VIII.

 

Skiens skolevæsen fra 1812. --- Borgerskolen. --- Den lærde
skoles oprettelse.

 

 

Den 29de oktober 1812 var Skiens skolekommission forsamlet paa raadstuen til grundlæggende forhandling om den fremtidige form for byens skolevæsen. Den bestod av den konstituerede borgermester M. Kierulff (Bentsen var død s. a.), sognepræst Stockfleth, borgerrepræsentant Didrik von Cappelen, kjøbmændene Hans Blom og Ole Cudrio samt farver (og brandinspektør) Feilberg; som grundlag for forhandlingerne hadde man stiftsdirektionens meddelelse av at kong Fredrik VI allernaadigst hadde bekræftet den av kommissionen indsendte plan til „en forbedret Indretning af denne Byes Skolevæsen”. Efter denne plan skulde byens ungdom undervises i 2 skoler, en borgerskole og en fattigskole, med 2 lærere i hver. Førstelærer ved borgerskolen skulde være en ordineret kateket, hvortil man indstillede cand. theol. Tønnes Taralsen; 2den lærer seminarist Frederik Georg Vibe; førstelærer ved fattigskolen rector og Cantor Hester (den første titel var en arv fra den gamle latinskole i det 18de aarh.), 2den lærer Christopher Levorsen. --- Til lokale hadde man Jørgen Zachariassens store gaard, som endel borgere hadde forenet sig om at skjænke til dette bruk og yderligere subskriberet bidrag til reparation; hertil var anvendt 620 rdl. efter licitation av 6/5 s.a. til snedker Nils Buchvald. --- Ole Cudrio paatog sig at være kasserer for borgerskolen, medens Jacob Wettergreen bestyrede regnskapet for fattigskolen, som hadde et særskilt fond. Lærerlønningerne blev, med stiftsdirectionens bifald, fastsat saaledes:

 

Første lærer ved borgerskolen             500 rdl. Sølvværdi.

Anden       ,,                  ,,         400 „

Første lærer ved fattigskolen   100       (som tillæg til hans rettigheder som cantor).

Anden     „       „           „           200 „                   

 

Man nøiet sig imidlertid ikke med disse to skoler slet og ret; der blev som supplementer organiseret en forberedelsesskole og et pikeinstitut, med undervisning om formiddagen for gutter og om eftermiddagen for piker. Skolepengene i borgerskolen var: for 1 gut 20 rdl., for 2 gutter 16 og for

3 eller flere 12 hver. I forberedelsesskolen og pikeskolen betaltes det halve. Fattig- (eller, som den ogsaa kaldtes, almue-)skolen hadde 2 værelser mot syd i den mindre bygning, de andre holdt til i den store.

 

Det tok naturligvis tid, inden alle enkeltheter ved denne ordning blev endelig ordnet og approberet, men i marts 1814 var man kommet saa langt, at skolekommissionen kunde inspicere lokalerne og sætte det hele igang, og ut paa sommeren s. a. avgav biskop Bech i følgende interessante proto­kollation sit vidnesbyrd om de nye institutioners virksomhet:

 

„Ved Visitats af Undertegnede i Skiens Skole d. 18de Juli 1814 befandtes den af Skolecommissionen aar 1812 udkastede, med Stiftsdirectio­nens Anmærkninger forsynede og af Kongen approberede Plan i det Væ­sentligste iværksat. Den ordinerede Katechet og Skolens første lærer og nærmeste Opsynsmand Hr. Taralsen forener alle udfordrende Egenskaber til denne Post: særdeles agtværdige Kundskaber, Ordenlighed, en fortrinlig god Methode, sand Agtelse for sit hæderlige Kald.    Borgerskolens anden Lærer Hr. Viibe viste sig som en kyndig Lærer, af god Øvelse i Lærermaaden, der veed at bringe Liv i Underviisningen, som dog end mere vilde behage ved sit Foredrag, naar den formeget opløftede Stemme blev neddæmpet. Han forener ligeledes med Duelighed Følelse for sit hæderlige Kald. --- Di­sciplenes Fremgang i Borgerskolen var i Forhold til den korte Tid Skolen har været i Gang meget god. --- Ogsaa var den gjorte Fremgang i For­beredelsesskolen, hvori Hr. Rector Hesler og læreren Hr. Levorsen giver Undervisning, taalelig god. Det bemærkes herved at Skriveunderviisningen i denne Skole bør foretages efter Forskrifter fra Hr. Viibes Haand, at Di­sciplene derved kunde forberedes til videre Skrivning i Borgerskolen. --- Sidstnævnte Lærere underviste tillige, og ei uden Held, i Fattigskolen og udføre deres Pligter med Flid og Agtelse for deres Embeder. De hyppige Forsømmelser af Fattigskolens Disciple bør forebygges, og enhver af dem bør idetmindste bestemt 2de Dage ugentlig søge Skolen. --- I det oprettede Institut for de conditionerede Forældres Pigebørn meddeler Hr. Hesler ligeledes Undervisning, og flittigen besørger samme. Hr. Cancellieraad Bruenech har paataget sig Underviisning i Tegning, og Hr. Taralsen vil overtage den historiske og geografiske Underviisning i dette Institut. --- Disse
Skoleindretninger gjøre saavel Byens tænkende Indvaanere som Bestyrelsen og Lærerne megen Ære. Deres Haab om, at den forønskede Klasse for de lærde Sprog vil med Tiden blive oprettet i Borgerskolen. --- Held og Vel signelse over dette saa vel begyndte Skolevæsen og alle dem, der bidrage til dets Fremme.

Bech.”

 

