VII.

Toldregnskap 1785-1805. --- Skibsfart. --- Løvenskiolds beskri­velse av Bratsberg amt og Skien. --- Krigsforanstaltninger 1801.

--- Krigsaarene 1807-1814. --- Kundgjørelse fra regentskapet

i Christiania 1814. --- Handel og skibsfart 1814-1815.

 

----------------

 

Toldregnskaperne 1785-1805 viser følgende totalbeløp:

 

1785: 46,120 rdl.                    1791: 48,247 rdl.    1800: 75,934 all.

1786: 50,311„                         1795: 39,821 „        1801: 73,207 „

1787: 46,341 „                        1796: 54,417 „        1802: 65,315 „

1788: 38,180 „                        1797: 52,404 „        1803: 91,791 „

1789: 39,236 „                        1798: 54,696 „        1804: 91,411 „

1790: 44,513 „                        1799: 61,311 „        1805: 92,093 „

 

I denne række mangler aarene 1892-94, for hvilke der ikke findes bevaret regnskap, og fra de høie tal 1800 og utover maa trækkes en beholdning paa gjennemsnitlig nogle tusen rdl. Men stigningen ved indgangen til det nye aarhundrede og i de første lykkelige aar av dette er tydelig nok. Forresten gik alt i det gamle spor. Trælasten var nu som altid den vigtigste utførselsvare; i 1791, som var et av de bedre aar, specificeres den med litt over 1/2 million bord, 10,240 tylfter bjelker og 5221 stykker; 66,320 st. tøndestav, 69,900 baandstaker, 34,560 straalægter, 6450 stenlægter, 203,000 emmerstav og 1384 favner ved. --- Jernet gik væsentlig til Danmark, som var forpligtet til at ta sit jern fra Norge (en „kompensation” for det privile­gium for dansk korn, hvormed det søndenfjeldske Norge var bebyrdet indtil 1788); i 1796 ikke mindre end 10,479 skp. stangjern og støpegods og næsten 2 millioner spiker. --- Brynesten gik der stadig en hel del av (50,000 til Danmark i 1791) og ikke saa litet tjære og bek: 396.1/4 td. tjære og 34.1/2 td. bek indenlands i 1796, 12 td. tjære til D. samme aar. Denne artikel holdt sig i flere aar oppe i over 400 td. aarlig, væsentlig til avsætning indenlands. Et enkelt aar forekommer granbark (36 td. til Danmark) og flere aar graasten, hvorav der i 1795 utførtes for 72 rdl. Av og til dombjelder (10 sæt til D. i 1790) og feiekoster (200 til D.). --- Skind og huder var en noksaa stadig artikel, men i høist variable mængder; i 1795 ikke mindre end 70 bjørneskind, 40 av maar, 50 av ræv, 4 av ulv; til andre tider mindre kvanta ogsaa av elg, bæver, ekorn; 113 degger bukkeskind til D. --- Saa er det enebær (et aar 8 td-), urter og røtter og de vanlige de­likatesser multer (indtil 24 dunker), tyttebær (120 potter), tranebær (20 flasker), som altsammen stadig gik til Danmark. --- Der nævnes utførsel av næper (optil 30 td.), og saa var der fra 1785 en ganske blomstrende industri med utførsel av honningkaker og pepperkaker fra et bakeri i Langesund (Dankvart Normann & Diderik Moss, senere Bent Schovbye og D. Moss), som i det aar sendte 4851 bundter av denne vare til byerne langs kysten helt til Bergen, og fortsatte dermed i flere aar. ---

 

Fra og med 1798 er regnskapet ført paa en mere summarisk maate, uten specifikation for Danmark og Hertugdømmerne, saa man er avskaaret fra at granske enkeltheterne, undtagen ved at gjennemgaa hver eneste skibsladning (et næsten uoverkommelig arbeide, som dog er utført nedenfor ved et enkelt merkeaar, 1815). Indtil 1797 er den gjennemsnitlige indførsel av korn 30-40,000 td., i sidstnævnte aar (som efter hvad derom er fortalt i b. I s. 185 var et kritisk aar ved Dyrtidsuroliglteter[1]) 38,887 td., og i de følgende aar opføres henimot 1/4 indført „fra fremmede steder”, altsaa resten fra det gamle kornland. Av brændevin (som man ikke hadde lov til at brænde selv) kom vældige kvanta, et enkelt aar optil 100,000 potter; sukker 57,384 pd. i 1785 og 46,365 pd. i 1796; sirup i de samme aar 33,535 pd. + 3.1/2 td. og 54,770 pd.; kaffe 50,360 pd. og the 2415 pd. (begge i 1785). Taksten, mursten, slipestener, tobak, salt, stenkul, hamp var stadig betydelige artikler (av salt næsten 5000 td. i 1802).

 

En prøve paa Skiens deltagelse i handelen paa Kongsberg har man i 1797, da følgende varer ekspedertes landværts (med „passér-sedler"): Hol­landsk ost, humle, gammelt filstaal, tobak, grovt klæde (fra fabrik paa Moss), stentøi, filler, kandissukker, uldvarer, dansk kornbrændevin, hvetemel, puntlær, bomuldsvarer, korkepropper, bæver, kaffe, allehaande, sennep, rødvin, champagne, (100 flasker) --- altsammen formodentlig paa vinterføre til markedet.

 

---------------------------------------

 

Antallet av fartøier ved Skiensfjorden var 49 i 1786, paa 5119.3/4 c.l. og 627 mand, fordelt paa 20 redere. Tallet sank til 45 i aarene 1790-91, men steg derefter jevnt til 55 i 1800 (med 787 mand) og yderligere til 68 i 1805. Tiderne begyndte at bli urolige: i 1799 blev 2 skibe „tagne av fransken”, nemlig Confidentia (ført av Tjøstol Andersen for U. v. Cappelen) og Henrik & Maria, egentlig en prise, Walpoole, som Henrik Erboe i Langesund kiøpte i 96 og omdøpte. Aaret efter gik Beneventura (f. av Hans Hall for U. v. Cappelen) samme vei, og 3 fartøjer forliste i 99, nemlig Concordia (Boye Ording for Hans Chrystie), Ørnen (Simon Wiborg for U. v. C.) og Hanna (Lars Bagge for samme). Men der kom raskt nye istedet. --- En kgl. forordning av 31/8-1804 paabød optælling ogsaa av aapne fartøier og baater. Av disse fandtes da 62, hvorav 7 i Skien og 1 i Graaten gik i fragtfart til Kristiania, Fredrikshald, Kristianssand og Mandal. Porsgrund hadde 9, hvorav 1 i malmfragt fra Arendal; Langesund 17 (mest lods- og fiskerbaa­ter) og Brevik 22. Bergmester Collett i Solum hadde en baat „til fornøyelse.” --- Inden redernes kreds var endnu i 1786 familien Wesseltoft den mægtigste, idet firmaet Simon & Jørgen Zachariassen hadde 9 fartøier og Zach. Zachariassen 2; men 3 aar efter var dette handelsdynasti sunket sam­men, og D. von Cappelen sr. var paa toppen med 14 fartøier, omtrent jevnsterk med familien Aall i Porsgrund, hvis hoved N. B. Aall samme aar hadde 10. De 2 magnater døde begge inden utgangen av det 18de aarh., Cappelen i 1795,[2]) Aall i 98. Det er ganske betegnende at de to familier hadde hver sit repræsentative skib: Porsgrund (157 c.l., bygget i Langesund 1785) og Schien (164 c.l., b. i Kbhvn. 1778). Sidstnævnte blev i 1805 erstattet med en brig av samme navn (b. i Porsgrund); „Porsgrund” forsvandt sporløst i det ulykkelige aar 1812. --- Det bør medtages, at der i 1787 ogsaa opføres et skib Langesund (79.1/2 c.l., b. i Kristianssand 82 og eiet av Jakob Juel); endvidere at der i 1786 opføres en brigantin Nils Aall (82 c.l., kjøpt i Amerika i 82), hvis reder Jacob Aall dermed har opkaldt familiens norske stamfader.

