referat (15/11-1831) finder vedtagelse av et „forslag til en
forandret plan for skolen”.
[1] I 1821 utnevnt til overtoldbetjent i Bergen, i 1823 til toldinspektør i Stavanger. Død paa Nordre Falkurn i Gjerpen 1840.
[2] I et enkelt punkt blev ovenstaaende fortegnelse en skuffelse, nemlig det formentlige kongelige bidrag av 200 spd. til 2 gratispladse. I en oversigt over skolens historie fra dens oprettelse til 1841) (Universitetets og SkoleAnnaler, anden Række I) siger adjunkt Plum herom: „Hs. Majestæts Løfte om 100 Spd. er endnu ikke kommet Skolen til Gode.” Enten har Carl Johan glemt det, eller saa har deputationen, til hvem han gav dette løfte, misforstaat ham. I bidragslisten er de 100 endog vokset til 201), idet man ved velvillig fortolkning har tænkt sig 100 til hver av to stipendiater. Rentene av de 2100 spd. som man virkelig fik, utdeles aarlig som „Carl Johans legat.”
[3] Nogen tegning, der viser planen om at forene de 2 bygninger, findes ikke blandt forfatterens papirer, likesaalitt som andre rids eller planer end de i bind I pag 278, 284 og 321 anfrørte.