Dette var jo en lovende begyndelse, og fortsættelsen var ikke ringere. Men penge til driften? Allerede starten hadde paakaldt borgernes offervillighed: indkjøpet av Jørgen Zachariassens gaard (nogle aar efter 1800) foregik ved en almindelig subskription, hvor D. v. Cappelen gav 1000 rd. H. C. Blom 200, madame Dorthea Jørgensen (f. Cappelen) 500 rdl. o. s. v. indtil kjøpesummen var sikret. Saa kom i 1812 bidragene til dens indred­ning, som maa ha været noksaa rundelige eftersom der blev noget tilovers til skolemateriel; men det blev snart nødvendig at skaffe skolen indtægter utenfor skolepengene, hvis man skulde holde det gaaende uten at forhøie ligningen, og man søkte da at erhverve for skolerne en institution, som kunde gi en aarlig indtægt, nemlig de av byens skibsredere anbragte moringsan­kere i Graaten. Allerede i 1814 kom der et tilbud i den retning fra de borgere, som hadde bestyrelsen av et (formodentlig i krigsaarene oprettet) offent­lig bakeri. Efter fredsslutningen i 1814 blev dette antagelig fundet overflø­dig, ialfald ser man at en kapital paa 7976 rdl. 84 sk. dansk kurant, som var indsparet, nu blev tilbudt skolerne til indkjøp av disse ankere. Det kan dog ikke sees, at dette tilbud blev mottat; derimot heter det i forhand­lingsprotokollen, at en (privat subskriberet?) sum av 1329 rdl. 46 sk. navneværdi blev stillet til disposition for øiemedet, efterat eksamen i 1815 var avholdt „til enhvers største tilfredshet”, og den altid offervillige D. Cappelen skjøv paa ved at skjænke sit utlæg for moringsankernes anbringelse, 1047 rdl. 53.1/2 sk., til skolen. Der blev korresponderet med autoriteterne; de i skolekommissionen sittende skibsredere (Cappelen, Plesner, J. Hansen), som eiet de fleste her hjemmehørende skibe, erklærte sig villige til at betale den foreslaaede avgift (8 sk. pr. commercelæst av egne fartøier, 12 sk. av fremmede) og da tilslut havnekommissionen (Bruenech, Aall, major Gedde) er­klærte sig villig til at overtage moringsankerne og lade avgiften opkræve ved den i Skien stationerede toldbetjent, gik saken i orden, idet skibsrederne forpligtet sig til at bære byrden ved extraordinære reparationer (fornyelse av kjættingerne m. m.). Dette blev vedtaget i et kombineret møte av begge kommissioner 23/9-1815, og 20/11 s. a. faldt regjeringens bekræftende resolu­tion. I 1816 blev Norges pengevæsen ordnet og lærerlønningerne omskre­vet til sølvspecies. Den stigende søkning til skolen, som allerede i 1813 hadde 100 elever (foruten fattigskolens) fremkaldte ønsket om ansættelse av en 3die lærer, og hertil ansattes H. Hansen fra Risør, som var særdeles anbefalet, men desværre snart efter avgik ved døden. Saa fik man Andreas Meier, hvem nederste klasse indtil videre blev betrodd; han bestod denne prøve og fik senere ved leilighet gode vidnesbyrd. Hesler og Vibe skaffet adskillig bryderi ved sine krav paa høiere løn, som blev efterkommet saa langt man turde finde det rimelig at gaa, og i 1819 maatte man skride til ved ligning at skaffe 350 spd. for at dække skolens underskud. Hertil bidrog at indtægterne av moringsankerne ikke var efter ønske: 28/5-1819 bestemte marinedepartementet, at avgiften skulde sættes til 5 sk. pr. c.læst av indenrigs og 7.1/2 sk. av utenrigs drægtighet, og at de der hadde siden loven av 14/6-l816 betalt høiere avgift, skulde være berettiget til at faa differencen godtgjort. Følgen var at der for det aar intet blev tilovers til skolekassen. Under dette tryk maatte man altsaa ty til ligning for at dække underskuddet og dette forhold vedblev senere; og av den store bygning leiet man 3 værelser og kjøkken til kjøbmand og konsumptionskasserer Mülertz for 15 spd. pr. aar. Samtidig fik den tidligere omtalte 3die lærer Meier sin løn forhøiet fra 80 til 100 spd. og man søkte paa bedste mate at varetage ogsaa „fattigskolens” tarv. Elevantallet var ogsaa her steget slik, at lærerne ikke magtet at sysselsætte alle, og saa fandt man paa at giøre et forsøk med undervisning i haandarbeide for pikebørnene; denne blev henlagt til formiddagen og bestod i „karten, spinden og hinden” under veiledning av „et dertil kyndigt fruentimmer”. Til materialier og redskaber blev de nød­vendige penge subskriberet av skolekommissionens medlemmer (de altid offervillige!) og madame Elisabeth Blom, og John Hansen og N. Plesner paatog sig regnskabsførsel og tilsyn.

 

Saaledes var alt (undtagen økonomien) i bedste gjænge, og i kateket Taralsen hadde skolen en leder, som nød stor anseelse; et vidnesbyrd herom er det at han i 1818 møtte paa Storthinget som suppleant for repræ­sentanten Ole Cudrio, der meldte forfald. Men byens ærgjærrighet gik videre: den vilde ha et lærdomstempel, en latinskole, der førte frem til uni­versitetet. Hvorledes den fik ogsaa dette ønske tilfredsstillet, er fortalt i første bind av dette verk (med skolens historie til ca. 1860), men da proto­koller og aktstykker som dengang forgjæves blev eftersøkt, senere er kommet for dagen, leveres her en fyldigere skildring av lærdskolens oprettelse.

 

Skolekommissionens protokol indeholder herom følgende:

 

,,Aar 1821 den 3die April vare undertegnede Medlemmer af Skolecom­missionen forsamlede i Skolebygningen for at raadslaae i Anledning af et Forslag, som den nuværende Repræsentant for Skien ved Storthinget, Stads­capitaine J. H. Blom, i Skrivelse af 20de Februarii d. A. har sat i Bevæ­gelse om Oprettelsen af en lærd Skole i Skien. I bemeldte Skrivelse fremsætter han det som sandsynligt at Regjeringen er villig til at samtykke i en saadan Indretning, og overtage den til Lærernes Lønninger muligens sted­findende Deficit udredet af Statscassen, naar Byen forpligter sig til at præ­stere det fornødne Locale og sørger for dets Vedligeholdelse; hvorimod der kan ventes Byen tilstaaet den Forret at erholde Plads for 10 Gratister iblandt dens uformuende Ungdom. Commissionen erkjendte Vigtigheden og Gavnligheden af en saadan Plans Realisation ei alene for denne Bye men ogsaa for dens Omegn in specie og det hele Land i Almindelighed. Imidlertid frembød sig under Deliberationen over at erholde et passende Locale mange Vanskeligheder, grundede i de ublide Tidsomstændigheder, som sandsynligvis ville hindre mange fra at række Haanden til nærværende Indretnings Udførelse, saa at neppe en tilstrækkelig Sum vil kunne tilveiebringes, naar Locale skulle kjøbes eller af Nyt opføres. Derimod fandt Commissionen, at det vilde medføre mindre Bekostning, naar der af den nu værende Bor­gerskoles Bygning kunne afgives sammes Hoveddeel til Locale for en lærd Skole, hvilket formentligen ville kunne skee uden Skade for Borgerskolen selv, som kunde henvises til den mindre Sidebygning, der ved nogen Ud­videlse troer at ville blive tilstrækkelig til dens Behov. Det blev derfor bifaldt at tilbyde bemeldte Hovedbygning til en lærd Skole, til hvis Istand­sættelse saavelsom til at opføre den fornødne Tilbygning i det vordende Locale for Borgerskolen, samt til Almueskolens Bygnings Udbedring Com­missionen troede at burde indbyde ved Subscription for at erholde den udfordrende Sum. Dog forbeholdt jeg, Taralsen, mig at beholde de Beqvem­meligheder saavel til egen Afbenyttelse som til Undervisningsværelser, der hidindtil have været mig tilstaaede, for min øvrige Embedstid. ---  Naar Udfaldet af Subscriptionen maatte sætte Commissionen i Stand til at kunne foretage de saaledes paatænkte Forandringer, besluttedes endeligen at der skulde forfattes en underdanigst Ansøgning til Hans Majestæt, for at faa denne almennyttige Indretning naadigst sanctioneret, alt i Overeensstemmelse med Stiftsdirectionens forventende Bifald.