 

Zach. Zachariassen døde i 1795. Enken hadde da skibet „Caroline Mathilde”, men allerede aaret efter gik denne Skiensfjordens primadonna over til Hans Chrystie („boende paa Skiens jorder;" han kaldte selv stedet for „Falkenborg"), og da Simon Jørgensen døde i 96, forsvandt Wesseltof­terne aldeles, efterat de i et halvt aarh. hadde hersket i Skien. Der er næsten noget symbolsk i den klage firmaets chefer S. & J. Zachariassen i 1783 indsendte til stiftet over at de efter kirkens gjenopførelse hadde faat anvist plass „nede i kirken”, idet de henviste til sine tidligere gaver til kirken. Stiftamtm. Levetzau svarte at det var nødvendig at gjøre kongestolen be­kvem og stor nok, og det var grunden til at de ikke kunde faa sine stole igjen; endvidere at han ikke kunde indlate sig paa henvisningen til gamle gaver, især da alle adkomstdokumenter til kirkens kapitaler var brændt!

 

Blandt rederne træffer vi i 1798 et navn, der senere skulde bli berømt paa et ganske andet omraade, nemlig Severin Løvenskiold, hvis fartøi „Clau­dine Margrethe” (35.1/2 c.l.) i det aar gik med trælast til Bordeaux. Og i 1805 opføres en jagt Emanuel, hvis eier og fører Nils Hubert hørte hjemme paa Fossum.

 

Ser vi litt nærmere paa Skiens andel i skibsfarten, da finder vi i 1787 12 skippere bosat her: Bøye Ording (Caroline Mathilde), Christen Blom (Jacobus), Christopher Blom (Tvende Brødre), Hans Jensen Blom (Petronelle), Hans Blom (Emanuel), Engelbret Knudsen (Haabet), Frants Simonsen (Trende Søstre), Jørgen Hermansen (Providentia), Lars Iversen (Norske Løve), Søren Paus (Providentia), Thomas Paus (en baat paa 2 c.l.) og Anders Ekornrød (en baat paa 3.1/2 c.l.). Antallet steg til 19 i 1795, mens Porsgrund hadde 20 og sank og steg igjen i begge byer. I 1789 dukker Henrik Ibsen op; han overtok da „Caritas”, som hadde „ligget hiemme, da forrige reder firmaet Zachariassen) var fallit”, mens den tidligere fører Christian Monrad fik Jacob Aalls brigantin „Niels Aall”. --- I 1801 opføres Skien med følgende flaate:

 

Skib Caroline Mathilde, 221 c.l,, Søren Berg for Jacob Aall.

Skib Petronelle, 157 c.l., .Johan Blom for D. v. Cappelen.

Skib Skien, 164 c.l. Chr. Hvistendahl for D. v. Cappelen.

Brig Den gode Hensigt, 68.1/2 c.1., Chr. Eckstorm for D. v. Cappelen.

Brig Emanuel, 54 c.1., Søren Willumsen for D. v. Cappelen.

Skib Catharina, 110 c.l., Abraham Pharoe for D. v. Cappelen.

Skib Providentia, 116 c.l., Johan Plesner for D. v. Cappelen.

Snav Jacobus & Anna, 90 c.l., Ove Lindved for D. v. Cappelen.

Galeas Harald, 23.1/2 c.l., Hans M. Smith for D. v. Cappelen.

Brig Speculation, 70 c.1., Abraham Dahle for U. v. Capgelen.

Skib Abraham, 150 c.1., Bertel Hansen for U. v. Cappelen.

Skib Haabet, 133 c.1., Abraham Pettersen for U. v. Cappelen.

Skib Raskheden, 83 c.1., Simon Wiborg for U. v. Cappelen.

Skib Enigheden, 83.1/2 c. 1., Joachim Borse for U. v. Cappelen.

Brig Seileren, 53 c.1., Godtred Schut for U. v. Cappelen.

Brig Benedicta, 77.1/2 c.1., Vrold Pedersen for U. v. Cappelen.

Skib Tvende Brødre, 133.1/2 c.1., Jens Vaagsvold for krigsraad Grønvold.

Skib Haabets Anker, 86.1/2 c.1., Ole R. Dahl for Peter Adtzlew.

Skib Fire Brødre, 114 c.1., Zach. Winter for Halvor Nielsen.

Skib Justitia, 108 c.l., Jørgen Joh. Gether for Nic. Plesner.

Brig Venus, 74 c.1., Chr. Pedersen for Albert Heuch.

Brig Anne Cathrine (før Jacobus) 81 c.l, Lars Winter for Hans Chrystie.

Brig Restitutionen, 44 c.1., Gunder Forbeck for Hans Christie.

Skib Venskabet, 97 c.1., Nic. Plesner.

Skib Fru Dorothea, 71 c.l., Jens Storm for Jens Storm.

Skib Venskabet, 101 c.1., Ole Paus for Peter Adtzlew.

Brig Neptunus, 73 c.1., Hans Gundersen for John Peter Hansen.

 

I alt 27 jevnt store fartøier, det høieste tal Skien mønstret i disse aar, hvorav familien Cappelen disponerte over 15. Der maa dog gjøres nogle fradrag: „Harald” og „Enigheden” forliste, og „Venskabet” blev solgt „til Kongens tjeneste” (omdannet til krigsfartøi?). ---

 

I 1786 noteres for hele fjorden 546 anløp: 87 skibe (utelukkende norske), 97 brigantiner (blandet nationalitet); fra Holland 10 koffer, 67 tjalker, 103 smakker; fra Danmark og Norge 43 galeaser, 34 skuter og 99 jakter. Desuten et par skonnerter og 4 chalouper (>: slupper) og det føl­gende aar 1 kreiert og 2 snaver. At alle de største fartøjer var norske, viser at trælastskibningen til fjernere steder (De britiske Øer, Frankrig m. fl.) var paa vore egne hænder for de større ladningers vedkommende. --- Op til selve Skien kom da som før væsentlig mindre fartøier; i 1797 noterer „Skiens Vagtjournal” 130 anløp, hvoriblandt ialfald 1 skib („Gamle Norge" av Arendal). Navnet er (likesom „Den norske Løve”) et av tegnene paa en stigende nationalfølelse.