 

Hermed bleve Forhandlingerne for den Gang sluttede.

Bruenech.        Stockfleth.      Did. Cappelen.      Nicolay Plesner.

            John P. Hansen.                 Jens Ørn.     E. Hansen.
                                                 T. Taralsen."

 

Hermed var programmet opstillet for den aktion man nu skulde skride til, for efter evne og datidens forhold og tænkemaate at sætte kronen paa sit arbeide for byens skolevæsen. Først skulde publikum vindes, derefter auto­riteterne: stiftsdirektion, regjering og konge, hvilken sidste i Carl Johans dage hadde sin egen mening, som der maatte tages hensyn til. I et møte den 8/6 besluttet man at sammenkalde et møte av borgerskabet for at indhente sam­tykke fra de endnu levende givere av skolebygningen til den paatænkte for­andring med samme, og 28/6 utstedes følgende indbydelse til subskription for at tilveiebringe midlerne dertil:

 

„Erfaring synes allerede i længere tid at ha vist, at Antallet av de Un­dervisningsanstalter, hvori Ynglinger kunne erholde den videnskabelige Forberedelse, som udfordres for dem der ere bestemte til ved Universitetet at dannes til vordende Embedsmænd og Videnskabens Dyrkere, hidindtil har været altfor meget indskrænket i vort Fædreneland. Følgen heraf viser sig i, at det formedelst de Søgendes store Mængde stedse bliver mere vanskelig at faa Barn antat som Discipler i de nu bestaaende lærde skoler; hvilket vel tør afskrække mangen Fader, som ellers havde ønsket at see en haabefuld Søn indviet til Studeringer, fra at udføre dette Forsæt, da tilveiebringelsen af privat Undervisning overstiger de Flestes Evner, og desuten duelige Privat-

lærere yderst vanskeligen kunne erholdes. Hvor skadeligt imidlertid dette er saavel for den nærværende som kommende Slægt, kan ei være underkastet Tvivl for enhver den, som erkjender Vigtigheten og Gavnligheten af Videnskabelighedens Fremme for Staten, og dens indflydelse paa det hele Borgersamfunds som dets enkelte Medlemmers Vel. Det kan derfor med Grund antages, at Ønsket om at der oprettes (lærde skoler) i de Egne af Landet, hvis Beliggenhed fortrinligst indbyder dertil, næres i Almindelighed, og at velvillig understøttelse ei vil savnes, naar det gjælder om at sætte en til dette Øiemed sigtende Plan i Verk. Men iblandt de søndenfjeldske Steder synes ingen ved sin beliggenhed og de Fordele, den iøvrigt tilbyder, at være mere skikket for et saadant Anlæg end Skien. Omringet af flere Nabobyer og af et betydelig Opland, synes Skien at kunne haabe, at en vel bestyret lærd Skole i dens Skjød ikke vil mangle Søgning; da vistnok Forældre i de til samme grændsende Districter, under lige omstændigheder, vilde foretrække at sætte deres Børn der, fremfor at sende dem til mere fraliggende Steder, fordi de da lettere ville kunne vedligeholde en nøiere Forbindelse med dem, en Forbindelse, der maa være ømme forældre ligesaa kjær, som den er gavnlig for de Unges Hjerter. Fremdeles tilbyder Skien rig Anledning for udenbys Di­scipler til at antages i gode Familier; ligesom ogsaa den iblandt sammes Indvaanere herskende Tænkemaade tør forudsættes at være bekjendt fra en saadan Side, at Forældre ikke i den Henseende ville finde det betænkeligt at sende deres Børn did, fremfor til et andet Sted. Disse Betragtninger have bestemt undertegnede til at gjøre et velment Forsøg paa at tilveiebringe en saa almennyttig Indretning. Med Vished tror vi at kunne stole paa, at der fra Regjeringens Side ingen Hindring imod samme vil finde sted; da den ifølge hvad der er blevet os meddelt fra en troværdig Haand, tvertimot har yttret Beredvillighed til at samtykke i og understøtte dette Foretagende, naar Byen præsterer det fornødne Locale og sørger for samroes Vedligeholdelse. Den betaling, som bliver at erlægge for Undervisning m. m. ville vorde fastsat i Overensstemmelse med hvad der gjælder for Drammens lærde Skole, og Udredelsen av det Mere, som ikke ved disse Indtægter blev dækket, skulde overtages af Statscassen. Hovedsagen er følgeligen at tilveiebringe en saa­dan Bygning, som indeholder de fornødne Værelser og Indretninger til Un­dervisningen, samt Beqvemmeligheder til Rector og, om muligt, for de øvrige Lærere. Imidlertid indsaa vi den fast uoverstigelige Vanskelighed, som vilde være forbunden med at lade opføre eller kjøbe og indrette en saadan Byg­ning, da dertil behøvedes en Sum, som under nærværende omstændigheder ei tør gjøres Regning paa, endog om den bedste Villie for Sagen forudsættes. Men Byen er allerede i Besiddelse av en Bygning, som med nogle For­andringer og Forbedringer ansees for aldeles hensigtmæssig til dette Øiemed, nemlig den, som nu benyttes til den offentlige Borger og Almueskole. Naar dermed skede en Deel Forandringer i Henseende til den indre og ydre Beskaffenhed, ere vi overbeviste om, at der i samme vil findes Locale for en lærd Skole, uden at de hidtil bestaaende Indretninger ville lide derved. Men da ogsaa hertil udfordres en ikke ubetydelig Sum (saavidt skjønnes ca. 2000 Spd.) og der ingen anden Maade gives at tilveiebringe samme end ved frivillig Bidrag, er det at vi herved indbyde Enhver i Byen og Districtet, der ynder Forslaget og erkjender dets Gavnlighed, til at staa os bi i dets Udfø­relse. Manges forenede Bestræbelser formaa, endog under en ikke gunstig Tingenes Stilling, at fremme det Gode og Nyttige; vi tvivle derfor heller ikke paa, at jo denne Sag, der er af saa almeen Interesse og sand Nytte for Egnen, vil finde kraftig Understøttelse og bringes til Modenhed.

 

Skien den 8de Juni 1821.

Bruenech.               Stockfleth.                           D. Cappelen.                               Nicolay Plesner.

             John P. Hansen.              J. Ørn.             E. Hansen.      T. Taralsen.

 

Til Skolecommissionens forestaaende anmodning om herpaa tegnende Bidrage anseer jeg fornødent endnu at tilføie: at Erlæggelsen av de tegnende Bidrage efter senere Overlæg er anseet nødvendig at skee inden 3 Maane­der fra Dato, til den eller dem, som velvilligen paatage sig at ombære denne Indbydelse mod erholdende Qvittering fra Skolecommissionen. Vel er det sandt, at Udgifters Forøgelse for nærværende Tid ei burde foreslaaes; men den tilsigtede Indretning vil fremme Oplysningen i vor Kreds, og en dannet Efterslægt vil velsigne deres Minde, som paa den ædleste, værdigste og sikreste Maade bidrage til dens Udbredelse.            Gives uovervindelige Hindringer for Udførelsen (de man dog ikke har grund til at befrygte) skal Enhvers Bidrage blive tilbagebetalte. Saaledes anbefales Sagen til Oplysningens og Fædrenelandets Venner."

 

                    Skien den 26de Junii.

Ærbødigst

Bruenech.

 

 

Paa denne indbydelse søkte man da at samle bidrag i by og bygd rundt om i Skiens gamle „cirkumference” helt ned til Kragerø, ja endog Larvik søkte man at vinde gjennem en særdeles indtrængende skrivelse fra Bruenech til byfoged Bryn. Med en omtrent likelydende følgeskrivelse sendtes 6 expl. av indbydelsen til provst Dreier, 9 til provst Heltberg, med anmod­ning om at samle subskribenter gjennem sognepræsterne; et til grosserer Simon Wrigth for Langesund, Stathelle og Brevik, et til pastor Monrad for vestre Porsgrund og et til grosserer Hans Møller for østre Porsgrund og Osebakken. --- I selve Skien, hvor indsamlingen var betrodd grossererne N. Plesner og Cappelen, og i Gjerpen, hvor man hadde Fossum at ty til foruten adskillige andre fremtrædende familier, gik det naturligvis noksaa glat; men ellers var der adskillige vanskeligheter. Av skolekommissionens journal ser man, at en hel række præster (Heltberg, Swensen, Monrad, Smith, Meldahl) meldte, at intet bidrag i deres egn var tegnet; likesaa byfoged Bryn i Larvik og foged Florentz i Telemarken, som dog selv tegnet sig for 10 spd. Porsgrund blev dog med, men det gik langsomt at faa beløpet indbetalt; i en skrivelse av 25/10-1823 fra Bruenech til Hans Møller opstilles følgende restanceliste :

 

Admiral Fabritius         40 Spd.             Kjøbmand Paul Linaae             20 Spd.

Capitaine Rasch             15 ,                   Cancellieraad Morgenstierne                         20 „

Kjøbmand J. Kiel           20 „                  Consul Gasmann                                            20 „

      “    Chr. Baum       15 „                  Kjøbmand Damm                                  15 „

      “ Frants Bendixen             10 „                  Toldcasserer Rasch                            50 „

      ”   L. Vauvert         10 „                  Kjøbmand Sørensen                             10 „

Stadsmægler Rasch     15 „                  Coff.capt. Herman Hoel                       5   „

Coff.capt. Ottesen       20 „                  N. & F. Løvenskiold                            40 ,,

Kammerraad Hammond 20 „                             Tilsammen 345 Spd.

 

Naar hertil føies de allerede indbetalte bidrag fra Hans Møller, I. & E. M. Flood og overtoldbetjent Zuschlag, blir østre Porsgrunds deltagelse ganske betydelig. I Kragerø tegnet byfoged Hiort, provst Dreier og doctor Hoffmann sig hver for 10 Spd., og i det hele var indsamlingen saa vidt vellykket at man naadde det beløp (2000 Spd.) som ansaaes nødvendig til istandsættelse av den bygning man hadde til skolebruk, og kunde skride til videre aktion i saken, med henvendelser til stiftsdirektion, departement og konge.

 

Den 9de august 1821 vedtok skolekommissionen enstemmig en av formanden (Brunech) forfattet ansøgning til stiftsdirectionen om tilladelse til at ta hovedbygningen i borgerskolens Gaard til bruk for den oprettende lærde skole, medens der ved en tilbygning til den mindre bygning ved siden av skulde sørges for borgerskolens behov; endelig at stiftsdirektionen vilde anbefale den vedlagte ansøgning tit Hs. Majestæt Kongen:

 