 

-------------------------------------

 

I det her omhandlede tidsrum fik ogsaa Bratsberg amt og Skiensfjor­dens byer sin andel i den opblomstrende topografiske litteratur, hvori dati­dens norske embedsstand fik avløp for sin kjærlighet til land og folk. 1784 utkom nemlig „Beskrivelse over Bradsberg Amt og Scheens Bye med sine Forstæder”, et ganske betydelig arbeide paa 284 sider (trykt i Christiania s. a.), blandt hvis over 300 subskribenter ca. 40 var bosat i Skien. Efter datids skik er samtliges navne meddelt foran i boken, som er tilegnet kronprins Fredrik „i dybeste Under­danighed”.   

B. H. Løvenskiold

      Forfatteren, Bartholomæus Herman Løvenskiold, var sønnesøn av den tidligere (særlig i anledning Skiens brand 1732) omtalte Herman Leopoldus, som i 1739 blev adlet under navnet Løvenskiold[3]). I 1731 flyttedes familiens sæte fra Bjørntvedt til Borgestad, hvor B. H. L. residerede fra 1759 til sin død 1788. Moderen, Margrethe Deichmann, var datter av den bekjendte bisp Bar­tholomæus D., og det er sandsynligvis efter morfaderen hendes søn har faat det ellers i Løvenskiolds slægt usædvanlige navn. Hans hustru Edel Mar­grethe Rasch var datter av rektor Rasch i Kristiania. Som eier av Borgestad skal han ha været en ivrig og dygtig jordbruker og havedyrker; desuten eiet han Bolvik jernverk, saa han hadde visst nok at sysselsætte sin livlige aand med. Nogen gammel mand blev han ikke: f. 1729, d. 1788, ikke fuldt 59 aar gammel.

 

Det er let at se manglerne og ufuldkommenheten ved kancelliraad Løvenskiolds amtsbeskrivelse. Der er stilistisk ubehjælpelighet, gjentagelser og præg av hastverk, og man savner adskillige oplysninger, som man synes forfatteren maatte kunne givet os. Men saa maa det erindres, at medens

nutidens forskere kan sitte ved dækket bord av centralarkivernes rigdom, var de vigtigste embedsarkiver dengang en lukket bok for uvedkommende. Særlig gjælder dette for Skiens vedkommende stiftsbefalingsmandens arkiv i Kr.a, hvis rigdom av oplysninger særlig om forholdene under den store nordiske krig er benyttet i første bind av nærværende arbeide. Hadde B. Lø­venskiold visst hvad der kunde hentes! Byens eget arkiv var langtfra i den ønskelige tilstand og tildels herjet av ildebrand, denne bys stadige ulykke. Et spørsmaal blir der da tilbake: fandtes der i Skiensegnen ingen levende tradition om disse begivenheter, som dog ikke laa mer end 60 til 100 aar tilbake i tiden? Visste man intet om slotslovens flugt hit i 1716, om krigsfanger og fredsslutning og garnisonerende tropper og telemarkingernes utrykning og adskillig andet av interesse, som man maatte tro hadde sat dype spor i efterslægtens erindring? Dette er en uløst gaade, ved siden av de mange gode og paalidelige oplysninger som L.s bok bringer.

 

En dyd kan man ikke miskjende hos forfatteren: den oprigtige og sterke enthusiasme, hvorav hans verk er gjennemtrængt og hvorom det bærer vidnesbyrd paa hvert blad. Fødeegnens byer og bygder er gjenstand for hans høieste agtelse og beundring, og særlig hvor det gjælder naturen og livet paa landsbygden, faar hans skildringer et dikterisk sving som viser at han har set paa disse ting med en elskers beundrende øine. --- Skjønt han som eier av Borgestad staar Porsgrund nærmest, er han dog ikke i tvil om at Skien er „staden”, hvis oprindelse gaar tilbake til middelalderen (mens de andre byer ved fjorden er „forstæder”) og hvis liv og institutioner han behandler med al tilbørlig respekt og utførlighet. „Naar man først er indkommet i Byen, som nu meget livligen er opbygget, er dens beliggende ikke ubehagelig, Savernes Gang giver et nyt Liv i Scheen, og de Danskes Ad­komst med Levnets Midler giør denne Skueplads endnu mere munter, da man ser en Vrimmel af Kiøbende og de Bedrøvedes Miner, der sukkede efter Brødet, oplivede og begge disse anførte Dele give de Arbejdende baade Fortjenester og Underholdning. Man seer og paa den Tid Flaademændene i lutter Bestræbelser med sine smaa Pramme, der med Fyrighed bemægtige sig de likesom udspyede Tømmer-Stokker af de skummende og brusende Fosser”.

 

Av byens kjøbmandsslægter nævner L. særlig familiene Wesseltoft (,,de Simonssønner”), Cappelen. Boyesen, Cudrio, Brodal, Grubbe og Winther, og skildrer deres virksomhet saaledes: ,,Her drives en betydelig og vigtig Handling med Korn og alle Levnets-Vahrer, Krambodhandling, Qværne - Bryne

 - og Slibestene og utallige andre fornødne Ting. De tvende her liggende Jernværker, som aarlig svare Byskat til Scheen, have og heromkring sine Proviant-Huse, og overalt drive de Handlende en udbredt og vel overlagt Handling, da de fleste hverken mangle Indsigt, Formue eller de ønskeligste Handels-Bekvemmeligheder, de have adskillige Udsigter til Fortjenester og rige Følger af deres Arbeide i disse lykkelige Handelstider, de vinde ved Ruinerne i det oprørte Europa, og medens hine opofrede Blod paa Ærgjær­righedens Altere og anstillede idelige nye Slagt-Offere af medmennesker, søgte disse indgetogne og sædelige stille Folk med de øvrige lykkelige Un­dersaattere under det Danske Fredens Scepter at utbrede Norges Handel og at søke alle tilladte leiligheter for at forøge deres Velstand, og istædenfor at fremmede og krigende Magter lade deres Undersaatter omkomme, saa for­mildede disse deres Medborgeres Skjæbne og ved Patriotiske Bestræbelser søgte at give gamle Norge nye Kræfter og at oppuste dets mest uddøde Livs-Aander.” Til denne i flere henseender ganske betegnende karakteristik (som bærer præget av at være skreven i „den væbnede nøitralitets” tid, under Englands krig med de nordamerikanske kolonier og deres forbundne) føier han da en advarsel mot mislig og overdreven skoghugst, hvori man vel tør se et indirekte angrep paa en svakhet ved datidens bruk.

 

Om levemaaten i Skien siger han at den er „meget ærbar og indskræn­ket; enhver Hus-Fader lever med sit Husfolk godt i ensomhed og gjør sine Byfolk og Slægt deri delagtig, men Omgang med Fremmede, der maatte sætte dem ud af den jevne Levemaade, søge de at undgaa, og de overdaa­dige Gjæstebud ere endnu ikke gangbare i Scheen, og derfor er en mest almindelig blomstrende og utrænget Tilstand og mange dels rige og dels velhavende Borgere.” „Denne By er kommen i Rygte for at endel av dens Indbyggere skulde være hengivne til den saa kaldede Pie­tismum, saa meget er vist at de ikke udvise nogen Skinhellighed, men aleene skye de offentlige Laster, ja endog de Forlystelser som Mængden kalder uskyldige, og altsaa bør man hellere ansee dem som dydige Selvfornægtere end som særsindede, og uagtet at denne Stads Borgere søge at undgaae den ufornødne Vellyst og udsvævende Overdaadighed, saa ere de dog villige til at understøtte de nyttige Indretninger, at sørge for de Fattige, for Guds Huus og Skolerne; ja de udvise endog at være Patrioter ved at lade sig indlemme i et Landhusholdnings og Opmuntrings-Selskab i Bradsberg Amt udenfor Byens Grændser, og maaskee det tør i sin Tid anledige dem indbyrdes i Byen paa lige Maade at belønne Flittigheden og Virksomheden.”