,,At den fra saa mange Sider høist gavnlige Forandring i vort Fædrenelands politiske Stilling, som Begivenhederne i Aaret 1814 fremvirkede, dog tillige vilde være ledsaget af en forøget Trang til forskjellige almennyttige Indretninger, hvilken under den forhen bestaaende Tingenes Orden ikke saa almindeligen og sterkt føltes, var en Sandhed som vel neppe nogen indsigtsfuld Fædrelandsven paa den Tid kunde eller vilde betvivle. Erfaring og endnu mere vor landsfaderlige Regjerings vise og velgjørende Foranstaltnin­ger for at avhjælpe Mangler i saa mange Grene af Landets indre Bestyrelse have ogsaa siden sat denne Sandhed i det klareste Lys. Men iblandt de Indretninger, der ere at ansee som Grundvolden til Staters og Borgeres Held og Hæder, fortjener uden Tvivl de, som have Videnskabeligheds Fremme til Formaal, en høi Rang; og det maa følgeligen være vigtigt for ethvert Bor­gersamfund at være forsynet med et tilstrækkeligt Antal av didhenhørende Indretninger. At dette, i Forhold til Landets Folkemængde og vidtstrakte Beliggenhed, imidlertid ikke var Tilfældet under den forhen med Danmark bestaaende Forening, blev vel erkjendt, skjønt Savnet mindre sporedes; thi deels gjorde den nøie Forbindelse og gjensidige Familieforhold det let for mange Forældre at sende deres Børn did for at modtage videnskabelig Dan­nelse; deels var det ei forbundet med afskrækkende Vanskeligheder og Be­kostninger at erholde duelige Privatlærere; deels blev endeligen Mangelen af Studerende iblandt Landets egne Børn til Embeders Besættelse paa andre Maader erstattet. Det var derfor grundet i Sagens egen Natur, at Ophæ­velsen af hine Forhold maatte medføre en merkelig Indflydelse ogsaa i denne Henseende, forsaavidt større Vanskeligheder vilde lægges i Veien for dem, der agtede at lade deres Sønner betræde Videnskabernes Bane. De senere Aars Erfaring har ogsaa viist, at uagtet Antallet af de lærde Skoler er blevet forøget med den i Drammen oprettede, dog ingenlunde Trang til flere kan siges at være afhjulpet; thi mange Fædre have forgjæves gjort sig Umage for at erholde Plads for deres Børn som Discipler i disse Skoler; og antages maa det vel, at atter andre just formedelst den store Vanskelighed ere eller ville blive afskrækkede fra at indvie haabefulde Sønner til Studeringer. Disse Betragtninger have da i flere Egne av Landet vakt det Ønske, at nye lærde Skoler maatte oprettes paa saadanne Steder, hvis Belig­genhed fortrinligst indbyder dertil. Men iblandt de søndenfjeldske Steder synes ingen ved sin Beliggenhed og de Fordele den iøvrigt tilbyder at være mere skikket for et saadant Anlæg end Skien; thi denne By utgjør som Middelpunctet i et vidtløftigt District, og er omgivet af flere nærliggende Byer og Ladesteder, hvis Ungdom lettere vil kunne sendes did end til ethvert andet Sted. Overbevisningen herom er det som hos os og vore Medborgere har fremkaldet og bragt til Modenhed den Beslutning underdanigst at indgive til Deres Majestæt nærværende Ansøgning om en lærd Skoles Oprettelse her paa Stedet. Byen er allerede i Besiddelse av en Bygning, som for flere Aar tilbage er skjænket til offentligt Brug, og nu benyttes til Borger- og Almenskole; men den er saa betydelig, at der ingen Tvivl kan være om, at den jo ogsaa uden Tab for disse vil kunne afgive passende Locale til den ansøgte Indretning, naar adskillige Forandringer med den forinden blive udførte. Til at bestride de hertil medgaaende Omkostninger er der af os foranstaltet en Subscription i Byen og Omegn med saa heldige Følger, at en Sum af circa 2000 Spd. er tegnet, hvilken ansees tilstrække­lig til dette Øiemed. --- Paa Grund af alt foranførte vove vi underdanigst at ytre det Ønske, at Deres Majestæt naadigst ville befale, at en lærd Skole vorder oprettet i Skien under følgende Bestemmelser. 1mo. Det fornødne Locale til Læseværelser samt Bolig for Rector og for de øvrige Lærere, saa længe disse siste ere ugifte, afgives i den Byen tilhørende Bygning og sættes i fuldkommen Stand; dog tillige med den Forbeholdenhed, at den saaledes afgivne Deel af Bygningen skal, hvis engang i Tiden ved uforudseede Tilfælde og Omstændigheder den lærde Skoles Virksomhed skulde ophøre, atter tilfalde Byen som dens Eiendom, med de Rettigheder, hvorefter den nu af samme besiddes. 2do. Vedligeholdesen af den til lærd Skole afgivne og benyttede Deel af Bygningen bliver Byen uvedkommende, men overtages av Statscassen eller sørges for paa saadan Maade, som Regjeringen naadigst maatte finde for godt at bestemme. 3tio Til bedste for Byens uformuende Ungdom fastsættes i Skolen 5 Gratispladser, der besættes av Regjeringen eller af dem, som derved af Høistsamme maatte bemyndiges. 4to Iøvrigt erlægges Betaling for Undervisning m. m. i denne Skole efter samme Regler som ere fastsatte for Drammens lærde Skole. 5to Hvad der desuten maatte behøves til at bestride Rectors og de andre Læreres Lønninger, til Anskaffelse af Sko­lebibliotek, Apparater o. s. v. udredes af Statscassen. --- Da der gives saa mange saavel almindelige som særdeles Grunde der tale for Oprettelsen af den her underdanigst ansøgte Undervisningsanstalt, forhaabes herpaa Deres Kongelige Majestæts naadigste Bønhørelse.

 

Skolecommissionen i Skien d. 9/8 1821.

Bruenech.        Stockfleth.      Taralsen.         D. Cappelen.

N. Plesner.      J. Ørn.    John P. Hansen.       E. Hansen.

 

Denne ansøgning blev indsendt i slutningen av aaret, og man hadde saaledes ikke forceret saken; men da der gik flere maaneder inden man hørte noget om dens skjæbne, skrev kateket og førstelærer ved borgerskolen Taralsen, efter skolekomm.s anmodning til biskop Bech 12/4-1822 og fremstillede for ham den længsel man i Skien følte efter at faa en avgjørelse, for at man kunde benytte den gunstige aarstid til den nødvendige ombyg­ning av lokalet. Nu kom der da fart i sakens behandling: 9de mai meddelte stiftsdirektionen at kirkedepartementet i skrivelse av 30/4 hadde begiæ­ret oplysning om, hvormange elever den vordende skole kunde paaregne ved sin oprettelse, og 25/5 avgav skolekommissionen sin erklæring derom, idet den opgav det eventuelle antal disciple til ikke mindre end 40. For at naa dette tal bygget kommissionen paa følgende:

 

I borgerskolen, hvis førstelærer var forpligtet til at undervise i de „academiske videnskaber”, var der for tiden 18 latinlæsende elever, fordelt paa 2 klasser, derav 5 ældre og resten begyndere, som var anmeldt i sidste aar for ikke at være aldeles uforberedt ved overgangen til den lærde skole. Endvidere var der fra de forskjellige kanter av byens omegn yttret en saa levende interesse for skolens istandbringelse, at man sikkert kunde vente et lignende antal derfra allerede i det første aar.

 

Paa grundlag av denne som erfaring viste, temmelig sangvinske bereg­ning avgav da kirkedepartementet sin indstilling (se bind I, side 277), og 1/8 faldt kongens avgjørelse i den ønskede retning. Skien fik sin lærde skole, og begivenheten feiredes med et dramatisk optrin i den tids stil, idet man benyttede Carl Johans nærværelse i Kristiania til ved en deputation at takke for den kongelige naade. Den bestod av 2 mand, byens storthings­repræsentant stadscapitaine Blom[1]) og sorenskriver Morgenstierne; sidstnævnte, der formodentlig var det franske sprog mægtig, fungerte som ordfører og gav derefter et referat til skolekommissionen, som igjen gav ettryk for sine følelser ved følgende indrykkelse i Rigstidenden :

 