 

Sammenholder man denne skildring med den tilsvarende av Porsgrunds lyse og behagelige selskabelighet (som dog gir ham anledning til at advare mot en overdreven gjæstfrihet og lyst til at briljere med bevertning), har man utvilsomt et ganske træffende billede av livet i de to søsterbyer, men en kontrast der holdt sig langt ut igjennem tiden og som der senere vil bli anled­ning til at se nærmere belyst. Porsgrund har tydelig ligget hans hjerte og smag nærmest; dens indbyggere bebor „de yndigste egne i Norge”, medens Skiens beliggenhet er „ikke ubehagelig”. Dog anfører han, at man holder for at luften i disse Egne er sund, og Vandet saavel fra Fosserne, Strømmene og den saa kaldede Kalle-Kilde, der udspringer av Fjeldet, er overmaade

sundt, behageligt og vederqvægende”. --- Det undgaar ikke hans opmerksom het at Porsgrunds beliggenhet efter utviklingens medfør laa gunstigere for skibsfart og trælastskibning end det gamle indestængte Skien, ja han anty­der likefrem som en „ikke ugrundet” mening at Porsgrund kanske burde være kjøpstaden og Skien alene en „Saug-Plads”, en tanke som fik næring ved de gjentagne svære ildebrande i den sammentrængte by; men „det gamle Scheens Indvaanere vil heller udsættes for nogle faa Uleiligheder end forlade deres kjære Scheen” --- og heri har efterkommerne git dem ret tiltrods for den svære paakjending byen efter 100 aars forløp endnu en gang fik i denne følelse ved branden i 1886. Utviklingen har hertil føiet sin sank­tion gjennem den store fremgang i folketal netop efter den sidstnævnte ka­tastrofe.

 

Som passioneret jorddyrker er han naturligvis begeistret for de veldyrkede egne i Gjerpen, som han beskriver fra Porsgrund og helt op til annek­set Luksefjeld. Heroppe finder han det ublandede og ufordærvede naturliv, medens han hos Gjerpenfolket finder at maatte anmerke „en Slags Vellyst og Efterladenhed.” For at finde en formel for sit velbehag over Gjerpen-bygden sætter han dem „endog over mange av de danske Egne” og anfø­rer et utsagn av statholder Benzon, som kaldte landskapet og utsigten fra Borgebakken for „italienske Egne”. Høidepunktet av begeistring er dog skildringen av Kilevandets omgivelser (i Solum) et pragtstykke som hitsættes i sin helhet; ,,Her er rundt omkring mange lystige Egne, og jeg som ofte gjen­nemreiste alle disse Egne paa alle Aarets Tider,[4]) saavel da Foraarets Mildhed bortdrev Vinter-Dampene af Jorden og Solens Straaler bortsmeltede de Isbrolagte Vande, da Fuglene besang Lundene paa de nylig Løvhængte Grene; da Bækkene skummede og Fossenes Brusen opfyldte Dalerne med Lyd og Gjenlyd fra de omkring liggende Høye; jeg igjennemreiste disse Egne med de sødeste Følelser, da Sommerens Yndigheder omstraaledes af Blomster­krandse; da Skovene vrimlede af velfødde Dyr og arbejdende Mennesker, som her lagde Grundvolden til Livets Underholdning i Vinterdagene, der i de lystige Sæter-Dahle deltage i den fede og vederqvægende Sæter-Mad, og efter fuldført Dags-Arbeide lokkede de skjønne og nydeligste Fiske til deres Fiske-Kroge; da Trosten slog sine Slag, Giøkerne galede og da den nedgaaende Soel gav Skygger og Afbildninger af lutter fortryllende Optrin; jeg bivaanede ofte med disse Skov-Beboere i Dagens søde Morgenrøde at optage de med adskjllige Fiske-Slags berigede garn, da Lærken udtrillede over os sine indtagende Toner, da Hyrdinderne besang Dagens Komme og Qvægets Brølen og velklingende Klokker hilsede Morgenstunden rundt omkring os. Hvor vare ikke saavel de yndige Lunde, de med Velsignelser be­rigede Sletter, de Majestætiske høye Fjelde og de med Roser beklædde Dahle behagelige; da jeg der om Høstens Tid fandt Sommer-Heden afbrudt ved sagte og kiølende Vind; da Markerne vare bedækkede med Velsignelser, nærerige Frugter og Overflødigheder; da Livs-Aanderne vare fulde af Lovsange, da det hele Natur-Rige laa i lutter udbredde Skiønheder; da Flittigheden og Forsynligheden kappedes om at indsamle i Forraads-Husene; her mødte jeg mange Tilførseler til Vandene og Strømmene af Skoug-Brug, som der skulde ved Høst-Flommen ved Naturens egen Hielp nedflyde gjennem Strømmene for at give Handelen en nye Styrke, at sætte Machinerne i Drift og giøre Havet besejlet af tilladde Skibe med denne Egns Producter, og for at disse Materialier i Vinter-Tiden kunde tildannes; da den hele Natur ligesom ellers slumrede og Munterheden laae i Dvale, for at giøre Foraaret saa meget mere beriget og Virksomheden saa meget mere understøttet. Hvor vare ikke disse Egne endog behagelige, da de Sneehvide Dahle og de tilfrosne Ise ligesom forsølvedes af Soel-Straalerne, og da dette hvide Optrin var omplantet af mørke grønne Fyr og Grane-Træer, kort sagt: her forekom mig alt det, der mødte Øyet, indtagende. I dette Canaan fandt jeg lutter Yndigheder, og i hver Forandring altid nye Skiønheder”.

 

En nutids læser vil antagelig efter at være overheldt med dette styrtebad av yndigheder sige: formeget er formeget --- og forf. har selv hat en følelse av overdaadigheten i ovenciterede skildring; men han undskylder sig med at den er skreven for at vise dem der ikke kjender Norge, hvorledes vi har faat disse ting, der „opvække en sød Følsomhed”, til erstatning for „Misveext og Modgange” og savnet av de „Sinds-Forlystelser, Mageligheder og Overflødigheder som Beboerne av de sydligere Lande ligesom svømme i”. --- I slutningskapitlet priser han amtmændene Georg Fr. Adeler og Moltke og borgermester Bentzen for deres initiativrike embedsførsel (i notsætning til tidligere tiders slaphet) og deres arbeide for „at gjøre disse næsten forglemte Stæder anseede”; og naar dertil føies „de velærværdige Herrer Geistliges” iver i at kundgiøre „Dydens hellige Værd” ser han i aanden en lyk­kelig fremtid: „Hvor lyksalig en Eftertid spaaer man ikke for disse Egne, og hvilke Glimt af en Lyksaligheds Fremvext fremskinner ikke alt nu for vore afbildende Tanker; jeg har beskrevet efter min Evne noget af det for­bigangne og det nærværende, og Guds Forsyn bestyre det Alt til Hans Ære, Folkets Lyksalighed og Stædets blomstrende Tilstand for Eftertiden, ja indtil hele vores store Verden falder”. --- Man fristes til, idet man lægger boken fra sig, at anvende paa forfatteren den karakteristik han selv har git sin nabo major Rye paa Meen: „En meget god Landsmand og meget agtbar formedelst mange gode Egenskaber og en behagelig Omgangs-Maade”.

 

Der er allerede i bind I gjort utførlig rede for de merkeligere begiven­heter i slutningen av det 18de aarhundrede: stiftelsen av det store landhusholdningsselskap for Bratsberg amt, kronprins Fredriks besøk i 1788, storflommen i 1792 og dyrtidsuroligheter i 1795 med det derpaa følgende kan­tonnement av Norske jægerkorps. Gjennem utførlige utdrag av Mogensine Bentsens (Signe Hall Adeler) memoirer blev der givet et billede av datidens „highlife”, særlig hos amtmand Georg Fr. Adeler paa Gjemsø og i hendes far byfogd Bentsens hus med dets store repræsentationsforpligtelser. Hendes skildring stemmer ikke med det billede av stilfærdig avstængthet, som ifølge B. Løvenskiold var karakteristisk for Skiens borgerskap, og man faar indtryk av at der utenom og over dette har været et samfundslag, som baade levet høit og aapnet sig villig for fremmede, hun fortæller jo at jægerkorpsets offi­cerer under sit ophold her var i selskap hver evige dag! Jeg skal ogsaa minde om den morsomme skildring av en selskapsfotvandring fra Skien over Luksefjeld til Kongsberg, vistnok den første i sit slags paa disse kanter. Endvidere er der i b. I givet en utførlig beretning om den store reorganisation av borgervæbningen i 1801, hvorved man i Skien blev stillet ansigt til ansigt med den truende krigsfare. I det følgende skal her meddeles nogle træk av de foranstaltninger som situationen medførte.

 

Den 12te febr. 1801 var der møte av „de handlende” for at overveie „hvorfra kornføde skulde erholdes for den kommende tid”. Niels Aall og H. Chr. Blom blev enstemmig valgt til at reise til Kristiania for at kjøpe korn for fælles regning og resiko.

H. Chr. Blom
Elisabeth Chatarina Blom f. Rougtvedt (ungdomsbilde)

 

18/2 var der i Langesund et møte, hvortil stiftamtmand Kaas ved ekspress hadde indkaldt amtmand Selmer og repræsentantene, hvorav Chr. Blom, Hans Jensen Blom og Jens Kiil møtte. Her tilkjendegav Kaas at kongen hadde tillagt ham uindskrænket myndighet i alt der angik defensionen, og i et nyt møte i Skien dagen efter oplæste Selmer en av kommanderende general Mansback og Kaas forfattet plan til kysternes forsvar. Han bad magistraten besørge mandtal over vaabendygtige borgere og organisere et kompani under sine officerer, hvorav en avdeling skulde holde vagt, ifald „noget maatte træffe”. Signaler vedtoges fra Langesund til Skien, med flag om dagen og ild om natten. Efter en i Langesundsmøtet fremlagt situati­onsplan kunde ikke alle indløp forsvares; man maatte nøie sig med i Langesund og Brevik at lægge en garnison paa 30 mand med 2 feltkanoner. Endvidere var der lovet avsendelse av en skjærbaat og en dobbeltchalup med armatur fra Fredriksværn, og man ønsket ogsaa de derfra lovede kanoner av svært kaliber, saasnart man tillike kunde faa øvede artillerister; ellers var det unyttig at bygge de dertil hørende synkefri flaater. Til chefer for de to fartoier valgtes som maanedsløitnanter skibsfører Louis Vanvert og borger Nils Jensen. Til „soldatesquen” (>: mandskabet) i Brevik og Langesund lovet Hans Chrystie at levere 3 td. kjød, Petter Adtzlew likesaa, Ulrich Fr. von Cappelen likesaa samt 1/2 skippund flesk og Jørgen Aall 2 td. kjød.

 

I et nyt møte 9/4 oplyste amtm. Selmer at der var medgaat 390 rdl. og bad om at man nu ved ligning vilde tilveiebringe 1400 rdl. Hertil valgtes 6 borgere (2 fra Skien, 2 fra Porsgrund, 1 fra Brevik og 1 fra Langesund), nemlig Chr. Blom, Hans Ørn, Jens Kiil, Niels Aall, Bent Blehr og Just Wright. Endvidere var defensionsarbeidet sinket ved mangel paa folkehjælp, hvorfor Niels Aall, Jørgen Aall, Jacob Aall, Bent Blehr, Ulrich Cappelen, Didrich Cappelen og Hans Chrystie lovet at stille 2 mand hver, og Fredr. Barnholdt, Nicolay Plesner, Claus Hesselberg og Flood 1 hver, tilsammen 18 mand. --- I forskud paa utgifterne subskriberede de to firmaer Cappelen i Skien 100 rdl., Jakob Aall, Niels Aall og Ulrich Cappelen 80 rdl. hver, Jørgen Aall 60, Hans Blom 60 og N. Plesner, Chr. Blom, Cl. Hesselberg, Ole Cudrio, Hans Ørn og Claus Schøtte hver 50.

 

Det var ikke smaa byrder som krigsforanstaltningerne lagde paa borgerne, foruten de svære tap handelsflaaten led (hvorom nærmere oplysnin­ger nedenfor). I et møte 5/10-1807, da det brøt løs for alvor, vedtok repræ­sentanterne Peder Flood, D. Cappelen, Jens Kiil, Jacob Aall og Jørgen Wright at Defensions-foranstaltningernes vedligehold og bemanding tilkom staten, mens de til sammes oprettelse bevilgede 2000 rdl. blev at utligne paa de indenfor liggende skibe, ladninger og borgerne.

 

--------------------------------------

 

Krigsaarene 1807-14.

 

Tolden utgjorde i 1806 en sum av 102,410 rdl., hvorav trælasten indbragte omtrent halvparten. Der var 1057 indgaaende no. og 793 utgaaende, altsaa en ganske livlig trafik.   --- Flaaten bestod av 142 fartøier, hvorav 58 umaalte baater, som blev optællet efter en forordning av 31/8-1804. En derfra noget avvigende optælling opstiller følgende grupper:

            Fra 1-5 commercelæster            65 fartøier.

„    5-10      --”--                       1          „

„   10-20     --”--                        1          „

            „   20-30     --”--                        2          „

            „   30-50     --”--                        7          „

            „   50-75     --”--                        25        „

„   75-100   --”--                        37         „

                         Sum 138

 

De største redere ved fjorden var Jørgen Aall (Porsgrund) 10 fartøier; Bendt Blehr (Kjellestad) 9; Didrik von Cappelen 8; Hans Erichsen 6; Ulrich v. Cappelen 5; Nils Aall 5; Thomas Blehr 5; Jørgen Wright. 5; Hans Møller 4; Just Wright 3; Ole Cudrio 3; Jacob Aall (Borgestad) 3. --- Skien hadde 9 skibe, 8 brigger, 1 galeas og 2 jagter, i alt 20 fartøier.