,,Ved naadigst Resolution af 1ste Augusti sidstleden har det behaget Hans Majestæt efter derom indgiven underdanigst Ansøgning fra Skiens Ind­vaanere at bevilge og tillade, at en lærd Skole vorder oprettet i nysnævnte Bye. Skiens Indvaanere, gjennemtrængte av de mest levende Taknemme­ligheds og Hengivenheds Følelser formedelst denne for det Almindelige saa hoist vigtige og velgjørende Foranstaltning, besluttede derfor underdanigst at tolke disse deres Følelser for Hans Majestæts egen hoie Person under Høistsammes Nærværelse i Rigets Hovedstad. Til den Ende udkaaredes en Deputation, bestaaende af Dhr. S. T. Kancelliraad og Sorenskriver Morgenstierne, som Formand, samt Storthingsrepræsentant, Stadscapitaine Blom. Audiens hos Hans Majestæt Kongen blev efter Ansøgning naadigst tilstaaet. Deputationens Formand og Ordfører fremsagde i denne Anledning føl­gende Tale:

 

,,Naadigste Konge! Det har stedse været en udmærket Egenskab for store Konger at tage Videnskaberne under særdeles Beskyttelse, ved at sørge for deres Udbredelse og hædre deres Dyrkere. Det var altsaa let at forudsee, at Deres Majestæt, hvis ophøiede Egenskaber den norske Nation længe har beundret, vilde blive Videnskabernes Beskytter og indflette Minervas Oliegren i den Krands af Laurbær, hvormed Krigsguden forlængst har omvun­den Deres Tinding. Et nyt Bevis herpaa har D. M. givet ved at befale en lærd Skoles Oprettelse i Skien, om hvilken Naade denne Kjøbstad og dens Omegn underdanigst havde anholdt. Skiens Magistrat har, efter Borgerskabets Anmodning, overdraget os det hæderlige Hverv, paa Byens og Omegnens Indvaaneres Vegne at fremføre deres underdanigste Taksigelse for Thronens Fod og deres ærefrygtfulde Ønsker for Deres Majestæts og det Kongelige Huses bestandige Lykke og Glands, om hvis Forøgelse vi nære de gladeste Forhaabninger. I det vi med Deres Majestæts naadigste Tilla­delse opfylde den os paalagte Pligt, udbede vi os underdanigst D. M.s fremdeles naadigste Beskyttelse for den vordende Læreanstalt, der i sin Tid vil blive en Planteskole for Statens tilkommende Embedsmænd, og saavel derved som ved Videnskabeligheds Udbredelse i Almindelighed virke til det elskede Fædrelands Vel. Iøvrigt nedbede vi Himlens Velsignelse over D. M.s ædle Bestræbelser for Statens Vel, og indbefatter vore Ønsker i hver ægte Normands Valgsprog: Held over Kongen og Hans Huus! Held over Norges Rige!" H. M. behagede at besvare Deputationens Tale i de naa­digste Udtryk og at tilsige den vordende lærde Skole sin fremdeles Beskyt­telse. H. M. behagede endvidere strax at skjænke Skolen en Sum av 2000 Spd. til et Begyndelsesfond; og da Deputationen efter naadigst given Til­ladelse underdanigst atter fremstillede sig for H. M., modtog den Høistsam­mes Løfte om at tilstaa Skolen 100 Spd. aarligen til Stipendier for tvende Gratister.       Saaledes har H. M. da atter ved denne Leilighed med stedse lige gavmild og velgjørende Haand udstrøet en Sæd, der vil bære Ham en rig Høst af Velsignelser i den nærværende Slægts taknemlige Hjerter og i Efterslægtens retfærdige Minde.

Skien den 29de Octbr. 1822.

 

Efter dette vistnok for begge parter særdeles behagelige lille festspil kom nu for alvor hverdagenes møie med at omgjøre den frydefulde tanke til virkelighet. Det nye lærdomstempel skulde indredes, og samtidig lokale skaffes for borgerskolen og dens bestyrer, som begge hadde hat sit tilhold i den store vaanebygning og stod saa høit i det almene omdømme, at de maatte behandles med hensynsfuldhet. I den ovenfor omtalte utførlige skrivelse fra Bruenech til byfoged Bryn, hvormed han søkte at fiske subskribenter i Larvik, forespeiler han muligheden av at ogsaa utenbys boende kunde faa adgang til at sende sine barn til „vor ypperlige borgerskole”, som nu var aldeles optat, men vilde lettes ved oprettelsen av den lærde skole; og det samme stod vistnok i de øvrige indbydelser. Og saa kom pengesorgerne: det gik, som vi allerede har seet, ikke saa ganske glat med at faa ind de tegnede beløp, (endnu flere aar efter kom de drattende, saaledes sorenskriver Wessel med 50 Spd. i 1827), og den kongelige gave paa 2000 spd. var en panteobligation hos kjøbmand Theodor Ullitz paa Moss, som man gjennem aarene hadde adskillig møie med, indtil beløpet blev bjerget og anbragt nærmere Skien.

 

Skolekommissionen, som hittil hadde været agerende, fandt ogsaa at den ikke længere var competent til at føre saken videre. Den var, som den selv sier i sin skrivelse til amtmanden i Bratsberg, baron Wedel paa Brunla, at betragte som „en frivillig korporation av private”, der hadde indledet aktio­nen, og begjærede nu sakens gjennemførelse lagt i hænderne paa en dertil bemyndiget komite. Dette rimelige ønske blev straks efterkommet, og iste­denfor den mandsterke skolekommission fik man en med kgl. commissorium av 14/12 s. a. utstyrt komite til at ordne med skolens istandbringelse, nemlig byfoged Bruenech, kateket Taralsen og grosserer D. Cappelen, paa hvis skuldre det nu blev lagt at utrette meget med knappe midler. --- Det kan her være passende at se litt nærmere paa enkeltheterne i den store subskription, hvis samlede resultat er sammenfattet i et heldigvis bevaret dokument med 104 bidragsydere i alfabetisk orden:

 

,,Hans Majestet Kongen har naadigst tilsagt denne Skole en Gave paa Engang af 2000 Spd. og siden aarlig til lde Gratispladse 200 Spd.