 

I 1807 opføres tolden med 86,596 rdl. Der var altsaa nedgang, om end ikke særdeles stor; men ved opgjøret for 1808 viste de sørgelige følger av den politiske stilling (tilslutningen til Napoleon og krigen med England) sig i hele sit omfang, idet indtægterne da gik ned til 17405 rdl. De „ut­gaaende indtrader” viser rent minimale beløp: ingen trælasttold, 421 rdl. i trælasttiende. Der var 267 utgaaende, 317 indgaaende no. Samtidig med denne lammelse av handelen kom det voldsomme tap ved condemneringen av de i engelske havne liggende norske fartøier; Skien mistet paa denne maate 10 større fartøier, altsaa halvparten av sin flaate, og de øvrige byer i fjorden led lignende tap[5]. --- Det følgende aar var trafikken litt større, men Skiens flaate blev yderligere reduceret: Brig „Conjuncture” forliste, brig „Emanuel” (begge tilhørende D. v. Cappelen) blev condemneret, og 5 mindre fartøier, hvormed man i farten hadde søkt at oprette tapene, gik det ogsaa ilde med. Det var Jens Bloms 2 slupper „Elen Johanne” og „Erstatning” (29 c.l., bygget i Arendal 1809); Haavald Pedersens 2 jagter „De 3 Brødre” og „Haabet”, samt Johan Altenburgs jagt „Henrichs Ønske” (bygget i Skien 1808, muligens det første her byggede fartøi). Alle 5 blev tagne av fienden; forbi baade med erstatningen, haabet og ønsket, og ved aarets utgang hadde Skien 8 fartøier. --- Jens Ørns brig „St. Jørgen” var heldig, den undgik con­demneringen i 1807, gik med trælast til Bordeaux, derfra til Rotterdam og hjem, og saa ut igjen til Bordeaux.

 

I 1810 indtraadte der en bedring paa grund av „licencefarten”, idet der trods krigen blev tillatt utførsel av trælast. Tolden opgives til 127,708 rdl. og der var 592 utgaaende, 635 indgaaende no. Av trælast utførtes 22,092 trælastlæster, 12 c.l. Av jern 665 skp. og tjære 154 td. (trafikken paa Danmark uberegnet). --- Det følgende aar viser omtrent lignende forhold, og dertil et nyt og meget kraftig fremstøt for at bringe flaaten op i den gamle høide: D. v. Cappelen indkjøpte skibene Apollo (121 c. 1.) og Magneten (78.1/2) samt brig Veritas (77); Jens Blom brig Aurora (47.1/2); Nic. Plesner skib Hazard (127.1/2), galeas Elisabeth (41) og brig Marie Elisabeth (50); Løvenskiold jagt Emanuel (10.1/2) og skonnert Resolution (16.1/2, bygget i Risør 1809); Hans Hals skib Fran Gustava (116); Harald Pedersen jagt Godt Haab (6, b. i Bergen 1710); Niels Chr. Noord skonnert Speculation (24, b. i Langangen 1810) og Ole Thorsen slup Karen Maria (6) --- ialt 13 fartøier med ganske betydelig tonnage. Av disse 13 forliste Aurora og 2 (Resolution og Speculation) blev tagne av fienden; Karen Maria blev solgt

og desuten et av de ældre (Aarvaagen) opbragt til Anholt. I 1812 (det sør­gelige hungeraar, da kornavlen slog aldeles feil) viser tolden det forbløffende store tal 348,625 rdl., som maa forklares ved pengesedlernes yderlig slette kurs, eftersom der av trælast bare utførtes 9467.1/2 tr. 1. --- Men Skien fortsatte med at supplere flaaten, idet der blev indkjøpt 2 skibe (Carl Friderich og Johanne Maria), 2 brigger (Anna og Industri), 1 jagt (Nøisomhed) og 1 slup (Speculation). Desuten var skonnerten Speculation tilbakekjøpt, mens sluppen av samme navn straks blev solgt, og Erstatning tagen av fienden.

 

I det sørgelige statsfalittens aar 1813 opføres tolden med 43,900 rdl., uagtet der var 362 utgaaende og 474 indgaaende no. Skien forøgede yderligere sin flaate med skib Grev Bernstoff, skonnert Norges Statholder og jagt Falken. Desuten hadde „Korn-Selskabet” 3 baater paa 2 à 3 c.l., hvorav 2 (Staabi og Døhlen) blev bygget i Skien, og i samme aar blev det mægtige skib Baron Holberg (over 200 c. 1.) bygget her, men kom først 2 aar efter ind i listerne. Efter en ihærdig kamp med tidernes ugunst hadde saaledes Skiens kjøbmænd bragt flaaten op til 31 fartøier, mer end nogensinde før, ved indgangen til det merkelige 1814, som med kamp og skuffelser dog blev utgangspunkt for nyt liv i alle retninger.

 

------------------------------------------

 

Toldboken for 1814 indeholder følgende kundgjørelse, som tilsammen utgjør et stykke Norgeshistorie i uttog :

 

Kundgjørelse fra Regentskabet i Christiania 19/2 angaaende det norske folks fredelige forhold til andre nationer og kaperiets ophævelse.

Do. Do. 27/2 angaaende det norske flag (Danebrog med løven i det øverste hjørne, som var vort handelsflag indtil 1821).

Do. Do. 2/3 ang. et under Regentskabet etableret Regjeringsraad.

Do.  9/3 fra 4de Departement om at indsende til Hs. Kgl. Høihed Regenten ugentlige forklaringer og maanedsekstrakter.

Do. 17/3 fra Regenten med Raad i Chra. ang. ekspeditioner til Danmark som udenrigske, dog priviligerede.

Do. 21/3 fra statssekretær von Holten om at meddele enhver skipper et avtryk av publikationen om det norske flag.

Do. 6/4 anordning om midlertidige bestemmelser for varers ind- og utførsel m. m.

Do. 9/4 fra 4de Dept. om specielle bestemmelser med hensyn paa kornhandelen med Danmark, og at tolden av ubenævnte varer beregnes med 8 % av værdien i sølv.

Do 9/6 om Hs. M. Kongens allerhøjeste resolution av 8/6, at tillade utførsel av glasvarer som norsk fabrikat.

Do. 25/8 at Statsraadet efter allerhøjeste befaling tillader at salt maa utføres.

Do. 26/8 told paa kornvarer ophæves, mot at den mandskapet tilstaa­ede præmie bortfalder.

Do. 2/9 at kalk maa utføres.

Do. 10/11 Hs. Kgl. Majestæts kundgjørelse ang. Norges Grundlov av 4de november.

Do. 18/11 at toldfrihei av kornvarer ophæves, og at svenske handelsskibe er priviligerede.

Do. 1/12, at alle avgifter herefter betales med riksbankpenge.

Do. 15/12 at kursen i januar 1815 er 3.1/2 rdl. navneværdi i sedler.

Do. 29/12 circulære fra 5te departement om forandring av skilter, segl og stempler. Paa toldkontorenes skilt skulde males Norges løve og kongens (Carl XIIIs) navnesiffer.

 

Skiens handelsflaate bestod ved aarets utgang av følgende fartøjer:

 

Brig Concordia, 50 c. 1., reder Poul Lund, fører Jens Blom.

Skib Providentia, 116 c. 1., reder D. von Cappelen, fører Johan Plesner.

Brig Skien, 95 c. 1., reder D. von Cappelen, fører Morten Arøe.

Skib Apollo, 121 c. 1., reder D. von Cappelen, fører Chr. Eckstorm.

  „  Magnet, 78.1/2 c. 1., reder D. von Cappelen, fører Bendix Bomhoff.

  „  Carl Friderich, 82 D. v. Cappelen, fører Johan Schou

Skonnert Norges Statholder, 11 c. 1., D. v. Cappelen, fører N. Hirschholm

Constitutionen, 10 c. 1., D. v. Cappelen, Jørgen Elsner

Skib Johanne Maria, 75.1/2 c. 1., Anders Hall, fører Anders Hall

Brig Industrie, 68 c. 1., Johan Altenburg, Johan Blom

Skib Die Demuth, 74 c. 1., Ole Cudrio, Jens Schaaning

Brig Johanne Margrethe, 70.1/2 c. 1., Ole Cudrio, William Willumsen

Galeas Det gode Haab, 37 c. 1., Nic. Plesner, Herman Hoell

Skib Hazard, 127.1/2 c. 1., Nic. Plesner, Ole Paus

Galeas Elisabeth, 41 c. 1., Nic. Plesner, Johan Monrad

Brig Maria Elisabeth, 46.1/2 c. 1., Nic. Plesner, Poul Lieungh

Skib Grev Bernsdorff, 99 c. l., Nic. Plesner, Elias Lieungh

Galeas Carolina, 41 c. 1., Rasmus Thomsen, Nils Nilsen

Brig St. Jørgen, 41 c. 1., Jens Ørn, fører Hans Ørn (Ole Heuch 1815)

   „   Anna, 86.1/2, c. 1., Jens Ørn, fører Hans Christensen (H. Ørn „)

Skib Frau Gustava, 116 c. 1., Hans M. Hals, fører Ole M. Pedersen

Jagt Fortuna, 2.1/2 c. 1., Mads Nielsen, fører Mads Nielsen

   „   Falken, 4 c. 1., Haavald Pedersen, fører Haavald Pedersen

Skonnert Speculation, 24 c. 1., Nils Chr. Noord, fører A. Noord

Galeas Freden, 13 c. 1., Gunder Hynie, fører Gunder Hynie

Brig Familien, 78.1/2 c. 1., Tosten Hansen, Anthony Nordberg

Slup Hovnevaag, 14 c. l., Peder Holme, fører Andreas Larsen

 

De 3 sidste var hjemmehørende i Graaten, de øvrige 24 i Skien. Hertil kommer yderligere de 3 kornbaater og det store i 1813 byggede skib Baron Holberg, som tilhørte Didrich v. Cappelen jr. og i 1815 førtes av Ole Chr. Dahl. Det maaltes først til 200 c.l., men ved en senere maaling kom det saa høit at det avsatte Caroline Mathilde som den største trælastdrager i fjorden. Man var under krigen begyndt at bygge fartøier i Skien, saaledes de 2 skonnerter „Norges Statholder” og „Constitutionen”, 2 korn­baater („Dølen” og „Staabi”) og „Baron Holberg”. Av alle disse fartøier var ved aarets utgang 5 utenlands, resten laa hjemme. „Falken” var ute paa fiske.

 

Virksomheten var selvfølgelig indsnevret ved den politiske stilling i „selvstændighetsaaret”, og var i de første maaneder rent minimal (den laa i ukevis aldeles nede) men fra august tok den sig op, og aarsregnskapet viser en sum av 132,039 rdl., hvorav 50,892 i sølv, resten i banco eller „repræsentativer”. Der var 449 indgaaende no. og 396 utgaaende; Skiensfjorden blev besøkt av 4 hollændere, 26 tyskere, 5 engelske, 43 danske og 1 svenske, og vore egne gjorde nok hvad de formaadde for at holde handelen oppe. Først og fremst gjaldt det jo at skaffe korn, hvorav der fra Danmark indkom 17,554 td. og 11,243 td. fra „utenrigske steder”, som betalte told. De største importører var provianterings-kommissionen, Løvenskiold, Møller & co. (Porsgrund) og „Kgl. regning”. Av andre artikler kan merkes kornbrcendevin og genever 38,555 potter, druebrændevin 539 virtler, kaffe 26,848 pd., smør 65 td., ost 24 skp. 14 lpd., slipestener 211 stykker, taksten 66,600 st., øl 1022 potter, mjød 440 p. Listen er idethele noksaa fattig, men saa kommer hertil de ikke specificerede varer fra Danmark, som maa søkes under hver enkelt skibsladning; deriblandt 30 td. poteter, som jo endnu var en raritet. Den indenrigske kystfart hjalp til med varer fra andre byer: klipfisk fra Trondhjem, salt, ost og fiskevarer fra Bergen, sild fra Stavanger og Mandal, mange slags varer (særlig kaffe og sukker) fra Kri­stianssand.

 

Utførselslisten har ikke meget at fortælle: Trælast 11,467.1/2 trælastlæster; jern 2775 skp. 17 lp. 11 pd. stangjern, saltet fisk 165 td., tjære 5 td. Dette ser jo smaatt ut, men der var mere: først og fremst utførselen til Danmark, saa til indenrigske steder, og selv til utlandet er der mer end de faa ovennævnte artikler. Gjennemgaar man de enkelte ladninger, faar man til Danmark (særlig Kjøbenhavn og Odense) ikke mindre end 3624 skp. jern, desuten noksaa store kvanta stenkul og sild: D. v. Cappelen sr. 292 td. stenkul, Nic. Plesner 200 td., Peder Blehr 544 td. Av sild Jørgen Aall 132 td., Peder Blehr 88 td. Av mindre artikler: apoteker Mülertz 1 skp. 5 lpd. islandsk mose (i 2 store fustager og 10 sækker) til Kbvh. Ulrich v. Cappelen 9560 pd. sapantræ (rødt farvestof) sammesteds. Skonnert „Eidanger” gik til Amsterdam for D. v. Cappelen jr. med: trælast, 100 td. stenkul, 2 td. kommen, 19.1/2 td. enebær, 260 pd. islandsk mose, 25,000 brynestene og 35 skp. jern (for Løvenskiold). Man plukket sammen! --- Indenrigs gik der fra Skiensfjorden mangeslags forsyninger (korn, salt, tørfisk, sild, brændevin, sukker, kaffe) til Kristiania, Moss, Drammen, Tønsberg, Larvik, Stavern; tjære til Risør, Kristianssand og Mandal, jern til Bergen. Til Kongsberg 2100 pd. kaffe og til Trondhjem jern, tobak og stenkul. --- Skiensfjorden var og blev et handelscentrum.