 

1.  Adeler, Kammerjunker         20 Spd.             23. Durendahl, Provst              10 Spd.

2.  Blom, Madame Elisa-                                   24. Fabritius, Admiral etc.        40 „

                    beth                            50   „                25. Forbæk,Gr.,Kiøbmand         30 „

3.  Blehr, Consul og Gros-                                26. Flood, J. & E. Kiøb-

serer                     40   „                                        mand                     25 „

4.  Barnholdt,L.Kjøbmand        40   „                27. Florents, Foged                       10 „

5.  Boysen, Jacob     „              30   „                28. Feilberg, Farver                       5   ,,

6.  Bruenech, Borgerme-                                   29. Gasmann, Consul og

ster etc                            20   „                                        Grosserer            20 „

7.  Blom,Johan,Kiøbmand         15   „                30. Gullichsen, Procurator        10 ,,

8.  Bryn, Byfoged og So-                                 31. Hansen, D. S., Kiøb‑

renskriver           15  „                                         mand                     30 „

9.  Brum, Christian, Kiøb-                                32. Heuch, Grosserer, Rid‑

mand                     15  „                                         der                         30 „

10.Bentsen. Postmester               10 „                  33. Hundewadt, Regim.‑

11.Blom, Chr. N., Kiøb-                                                chirurgus                            20 „

mand                     10  „                 34. Hammond, Toldin‑

12.Bendixen, Frants,                                                    specteur                              20 „

Kiøbmand           10 „                  35. Hock, Consumptions

13.Blom, A. D., Skibs-                                                              Inspecteur         10 „

capitaine             10 „                  36. Hiort, Byfoged                         10 „

14.Bärnholdt, M., Kiøb-                                   37. Homann Doctor medi‑

mand                     10 „                                          cinæ                      10 „

15.Blom, John, Skibsca-                                   38. Haraldsen, Kiøbmand         10 „

pitaine                             5 „                    39. Halling, Sognepræst              6   „

16 Cappelen, Didrich,                                       40. Hoel, Hermann, Skibs‑

Grosserer            200 „                                        capitaine             5 „

17.Cudrio, Ole Hansen,                                                41. Hansen, Guldsmed              5 „

Kiøbmand           30 „                  42. Holm, Garver                      5 „

18.Crøger, Sognepræst             10 „                  43. Jebe, Capitaine, Ridder       5 „

19.Coch, Kiøbmand                       10 „                  44. Kiil, Kiøbmand                   20 ,,

20.Dahl, Stiftsoverrets Ad-                              45. Koldberg, Sadelmager        5 „

vokat                    30 „                  46. Klem, Sognepræst                   5 „

21.Damm, Kiøbmand                 15 „                  47. Løwenskiold, Stats‑

22.Drejer, Provst                      10 „                                          raad etc               100 „

 

--------------------------------------------------

 

48.Løwenskiold, N. & F                                               77. Richter, Procurator .           10 Spd.

Forstjunker og Søe                              78. Rougtvedt, N. Kiøb‑

Lieutn                                   40 Spd.                                     mand                     8  ,,

49.Linaae, P. Kiøbmand            20 „                  79. Stabel, Oberstlieutnant

50.Lagaard, Overtoldbe-                                                                      R             10 „

tjent      10 „                  80. Stockfleth, Sognepræst      10 „

51.Lund, Kirkesanger               8 „                    81. Steenbuch,     -„-                 10 „

52.Lieungh, Skibscapt                  5 „                    82. Smith,             -„-                10 „

53.Munch, Landphysicus,                                83. Schach           -,,-                10 „

Ridder              50 „                  84. Sang,              -,,-                10 „

54.Mülerts, Apothequer           50 „                  85. Sørensen, N. Kiøb‑

55.Møller, Carl, Grosserer        50 „                                          mand                     10 „

56.Møller, Hans,                      50 „                  86. Simonsen, Transport‑

57.Morgenstierne, Soren-                                                        bestyrer              5 „

skr. etc                 20 „                  87. Thommessen, Jørgen,

58.Munch, Sognepræst                            20 „                                          Kiøbmand           15 „

59.Møller, Stiftsoverrets-                                 88. Taralsen, Katechet             10 „

Adv       20 „                  89. Torgersen,John, Bager       5 „

60.Melsum, Kiøbmand              20 „                  90. Wrigth, J., Grosserer R         50 „

61.Myhre, Kiøbmand                    10 „                  91. Wessel, Sorenskriver            50 „

52.Møller, Henrich, Kiøb-                                92. Wrigth, Simon, Gros‑

mand                     5 „                                serer R                                 30 „

53.Nord, N. C. Skibscapt             10 „                  93. Wettergren, J. Kiøbm            20 „

54.Ording, R. F. Kiøbm 20 „                  94. Willumsen, Sogne‑

55.Ottesen, Skibscapitaine       20 „                                          præst                    10 „

56.Ording, J. F. Skibs-                                      95. Vauvert, Kiøbmand             5 „

capitaine             10 „                  96. Wamberg, Stadscapt.

57.Plesner, Foged                           50 „                                          og Kiøbmand   5 „

58.Plesner, N. Grosserer           50 „                  97. Watner, Snedker                 5 „

59.Plesner, Johan, Skibs-                                 98. Wettergreen, Garver              3 „

capt       20 „                  99. Zuschlag, Overtoldbe‑

60.Paus, Ole, Skibscapt               10 „                                          tjent                      10 „

61.Paus, Christian, Kiøbm          10 „                  100. Zimmermann, Fridr.

62.Plesner, Fridr.                      5 „                                            Kiøbmand           5 „

63.Rasch, Toldcasserer                        50 „                  101. Ørn, F. Grosserer              50 „

64.Rasch, Forvalter                       20 „                  102. Ørn, H. N. Skibscapt            10 „

65.Rasch, C. Søe Capi-                                     103. Altenburg, Kiøbm                 10 „

taine R                                 15 „                  104. Gundersen, Isach Kiøb-

66.Rasch, S. Stadsmægler        15 „                                                      mand     5 „

 

Ialt 1897 spd., et vakkert vidnesbyrd om interesse og offervillighet i en vanskelig tid, da det var smaatt med kontanter i handelsverdenen og landet stiftet det første og dyre statslaan („tyvelaanet"). Over alle de andre rager Cappelen med sit store bidrag, saa kommer Løwenskiold med 100 spd. (hvorav halvparten in natura); saa 11 stykker med hver sin „grønne”; præ­sterne mandjevnt med sine 10 spd. o. s. v. Endog byfogden i Larvik gav sit bidrag, skiønt man i denne by selv spekulerte paa at faa en skole. Porsgrunds bidrag var over 400 spd. Av restancer var der ved denne listes avfattelse 31 til samlet beløp av 398 spd. Den er ikke dateret, men det har sikkert tat flere aar at faa alt indbjerget, og Bruenech som hadde stræ­vet med de udenbyes, søkte leilighetsvis at faa yderligere bidrag, da der var medgaaet mere end oprindelig beregnet. Ja det er jo en sædvanlig hi­storie! Men man slog sig igjennem og fik det til[2]).