 

Og folk nytted tiden: den bekjendte Skiensskipper Herman Ludvigsen førte i september det stolte skib „Romeriget” fra Bordeaux til Yarmouth; gik ut paa fiske med en baat paa 1 c.l. og førte derefter 18 td. tjære til Kra. for Peder Haraldsen. --- Tilslut et par smaatræk av indenrigstrafikken:
Det senere saa berømte firma Thomas Johs. Heftye & co. sendte hit: 6 ris skrivpapir, 50 pd. grøn vitriol, 1 kvarter kringler, 2 dunker ansjos; og et mindre berømt firma Donato Borelli & co.: lærred, brændevinsglas, 2 dusin katekismer, 1 dusin Platous geografi, knappenaaler og papir --- et for den

tid noksaa betegnende sammensurium av varer paa en haand. --- Bøker var det noksaa vanskelig med i de aar forbindelsen med Kbhv. var avskaa­ret; i den herværende latinskoles bibliotek findes adskillige utgaver av latinske klassikere, bekostet i trykken av „Selskabet for Norges Vel”.

 

-------------------------------------------

 

Efter den langvarige stilstand var det ventelig at man i 1815 tok or­dentlig fat. Toldregnskapet for det aar viser da ogsaa det uhyre samlede beløp av 696,280 rd., hvorav alene trælastens avgifter utgjorde 433,956 rdl. (den slette kurs paa disse penge maa fremdeles erindres). Fremmedbesøket var meget stort, særlig av tyske og hollandske fartøier (over 200), dernæst danske. Merkelig nok findes der i toldboden intet vareregister, hverken for ind- eller utførsel, saa man for at faa rede paa trafikkens enkeltheter er henvist til at granske de respektive no. enkeltvis og derigjennem komme til almindelige resultater.

 

Hovedartikelen trælast gik væsentlig til England, hvortil der expeder­tes til 38 forskjellige steder, særlig London (18 no.) og Falmouth (11 no.). Endel gik til Frankrig (Bordeaux, Nantes, St. Martin, Dieppe); et par lad­ninger til Oporto og Cadix; 4 til Gøteborg, 1 til Riga og 1 til Island (Albert Blom, galeas Nicoline, med trælast og tjære for Jørgen Fredrik Ording). --- Av jern utskibedes 6399 skpd. til utland og indland, først og fremst stangjern, dernæst ovner, valsede plater, munkepander, thekjedler, boltejern, plogplater, gryter, spiker, mortere, stekepander, vognaksler, brødtakker, fyrstokker, tøndebaand, spader, strykejern, --- et rikholdig vareregister!         

 

Den indenrigske handel synes at ha været særdeles livlig. Allerede i vintermaanederne januar og februar sendte Jens H. Blom, Johan Blom og Peder Haraldsen det ene hestelæs efter det andet til Larvik, Drammen, Kongsberg og Kristiania med sukker, brændevin, kaffe, uldvarer, tobak og valnøtter (8 td. som gik til hovedstaden). Som kjørere nævnes Helle Chri­stiansen av Skien og Ole Gravlie av Gjerpen. --- Efter skibsfartens aapning følger saa et utal av expeditioner rundt kysten helt op til Tromsø, hvorhen Andreas Blom (Brig Fredericia) gik med en ladning korn, erter, bly, kalk,

brændevin, malt, uidvarer, salt (200 td.) og jern.            Det ser ut som om man i de vanskelige krigsaar har tat fat igjen paa tjærebrænding, for der blev utført ikke mindre end 3621/2 td. av denne vare (som tidligere tildels blev indført) til Risør, Arendal, Mandal og Bergen. Et parti derav betegnes uttrykkelig som „oplandsk”. Ellers var det mest fiskevarer, vin, brændevin, tobak, sukker og salt, hvormed man herfra forsynte sine nærmere og fjernere landsmænd. Hovedstaden fik (fra Poul Lieungh) finere saker som ka­trineplommer (608 pd.), capers (67 flasker) og „lugtende vande”.

 

Til utlandet gik foruten trælast og jern de sædvanlige transitvarer: salt og stenkul. Av de smaa og faa hjemlige artikler nævnes gjeteskind (1326 st. til Hamburg) og brynestener (77,750 st. sammestedshen). Apote­ker Mülertz skibet nu som før fjeldmose (33 sækker, værd 120 rdl.), som antagelig tjente som farvestof.

 

Hele fjordens handelsflaate bestod av 100 fartøjer med en bemanding av 941 (89 styrmænd, 752 matroser og drenge, hvortil da kommer de 100 skippere). Porsgrund var som sædvanlig no. 1 med 36 fartøier; derefter kommer Skien (og Graaten) med 32, Brevik 19, Stathelle 9, Langesund 6. Skiens flaate var bemandet med 250, og ifølge en speciel fortegnelse over samtlige skippere og kjøbmænd var der i Skien hjemmehørende ikke min­dre end 33 skippere : Anders Hall, Andreas Blom, Abraham Berg, Anders Tollefsen,_Bendix Bomhoff, Christian Stockman, Christen Lund, Claus Bomhoff, Christian Eckstorm, Christopher Bomhoff, Elias Lieungh, Elias Cudrio, Gustav Olsen, Herman Ludvigsen, Hans Bentsen, Henrik Halvorsen, Johan Monrad, Jørgen Elsner, Johan Baar, Johannes Larsen, John Blom, Mads Nielsen, Niels Hirscholm, Niels Aanonsen, Niels Noord, Niels Jensen, Ole Pedersen, Ole Paus, Ole Heuch, Peder Ludvigsen, Peder Baar, Paul F. Lieungh, Søren Berg.

 

Kjøbmændenes gruppe : Nils Aall, Christen Blom sr., Christopher Blom, Didrik von Cappelen sr., D. v. Cappelen jr., Madame Elisabeth Blom (Hans Chr. Bloms enke), Fredrik Feilberg (farver), Henrik Møller, Hans Hals, Herman Hoell, H. A. Mülertz, Hans Nic. Ørn, Johan Altenburg, Johan Blom, Madame Johanne Blom, Jens Ørn, John Hansen, Johan Plesner, Jørgen Ording, Jacob Wettergreen, Johan Wamberg, Jens N. Blom, Lars Barnholt, Michael Melsom, Nicolai Plesner, Ole Cudrio, Peder Lundberg, Realf Ording. I denne fortegnelse over 28 kjøbmænd forekommer kun de som i 1815 har indført eller utført varer, saa der har sikkert været flere; men disse er da de fornemste. Det fortjener at bemerkes, hvor talrig familien Blom er repræsenteret i begge grupper. I skippernes gruppe er ogsaa medtaget førerne av de mindste (baatene); de gjorde, særlig i krigsaarene, udmerket tjeneste i kystfarten og i farten paa Danmark.


[1] Dyrtidsuroligheter var i 1795.

[2] Hans gravsted paa Skiens ældste kirkegaard er i nyeste tid flyttet til museet paa Brekke.

[3] Oplysninger om slægten findes i Qvislings „Gjerpens prestegjelds og presters historie”.

[4] Løvenskiold var jo tillike eier av Bolvik jernverk,

[5] I en avhandling („Mandtal og skibshster”) i Porsgrunds jubileumsskrift 1907 har jeg gjort rede for Porsgrunds tap.