 

Det har været nogen vaklen og tvil om, hvorledes man skulde tilfredsstille baade lærdskolens og borgerskolens krav. En stund tænkte man at overlate hele gaarden (begge bygninger) til den første alene og indkjøpe et nyt locale til den sidste. Man kan av de gjenfundne tegninger se, at der ogsaa har været en plan om at forene de 2 bygninger til et stort hele under samme tak[3]). Men pengesorgerne nødte komiteen til at bli staaende ved den oprindelige plan, og den derpaa byggede indstilling av             12/4-23 blev approberet av departementet hvorefter man kunde gaa igang med arbeidet. Skolen som den da blev, stemmer i alt væsentlig med de i første bind av dette verk givne tegninger og rids, dog med den forskjel, at der fra først av tænktes indredet kun 3 læseværelser, og at der paa grundpla­nen findes et stort auditorium, som senere blev avdelt til læseværelser. Til auditorium (>: fest og forsamlingssal) bruktes senere det største værelse i rektor Ørns bekvemmelighet; som ugift hadde han ikke bruk for alle de ham tildelte 5 rum. --- I borgerskolens hus skulde førstelæreren (Taralsen) ha 5 rum, og andenlærer (Meier) 1, medens 3 læseværelser skulde skaffes ved tilbygning.

 

Det var altsaa først midtsommers 1823 man kunde begynde indrednin­gen, og da var det ganske rimelig at man ikke kunde bli færdig før ved nytaar. Men Ørn ønsket undervisningen begyndt snarest mulig, departe­mentet bestemte at dette skulde ske 1/11, og da dette var en lørdag, blev det mandag den 3die november, som blev den første læsedag i Skiens lærde skole. Allerede ved utgangen av august hadde man indredet den mindre bygning til bruk for borgerskolen og bolig for dens lærere, og den lærde skole raadde nu alene over den største; det som voldte mest møie, var at faa indredet her bolig ogsaa for 2 (eventuelt 3) adjunkter, saalænge de forblev ugifte. Foreløbig blev det bare 1 (løitnant Crøger) som fik rum der. Og saa kom da over nytaar den store indvielse av skolen paa Carl Johans fødselsdag 26de januar, med tale av provst Edvard Munch i overvær av de indbudne autoriteter og de 17 første elever, samt om aftenen stort gilde paa klubben med 100 deltagere (se herom beretningen i første bind).

 

Av skolens første adjunkter var der en, som spillet skolen et slemt puds, nemlig translateur Berg, som utenvidere forlot sit embede og dukket op i Kristiania til alskens litterære bedrifter og forsøk. Bruenech kalder ham i sine skrivelser derom uten videre for „den bortløbne adjunkt”. Men ellers gik alt bra under Ørns sikre og berømmelige ledelse, som indbragte ham Wasaordenen (St. Olaf var endnu ikke stiftet) og mange lovord av samtid og efterslægt. Til kasserer valgtes kjøbmand Realf Ording, senere efterfulgt av adjunkt Plum og (under dennes konstitution som rektor under vakancen efter Ørn) adjunkt Arentz. Forøvrig henvises til den i første bind leverede skildring av skolen og dens lærere i den første tid, idet hensigten her kun har været, paa grundlag av de senere fremfundne arkivsaker, at gi en fyldigere fremstilling av skolens tilblivelseshistorie, med dens hædrende vidnesbyrd om borgeraand og dygtighed i med smaa midler at grundlægge og fremelske en værdifuld institution. Der er al grund til at gjentage slut­ningsordene i professor Monrads sang ved 50aarsjubilæet i 1874: „Hellig er vor Mindeskat”, og lade dem lyde fremover til det ikke fjerne 100 aars jubilæum.

 

------------------------------------------------

 

I modsætning til dette lyse billede giver borgerskolens liv i de nærmest følgende aar indtryk av vanskeligheter og nedgang. I 1824 blev den duelige 3dielærer A. Meier forflyttet til Fredriksværn som kirkesanger, og hvad der var endnu værre: kateket Taralsen blev i 1826 utnævnt til sogneprest i Ramnes (Jarlsberg), hvorved skolen mistede den mand, som siden dens oprettelse hadde været dens støtte og pryd. Hans eftermand,_Ingier. var saa overlæsset med forretninger, idet han baade forrettede for provst Munch i Gjerpen under hans fravær paa Storthinget 1828 og tillige under vakancen i Skien efter Stockfleth, at han ikke kunde bestride hele arbeidet i borgerskolen, men maatte overlate endel til en vikar, koffardikaptein Ording. Om de økonomiske vanskeligheter faar man et tydelig begrep, naar det i forhandlingsprotokollen 9/2-1826 oplyses at skolekassen paa det tidspunkt hadde tilgode:

 

1.  Byens bidrag for 1825.

2.  Indtægterne av moringskassen for 2 aar.

3.  Kirkens bidrag for de 7 sidste aar (!)

4.  Restancer av skolepenge.

 

Hertil kom en forestaaende nødvendig reparation av ankerne, der vilde bli saa kostbar, at man dertil maatte opsamle et fond ved til øiemedet at avsætte 100 spd. pr. aar. I 1830 opstilledes følgende budget for begge skoler (borger og almueskolen):

 

Indtægt 722 Spd. 2-7. Utgift 1180 Spd. 2-7 (nemlig til lærernes lønninger 860 Spd., Pedel Simon Gullichsen 20, løpende utgifter 200, mo­ringsfondet 100).

 

Underskuddet, 457-2-17, blev da at tilveiebringe ved ligning.

Naar samtidig antallet av elever i borgerskolen var sunket til 8 à 10, og førstelæreren Ingier blev befordret til sognepræst, kan det ikke undre at man i protokollens sidste referat (15/11-1831) finder vedtagelse av et „forslag til en forandret plan for skolen”.


[1] I 1821 utnevnt til overtoldbetjent i Bergen, i 1823 til toldinspektør i Stavanger. Død paa Nordre Falkurn i Gjerpen 1840.

[2] I et enkelt punkt blev ovenstaaende fortegnelse en skuffelse, nemlig det formentlige kongelige bidrag av 200 spd. til 2 gratispladse. I en oversigt over skolens historie fra dens oprettelse til 1841) (Universitetets og SkoleAnnaler, anden Række I) siger adjunkt Plum herom: „Hs. Majestæts Løfte om 100 Spd. er endnu ikke kommet Skolen til Gode.” Enten har Carl Johan glemt det, eller saa har deputationen, til hvem han gav dette løfte, misforstaat ham. I bidragslisten er de 100 endog vokset til 201), idet man ved velvillig fortolkning har tænkt sig 100 til hver av to stipendiater. Rentene av de 2100 spd. som man virkelig fik, utdeles aarlig som „Carl Johans legat.”

[3] Nogen tegning, der viser planen om at forene de 2 bygninger, findes ikke blandt for­fatterens papirer, likesaalitt som andre rids eller planer end de i bind I pag 278, 284 og 321 anfrørte.